Haanings blog

Another brown job

2012-02-24T10:43:00.000-08:00

Turen gik idag bl.a. til Hanstholm havn for at kigge lidt til mågerne. Blandt sølvmågerne blev jeg opmærksom på denne meget markerede fugl som gav mange påmindelser til amerikansk sølvmåge. Et individ med en sådan hale vil imidlertid næppe blive godkendt i Europa og så måtte undergumpen gerne have været en tand mere båndet, ligesom maven gerne måtte have været mere mættet brun. Men afgjort en spændende fugl.

Sammenlign overgump og hale med de andre 2 sølvmåger.

Der var også tid til at kigge på de hvide måger. Ialt blev det til 3 3K og 2 4K kumlienstyper samt 1 2K hvidvinget måge og 2 2K gråmåger.

Bemærk proportionerne og størrelsen på disse to udvalgte fugle fra idag. Der er dæleme ikke tale om normale hvidvingede måger!

Hirtshals mågerne

2012-02-23T14:07:00.001-08:00

I løbet af uge 7 så jeg ialt 7 forskellige "hvidvingede måge-typer" i Hirtshals. De præsenteres kort og godt nedenfor:
Fugl 1. En stor, mørkøjet 4K+ som var letgenkendelig pga. den sorte ring på næbbet. Bemærk svage mørke tegninger i P9 og P8.

Fugl 2. En ret stor 5K+ fugl, hvor jeg ikke kunne finde mørke tegninger i håndsvingfjer, hverken i felt eller på billeder. Bemærk mørk pigmentering i øjet.

Fugl 3. En 2K, typisk glaucoides dragtmæssigt. Fuglen virkede ret stor i felten.

Fugl 4. En 4K kumlieni som er velmarkeret og flot. Bemærk bl.a. mørktpigmenteret øje samt markant halebånd.

Fugl 5. En 3K (fuglen til højre) som var fint bygget og uden mørke tegninger i håndsvingfjerene. Bestemt til glaucoides. Fuglen til venstre bestemt til 3k kumlieni (se nedenfor).

Fugl 6. En 3K (fuglen til venstre) bestemt til kumlieni pga mørke tegninger i de yderste håndsvingfjer, kraftige proportioner og markant halebånd.

Fugl 7. En 5K+ som var stor, men hvorpå jeg ikke kunne finde mørke tegninger i håndsvingfjerene. Desværre ikke set optimalt, men virkede lysøjet. Jeg kan dog ikke udelukke mørke "peberkorn" i øjet, da fuglen sås på en vis afstand.

Uge 7 var andet end studier af måger...

2012-02-21T11:26:00.000-08:00

Vinterferien bød på en lang række observationer af spændende hvidvingede måger, kumlienstyper, gråmåger, viking-gull etc., men uge 7 gav også mulighed for fine gensyn med nonnestenpikkeren i Strandby samt to af de sidste toplærker i landet som holdt til nær Hirtshals Station.

Melormepikkeren fra Strandby. Bemærk fældningsgrænsen i de store dækfjer som godtgør en aldersbestemmelse til 2K.

Rubjerg Knude

2012-02-21T06:34:00.000-08:00

Jeg havde fornøjelsen, sammen med familien, at ligge i sommerhus med smuk udsigt til Rubjerg Knude i hele uge 7. Lyset var flere dage fantastisk og gav knuden forskellige kontraster og farver. Billederne er henholdsvis taget klokken 9:31, 10:33, 14:44, 17:39 og 18:17.

Pretty damn close...

2012-02-18T09:00:00.000-08:00

Jeg har tilbragt den seneste uge i sommerhus i Lønstrup. Det betød flere muligheder for at besøge Hirtshals Havn, hvilket betød nærkontakt med flere kumliens- og hvidvingede måger (mere om disse i kommende indlæg), men også denne sølvmåge som i flere henseender er stærkt påmindende om amerikansk sølvmåge.
Bemærk f.eks. ensartet brun krop, stærkt- og tæt båndet undergump, lyst hoved i kontrast til brun krop, langt næb med tendens til tændstiktegning.
Deværre måtte overgumpen godt have været mere båndet og frem for alt måtte halebåndet rigtig meget gerne have været bredere!

3K hvidvinget måge

2012-02-10T13:57:00.000-08:00

Idag lykkedes det at finde en 3K hvidvinget måge (glaucoides) i Hanstholm. Proportionsmæssigt skilte den sig straks ud idet den var finere i bygning, lille og rundhovedet, ligesom næbproportioner var spinklere, i forhold til de to stationære lyse 3K kumliens måger.

Hvidvinget måge 3K glaucoides i forgrunden, med en af de to lyse 3k kumlieni som opholder sig i havnen. Bemærk slankere og mindre proportioner i alle henseender.

Ditto...

I flugt var den uden mørke tegninger i håndsvingfjerene, den var lang- og slankvinget og så var halebåndet knap så prominent som på de stedlige kumlieni.

3K glaucoides. Bemærk hvide håndsvingfjersspidser, slanke proportioner og begrænset halebånd.

2K glaucoides, er jeg blevet overbevist om på grund af størrelse, proportioner, ikke prominet halebånd samt markeringer i hånden som fint kan sidde på en glaucoides.

De 2 lyse kumlieni, hvoraf den ene er meget svagt markeret i hånden.

Kumlieni-grafitti.

Brunos måge pp.

En anden (ny?) 4K - og fint bygget kumlieni.

gull-research.org lukket ned

2012-02-10T07:04:00.000-08:00

Flere har kommenteret at det ikke er muligt at besøge hjemmesiden som jeg henviser og referer til i seneste indlæg vedrørende kumliens måger. Det skyldes at den er lukket ned. Det sker på grundlag af at billederne ikke er blevet gransket af alle redaktører og dermed er man ikke sikker på at alle er enige i bestemmelserne af de fotograferede fugle. Peter H. Kristensen konfronterede bl.a. Peter Adriaens med at de var ved at sætte nye standarder for bestemmelse af hvidvinget måge, hvortil han svarede at gull-research.org endnu ikke var en officiel hjemmeside og derfor, inden det gik alt for galt, fik lukket hjemmesiden ned. Det bliver spændende at se, hvad de er blevet enige om når den engang lukker op igen. Det er i al fald en rigtig god ide der ligger bag hjemmesiden og jeg ser meget frem til genåbningen.

Hvad er kumliens egentlig for noget???

2012-02-09T03:41:00.000-08:00

Kumliens måge - hvor lidt eller hvor meget skal der til?

Denne vinters invasion af hvidvinget måge og kumliens måge i Nordatlanten har rejst en lang række spørgsmål og udfordringer. Det vidner diskussionerne på http://www.netfugl.dk/ om. De der har ytret sig fra Danmark har påpeget at de hvidvingede måger har set usædvanlige ud i forhold til hvad man normalt ser og argumenteret for at fuglene med mørke tegninger i de yderste håndsvingfjer har været kumlieni. For mit eget vedkommende har det bundet i at jeg har været overbevist om at kumlieni er en hybridform og derfor stærkt variabel. Bl.a. kan jeg huske at svenskerne havde en tilbagevendende fugl i Varberg som viste begrænsede mørke tegninger i håndsvingfjerene. Den blev godkendt som kumlieni med begrundelsen at der var tale om en hybridpopulation og hvor selv meget lidt mørkt i håndsvingfjerene godtgjorde kumlieni.
Især derfor har jeg personligt grebet de danske fugle, som jeg har set, an med baggrund i dette argument.
På Færøerne har de grebet det anderledes an, her arbejder man ud fra at kumlieni er en race, hvor der skal en række kriterier til for at godtgøre en bestemmelse til kumlieni, bl.a. omfanget af - og formen på det mørke i håndsvingfjerene. Dette bl.a. med udgangspunkt i hjemmesiden http://gull-research.org/ som bl.a. huser interessante artikler og billeder af de forskellige aldersgrupper hos hvidvinget måge og kumliens måge.
Tryk på rubrikken PDF´s og man vil kunne læse bl.a. AERC TAC´s anbefalinger (som dog er lidt forvirrende) samt en artikel af David Boertmann http://gull-research.org/glaucoides/pdf/boertmann.html som er særdeles interessant.
Diskussionen har båret præg af at vi har talt to forskellige sprog. Groft opsummeret har vi der har deltaget i Danmark regnet kumlieni for en hybrid og på Færøerne for en race. Det betyder at det er meget svært at blive enige.
For mit eget vedkommende har det været "helt sort" at man har snakket om mørke immature hvidvingede måger, hvor mørke pletter i håndsvingfjerene er tilladt og indenfor variationen hos glaucoides. Hvad der yderligere er "sort" og forvirrende er at man på hjemmesiden finder et glimrende galleri af både glaucoides og kumlieni i forskellige aldersgrupper. Et galleri der ville være guld værd. Imidlertid er det umiddelbart mere forvirrende, da mørke fugle benævnes glaucoides som f.eks. denne:
http://gull-research.org/glaucoides/glauc3cy/3cyjang009.html
hvilket er højst overraskende i min verden.
Yderligere ses flere eksempler som benævnes glaucoides, hvor man kan finde identiske og endda lysere fugle som er benævnt kumlieni! Forskellen er blot at den ene part af billederne er taget i Skotland og den anden på New Foundland! Kig i gallerierne og døm selv:
http://gull-research.org/glaucoides/2cyjanfebr.html
http://gull-research.org/glaucoides/3cyjanfebr.html
Skotten Chris Gibbins bruger som argument, citat:
"But these darker birds are simply at the end of a continuum, and I see too many 'dark' 2nd winter birds in Scotland (relative to other age groups) to imagine they can all be kumlieni".
Det samme gjorde sig gældende i starten af invasionen på Færøerne, hvor der blev sagt noget i retning af at det ikke kunne passe at der var SÅ mange kumlieni.
Jeg spørger bare: Hvorfor ikke? Såvel de hvidvingede som kumliens kommer fra næsten samme område af verden. I år, tror jeg, vi oplever en invasion, uden sidestykke af kumliens måger og fordi kumliens, af nogle, bliver behandlet som en race og mørkttegnede fugle regnes for variation indenfor hvidvinget måge, er der risiko for at invasionens sande omfang, bliver fortyndet.

Det er en fact at vi i Danmark lige nu oplever afvigende hvidvingede måger

Der viser afvigende mørke tegninger i håndsvingfjerene.
Der har et andet jizz end normale hvidvingede måger. Således er de store, mere grove og med mere kantet hovedform.
De fremviser markante halebånd.
Flere optæder med mørke øjne, bl.a. i adult dragt.

Kumliens måger - de er store, grove, kantede og viser mørke tegninger i håndsvingfjerene.

Tilbage står spørgsmålet om, hvad kumlieni dækker over. Spørgsmålet er om der stadig er tale om hybrider mellem thayers måge og hvidvinget måge eller om det nu er mere kumliens måger som yngler med thayers måge - eller ligefrem kumliens måge som yngler med hvidvinget måge. Alle tre modeller er vel mulige og sandsynlige, men de senere år har der måske været mest sandsynlighed for de to sidstnævnte modeller, da thayers sandsynligvis ikke længere yngler i Grønland og hvidvinget måge ikke i Canada. Om man kan tillade sig at kalde alle disse typer for kumliens måge, er et stort spørgsmål. Personligt tror jeg i al fald ikke på at hvidvinget måge varierer så meget som http://gull-research.org/ lægger op og blandt de mange hvidvingede måger er der en væsentlig del "kumlieni"-typer, hvad det så end dækker præcist over. Ved at studere bøger og gallerier er der dog ingen tvivl om at de også ser typer svarende til mange af de danske fugle på New Foundland, hvor de uden besvær kaldes kumlieni.

Der er i virkeligheden behov for en artikel og nærmere opklaring af hvordan hvidvinget måge (glaucoides) ser ud i alle dragter!

Sneppefald m.m.

2012-02-07T15:44:00.000-08:00

Fin dag i felten. Vandfladerne i Vejlerne og Limfjorden er nedfrosset, fuldstændig. Eneste sted med liv er Lønnerup Fjord hvor kildevand og åer sørger for at holde vandet åbent i våger.
Derovre kunne man bl.a. se 2K havørn, 856 sangsvaner, 7 pibesvaner, 24 dobbeltbekkasiner m.m. På Revlbuske faldt jeg over en overraskende flok 63 sanglærker og ved grundigt gennemsyn afslørede flokken også 8 lapværlinger, 1 snespurv og 6 bjerglærker.

Der er tilsyneladende gang i skovsnepperne. De er bl.a. set på Lynge, Lild Strand (3) og i løbet af idag så jeg tre fugle; 1 nord for Lund Fjord, 1 i Vester Thorup Klitplantage og slutteligt en ved Arup, hvor en af mine elever ringede mig op og fortalte at de havde fanget en i deres lade! Den tog jeg ud for at se og endte med at have den med hjem i en kasse. Jeg blev imidlertid rådet til at slippe den fri, hvis den kunne flyve - og det kunne den. Forhåbentlig overlever den inat...

I Vester Thorup Klitplantage kunne jeg også glæde mig over at der endnu er pænt med hvidvingede korsnæb. Oftest så jeg to ad gangen og i så fald han og hun sammen. En af hannerne sang også. I alt blev det til 16 ex. ved regelmæssige stop gennem plantagen.
Flot dag.

Kumlieni

2012-02-03T02:33:00.000-08:00

Jeg var i mandags (30. januar) i Hanstholm Havn for at se lidt til mågesituationen. Der var ret underholdende med 5 kumliens, hvoraf 2 var fugle jeg ikke havde set før; en 3K og en 4K. Derudover var Brunos måge pp., 4K fuglen med knækket P10 pp samt den ret mørke 3K som holdt til på stranden syd for havnen. Desuden sås den kendte lyse 3K med meget begrænsede markeringer i håndsvingfjerene, som jeg tidligere har kaldt glaucoides, men som nok bør betragtes som ubestemt samt en 2K som John havde fundet dagen i forvejen som er meget markeret, men som måske også bør betragtes som ubestemt glaucoides/kumlieni?

Allerførst den gammelkendte, meget svagt markerede fugl med knækket P10 i venstre vinge:

Dernæst den gammelkendte "Brunos Måge":

Og så tre billeder af en 4K som jeg ikke har set før, men som afventer kyeds kommentar om hvor vidt der er tale om en spritny fugl, han heller ikke har set:

Så var der også lige en ny og ganske markeret 3K fugl:

Og slutteligt den flotte og meget markerede 2K:

Århusmågerne

2012-02-01T13:28:00.000-08:00

Sammen med Jydekrogen og Albert Schmidt tog jeg idag turen til Universitetsparken i Århus, først og fremmest i håbet om at gense den gråvingede måge, men også for at kigge nærmere på den hvidvingede måge som er meldt dernedefra - og som der er divergerende opfattelser af i forhold til om der kan være tale om en kumlieni.
Sidstnævnte fik vi rig lejlighed til at studere da der de første fire timer ikke var tegn på at den gråvingede ville dukke op. Den hvidvingede derimod, var til gengæld stationær hele dagen.
Flere har påstået at man ikke kan se noget mørkt i hånden. Det passer ikke. Det var tværtimod ret tydeligt, men meget tyndt og begrænset. Ved vingebask var det svært at konstatere den nøjagtige udstrækning i felten, men på billeder er der tydeligvis tale om en mørk streg i yderfanen på P9. Den burde ifølge min overbevisning falde helt udenfor en ren glaucoides, men indenfor en kumlieni, hvordan man så end skal tolke disse typer - som hybrider eller en race. Der vel mest rimeligt at betragte kumlieni-fuglene som en hybridsværm, hvor det er vanskeligt at fastsætte minimumskarakterer.
At man begynder, i andre fora, at tale om "brune" hvidvingede måger, virker helt sort for mig. Jeg ønsker ikke at erklære mig som ekspert, da min øvrige erfaring med kumlieni, før denne invasion, er meget begrænset (3 fugle), men jeg har i al fald aldrig set nogle hvidvingede måger se sådan ud. At de optræder i forbindelse med en invasion af hvidvingede måger, hvor en væsentlig del påviseligt viser kumlieni-karakterer burde få tankerne igang om at påvise de minimale tegn på kumlieni kan godtgøres frem for at negligere og bortforklare noget som er svært at fatte - nemlig at der er en fantastisk invasion igang af kumlieni af et omfang som ikke er set før.
Nu udtaler jeg mig meget skråsikkert, men jeg vil naturligvis understrege at jeg blot opponerer imod at hvidvingede måger kan vise disse karakterer som en variation. Kan nogle påvise med sikkerhed at hvidvinget måge findes i "brune faser" og yderligere kan vise mørke streger i yderfanerne på håndsvingfjerene, så lytter, tier og accepterer jeg...

Den hvidvingede måge fra Universitetsparken i Århus. Den har altså en afvigende sort streg i P9,
hvilket ikke burde kunne sidde på en ren glaucoides.

Og så til den gråvingede. Den drillede i ca. 4 timer indtil den pludselig lå på et af hustagene og efter ca. en halv times tid sluttede sig til selskabet. Derefter så vi den drømmegodt og den ser rigtig fin ud. Jeg synes den virker en smule mørkere i hånden i forhold til fuglen jeg fandt på Varanger i juli 2011, men ikke i en grad der godtgør en evt. mistanke om en hybrid, synes jeg.

Istid...

2012-01-31T16:40:00.000-08:00

Havørn i isørkenen på Bygholmengen.

Det er blevet vinter og Vejlerne lukker ligeså stille ned. Der er endnu enkelte våger med fugle på de store vandflader, men ellers er det især på Limfjordsiden af dæmningerne man kan opleve vandfugle. En undtagelse er Lønnerup Fjord, hvor varme kildevæld holder liv i vandet og hvor rigtig mange vandfugle samler sig i øjeblikket.
Jeg havde en fin runde årets sidste januardag og billederne dokumenterer udmærket stemningerne.

Spøjse isformer i Østerild Fjord.

Vinterdrum.

Dagens overraskelse, en 2K kongeørn over Thorup og Klim Fjordholme.

Hvidvinget Måge i Vejlerne!

2012-01-25T13:07:00.000-08:00

Jørgen Peter Kjeldsen var idag så venlig at finde Vejlernes 4. hvidvingede måge. Det var et lidt sølle eksemplar med slidte dækfjer og en hængende vinge, så måske den vil være at finde også de kommende dage. Den fløj imidlertid udmærket, men den virkede træt og forkommen. Den var at finde på østspidsen af Holmtange, tæt op ad Bygholmdæmningen.

Thyborøn Kumlieni

2012-01-23T12:16:00.000-08:00

Ovenpå de seneste dages mange hvidvingede og kumliens måger i både Hanstholm og Hirtshals besluttede jeg mig for at give Thyborøn en chance.
I havnen var der ikke mange måger så det var kun med små forhåbninger jeg entrede havnen. Ved 999-bygningerne var der kun få måger og der var ingen der så mistænkelige ud. I den centrale del af havnen opdager jeg imidlertid en hvidvinget måge som flyver rundt i den nordlige del af havnen. Den er lys, men har et markant halebånd, hvilket får mig hurtigt i bilen igen for at opsøge den. Jeg finder den hurtigt, liggende på vandet, og straks er mørkere tegninger i håndsvingfjerene slående. YES! Jeg får taget en række billeder og hygger mig desuden med en tillidsfuld gråsæl og pludselig ser jeg den adulte hvidvingede måge flyvende forbi i retning af den sydlige del af havnen.

Dagens kumlieni.

Dagens gråsæl.

Turen op over Agger Tange gav mange fugle. Bl.a. 1 2K gråmåge på engen syd for den store lagune, 2K havørn, adult vandrefalk, 7 viber og mange ænder bl.a. 89 spidsænder og 740 krikænder.

Hyldest til Nationalpark Thy.

2012-01-23T11:53:00.000-08:00

Alle billeder er taget idag, langs kystvejen, mellem Agger og Hanstholm. Hvor er jeg dog glad for at bo tæt på Thy...

Mer´ kumliens

2012-01-22T08:03:00.000-08:00

Jeg var igår i Hanstholm for at få styr på lidt hvide måger. Kyed har meldt en del her på det sidste og han har vist fået billeder af samtlige, så der kan laves et (foreløbigt) galleri over samtlige fugle.
Det var en fin dag i havnen igår. Samlet set så jeg 2 hvidvingede måger, 4 kumliens måger og 4 gråmåger. Jeg fik fotos af alle hvidvingede - og kumliens måger.

Fugl 1, aka "Brunos måge". Den første kumlieni som sås i år:

Fugl 2. Også en kumlieni og en 4K fundet af u.t.:

Fugl 3. Også en 4K kumlieni, fundet af Kyed 19. januar:

Fugl 4, en 3K kumlieni, som muligvis er set tidligere, men jeg afventer kommentarer fra tateren og Kyed:

Og slutteligt et par hvidvingede, den ene en klar adult, den anden en 3K. 3K fuglen har ganske vist lidt smuds i håndsvingfjerene, men ikke på en sådan måde at den positivt kan bestemmes til kumlieni.

To 4K kumliens i Hanstholm

2012-01-13T06:43:00.000-08:00

Jeg tog idag og tjekkede kysten fra Stenbjerg til Hanstholm i håbet om at finde måger. Det blev dog en skuffende omgang indtil jeg nåede Hanstholm. I havnen opdager jeg i cafeteriabassinet en flyvende hvidvinget måge. Den har tydeligt halebånd og tænker at det er fuglen som Bruno opdagede i søndags. Jeg kan dog hurtigt konstatere at det er en anden fugl og jeg synes ikke at jeg kan se noget mørkere i hånden, hvorfor det må være en hvidvinget måge. Efter et stykke tid ringer John Kyed og siger at han synes at han kan se lidt mørkt i hånden på fuglen. Det får mig til at opsøge fuglen igen og vi får den drømmegodt både flyvende og svømmende. På billederne kan vi se at der er noget i P9 i venstre vinge og når den ligger på vandet ses også en mørkere kort kant på yderfanen. Det er ikke meget, det er vanskeligt at se i felten, men jeg mener at det godtgør at bestemme den til kumliens måge. En hvidvinget måge skal ikke vise det mindste mørkt i håndsvingfjerene. Gør den det, må det skyldes indblanding af andre gener og derfor kumliens måge. Det er en gængs opfattelse at kumliens måge er en hybridform som er en overgang mellem hvidvinget måge og thayers måge. De må kunne variere ufatteligt meget, fra velmarkerede til næsten ikke markerede individer. Derfor er det også næsten umuligt at beskrive hvor lidt eller hvor meget der skal være i hånden for at godtgøre kumlieni. Bl.a. derfor mener jeg, at så snart der er mørke aftegninger i håndsvingfjerene (og fuglen ligner en hvidvinget måge i proportioner) må det dreje sig om kumliens måge (når man ser bort fra de 1. vinter hvidvingede måger som har meget smalle pilespidsformede tegninger i håndsvingfjerene. Se f.eks. billede 35B.6 i Gulls of the americas).

Mens vi stod og studerede denne måge dukkede den anden 4K og mere velmarkerede kumliens måge op ligeså tæt på som den anden. Det var superfedt at sammenligne de to fugle og jeg kan kun opfordre folk til at opsøge havnen i weekenden for at opleve fuglene.

Den nye fugl. Højre vinge er intakt og lidt mørkere tegninger ses i P10 og P9.

I venstre vinge mangler P10 og P3. Mørk tegning ses i P9.

Bemærk igen tegningen i P9 samt det markante halebånd.

På den liggende fugl kan akkurat anes en kort mørk kant på P9.

Nærbillede af tegningen i P9.

Den kendte fugl som blev opdaget i søndags er herligt markeret.

Kontrasten i håndsvingfjerene er slående.

My preciousssss....

2012-01-11T10:50:00.000-08:00

Det var tæt på håndgemæng da Kyed og jeg havde set os mætte på den stationære 3K kumliens måge som idag rastede i en stor flok stormmåger midt i brændingen. Jeg tror at vi begge opdagede klumpen på samme tid men jeg skreg op "DET ER MIN" mens jeg knugede den, gnækkende på bedste Gollum-vis. Det er første gang jeg finder et så stort stykke rav (94 gram) og det udløste da også blomster til konen...

Kumliens mågen var som sagt stationær, men var ganske vanskelig at arbejde med i det meget skarpe eftermiddagslys. At der er markeringer i hånden kan godt ses i felten, men jeg syntes det var vanskeligt under de omstændigheder idag. På billederne ses det dog relativt tydeligt. Jeg håber virkelig at vi snart finder en tydeligt markeret adult.

De seneste to dage har jeg været på total i Vejlerne. Det har været meget underholdende og på grund af rigeligt vand og mildt vejr er her mange fugle. Rørhøg ønsker at overvintre. Således så jeg to ex. igår. En flok på 8000 stære der fløj fra overnatning var også ganske usædvanlig for årstiden. De store tornskader optræder talrigt med 4 ex. i de Østlige Vejler. Ellers bl.a. 7000 svømmeænder på Bygholmengen (bl.a. enkelte ske- og knarænder) og i Han Vejle endnu 52 knarænder. Godt og vel 14.000 kortnæbbede, 2500 bramgæs samt 90 blisgæs. Glædeligt er det også at skovsædgæssene har fundet tilbage til Tovsigs marker med 160 ex. Derudover bl.a. 17 bjergpibere, adult havørn og 3 vandrefalke.

Kumliens Baffin Måge

2012-01-09T07:30:00.000-08:00

Rune Sø Neergaard, aka Bruno, var igår i Hanstholm for at lave ballade. Det lykkedes fint da han fandt en hvidvinget måge, som han var rimeligt sikker på var en kumliens, men pga. svære obsforhold var han meget usikker.
Heldigvis var den pp. idag, hvor den holdt meget til omkring cafeteriabassinet og fremviste sig meget flot. Der er ikke tale om det mest markerede individ, men er alligevel en klar kumlieni.
Turen i havnen gav desuden en halvmørk mallemuk som var langt inde i havnen at vende, 2 adulte vandrefalke som slåssede i luften over de vestligste havnebassiner samt den stationære 3K gråmåge ved Roshage.
Peter Maurus havde desuden 2 2K hvidvingede måger langs kanten til plateauet som desværre ikke sås yderligere. Der er i sandhed gang i de hvidvingede...så måske det skal lykkes for Bruno at score den som ædelkryds alligevel...

2011 birding review

2011-12-29T08:38:00.000-08:00

Ligesom i fjernsynet og i radioen er det blevet tid til et tilbageblik på året der gik. Nedenfor har jeg samlet en del af årets bemærkelsesværdige oplevelser som jeg har taget del i .
Samlet set blev det til 217 dage i felten og kun en ny Danmarksart kom på tasken: Rødøjet Vireo på Mandø. Til gengæld fandt jeg en ny art for Norge: Gråvinget Måge.
Af nye danske ædelkryds blev det til 4: Hvidøjet and, stor skrigeørn, toplærke og nonnestenpikker.
Derudover var det fedt at opleve ynglende sandterner og skestorke, prøve Anholt i efterårsferien og gense Lapland efter 19 års fravær.

Herunder følger en kavalkade i fænologisk rækkefølge af årets største oplevelser:
3/1 Adult hvidvinget måge Ørhage.
11/1 45 lapværlinger Plet Enge.
24/1 1 odder + 1 adult havørn Ørum Sø samt 1 odder + 1 2K havørn Ove Sø.
8/2 1 adult og 1 2K hvidvinget måge samt 1 2K gråmåge Hanstholm Havn.
9/2 1 rødhalset gås Arup Vejle.
13/2 1 rødhalset gås Østerild Fjord.
22/2 2 2K gråmåger Hanstholm Havn.
27/2 hvidsisken m. 80 gråsiskener Lund Fjord.
5/3 1 odder Ørum Sø og drømmeobs af sibirisk fløjlsand Blåvandshuk.
6/3 Amerikansk sortand Blåvandshuk.
13/3 Ankomst af stor kobbersneppe Bygholm Vejle og første paukende rørdrum.
15/3 Rødhalset gås Arup Holm.
21/3 Skestork i yngledragt på melsig, Arup Vejle og 2 adulte islandske store kobbersnepper, Bygholmengen.
22/3 Sølvhejre i Vesløs Vejle.
10/4 Ankomst af sydlig blåhals, Tømmerby Fjord.
17/4 Ædler amerikansk krikand på Agger Tange. Desuden adult hvidvinget måge på Harboøre Tange.
19/4 Amerikansk krikand Glombak.
21/4 2 syngende sydlige blåhalse Lund Fjord.
24/4 Steppehøg 1 2K, 2 sorte glenter, m.m. Skagen.
25/4 Konstaterer at Skestork yngler på Melsig, Arup Vejle. 1 islandsk stor kobbersneppe, Læsvig.

30/4 Silkehejre Lønnerup Fjord.
2/5 Ædler en hun af hvidøjet and i Kogleakssøen. Dagen før er en han fundet samme sted. Det viser sig imidlertid at det drejer sig om et par, hvilket også kan ses på det første dokumentationsbillede af hannen. Det har jeg imidlertid ikke lagt mærke til på forhånd, honest! Parret ses også dagen efter, men er væk den 5/5.
7/5 Tredækker + silkehejre Bygholmengen.
8/5 2 sorte glenter og 2 hedehøge trækkende, Bulbjerg.
9/5 Ædler stor skrigeørn som ny art for Vejlerne ovenpå en god enggennemgang på Bygholmengen med bl.a. silkehejre og 6 rastende hvide storke. Senere trækobs på Bulbjerg med bl.a. 2 aftenfalke, 2 lærkefalke og 1 sort glente.

10/5 8 rugende skestorke på Melsig og 12 pomeransfugle Torup Fjordholme.
17/5 Hvidskægget sanger Bækbygård Strand.
18/5 Odder Kogleakssøen.
20/5 1 kærløber Bygholmengen.
23/5 Han + hun hvidbrystet præstekrave og odinshane på Bygholmengen. Syngende karmindompap i haven.
27/5 2 østtrækkende sandterner, Bygholmengen.
31/5 Finder sandterne ynglende på Agger Tange.
4/6 Sandternerne pp. Agger Tange, NØ-trækkende hvid stork fra matriklen.
12/6 2 sandterne pull. sammen med de to forældrefugle, Agger tange.
20/6 Sandternerne får præderet den sidste unge af en svartbag. Begge adulte sandterner trækker derefter nord sammen.
25/6-16/7 Sommerferie i Lapland med et fantastisk udbytte. Først og fremmest ædles gråvinget måge som ny art for Norge. Derudover ses bl.a. laplandsugle, blåstjert, hvidvinget korsnæb, krognæb, nordsanger, kongeederfugl, stellersand, jagtfalk, hvidnæbbet lom, lapmejse,tjur, tretået spætte, høgeugle, stribet græshoppesanger, hvidhvaler m.m.

19/7 Odder, Selbjerg Vejle.
20/7 Rovterne, Holmtangelagunen.
3/8 4 hvidvinget korsnæb, Vester Torup Plantage + 8 SV Bulbjerg.
5/8 Ædler toplærke, Nr. Vorupør.
8/8 38 hvidvingede korsnæb, Vester Torup Plantage.
11/8 48 hvidvingede korsnæb, Vester Torup Plantage.
16/8 - 10/9 EAGER 2011 togt i Grønlandshavet, bl.a. med observationer af 140 ismåger, 15784 søkonger, thorshane, 26 mellemkjover, 17 lille kjove, 451 polarlomvier, 5 isbjørne, 61 vågehvaler, 6 finhvaler, 1 blåhval, 2 pukkelhvaler og 2 grindehvaler.

12/9 Ædler høgesanger i min have.
13/9 Ædler thorshane rastende, Roshage.
21/9 1K wilsons svømmesneppe, Thissing Vig, Mors.
24/9 2K kongeørn, Kroghs Stensiloer.
27/9 Ædler hvidbrynet løvsanger på Bulbjerg.
4/10 2K islom SV Ørhage.
5/10 17 store stormsvaler SV + islom 1 ad. odr. SV Ørhage.
8/10 Ædler nonnestenpikker Østerild Plantage + rødstrubet piber 1 Ø samme sted.

12/10 Islom ad. odr. V + 1K lille kjove V Lild Strand.
17/10 Ædler kongeederfugl ad. han odr. rastende Totten, Anholt.
22/10 Adult sabinemåge i Hanstholm Havn.

25/10 Rødøjet Vireo Mandø + fuglekongesanger Skallingen.
29/10 Ørkenstenpikker, Hanstholm.
2/11 Vestlig middelhavsstenpikker Thorsminde + ørkenstenpikker Hanstholm.
9/11 Ædler 3 rødhovedede ænder Østerild Fjord.
11/11 Adult bonapartemåge Hirtshals Havn.
19/11 2 spurveugler Ullerup Skov. Særligt drømmeobs af den ene fugl!
30/11 1K han nonnestenpikker Strandby Havn.
24/12 Ialt 23 ørne fordelt på 17 hav- og 6 kongeørne i Näsbyholm/Sillesjö området i Skåne.

Godt nytår til alle!

Jul blandt ørne, glenter og gæs...

2011-12-28T22:27:00.000-08:00

Familien og jeg tilbragte julen i Skåne. Det var fedt at mixe højtiden med ture ud i det Skånske landskab. Vejret var ikke rigtig med os, men juleaftensdag var det flot - og frem for alt stille.
Den dag gav bl.a. 23 ørne - 17 hav- og 6 konge. Det var frem for alt Näsbyholm og Sillesjö områderne som var gode, f.eks. med 6 havørne i et træ og en 1K kongeørn i infight med 2 adulte kongeørne. Vombs Enge sydede af gæs med >2000 blisgæs og 1600 bramgæs, dertil adult vandrefalk og 2 havørne.

Tåget dag i Fyledalen.

Det var imidlertid lidt ærgeligt at modtage meldingen om lapugle ved Vomb da vi var på vej over Fyn - på vej hjem. Vomb ligger ca. 15 minutter fra huset vi bor i når vi er derovre...

Storke med henblik på udsætning ved Fultofta.

Lidt fotokunst i Fyledalen.

Decemberstemninger

2011-12-21T12:20:00.000-08:00

Stakket frist for siddepladser for store tornskader. Gad vide hvor mange vi finder når alle ledninger er kommet i jorden?

Vintergransanger. Fuglen opholdte sig i rørskoven sammen med en flok blåmejser og havde et humei-agtigt kald "tji-irp".

Lavtryk

2011-12-14T12:50:00.000-08:00

Det evindelige lavtryksvejr kan på de forkerte dage opleves enerverende. Andre dage er de ret fede med varierende og intenst lys.
Nogle fugle træffer man også steder man ikke lige regnede med, som f.eks. de to adulte rider langs Bygholmdæmningen idag. Desuden endnu 20 traner endnu i Vejlerne og to brushøns, mængder af viber og hjejler etc. OK, hellere dette milde vejr end isvinter...

De to rider fra Bygholmdæmningen.

Ynglefuglerapport, Vejlerne 2011.

2011-12-02T10:32:00.000-08:00

I onsdags udkom ynglefuglerapporten 2011, for Vejlerne. Rapporten er skrevet af Jørgen Peter Kjeldsen og undertegnede, tilsammen ornit.dk.
En presseomtale af rapporten kan ses her:

http://www.dmu.dk/nyheder/artikel/raevebestand-paa-vej-op-mulig-trussel-mod-ynglefugle-i-vejlerne/

og selve rapporten kan læses og downloades her:

http://www2.dmu.dk/Pub/TR6.pdf

Nonnestenpikker.

2011-11-30T12:07:00.000-08:00

Idag besluttede jeg mig for at køre til Strandby Havn for at se nonnestenpikkeren som blev opdaget for to dage siden.
Fuglen var helt sikkert turen værd og det var fedt at have tid til at studere denne smukke dragt ordentligt. Fuglen holdt især til omkring den sydlige del af havnen, men lavede også en tur ud på stranden, hvor den fouragerede i det opskyllede tang. En gang lavede den en længere flyvetur ud over åbent vand og senere fløj den ind bag klitterne og forsvandt. Den vendte dog tilbage til havneområdet igen, men måske kunne det tyde på at der var en del trækdrift i den...

Interessant blog fra Varangerområdet.

2011-11-30T11:58:00.000-08:00

Min bror var så venlig at gøre opmærksom på denne blog: http://blog.biotope.no/ som bl.a. omtaler birding på Varanger. Bl.a. er der en omtale af sommerens gråvingede måge, med kanonbilleder, men der er også en række henvisninger til gode overnatninger m.m. på Varanger og i Pasvikdalen.
En oplagt blog at besøge, hvis man har planer om at besøge disse verdensklasselokaliteter!

Storm!

2011-11-27T07:19:00.000-08:00

Var en tur ved Bulbjerg et par timer før stormens kulmination. Det gav våde fødder, men var det hele værd... Foreløbig ikke de store skader (kl. 16.30) udover en knækket tagrende, et væltet (lille) træ, en skade på legehuset og en væltet kanin...

Det vælter med tornskader!

2011-11-23T05:12:00.000-08:00

I øjeblikket kører invasionen af spurveugler massivt på Sjælland, med nye fugle som bliver fundet, næsten dagligt. Her i Jylland er det ikke blevet til så mange men det bliver et glimrende vinterprojekt. Bevægelserne skyldes gnaveråret i Nordskandinavien og en anden art som p.t. er talrig, og som også er et resultat af gnaveråret, er den store tornskade. I Vejlerne har jeg set min. 5 forskellige individer, i Østerild Plantage min. 3, 1 ved Bulbjerg, 1 Vangså, 1 ved Hanstholm m.m. Alt i alt væsentligt flere end jeg normalt ser i området.
Det giver kanonoplevelser med denne smukke art, som samtidig også er interessant at chekke for evt. sjældne racer eller arter!

Spurveugleshow

2011-11-22T11:51:00.000-08:00

Jeg var i denne weekend på Sjælland og havde bl.a. stor fornøjelse af at opleve de to spurveugler i Ullerup Skov nær Hundested.
Klokken 7.04, lørdag morgen, startede den første med at kalde, vedholdende og efter et stykke tid opdagede Michael Trasborg fuglen siddende i toppen af et træ. Morgenlyset var endnu så begrænset, men man oplevede en lille fin rastløs silhouet som konstant virrede stresset med hovedet og når den kaldte sås den fine åben-næbbede silhouet mod den lysere himmel.
Pludselig begyndte fugl nummer to at kalde samtidig med at vi kiggede på den første og så kan det nok være at fugl nummer et kom afsted for at markere at den anden ikke skulle komme for tæt på. På et tidspunkt så vi begge fugle og det virkede som om deres territorialgrænse nogenlunde fulgte alfaltvejen gennem skoven.
Særligt en af fuglene var meget underholdende og vi så den bl.a. drikke vand fra grenkløfter, flyve flere strækninger og slutteligt havde vi den i lang tid, siddende i øjenhøjde.
Kanonoplevelse!

Julefrokost på vestkysten

2011-11-13T12:55:00.000-08:00

Vi, Peter H. Kristensen, Søren Kristoffersen, Kenneth Bach Christensen, Carsten Krog Pedersen og undertegnede, satte denne weekend hinanden stævne på den jyske vestkyst. Vores traditionelle julefrokost var i år rykket til november med fast beslutsomhed efter at give vestkysten bank for til slut at mødes ved Ole Amstrup, hvor også Henrik Knudsen dukkede op som guest star.
Turen nedad kysten lørdag gav ikke det store. De bedste fugle var et par sortstrubede bynkefugle ved Stenbjerg, en sen 1K skestork, havørn (imm), sølvhejre, lapværling og 2 søkonger på Agger Tange.... - og derefter ikke så meget på trods af lusk i Vorupør, på Harboøre Tange, Thorsminde (en almindelig stenpikker) samt ved Nørre Lyngvig.

Søkonge ved den lange mole på Agger Tange.

I Oles hus gik vi i lag med lækker mad, øl og hjemmelavet snaps og indtil et stykke ud på natten blev vi underholdt af billeder fra Oregon, USA - Lapland - Arktis - Nicaragua samt Costa Rica.

Den skaldede kok kom forbi og lavede gourmetmad.

Idag valgte vi så at køre direkte til Agger Tange, hvor det væltede med fugle, men som vi ikke fik chekket tilfredsstillende igår. Både på selve Tangen og i Krik Vig var der imponerende mængder af fugle. De bedste var 1 sølvhejre, 7 bjergpibere, 1 islandsk stor kobbersneppe, 2 imm. havørne, 462 pibesvaner og 20.000 hjejler!

20.000 hjejler rastede på Agger Tange og i Krik Vig.

Vi sluttede af med at besøge ørkenstenpikkeren i Hanstholm. Meget tyder på at det er en anden fugl end den tidligere fotograferede. Det skyldes at der tilsyneladende er forskel i vingetegningen og hovedtegningen og så snakkede vi om at denne virker mere varm i farve-helhedsindtrykket. Det er imidlertid pissesvært og måske dukker der nyt op når gamle og nye billeder sættes op mod hinanden?

Ørkenpikkeren i Hanstholm, måske nr. 2?

Asfaltluskerne, the talking heads.

HA-birder.

To fyrtårne fra Thy - Jydekrogen og Hanstholm Fyr.

Den bette lort fra Hirtshals...

2011-11-11T06:32:00.000-08:00

Jeg valgte idag at twitche Bonapartemågen som blev fundet i Hirtshals havn igår. Det var fedt. Jeg havde ikke set arten siden Hirtshals 1995 og Mexico 1996, så det var godt at blive genopfrisket. Til at starte med var der ikke meget der tydede på at den var der og jeg bevægede mig lidt rundt for at prøve noget andet. Et venligt opkald fra Lars Andersen afslørede imidlertid, efter en halv times tid, at den var dukket op igen.
Vi så den fedt, først på Veststranden og senere inde i havnebassinerne, hvor den bl.a. blev tiltrukket af LPs brødkrummer.
Stående var det kortbenede jizz påfaldende og i flugt synes jeg at den var tydeligt mere kortvinget, og havde ikke så dybe vingeslag som hættemåge. Fed oplevelse der var køreturen værd.

Status p.t.

2011-11-09T10:33:00.000-08:00

Det er tungt, diset og et stykke inde i november. Alligevel lugter det fælt af hits når man bevæger sig derude i det milde vejr og man føler at noget kan nå at ske endnu.
Egentlig skulle jeg ikke have været i Hanstholm, men endte deroppe da det væltede med drosler, særligt solsorte og jeg bestemte mig for at give fyrhaverne en chance. Det var udmærket med bl.a. 54 solsorte, gransanger, munk og skovsneppe, hvorfor jeg også valgte at lægge vejen forbi slamdepotet og åen, hvor der var stor tornskade, husrødstjert han, silkehale, bjergpiber (ny art for Hanstholm) og kaspisk måge (sjælden heroppe).

Bjergpiber, ny art for Hanstholm?

Kaspisk måge 1k.

I Hundborg havde jeg en sen landsvale.
Videre til Vejlerne, hvor Østerild Fjord har oplevet en positiv forvandling. I slutningen af oktober var her stort set ingen fugle, men i dag væltede det med fugle og der må have sket noget radikalt med vegetationen da billedet blev præget af 580 skeænder, 76 pibesvaner, 242 sangsvaner og ikke mindre end 4410 toppede skalleslugere til overnatning! Det er lang tid siden der sidst er registreret overnatningstræk af sidstnævnte og dagens tal placerer Østerild Fjord som en meget væsentlig og vigtig lokalitet for arten.

Pibesvanernes forekomst svinger meget i Vejlerne, desværre, men vækker altid glæde.

Ret tæt på dæmningen var 3 rødhovedede ænder en yderst behagelig overraskelse. Det er blot tredie gang jeg ser arten i Vejlerne og samlet set er der blot ca. 13 fund fra området.

3 x rødhovedet and, 2 hanner og 1 hun.

Fed dag. Beklager i øvrigt kvaliteten af billederne, men vejret giver kun hårde odds i forhold til billedkvalitet...

Ørkengærdesanger

2011-11-09T08:41:00.000-08:00

En debat foregår lige i øjeblikket på http://www.netfugl.dk/ vedrørende en ørkengærdesanger og dennes karakterer fra Blåvand.
Jeg har derfor fundet det relevant at lægge disse billeder på af ørkengærdesangere fra Kazakhstan, juli 2009. Alle billederne er fra 8. juli, Det øverste fra Karoi og de tre øvrige fra Turengaskoven.

Middelhavspik!

2011-11-04T04:31:00.000-07:00

Carsten Krogh Pedersen (aka jydekrogen) og jeg twitchede i onsdags den vestlige middelhavsstenpikker i Thorsminde. Det blev en fed tur, hvor kysten viste sig sin fine side, med mange fugle på de forskellige lokaliteter.
Højdepunkterne var bl.a. kaspisk måge (2k) på stranden ved Thorsminde, vandrefalk ved Bøvling, 7 lapværlinger, skovsneppe og husrødstjert ved Bovbjerg, sølvhejre, 441 pibesvaner, 700 taffelænder og vandrefalk på Agger Tange og så et meget flot gensyn med ørkenstenpikkeren ved Hanstholm, hvor jeg fik gode skud i kassen i et sandt ørkenmiljø. Storartet dag!

Middelhavspikkeren fra Thorsminde.

Den kaspiske måge (2K) fra Thorsminde.

Sølvhejren fra Agger.

Ørkenpikkeren fra Hanstholm.

Ørkenpik!

2011-10-29T23:52:00.000-07:00

Søren Kristoffersen og Kenneth Bach Christensen havde i løbet af dagen igår opbygget en vrede. De havde chekket Hanstholm Fyrhaver og hele kysten ned til Vorupør uden at se nogetsomhelst, som de udtrykte det. Jeg gætter kvalificeret på at vi alle i deres omgangskreds og flere andre, som en konsekvens, er blevet bagtalt, rakket ned og hånet - sådan er livet i en bil med fuglekiggere...
I et sidste desperat forsøg vælger de at chekke opfyldningspladsen syd for Hanstholm Havn - et sted der de senere år har produceret bl.a. markpiber, storpiber, sneugle, jagtfalk og dværgværling. I en stenbunke bliver de hurtigt opmærksomme på en stenpikker som hurtigt viser sig at være en ørkenstenpikker, ovenikøbet en flot han. Hurtigt får de adviseret lokale og andet godtfolk og resten af dagen kan vi alle nyde denne smukke fugl. I øvrigt utroligt. Indtil i år er der ikke observeret sjældne stenpikkere i Thy, men på under en måned er der nu både nonnestenpikker og ørkenstenpikker på listen.

Morgenstund i efterårsskoven

2011-10-29T23:39:00.000-07:00

Wældig Vireo og formidabel fuglekongesanger...

2011-10-26T00:35:00.000-07:00

Endelig kunne det lade sig gøre at komme afsted. Det var godt nok vireoens syvende dag på Mandø så det var lidt med en klump i halsen at man begav sig afsted sydover, i fint selskab med Peter Maura, KBC og SSC.
Det var hyggeligt og altid fedt at fylde en bil når man skal twitche da oplevelserne bliver fælles og delt, ligesom begejstringen, erfaringerne, snakken, sladderen og den obligatoriske hitøl efter turen.

Første forløsning skete da vi omkring Ribe får en melding om at vireoen er set. Dermed ved vi at fuglen er pp. og at der er grund til at vente, eventuelt resten af dagen, hvis vi ikke ser den hurtigt. Erfaringerne andre gjorde dagen i forvejen sidder i baghovedet, da den først viste sig 6 timer efter solopgang.

Da vi kører i land på Mandø ser vi dagens første gode fugl, en sølvhejre, og inde på øen ser vi ikke mindre end 7 rastende fjeldvåger, en stenpikker, flokke af gæs - og vi bliver tændte. Håbet bliver at finde vireoen hurtigt og så have tid til at se alt det andet.
Vi finder hurtigt stedet og slutter os til den lille gruppe af folk. Meldingen er at den har vist sig for 1½ minut siden og vi er klar. Efter blot to minutter popper den pludseligt op! Vi ser den kort men godt og er glade. Dagen er reddet og man begynder allerede at se frem til at kunne birde mere i området. Vi vil dog gerne se den igen, lidt bedre inden vi begiver os videre. Der er trods alt tale om en unik dansk oplevelse som fortjener en vis respekt, ligesom det er interessant at kunne studere den nærmere og måske få bedre billeder af den.
Der går det meste af en halv time før den viser sig igen. Denne gang endnu bedre og i længere tid, så vi får set undergump og næb bl.a. ligesom jeg får skudt disse billeder.

Det var fedt og vi begynder nu at dyrke Mandø et stykke tid. Krat bliver lusket, forlande bliver gennemgået og nylige opholdssteder for dværgværling og storpiber bliver forsøgt, desværre uden held. Den stærke blæst generer en del, men hvor der er læ er der fugle og vi ser lidt drosler, 2 gransangere og 8 bjerglærker. En vandrefalk får en stor flok bramgæs på vingerne. Desværre ser vi ikke jagtfalken som er blevet set dernede, bl.a. dagen i forvejen.
En brun løvsanger i Blåvand trækker især i KBC og SSC, hvilket vi forsøger, men krattet er tavst og efter et stykke tid beslutter Peter og jeg mig for at forsøge fuglekongesanger ved Skallingen. Heldigvis for det da den brune løvs aldrig viser sig, mens fuglekongesangeren er den bedste jeg nogensinde har set i Danmark. Man ser den drømmegodt, den fouragerer på smuk efterårsløv-farvet baggrund og så kalder den meget aktivt. Faktisk har vi aldrig før haft en så aktivt kaldende fuglekongesanger, hvilket også Henrik knudsen er enig i, da han slutter sig til, medbringende KBC og SSC.
Alt i alt en fantastisk afslutning på et vellykket twitch.

Adult sabinemåge

2011-10-22T07:58:00.000-07:00

Jeg fik idag en yderst behagelig telefonopringning idet John Kyed kunne melde en rastende sabinemåge i Hanstholm Havn, ovenikøbet en adult. Ikke alene er det usædvanligt med en adult fugl, men fundet er også ret sent. Roshage meldte forleden om en trækkende adult og det er sandsynligvis denne som nu raster i havnen.
Fuglen er i fuld sommerdragt, bortset fra en del hvide nister i hætten.

Calidus vandrefalk

2011-10-22T06:12:00.000-07:00

Jeg ved godt at variationen indenfor vandrefalke er ret stor, men mon ikke denne er et godt bud på en calidus?
Den er fotograferet her i Vejlerne den 12. oktober og var slående lyshovedet, på grund af en ekstrem tynd skægstribe (den tyndeste jeg har oplevet), stor hvid kind og meget lys isse.
Bemærk også en pæn kontrast i overvingen.

Nonnepik!

2011-10-08T13:11:00.000-07:00

Mit firma, ornit.dk, har fået til opgave at overvåge fuglenes bevægelsesmønster over og omkring det projekterede kæmpevindmølleområde i Østerild Plantage.
Til aften skulle jeg ud og sættes ind i visse procedurer, da jeg tæt ved arbejdsområdet, bliver opmærksom på nogle stenpikkere i nogle bunker af fældede grantræer. Den ene får pulsen i vejret med det samme da den ligner en nonnestenpikker!

Ved chek af især ryggen, bliver jeg sikker på bestemmelsen og sammen med Jørgen Peter Kjeldsen, min kompagnon, får vi taget en række dokumentationsfotos.
Det er dog tæt på at solen går ned og vi får også travlt med at få sat arbejdsprocedurene igang.
Området er et undersøgelsesområde som varetages af Naturstyrelsen, derfor kunne en udmelding ikke ske med det samme. Der skulle cleares med myndighederne og det forventer jeg at folk respekterer. Ingen kunne alligevel have nået fuglen da jeg først opdagede den 18.10.
Naturstyrelsen syntes det var spændende og var med på at folk kan komme dertil og se den, forhåbentlig imorgen. De forventer at folk følger reglerne og parkerer hensynsmæssigt.
Det er vigtigt at man kører ind til området nordfra. Undervejs passerer man en beboelse, så kør hensynsfuldt.
Jørgen Peter Kjeldsen har været så venlig at forfatte en færdselsguide, så man finder frem:

Udgangspunktet er, at man kører ind ad Blovsgårdsvej fra Klitvejen gennem Hjardemål Klit. Indkørslen er midt i billedet her: http://maps.google.dk/?ll=57.083723,8.860903&spn=0.011369,0.024011&t=h&z=16&vpsrc=6

Vejen slår nogle skarpe sving. Hvor asfalten ender, drejes skarpt til venstre ad en grusvej.

Herefter tager man første grusvej til højre (efter ca. 200 meter). Denne grusvej slår på et tidspunkt et skarpt sving til venstre, og snart når man huset med stråtag og Naturstyrelsens bom og indkørselsforbud. Her:

http://maps.google.dk/?ll=57.07093,8.874013&spn=0.011373,0.024011&t=h&z=16&vpsrc=6

Parkér ved det hvide hus. Fuglen holdt til omkring bunkerne af fældede træer tæt på huset samt i det fældede område vest for huset.
Held og lykke til alle imorgen.

Stormsvaler byder op til dans.

2011-10-07T08:17:00.000-07:00

De seneste dages havobs har især langs den jyske vestkyst budt på mange stormsvaler. I vores område har totalerne været 27 ved Ørhage og 12 ved Roshage (indtil kl. 12 idag), men meget tyder på at imorgen lørdag kan byde på noget stort, da vinden er drejet i nordvest og vindfeltet kommer langt oppe nordvestfra.
Gode bud vil være Roshage eller Lild Strand imorgen tidlig og formiddag. I følge DMI, skulle vinden dreje i stik nord fra ca. middagstid, men det kan stadig give fugle men dårlige muligheder for læ.
Jeg selv er bundet af en arbejdsopgave i forbindelse med de projekterede kæmpevindmøller i Østerild, så det bliver sikkert ikke rart at se meldingerne tikke ind imorgen...
Havde en udmærket formiddag idag, med gode obs af Store Stormsvaler, 1K Mellemkjove m.m.

Stor stormsvaledag

2011-10-05T12:43:00.000-07:00

Ørhage blev igen opsøgt på grund af en udmærket vejrudsigt. Rigtigt blæsende var det ikke og kombinationen af fugle var lidt usædvanlig. Vi (PHK og jeg) snakkede om at normalt er stormsvaler krydderiet på en havobs. Idag var det fuglen på havobsen.
Dagen var usædvanlig stor efter nordjyske forhold og i tiden 8.07 - 10.58 passerede ialt 17 stormsvaler, alle store. Langt de fleste kom udmærket, dog ikke på fotohold, men var en stor oplevelse alligevel.
Det var den eneste stormfugl i løbet af dagen!
Lommæssigt blev det ikke en stor dag. 73 rødstrubede, 1 sortstrubet og slutteligt en islom, en adult i fældning. Det var fedt.
Ellers bl.a. 131 suler (ingen 1K) og 1 storkjove.

The one that got away...

2011-10-04T12:06:00.000-07:00

Tidligt op, så man kan nå at sidde og glo lidt ud af de sorte vinduer, i selskab med en kop kaffe. En perfekt måde at vågne på.
Derpå afsted til Klitmøller. Vinden er i vest med en let sydvestlig drejning så det må være det rigtige valg. Meget tyder imidlertid på at det har blæst i for kort tid da der ikke rigtig er gang i egentlige havfugle. Lommerne er en undtagelse og ialt trækker der i løbet af de tre timer (7.15 - 10.15) 131 rødstrubede, 1 sortstrubet samt en 2K islom (7.57).

2K islom.

De senere år har der stort set ikke været alkefugle over havet. Derfor føltes 45 lomvier næsten overvældende. Desuden 4 alke og 3 tejster.
Hyggeligt var det også med i alt 2 indtrækkende mosehornugler, henholdsvis 7.38 og 10.04. Det virker som om der er pænt mange moseugler i omløb. Nørre lyngvig melder om 5 indtrækkende idag.

Indtrækkende mosehornugle.

Der er ikke mange sortænder idag. Alle får imidlertid opmærksomhed i håbet om en brilleand. En flok på 16-20 stykker dukker pludselig op og lynhurtigt springer en af hannerne i øjnene da den har en tydelig gul klods på næbbet!! På de øvrige hanner ser jeg ingenting og denne fugl træder virkelig frem. Jeg tjekker proportionerne og synes at hovedet virker større end hos de øvrige sortænder.
Afstanden er lidt for stor til at sige at det er en perfekt obs og jeg bander lidt inde i mig selv. Det havde også været fedt, hvis der havde været en medobservatør til at diskutere med. Ævs - alt i alt blot endnu en fugl i kategorien "the one that got away".

Steen Brølling ringede mod slutningen af morgenobsen og fortalte at han havde en hvidbrynet løvsanger i skolegården i Nr. Vorupør. Afstanden er blot 15 kilometer så jeg beslutter mig for at give den en chance.
En del af skolegården ligger i læ og ser god ud til lusk, men alt er tavst og efter et stykke tid opgiver jeg. I stedet beslutter jeg mig for at luske ved åen og ved andre lokaliteter i området - med et absolut nulresultat! Jeg sætter snuden mod Vejlerne og da jeg er udfor Klitmøller igen, ringer han gudhjælpemig igen! "Nu sidder den og kalder helt vildt". Jeg vender om og giver den endnu et forsøg, men alt er tavst og tyst da jeg kommer tilbage til åstedet. Bloody hell!

Hjemturen går over Faddersbøl og Rosvang, hvor jeg tjekker gæs for urenheder, uden held, men i stedet ser jeg 2 dværgfalke og en sjældenhed på disse kanter: 1K kaspisk måge.

Find Holger, 1k kaspisk måge.

Tågemorgen på Bulbjerg.

2011-10-03T11:44:00.000-07:00

Tågebynk.

En lapværling kom ind fra havet og så lidt hittet ud...

Bryn på Bulbjerg

2011-09-27T22:28:00.000-07:00

Op tidligt (- om tirsdagen skal jeg nemlig ikke aflevere børn -) og birde. Især de mange hvidbrynede dagen i forvejen fik mig til at satse på Hanstholm. Efter godt 2 timers lusk var resultatet relativt magert, med 21 gransangere som det bedste.

En flot dag i det nordvestjyske.

Det flotte vejr bragte mig naturligvis til Vejlerne, hvor jeg dyrkede de Østlige Vejler, intensivt. Her var der godt. Bl.a. 44 skestorke, sølvhejre, islandsk stor kobbersneppe, mandarinand, 103 traner, 4 vandrefalke, 1 havørn og i alt 4420 kortnæbbede gæs på Bygholmengen. Sølvhejren gik ved Krapdiget og mandarinanden ligger sammen med gråænder, akkurat øst for Vestsøen.

De kortnæbbede vælter ind.

I Selbjerg Vejle sad en fed Duehøg (ad.) i en af buskene og i Hanvejle endnu 2 sorthalsede lappedykkere samt 1 nordisk og 8 lille ditto.
Videre til Bulbjerg som jeg de senere år har dyrket lidt lusk ved. Især det sidste egekrat som ligger i skovkanten akkurat inden skoven slutter ud mod heden, har været giftigt. Idag nåede jeg kun lige akkurat at stige ud af bilen og lukke døren da et fint kald fra hvidbrynet løvsanger nåede mine ører. Kanon. en kaldte en del, men var svær at få at se. Flere gange fik jeg dog set den rigtig godt. Den bevægede sig frem og tilbage i egekrattet, men efter ca. 1½ time fløj den ud i nogle buske på heden, hvor jeg med overraskende besvær også så den flere gange, men pludselig sank den i jorden og forsvandt for mig.

Bryn på Bulbjerg...

Det er anden gang der ses bryn på Bulbjerg. For to år siden, nærmest på dato, sad den første i selvsamme egekrat.
Bulbjerg gav i øvrigt også en noget sen broget fluesnapper, 6 gransangere og 2 sortstrubede bynkefugle.

Fotofestival i Thy.

2011-09-26T12:12:00.000-07:00

Denne weekend blev der afholdt Fotofestival, for tredie år i træk, her i Thy. Festivalen bød på flere spændende foredrag, flere workshops samt konkurrencer i form af en overordnet, som i år havde temaet "Kysterne i Thy" samt en fotosprint, hvor kreativiteten skulle i højsædet. Sidstnævnte konkurrence havde en voksen- og en børnedel.
Festivalen blev afholdt på Vigsø Feriecenter, hvilket var en fin ramme for både overnatninger, udstillinger og foredrag. Desuden kan man endnu (dog kun i weekender) i Thisted (på Det gamle rådhus) opleve udstillingerne "Wild wonders of Europe" og "Water portraits".
Foredragsmæssigt oplevede jeg alle tre og var alle store oplevelser. Fredag var det Uri Golman med fotografiske historier fra det høje nord og lørdag var det først Florian Möellers med en præsentation af det imponerende projekt Wild wonders of Europe og bagefter var det Sandra Bartocha som fortalte om hendes rolle i Wild wonders of Europe (udsendt til Danmark, hvor hun skildrede Thy, Møn og Råbjerg Mile) og dernæst oplægget Art in nature.
Alle tre skal fremhæves for deres flotte billeder, men jeg vil især fremhæve Sandra Bartochas Art in nature som noget helt enestående flot.
Tjek mere ud på flg. hjemmesideadresser:
Sandra Bartocha: www.bartocha-photography.com/
Wild wonders of Europe: www.wild-wonders.com/
Uri Golman: http://www.urigolman.dk/

Jeg deltog i konkurrencen "Kysterne i Thy" og kom blandt de 10 bedste med dette billede:

Derudover bidrog jeg med flg. billeder:

Vinderbillederne, og særligt 3. pladsen, var meget flotte. Efter min mening burde 3. pladsen have vundet. Inden længe vil man kunne se vinderbillederne på http://www.fotofestival.dk/

Og forresten skal også musikken lørdag aften fremhæves. Det var bandet Cato & co. featuring Reptilet som underholdte, først med underlægningsmusik til en billedserie og senere en egentlig koncert. Musikken gav nogle lækre stemninger og fadøllen smagte helt rigtigt til musikken...

Jeg er klar igen til næste år og jeg håber på at se endnu flere fotografer til dette glimrende arrangement.

Wilsons!

2011-09-21T13:05:00.000-07:00

Det naturgenoprettede vådområde, Thissingvig på Sydmors, blev for alvor sat på Danmarkskortet. Lokale Jens Kristian Kjærgaard fandt igår, sent, en Wilsons Svømmesneppe, men manglede det sidste i at være helt sikker. Heldigvis opsøgte han stedet igen idag og genfandt fuglen, hvorfor han straks kontaktede netværket af Nordvestjyske fuglekiggere og ca. en time efter var vi flere der indfandt sig på lokaliteten. Hurtigt derefter havde vi fået styr på den og det var fedt.
At bestemme den var rimeligt straightforward. I flugt virkede den påfaldende lys. Den lysegrå ryg stod i rimelig kontrast til de lidt mørkere vinger. I flugten virkede bagkanten af vingen let gennemskinnelig, hvilket kunne tolkes som en kontrast. De gule ben var overraskende påfaldende. Den begrænsede mørke skygge ved øjet skulle man kigge godt efter for at se når fuglen fløj. Den hvide overgump fremstod som en kridhvid sukkerknald i flugten.
Flugtmåden var klireagtig og ofte med tyrkerdueagtige vingeslag, hvilket var påfaldende - og således mere rolig i forhold til de andre svømmesnepper.
Når den lagde sig på vandet blev det til en typisk svømmesneppe, hvor igen det lyse indtryk var påfaldende.
Obsen var også en lærdom i at være grundig ved tjek af vadefugleflokke i græs etc. Selvom vi nøjagtig vidste, hvor den var, gik der ofte lang tid inden vi fandt den og et kig i håndkikkert var bestemt ikke nok - noget som man ellers ofte gør i den daglige omgang med fugleflokke...
Området var som helhed rigtig fint med bl.a. 2 Islandske Store Kobbersnepper, 1800 Krikænder m.m. Da der var flere folk på vej dukkede en adult Vandrefalk pludselig op og fik alt på vingerne. Wilsons stak af sammen med en flok Brushøns langt mod nordøst og forsvandt tilsyneladende.
Flere folk opgav at finde den og kørte væk fra området, men en standhaftig flok fuglekiggere fra Sjælland kunne imidlertid melde fuglen ud som genfundet kl. 18.30.
Der er sandsynligvis gode chancer for at se den igen imorgen.

Afvigende stenpikker.

2011-09-20T11:51:00.000-07:00

Indrømmet, jeg blev lidt bange da jeg satte kikkerten på denne stenpikker idag. Den virkede lille, havde ikke noget øjenbryn, varmt brunlig ryg, ret varmt brystbånd (eller snarere en tendens dertil) og et underligt gråtonet hoved.
Jeg brugte derfor lang tid på den fordi jeg tænkte i retning af middelhavsstenpikker. Selvfølgelig havde jeg ikke nogen bog med, så jeg prøvede at dokumentere den så grundigt som muligt.
Frem for alt ville jeg se halen, men tænkte at det kun var realistisk på et billede, hvorfor jeg havde kameraet skudklar. Heldigvis dukker en anden stenpikker op og min fugl bliver opmærksom og efter kort tid begynder den heldigvis at jage den nye fugl. Mine skud viste hurtigt en typisk stenpikkertegning i halen og fuglen var dermed dømt ude.
Dog en spændende fugl. Døm selv.

Fuglen til venstre!

Arktis

2011-09-13T13:09:00.000-07:00

De seneste knap 4 uger har jeg tilbragt i Arktis på den svenske isbryder Oden. Jeg repræsenterede DMUs afdeling for arktisk miljø der havde fået tilbudt en plads til en observatør. Formålet, for mit vedkommende, var at tælle og kortlægge fugle og havpattedyr ud fra en standardiseret tællemetode.

Oden, sejlklar på Svalbard.

De øvrige forskere var typisk geologer eller geofysikere som bl.a. arbejdede med at kortlægge havbunden langs den Østgrønlandske ryg.
Det blev et spændende togt og et af håbene var at finde koncentrationer af Søkonger, hvilket lykkedes til fulde, med i alt > 15.000 talte. Dette var også den suverænt mest talrige art. De øvrige fuglearter sås i stedet i hundreder, bl.a. polarlomvie med > 400.
Turene ind i drivisen var klare højdepunkter da der herinde sås > 100 Ismåger, en del Mellemkjover, flokke af Havterner og i alt 5 Isbjørne. Dog sås den ene bjørn aktivt svømmende aktivt stik nordøst uden udsigt til noget is før omkring Svalbard! De kan dog uden de store problemer svømme 1000 kilometer, så den skal nok klare det.
En anden overraskelse var de mange observationer af hvaler, men det hang nok sammen med at vi typisk lå i området nær den Østgrønlandske Ryg, hvor dybderne varierer og hvor der givetvis sker store bevægelser og flytninger af fødeemner fra dybet.

På vej ind i isen.

I løbet af togtet sås hele 61 Vågehvaler, 1 Blåhval, 5 Finhvaler, 2 Pukkelhvaler og 2 Grindehvaler.
Derudover var det en stor fornøjelse at være sammen med så mange gode mennesker, både blandt besætningen og blandt forskergruppen.

Mallemukker sås i forskellige farvefaser, ofte som skibsfølgere.

Isbjørn i sit rette element.

Mellemkjove var rimeligt almindelig i isen.

Ismågerne var en sand fornøjelse at opleve i deres rette miljø:

Hjemkomst med høgs!

2011-09-12T12:39:00.000-07:00

Er netop hjemvendt fra togtet i Arktis i nat.
Formiddagen går med at blive opdateret fra forskellige vinkler, både hvad angår fugle og arbejde og det er under en sådan telefonsamtale jeg bliver opmærksom på en stor småfugl i mine bærbuske. Det ligner sgú en høgesanger, tænker jeg og fortæller at jeg vil ringe tilbage.
Synet i kikkerten bekræfter mistanken og jeg får travlt med at dokumentere fundet. Jeg får taget nogle skud gennem vinduesruden, hvor relevante karakterer heldigvis kan ses. Ny matrikelart!
Dermed måske blot Vejlernes 3. fund? Så vidt jeg husker er der et fund fra Han Vejle (ringmærket), fundet fra Steens have i november 2010 og så denne.
Er der andre Vejlerfolk, eller andre, der ved mere?

Klar til Arktis.

2011-08-15T00:15:00.000-07:00

Om få timer drager jeg afsted til Arktis igen. For tredie gang skal jeg for DMU arktisk miljø på togt og denne gang skal jeg via Svalbard til farvandet udfor Nordøstgrønland. Togtet har et stort undersøgelsesområde omkring kontinentalsoklen nord for 75 N breddegrad og er givetvis spændende for både fugle og havpattedyr. Det er endvidere håbet at finde mængder af Søkonger i disse områder. Nu må vi se. At deltage i sådanne togter kræver at man er indstillet på at tælle fugle, koncentreret, i lang tid. Man skal være indstillet på lange perioder, hvor der ikke sker så meget, for så indimellem at "eksplodere" i mængder. Det er ikke mange arter man registrerer, men det sker til gengæld ofte i fantastiske omgivelser og især dét at sejle i havis er storslået.
Jeg har sakset lidt fra mine dagsrapporter fra sidste års togt for at give indtryk af hvad man oplever:

9/8 2010.
Startede dagen som den endte igår - i tæt tåge.
Imidlertid besluttede jeg mig for at gøre en indsats. Generelt var der tale om en tung affære da sigten var elendig og fordi jeg kun kunne bruge de to sideruder. På trods af dette virkede havet meget tomt. Der var en del havis og da der var > 30 % var der fugle. Bl.a. flere lille kjove samt flokke af rider og havterner. Ærgeligt at det var så tåget.
Op ad formiddagen blev det blæsende og med en meget dyb og generende dønning. Flere fra besætningen blev søsyge og forholdene var ret voldsomme. To gange væltede jeg bagover på stolen i obshytten, med bøger, instrumenter osv. flyvende om ørene!
Sigten var stadig lige dårlig.
Efter frokost klarede det op og vinden aftog.
Eftermiddagen blev fin med flere lille kjove, storkjove, mellemkjove, 2 alm. kjove og store tætheder af søkonge. Indsejlingen til Carlsberg Fjord må huse en søkongekoloni, da der var store tætheder af arten. Udover de noterede i båndene, vil jeg anslå min. 1000 nord for - og 600 syd for optællingsområdet. Alle flyvende vest.
Området er helt utroligt smukt!

13/8 2010.
Vågnede op da vi lå i Moskusokse Fjord. Her skulle der laves et trawl, men kort forinden kastede jeg blikket op på skråningerne på Gauss Halvø. Til at starte med fik jeg talt lidt Moskusokser, men pludselig var der to hvide dyr som begyndte at løbe rundt. Den ene løb meget stærkt, sprang over et vandløb og løb op mod den ene moskusokse som den løb rundt om. Man fik indtryk af en langbenet hund og størrelsen var påfaldende da den ene var tæt på Moskusoksen. Det var sgu´ to Polarulve! De foretog tilsyneladende ikke noget egentlig angreb på Moskusoksen og sluttede sig snart til hinanden igen. En del af deltagerne og besætning fik set dem.
God start og en meget dyr obs!
Derefter aftalte jeg med Jørgen at jeg skulle tage en lur, da der ville blive en ret lang sejlads ud på dagen. Aftalen var at vække mig med langlinerne som blev sat ud i går for at fange Grønlandshaj.
Som sagt så gjort.
Jeg blev vækket da de begyndte at hive den ene langline op og igen var der gevinst idet de kunne hive en Grønlandshaj på 3,3 meter op. Fantastisk. Den anden langline gav også resultat, men her var kun hovedet af en Grønlandshaj tilbage, resten var blevet ædt.
Sejlturen bar præg af at vi nærmede os fjordmundingen og allerede efter kort tid passerede vi et flot isbjerg, hvor der rastede en flok rider og to Sabinemåger på!
Vejret var optimalt med helt roligt vand og god sigt. Ganske vist ikke så mange fugle, men der var indslag af Mallemukker igen samt lidt Lille Kjove og Havterner. Højdepunktet var dog de to mindre flokke af Narhval som åbenbarede da vi akkurat havde passeret Bontekoe Ø.
Vi lagde til i Mackenzie Bugten ved fangerstedet Mygbukt, hvor vi var en tur i land og kunne notere bl.a. 60 Havlit, 50 Ederfugl, 100 Bramgæs, 60 Kortnæbbede Gæs, 10 Sandløbere, 15 Stenvendere, 6 Almindelige Ryler, 20 Havterner og en del Moskusokser samt to sommerfugle som jeg skal have styr på når jeg kommer hjem.
Vi stikker herfra ved midnat, men det er usikkert om vi kommer helt op til Clavering Ø.
Tilbageturen mod Svalbard påbegyndes i morgen.

Dykkende Blåhval.

14/8 2010.
Nattens obs blev spoleret af tæt tåge, men efter et trawl på kanten af soklen påbegyndte vi turen mod Svalbard ved at sejle langs soklen. Det skulle vise sig at være optimalt. Sigten blev efterhånden knipskarp, havet var som et spejl og tre gange sejlede vi gennem større områder med drivende is. Fantastisk flot.
Hele dagen har givet pæne forekomster af søkonge og det er blevet til pæne antal af havterne og ride, med behagelige indslag af bl.a. sabinemåge ismåge, mellemkjove (bl.a. en mørk), lille kjove m.m.
Pattedyrene stjal dog billedet meget og på et tidspunkt var der næsten hvalsafaristemning, da alle blev kaldt på dæk til blåhval og to sejhvaler og senere 2 forskellige isbjørne med 2-3 timers mellemrum. Overfedt. Derudover i alt 3 flokke af narhval.
Efter kl. 18.30 (UTC) aftog antallene væsentligt på grund af ophør af is og dybe havdybder.
Obsede indtil kl. 23, hvor der endnu var spredte søkonger samt de første polarlomvier.
Vi må se imorgen, hvordan det ser ud.

Isbjørn.

15/8 2010.
Lang dag i felten, men det skyldes at der konstant var store fuglemængder, eller det vil sige Søkonger. Det er første gang jeg har prøvet at sejle en hel dag, hvor der bare hele tiden var Søkonger.
Det må være et meget vigtigt område for arten. Er det mon beskrevet af andre?
Også pæn forekomst af polarlomvie, men kun ellers få andre arter. Thorshane var ny art for dette togt.
I løbet af dagen byggede en dønning sig mere og mere op og skibet vippede meget. Jeg blev dog ved med at obse, indtil det begyndte med let snefald og efterhånden op til kuling fra nnv.

Mer´ Hvidvingede

2011-08-11T02:57:00.000-07:00

Vester Thorup Klitplantage er særdeles underholdende at besøge i øjeblikket. Her til morgen opsøgte jeg plantagen påny og forsøgte at finde flere Hvidvingede Korsnæb på nye steder langs den gennemgående Bulbjergvej. Det lykkedes ikke.
Til gengæld er de endnu stationære langs Poststien og ved Stenen, idag med henholdsvis 40 (!) og 8 fugle.

Fint pyntet træ. Nr. 2 fra oven er Lille Korsnæb, bemærk størrelsesforskellen.

Efter lang tid i de høje grantoppe, hvor de fouragerede på grankogler,
fløj mange af dem ned og pillede i bark, lav etc. på fyrretræsstammerne.

1K, men hvilken art? Kommentarer er velkomne. Jeg synes helheldsindtrykket siger Hvidvinget, men de meget tynde vingebånd, kan også ses hos Lille. Det er lysere pletter i overgumpen der forvirrer på billedet og giver indtryk af tertialpletter.

Tough Toplærke.

2011-08-09T01:47:00.000-07:00

Regnvejr, mislykket forsøg på Hvidvinget Korsnæb i Hjardemål, dødssyg havnetur i Hanstholm, tungt, vådt, gråt.
Nåmen vi skulle også hente noget kød ved slagteren i Nørre Vorupør til festen i weekenden. Molen blev rundet, Sølvmåger tjekket, men resultatet var tyndt. Videre rundt indtil jeg på en af de små p-pladser bliver opmærksom på en lærke. "Bak lige tilbage - det er nok en Sanglærke, men".

Overraskelsen var stor da det viste sig at det i stedet var en Toplærke! Med en yngleudbredelse i Danmark som er begrænset til Hirtshals er fund alle andre steder i Danmark ret gode og meget sjældne. Dermed nyt ædelkryds til undertegnede, ikke dårligt.

Hvidvingede Korsnæb

2011-08-09T01:30:00.000-07:00

Jeg tænkte tanken om en mulig invasion allerede på sommerens Laplandstur. I Pallastunturi i det Nordvestlige Finland havde vi nemlig på en morgentur hele 27 Hvidvingede Korsnæb og ved Östersund i det centrale Sverige, mente jeg at jeg hørte arten, men slog det hen da den kun var hørt...
Efterhånden kom massive meldinger fra Skagen og Nordmandshage og efterhånden valgte jeg at opsøge Vester Torup Klitplantage som tidligere har været et hotspot ved invasioner af Hvidvinget Korsnæb.
Det gav 3. august 4 fugle ved lysningen ved Stenen centralt i plantagen. Senere fandt andre ud af at Poststien i den østlige del af plantagen var god med op til 20 fugle.
Igår aftes opsøgte min far og jeg plantagen påny og det gav godt med fugle, således 12 ved Stenen og hele 26 på Poststien. Imidlertid bør de være flere steder i plantagen, så hermed en opfordring til at opsøge flere af de tværgående veje gennem plantagen...

Besøg hos Lapuglen

2011-08-02T03:25:00.000-07:00

Under sommerens Laplandstur var jeg og familien så heldige at opleve et kuld Laplandsugler på tætteste hold, nær Boden i Nordsverige, takket være Ove Stefansson, en ildsjæl i forhold til studier og ringmærkning af rovfugle og ugler i Nordsverige. Vi blev naturligvis glade for oplevelsen, men det var samtidig meget interessant at høre ham fortælle om naturforholdene deroppe. I Nordsverige er forholdene betydeligt forringede i forhold til blot 1980erne. Skogsvårdsverket foretager altfor omfattende fældninger af gammel skov uden hensyntagen til områdernes dyreliv. Der bliver ikke lavet naturlige passager mellem de tilbageværende skovområder og der bliver fældet tæt indtil kendte redetræer, så disse bliver blotlagt i landskabet.
Arter som Laplandsugle og Slagugle har, besynderligt nok, slet ingen status som bevaringsværdige eller unikke for Nordsveriges natur!!!
I øjeblikket har arter som Havørn, Kongeørn, Jagtfalk og Vandrefalk stor status og opsluger en meget stor mængde penge, da disse bliver eftersøgt i helikopter bl.a, altimens Nordsveriges skove bliver fældet uden hensyn til fugle- og dyreliv og i stedet bliver genplantet med værdiløse (for naturen) concordegranplantager.
Konsekvensen er også blevet at arterne har meget få naturlige redeplaceringsmuligheder, så bestanden bliver i høj grad holdt oppe af kunstige redepladser, som bl.a. Ove Stefansson producerer.
Han fortalte at nogle Laplandsugler har været så desperate i redevalg at de har benyttet hochsitser, med det resultat at æggene efter et stykke tid er trillet ud af reden.
Alt i alt en fouroligende historie med ikke særlig optimistiske fremtidsvisioner.
Svensk Ornitologisk Forening har kun reageret svagt på realiteterne og et af problemerne er, i følge Ove Stefansson, er der er for mange "kryssare" (twitchere) og for få der har lyst til at arbejde med- og for fuglene.
Det er ganske tankevækkende.
Sverige skulle nok have haft en naturfredningsforening...
Læs mere på Ove Stefanssons hjemmeside http://www.lappugglan.se/ og se billeder mm. om de barske realiteter.
Jeg vil anbefale stærkt at benytte ham som guide, hvis man har lyst til at se Laplandsugle. Han kan kontaktes via hjemmesiden. Hans betaling er beskeden: En flaske Gammel Dansk og køb af hans interessante bog om Laplandsuglen til 100,- svenske kroner!

Redepladsen var en af de få naturlige; i en gammel Duehøgerede. Kuldet var på 5 unger,
men kun den mindste sad endnu i reden.

De øvrige unger sad spredt rundt i træerne i nærheden af redestedet.

Hunnen sad opmærksomt og fulgte alle vores bevægelser med næbknebren og ravneagtige lyde.

Gråvinget Måge - hele historien.

2011-07-26T14:08:00.000-07:00

Dagen startede glimrende. Tidligt op - klokken 4 - og på tur på St. Ekkerøy, hvor vi boede. Efter tjek af de lokale Odinshøns opdager jeg en fed Jagtfalk, en adult, som først sidder lavt på noget tørv og senere sætter sig på en pælerække, hvor jeg får nogle udmærkede fotos.
Bagefter tjekker jeg Varangerbugten. Vejret er fantastisk, helt stille, og havet viser stort set ingen krusninger. Pludselig får jeg øje på nogle hvide rygge - Hvidhvaler! - og der er tale om en pæn flok. Efter flere fintællinger bliver resultatet, flere gange, 17. Jeg alarmerer de øvrige i huset og nogle kører på havnen og ser dem, mens andre ser dem fra spisestuevinduet. Fed start.
Efter samtale med Søren Skov, vil vi twitche en Stellersand som han har fundet samme morgen. Fuglen er muligvis den eneste som holder til langs hele Varangerkysten, på dette tidspunkt, og vi finder den ganske let mellem en bande Ederfugle. Udmærket.

Kiberg, let the gull-watch begin...

Ikke langt derfra ligger Kiberg. Kiberg har en lille havn og her har gennem længere tid holdt en Gråmåge til. Den vil vi give et forsøg, samtidig med at vi vil indtage frokosten.
Kiberg er et fint lille sted og på stranden står en del måger. Ret hurtigt finder vi Gråmågen, en uskøn sommer 2K, men fint nok og madderne kan smøres...

Står der en adult Gråmåge, eller hwa?

Med munden fuld kaster jeg kikkerten på en mindre gruppe måger på en af havnebygningernes tage. Hmmm er der også en adult Gråmåge tænker jeg for mig selv, da jeg i håndkikkert finder en lysere adult måge med lys hånd. Uden at sige et ord sætter jeg scop på og ser grå markeringer i hånden og mørkt øje. Kroppen får et skud adrenalin - jeg overvejer en afvigende sølvmåge - men slår det hurtigt væk. I stedet bliver jeg kommanderende: "SE den her måge", "Vi skal køre derhen" og "Vi skal have billeder", hvorpå mad må være mad.
Hurtigt derefter er vi klar med kameraerne og får taget nogle dokuskud. Jeg ved at vi skal have styr på hånden og heldigvis går der kun kort tid inden den tager den første flyvetur. Kameraerne kører og vi får dokumenteret hånden udmærket. Jeg har ikke litteratur med, men udfra hukommelsen synes jeg at det ser godt ud.

Bemærk et vindue i p10 (med en lille mørk markering yderst) samt de lyse inderfaner på øvrige håndsvingfjer som danner den "berømte" string of pearls. Desuden er det mørke i hånden kun lidt mørkere end de lysere grå vinger.

Jeg beslutter mig for at ringe til Rune Sø Neergaard som jo fandt DKs første og eneste Gråvingede Måge og forklarer ham situationen og beder ham forklare mig håndens tegning på en ren fugl. Efter lidt snak er jeg helt sikker på bestemmelsen og beder ham melde den ud. Dernæst ringer jeg til Søren Skov som netop har boet 5 dage i ........ Kiberg...., men desværre er han nu helt inde i Varangerbotn, men overvejer at tage herud. Også han begynder et forsøg med at melde den ud via norske hjemmesider, og lykkes vist også med noget kontakt.
Uventet ringer telefonen og det viser sig at være Rasmus Strack som "vil høre det fra munden selv", hvorfor jeg blot bekræfter hvad han har hørt via andre - jeg har fundet Gråvinget Måge som ny art for Norge og 7. fund for Vestpalearktis!!!

Fuglen var klart en han, da den kurtiserede en Sølvmåge. Desuden var der tale om et stort eksemplar.

Rasmus sørger for at videreformidle fundet yderligere og tager desuden al kontakt med nordmændene, så min mobilregning ikke skal belastes yderligere. Virkelig en værdsat indsats!
Yderligere et par danskere dukker op og ser den og indtil den pludselig beslutter sig for at flyve ud af havnen er vi blot 8 personer som har set kræet - alle danskere.

I overskyet vejt. Bemærk kort håndsvingfjersprojektion og at hånden kun er lidt mørkere grå end øvrige overside.

I solskin. Bemærk opfattelsen af oversidens- og håndens grå farve i forhold til billedet ovenfor.

I de næste dage tjekker vi stedet og nærliggende Vardø Havn flere gange, men det lykkes ikke at finde den.
10 dage efter, den 14. juli genfindes den imidlertid i Vardø Havn. Se billeder her: http://birdingfrontiers.com/2011/07/14/awesome-photos-of-glaucous-winged-gull/ og senere ses den igen den 19. juli.

Vi havde en stor dag den 4. juli og dagen sluttede af med en lille flok Kongeederfugle og et par glas Berømt rype...

Lapland landscapes

2011-07-22T14:08:00.000-07:00

Valtavaara, Finland.

Sommersøbadning, Kuusamo, Finland.

Ditto...

På toppen af Kontaiinen, Finland. Der lyttes til syngende Blåstjert...

Toppen af Kontaiinen, Finland.

Grense Jakobselv, Norge.

Rener ved Høyholmen, Norge.

Ved Båtsfjordfjellet, Norge.

Høyholmen, Norge.

Nesseby Kirke, Varanger, Norge.

Fra vejen til Hamningberg, Varanger, Norge.

Strandeng nær Krampenes, Varanger, Norge.

Fra vejen til Hamningberg, Varanger, Norge.

Hus på St. Ekkerøy, Varanger, Norge.

Lapland Gallery

2011-07-19T08:56:00.000-07:00

Sidste gang var i 1992...
Det er lang tid siden, især fordi at jeg i årene indtil da var deroppe næsten hvert år. Det blev derfor et dejligt gensyn med mange af lokaliteterne. Nogle var stadig mindst lige så gode, andre var blevet ringere og nogle syntes endnu mere storslåede i forhold til, hvordan jeg huskede dem.
Her er der et lille galleri over nogle af de "store" fugle og dyreoplevelser de seneste tre uger har budt på...

Laplandsugle ved Boden, Sverige.

Dværgmåge, Kuusamo, Finland.

Syngende Blåstjert, Valtavaara, Finland.

Hvidvinget Korsnæb (1k) oppe at slås med Stor Korsnæb, Kontaiienen, Finland.

Lavskrige, Kontaiinen, Finland.

Nordsanger, Neiden Kirke, Norge.

Hvidhvaler, Grense Jakobselv, Norge.

Rødstrubet Piber, Vadsøøya, Varanger, Norge.

Høgeugle, Vestre Jakobselv, Varanger, Norge.

Odinshøns, Vadsøøya, Varanger, Norge.

Jagtfalk (adult), St. Ekkerøy, Varanger, Norge.

Gråvinget Måge, ny art for Norge, fundet af mig...., Kiberg, Varanger, Norge.

Lunder, Hornøya, Varanger, Norge.

Polarlomvie, Hornøya, Varanger, Norge.

Lille Kjove, Varanger, Norge.

Blåhals, Varanger, Norge.

Kongeederfugl, 2k han, Varanger, Norge.

Laplandsværling, Varanger, Norge.

Vandstær, Varanger, Norge.

Krognæb, spisende hjortron, Pallastunturi, Finland.

Tretået Spætte, han, Pallastunturi, Finland.

Godt nyt fra Brushanefronten.

2011-06-21T13:44:00.000-07:00

De sidste par år har vi gennemført en tredie enggennemgang på Bygholmengen for at få bedre styr på Brushanerne som er kendt for at yngle sent. Ynglebestanden vurderes på baggrund af observerede hunner med noter om deres adfærd. Hidtil havde vi kun registreret 2 hunner i år, men denne tredie enggennemgang gav hele 10 hunner! Det er en markant fremgang og er meget overraskende i forhold til årets tidligere observationer samt ikke mindst den generelle tendens for bestandsudviklingen.

Yngleplads for Brushane på Bygholmengen. Vegetationshøjden er ca. 30 cm.

Nærbillede af vegetationen, opvoksende tagrør på sjappet våd græsbund.

Luskende Brushøne.

ebird

2011-06-21T13:18:00.000-07:00

DOFbasen på amerikansk, eller noget der ligner.
Prøv at chekke ebird på http://www.ebird.com/ og se de mange features, f.eks. animated occurence maps, hvilke er ret fantastiske (se et eksempel her: http://ebird.org/content/ebird/about/occurrence-maps/blackpoll-warbler ).

Sandternerne præderet?

2011-06-21T13:09:00.000-07:00

Jeg var igår på Agger Tange for at følge op på Sandternesituationen. Det så ikke for godt ud. Særligt ikke da jeg pludselig så en Svartbag som var på rov og fløj væk fra øen med en ubestemt unge i næbbet. Den landede på naboøen og hakkede ofret ihjel. Det der var fouroligende varat begge Sandterner i lang tid lavede udfald mod Svartbagen i form af aggressive styrtdyk i nok 10 minutter. Kun en Klyde hjalp lidt til, men det var kortvarigt og adfærden tyder på at det var en Sandterneunge der røg...
Endnu mere fouroligende var det da begge Sandterner, en halv time senere, sammen fløj målrettet nordpå. Havde der endnu været en unge på øen ville begge fugle ikke forlade stedet og jeg tror desværre at Sandternerne har opgivet for i år, sandsynligvis pga. prædation.

Sandternerne har fået unger!

2011-06-13T03:28:00.000-07:00

Jeg var igår på Agger Tange, primært for at følge op på Sandternesituationen. Først og fremmest var det påfaldende at Splitternerne for alvor er rykket ind og en fintælling afslørede 1070 fugle, svarende til 749 par, når men benytter omregningsfaktoren på 0,7.
Sandternerne var på plads; en rugende fugl og magen som vagtpost ved siden af. Alt var som det skulle være. Fedt. Efter et stykke tid viste der sig imidlertid to lystbrunlige pull tæt op ad den rugende fugl. De tussede lidt rundt, med forældrefuglene som tætte oppassere og indimellem fik de tilsyneladende nogle små fødeemner af forældrefuglene. Det viste sig at de faktisk kom noget omkring og havde vandret små 15 meter fra redestedet da jeg ca. en time senere opsøgte stedet igen. Der er i sandhed tale om en dyr obs, da der jo nok er tale om det eneste sikre ynglepar i Danmark p.t.
Ellers er det jo glædeligt at opleve et sundt engfuglesamfund som jo er et meget sjældent syn i Danmark. Store mængder af Klydeunger, rugende terner og jamrende Viber og Kobbersnepper der sender måger og Rørhøge på porten i fællesskab. Naturstyelsen kan virkelig være stolte over forvaltningen på Agger Tange.

Bulbjergs ynglefugle.

2011-06-09T13:33:00.000-07:00

I forgårs gik jeg en tur langs med Bulbjerg og Troldsting for at få styr på en række af områdets ynglefugle. Jeg var specielt interesseret i arter som Sortstrubet Bynkefugl og Rødrygget Tornskade, men dækkede i øvrigt alle syngende småfugle.
Ialt 3 par af Sortstrubet Bynkefugl og 8 par Rødrygget Tornskade yngler derude i år, hvilket er pænt. Derudover bl.a. 2 syngende Bynkefugle, 16 Tornsangere, 3 Gøge, 5 Skovpibere, 11 Gulspurve samt 1 Gærdesanger. 1 Karmindompap trak øst.

Sjældne og lokale orkideer.

2011-06-09T07:01:00.000-07:00

Takket være hjælp fra lokale Albert Schmidt samt, den altid omkringstrejfende, Jørgen Munck Petersen fik jeg i Store Bededagsferien set et par lokale orkidespecialiteter, bl.a. på Bulbjerg og i Hjardemål Klit området. Tak til begge for oplysninger og guidning.

Koralrod, Bulbjerg.

Thygøgeurt, Hjardemål Klit.

Pas på undervingerne...

2011-06-09T05:25:00.000-07:00

Fotos bliver ofte fremstillet som korrekte gengivelser af hvordan udseendet er på f.eks. en fugl. Imidlertid mener jeg at det er meget, meget vigtigt også at lade kikkerten tale og, ved selvsyn, at danne indtryk af karakterer og farver. Grå undervinger på en hjejle, bør betyde tundrahjejle, og jeg har været med i diskussioner om mulige tundrahjejler pga. et billede af en fugl, der i proportioner er en almindelig hjejle men som, på billedet, viser grå undervinger!
Imidlertid handler det om vinkler og på nogle billeder tænker man at undervingen må være korrekt belyst da flanken også er oplyst. Hmm, ja - det er vitterligt svært at modargumentere, men de to nedenstående billeder viser imidlertid det modsatte.
Bemærk især de to fugle i nederste venstre hjørne, hvordan deres undervinger ændrer udseende radikalt, hvilket er højst overraskende, men ikke desto mindre interessant og tankevækkende...

Hjejler, Arup Vejle, 30. maj 2011.

Sortårede Hvidvinger.

2011-06-07T13:31:00.000-07:00

Jeg var idag ude ved Tømmerby Fjord for at få styr på vandstanden. Derude bliver jeg opmærksom på mine første tre Sortårede Hvidvinger i år. Det får mig til at køre til Skårup Odde i håbet om at se flere. Det var helt vildt.
Overalt var der Sortårede Hvidvinger og jeg vurderer at der var tale om 2-300 eksemplarer derude. De sad overalt, de fløj overalt og indimellem var der gang i vilde parringer, hvilket gav nogle ret vilde mønstre midt i alle blomsterne.

Violetrandet Ildfugl.

En hyldest til høvederne...

2011-06-06T13:15:00.000-07:00

Takket være disse prægtige dyr fremstår en stor del af Vejlernes enge velplejede og åbne. Tidligere tilgroede partier ved bl.a. Arup Vejle og Østerild Fjord er nu potentielle ynglepladser for engryler, store kobbersnepper, brushøns, etc...
Nu mangler vi bare fuglene, men det er ikke høvedernes skyld.
Driftlederen fortalte forleden den dystre fact at kun 250 høveder lukkes ud på Bygholm Vejle i år. Det er blot ca. halvdelen af hvad der er nødvendigt for at holde tilgroningen i ave. En træls melding, så vi må håbe de ansvarlige for området har en Plan B klar til at redde situationen.

Der er endnu liv i Skestorkene.

2011-06-06T12:58:00.000-07:00

Forleden skrev jeg et indlæg om at der tilsyneladende blot var en rugende Skestork tilbage. Imidlertid chekkede jeg op på det igen og det viste sig at det blot handler om at vegetationene på Melsig nu er så høj at det er svært at følge med i, hvad der foregår derude.
Jeg så således flere fugle ankomme med grene i næbbet og aflevere det til den rugende mage, der kun akkurat var synlig da et hoved og næb stak op fra vegetationen. I alt kunne jeg konstatere minimum 6 redepladser derude endnu.

Skestork for sjov...

Sandternen yngler igen på Agger Tange!

2011-05-31T14:51:00.000-07:00

Carsten Krog pedersen og jeg opsøgte idag Agger Tange. For nylig så Jens Frimer Andersen minimum 1 Sandterne dernede og formålet var idag at prøve at lokalisere et evt. par.
Ynglepladsen fra sidste år, kan overskues tidligt om morgenen, men det kræver et zoomokular. Ynglepladsen er en sand perle, med bl.a. 109 rugende Havterner, 155 rugende Klyder (optalt tidligere i maj), 231 par Hættemåger, 1 par Sandterne og så er 140 Splitterner ved at etablere sig.
Vejret var ret diset, så da jeg finder 2 fugle, hvor den ene ruger og den anden går rundt og hakker i jorden (ærligt - sådan så det ud) vækkes mistanken. De befinder sig lidt væk fra forsamlingen af Splitterner og vi er ret sikre på at det vitterligt er Sandterner. Da jeg lige skal rykke teleskopet lidt forsvinder den aktive fugl i mellemtiden. Det var meget frustrerende og jeg leder febrilsk indtil Carsten meget befriende råber: Sandterne!
Og dér langs vejen flyver den nu rundt og fouragerer og vi ser den drømmegodt, bl.a. er den nede at stå på vejen på et tidspunkt.
Senere ser vi den vende tilbage til ynglepladsen og på et tidspunkt rejser den rugende fugl sig, drejer rundt om sig selv, nusser lidt med reden og lægger sig igen med vuggende bevægelser. Den trykker sig tydeligvis godt ned over nogle æg.
Fantastisk!
At Sandterne er vendt tilbage som ynglefugl i Nordjylland er en meget stor overraskelse. At det sker på Agger Tange er sikkert ikke helt tilfældigt, da man hér har arbejdet meget målrettet med en engfuglepleje, der har resulteret i en optimal græsning og god vandstand på engene år efter år. Der er tale om et meget flot arbejde som burde virke som forbillede for mange af de øvrige vigtige engfugleområder, bl.a. i Vejlerne.
De ynglende Sandterner blev idag meldt ud på Dofcall, men først efter at have snakket med Naturstyrelsen.

Hvidvinget Måge i Vejlerne!

2011-05-29T05:06:00.000-07:00

Det kan åbenbart godt betale sig at tjekke måger endnu... Idag var jeg så heldig at finde en Hvidvinget Måge på en tilfældig mark langs Østerild Fjord. Først blev jeg lidt bange og tænkte at det nok var en hvid Sølvmåge, men i scopet så proportionerne udmærkede ud, ligesom næbbet - og da den viste undergumpen afslørede den en typisk tætstribet en af slagsen.
Dermed var Vejlernes 3. fund en realitet og tillige en ny vejlerart for u.t.

Bemærk tætstribet undergump.

Sandterner

2011-05-28T11:41:00.000-07:00

Jeg var så heldig at observere et par Sandterner på Bygholmengen igår. Egentlig var jeg taget ud i håb om at se parret af Hvidbrystet Præstekrave igen, men forholdene var næsten umulige at arbejde med, især på grund af en kraftig vind fra vest. Det er da jeg holder på p-pladsen ved midtsøen at jeg opdager et par større terner tæt på dæmningen som er på vej østpå. Det kraftige indtryk er ret slående. De flyver tæt sammen og flere gange vender de op mod vinden, hvor den ensartede grå overside som går ned på overgumpen ses, ligesom det kraftige hoved og korte kraftige helt sorte næb. Jeg springer ud af bilen og får scope på dem og får bekræftet, hvad jeg har set i håndkikkert, samt en smal sort bagkant på hånden.
De fortsætter hurtigt mod øst, og jeg beslutter mig for at opsøge dem, ved at køre hurtigt mod østsøen. Da jeg når frem kan jeg ikke finde dem, desværre.
Det er tredie observation i området i maj måned. Første obs var på Bulbjerg den 8. maj (Tonny Ravn Kristensen), hvor 2 fugle raster kortvarigt inden de trækker øst. Anden obs skete fra Kraptårnet den 14. maj hvor 2 fugle trækker målrettet langs med Krapdiget (Tim Andersen og Stig "Orientsejler" Kjærgaard Rasmussen) og så nu denne obs.
Det er sandsynligt at der er tale om samme fugle og adfærden kan tolkes som et par der er på udkig efter en egnet yngleplads i området.
I 1960erne og -70erne var ynglefugle fra Limfjordsøerne i Nibe Bredning kendt for fourageringstræk til både Bulbjerg og Vejlerne (iflg. Rune Sø Neergaard), men da der stadig er tale om to fugle der flyver sammen kan der ikke være tale om et etableret par.
Der kan kun lyde en opfordring til at man holder godt øje med Sandterner i området omkring Limfjorden i det næste stykke tid.

Ynglenyt fra Vejlerne

2011-05-27T08:33:00.000-07:00

Det er i høj grad yngletid, og de seneste nyheder er bl.a., at en adult Dværgmåge lettede kortvarigt fra Hættemågekolonien i Kogleaks for hurtigt at dumpe ned igen, samme sted. Det tyder på, at der er et ynglepar derude. Tallene af Sortterner antyder 26 ynglepar, alle i Kogleakssøen.
Desværre har mange af vores ynglende Skestorke opgivet, eller også er de blevet præderet. Et tjek idag afslørede blot een sikker, rugende fugl. For ca. 14 dage siden var der otte.
De meget tørre forhold på engene betyder desværre at bestandene af Klyde og Havterne er helt i bund med meget få par af hver art. Flere og flere opgiver og senest har alle Fjordterner i Vestsøen på Bygholmengen opgivet.
Nu venter vi bare på at komme igang med næste runde enggennemgange, så vi kan få klarhed over de resterende engfugle, dvs. Rødben, Brushane og Engryle. Brushanes status ser skidt ud, med blot 3 kæmpende hanner på Bygholmengen...

Hvidskægget Sanger

2011-05-17T11:12:00.000-07:00

Finregn i Vejlerne, chek af Skestorke, lidt Hjejler etc.
Men den Hvidskæggede Sanger som havde holdt til et par dage ved Bækbygård Strand trak meget i mig...
Dels er det en art jeg ikke har set voldsomt mange af og dels har jeg ikke set den i Danmark siden 1993. Fristelsen vandt og jeg satte kursen mod Bækbygård Strand.
Det fortrød jeg ikke. Fuglen var pp i det lille krat på parkeringspladsen og den næste times tid lavede den flot opvisning på nært hold, meget syngende og efterhånden også kaldende. Særligt sidsnævnte var jeg meget interesseret i da der har været ytringer fremme om racen moltoni. Imidlertid kaldte denne fugl med ret lavmælte "tek" kald, enkeltvis. Dette sammenholdt med det smalle skæg gør at der må være tale om en cantillans - og en 2K pga. 2 forskellige aldre fjer i vingen.
Sangen var også ret lavmælt, torniriskagtig og med indslag af syngende landsvale. Fed obs. der var køreturen værd!

To generationer af fjer gør fuglen til en 2K.

Regnvejrsfugle

2011-05-16T08:22:00.000-07:00

Raps!

2011-05-16T08:12:00.000-07:00

I øjeblikket spreder de blomstrende rapsmarker lys og glæde i det, ellers meget, monotone landbrugsland. De bryder landskaberne på smuk vis og bidrager med fine og klare gule farver midt i alt det spirende grønne.
Hvad der har været bemærkelsesværdigt, er at de Gule Vipstjerter udnytter disse rapsmarker og de seneste ca. 15 år har de været helt væk fra engene i Vejlerne. Tidligere var der en stor bestand på Vejlernes enge, men i ca. 12 år har de været helt væk! De seneste tre år er de begyndt at vende tilbage til engene, men der er stadig en pæn bestand i landbrugslandet, tilsyneladende hvor der er rapsmarker.
Det er jo glædeligt at arter finder ud af at udnytte særlige biotoper i landbrugslandet. Nu mangler der bare effektive måder at dyrke Viber, Sanglærker, Agerhøns og Harer på...

Dér er Klyderne!

2011-05-12T12:41:00.000-07:00

Igen i år ser det meget ringe ud for Klyderne i Vejlerne. Der er stort set ingen rugende på Bygholmengen og 11 rugende på en lille ø i Østerild Fjord gør ingen væsentlig ændring. Formentlig er der tale om ca. 30 par i Vejlerne i år og det er da en fordobling i forhold til sidste år...Hmmm.
Anderledes godt ser det ud på Agger tange, hvor vandstand og engpleje er i top. Øen hvor Sandternerne ynglede sidste år ser igen perfekt lavtgræsset ud og fuglene har kvitteret med bl.a. 155 rugende Klyder! Dertil er der en del rugende fugle spredt på engen som grænser op til den nordlige lagune. I alt talte jeg 235 rugende Klyder på Agger.
Af øvrige engfugle skal bl.a. nævnes 94 par Viber (71 par i 2010) og en markant nedgang af Store Kobbersnepper til 27 par (47 par i 2010), særligt manglede der mange par på Tangens nordlige del.
Trækfugle var der småt med, men 2 immature Skestorke, 1 3K Dværgmåge og en 2K Sortstrubet Lom der fløj ind i Limfjorden, over land, ved færgelejet var gode fugle.
I Krik Vig bl.a. 780 Små Kobbersnepper og 670 Islandske Ryler.

Vild dag!

2011-05-09T13:53:00.000-07:00

Martin Lund og Jens Frimer tager et hvil midt på Bygholm.

Det vil blive en dag vi vil snakke om længe her i Vejlerne. En dag man vil vende tilbage til når nostalgien kommer over en.
Det var blevet tid til årets første enggennemgang på Bygholmengen. Det er en tælling man altid ser frem til da det er et stort privilegium at færdes derude midt i det hele og være med til at registrere de store og ganske unikke mængder af ynglefugle.
Dertil kommer at man kommer ud i de alleryderste pander, hvor der somme tider raster store mængder af vadefugle. Sådan en dag var det i dag!
Således talte vi ikke mindre end 541 Tinksmede, hvilket muligvis er ny rekord for området. Desuden 246 Brushøns, 23 Sortklirer, 30 Hvidklirer, 19 Temmincksryler m.m. Ynglefuglemæssigt var vi ret spændte da der har været ytringer fremme om at der var meget få Store Kobbersnepper. I de Vestlige Vejler er der også blot 5 ynglepar mod 12 i 2010, men heldigvis var der tale om fremgang på Bygholmengen i år. I alt kortlagde vi 111 ynglepar (94 par i 2010) og vi er dermed tilbage på 2009 niveau (112).
Viberne holdt sig rimeligt stabilt på 280 par (297 i 2010), mens Klyde endu engang har et bundår og det var påfaldende så få ynglefugle vi så af dem derude.

Engryle, 27 ynglefugle blev fundet, hvilket er et pænt antal for første enggennemgang. Det er især på gennemgangen i juni at vi får endeligt styr på den samlede bestand. Bestanden var i 2010 60 par på Bygholmengen.

Selve tællingen blev krydret af bl.a. 2 Silkehejrer, 3 Skestorke samt en meget usædvanlig forårs-rovterne!
Da tællingen var færdig og vi sad og kogte på Øster Landkanaldiget opdagede Frimer pludselig 6 Hvide Storke i en flok. Det var et meget vildt syn og det viste sig at de efter et stykke tid gik til rast på Bygholmengens sydvestligste hjørne.

6 Hvide Storke på Bygholmengen.

Den friske østenvind og de 6 storke gjorde at Bulbjerg trak i kroppen og da vi havde pakket sammen sætter jeg lige kikkerten for øjnene en sidste gang inden afgang. Men HOV - oppe over Bygholm Nord fanger mine øjne noget stort - en ørn - for lille til havørn - på med scopet - det ligner sgu´en skrigeørn!
Den virker bred og mørk men derudover kan vi kun se kuplede vinger, hvilket var meget frustrerende. Den ligger i lang tid og roder rundt i luften, men vi kan ikke se nogle afgørende karakterer selvom vi har en god følelse af at det godt kunne være en Stor Skrigeørn!
Efterhånden glider den længere væk i flimmeret mod øst og vi er efterhånden indstillet på at opgive den. Heldigvis finder Martin den igen og vi beslutter os for at prøve at finde den. Vi skyndte os hurtigt til Vr. Torup i håb om at den lå og skruede over Klim Bjerge, men det var forgæves. Bagefter opsøgte vi Klim, hvilket også virkede håbløst, lige indtil Frimer spotter den et sted i retning af Alvejen. Afsted igen og lige vest for Alvejen har vi den helt utroligt godt, ligge og ride på den kraftige vind, akkurat over vores hoveder.
Det er tilsyneladende en 3K fugl og vi får den dokumenteret i hoved og r..
Efterhånden finder den ud af at trække mod øst og heldigvis når Bulbjergholdet (CKP, Maura, Bjarne P, Søren Kragh) at se den stryge derudad, et langt stykke tid, inden den forsvinder i sydøstlig retning.

Dagens Store Skrigeørn var den helt store overraskelse. Ny art for Vejlerne! Bemærk skaden på brystsiden. Den sås fra siden som en sær udbulning.

Eufori og lykke kan bedst beskrive vores følelse og det giftige vejr gjorde at Bulbjerg skulle besøges. Det blev et virkeligt fedt træk og i løbet af to timer og et kvarter (14:30 - 16:45) talte vi:
Hvepsevåge 3, Spurvehøg 11, Tårnfalk 30, Fjeldvåge 5, Dværgfalk 2, Rørhøg 9, Havørn 1 2K, Fiskeørn 1, Aftenfalk 1 ad. hun + 1 2K hun, Lærkefalk 2, Sort Glente 1 og Trane 2.

Aftenfalk, adult hun, Bulbjerg.

Vild dag!

Vesløsstorke

2011-05-08T13:58:00.000-07:00

Det var ganske vist for en kort bemærkning, men alligevel nok til at snakken gik ivrigt i Brugsen...
En stork havde spankuleret rundt i det klemte vandhul på Frimervej, men da jeg dukkede op var den væk... Et hurtigt chek af luftrummet afslørede imidlertid hele to storke i luften og de havde retning mod Vesløs.
Ligesom så mange andre storke som er set på det sidste i Danmark havde de dog travlt og skulle videre. De forsvandt efterhånden mod nordøst i retning af Selbjerg Vejle...

Riderne på Bulbjerg

2011-05-05T12:32:00.000-07:00

Jeg var forleden ved Bulbjerg for at lave en optælling af Ridereder. Jeg har været meget uenig med data som kan læses i Naturstyrelsens folder "Bulbjerg og klitplantagerne", hvor man bl.a. kan læse at der yngler op mod 500 par Rider på Bulbjerg. Det svarer ikke overens med mine indtryk, heller ikke for de seneste år. Desværre er der ingen lokale som systematisk har talt kolonien op, så vidt jeg ved, og bl.a. derfor valgte jeg at lave en optælling.
Det blev til ialt 258 par.
Derudover sås bl.a. en Mallemuk som fløj langt til havs lige da jeg ankom.
Der skal lyde en opfordring til at holde øje med Tejster. Vi har flere gange, i forbindelse med trækobs, bemærket Tejst liggende nedenfor klinten. Allerede sidste år blev det tillige bemærket.
Måske kommende ynglefugle?

Stor Regnspove i sit rette element. Kun et ynglepar holder til på klitheden ved Bulbjerg. Flere par kunne sikkert yngle, hvis de mange hundeejere som nyder naturen derude, ville respektere reglerne, og holde deres hunde i snor!

Hvidøjet And igen

2011-05-03T06:43:00.000-07:00

Igen idag var de Hvidøjede Ænder at finde udfor pumpehuset i Kogleakssøen. De tog sig en kort flyvetur, hvorved jeg endelig fik set vingebåndene fint. Det virker til at vingebåndet på hunnen bliver mere diffust i de yderste håndsvingfjer i forhold til hannens som er hvidt hele vejen ud. Det er imidlertid svært at se på dette billede.

Bemærk den typiske silhouet.

Tumlende Viber

2011-05-03T06:36:00.000-07:00

Sgu to hvidøjede ænder!

2011-05-02T13:20:00.000-07:00

Der er forskel på dage...
Igår tilbragte jeg en dag, i selskab med Peter Maura, i Skagen. Det blev en ret lang dag i kold nordøstenvind og ringe rovfugletræk og så ringede Jørgen Peter Kjeldsen midt i morgenobsen og fortalte at han lige havde fundet en Hvidøjet And i Kogleakssøen i Vejlerne.
Buggar!
Ud på eftermiddagen opgav vi Skagen og da jeg ved 17.30-tiden stod i Kogleaksskjulet tikkede der en meddelse ind om at der nu rastede en Lille Skrigeørn ved Skodcenteret i Skagen!
Den Hvidøjede And kunne jeg ikke finde, så der var ikke andet for end at konstatere at det havde været en skoddag...
Til formiddag stod jeg så påny klar i Kogleaksskjulet. Christina Pedersen havde stået der et stykke tid og Kyed dukkede også op. Vi kunne imidlertid ikke finde den og efter et stykke tid besluttede jeg mig for at køre ind til pumpehuset og tjekke vigen foran pumpehuset, som ikke er synlig fra skjulet.
Det første jeg ser er den Hvidøjede And. En smuk han, som ligger godt. Imidlertid bliver jeg klar over at den ligger sammen med en anden fugl og da kikkertfeltet rammer denne går det op for mig at det er en hun Hvidøjet And!!!
Det er vistnok første gang at der er set et par ligge sammen i Danmark og jeg bliver ret euforisk. Jeg kontakter Kyed og heldigvis er ænderne nu svømmet så langt ud at de også kan ses fra skjulet.
Stemningen er nu i top og jeg får taget en række dokumentationsfotos.
Igår ærgrede jeg mig lidt over at jeg missede et ædelkryds, men blev så istedet vanvittigt glad over at score ædelkrydset idag.
Derudover bød dagen på bl.a. 2 Havørne, 78 Dværgmåger og 16 Sortterner i Selbjerg Vejle, Pomeransfugl (en særdeles bleg han) sammen med Hjejler på Revlbuske, 400 Brushøns og 2 Temmincksryler i Lønnerup Fjord. Der er i sandhed forskel på dage...

De to Hvidøjede Ænder, hannen til venstre:

Hunnen.

Øjebliksbilleder fra Vejlerne.

2011-04-28T12:46:00.000-07:00

Bloggen har været nede...

2011-04-27T09:22:00.000-07:00

P.g.a. ændringer i mit internet har bloggen været nede. Derfor har der været en mangel på indlæg, men der dukker snart noget nyt op. Fedt at den virker igen.

Vestkysten

2011-04-18T14:03:00.000-07:00

Igår drog Jes Graugaard, Søren Kragh og u.t. vestpå og ud til æ kyst. Formålet var at tjekke ænder for yanks og ellers satse på bedre valuta for pengene i forhold til Skagen, som ellers var planen.
Vi blev ikke skuffede. Da vi først var sluppet af med den generende havgus på Agger, hvor vi luskede bl.a. syngende Sortstrubet Bynkefugl, 2 Ringdrosler og en del Løvsangere var det tid til at chekke svømmeænderne igennem. På tværvejen gik vi igang og blandt Krikænderne lykkedes det også at finde en Amerikansk Krikand. Ny art for Agger for u.t....

Amerikansk Krikand, til højre. Agger Tange.

Ellers bl.a. Indisk Gås, 413 Klyder, adult Vandrefalk, Dværgfalk m.m.
Hjejlerne var meget talrige på hele kysten og vi talte ialt godt 13.000 i løbet af dagen, bl.a. 3250 på Agger.

Hjejlerne var meget talrige på hele kysten. Agger Tange.

Videre til Harboøre, hvor vi droppede havnen, men i stedet fandt den adulte Hvidvingede Måge i en af panderne langs grusvejen, men udover Snespurv, Lapværling og 2 Dværgfalke var tangen en lidt død sild. Frem for alt var det påfaldende at mængderne af fugle manglede.

Adult Hvidvinget Måge, Harboøre Tange.

På Plet Enge fik en nordtrækkende Trane gæssene op og Veserne gav 290 Brushøns og 2 Sorthalsede Lappedykkere.
Slutteligt brugte vi lang tid på Bøvling Klit, hvor vi tilsyneladende missede både Steppehøg og Grønlandsk Blisgås, men i stedet så 8630 Hjejler, 6565 Bramgæs, 2K Vandrefalk og hun Sortstrubet Bynkefugl.
Fin dag!

Ørn!

2011-04-16T11:01:00.000-07:00

Vores faste 2K Havørn som holder til langs Øster Landkanal var idag ude at lufte gæssene...
I øvrigt en udmærket fugledag med tjek af en masse ænder etc. Ingen sjældenheder, men glædeligt var det at Blåhalsen fra sidste søndag endnu er på plads, syngende. Ellers bl.a. ialt 367 Klyder omkring Bygholm, Dværgfalk og Vandrefalk ved Tømmerby Fjord,Tundrasædgås samme sted, 3 Sorthalsede Lappedykkere i Kogleaks m.m, m.m.

Maurus look-alike

2011-04-12T12:54:00.000-07:00

Som man kan læse og se på http://langelandsfugle.wordpress.com/ har der været gang i en mauruslignende sortstrubet bynk dernede. Jeg synes, efter at have set billederne, at langelandsfuglen er lige vel meget farvet på undersiden til en typisk maurus, men at især overgumpen er stor og hvid. Det ses dog på nogle rubicolaer og det var med stor glæde at erfare at det nu er illustreret i den seneste udgave af Fugle i felten (bogen).
Som en yderligere kommentar til Langelandsfuglen og for at bidrage til billedet af rubicolas variation præsenterer jeg hermed en række billeder af en fugl som i 2 sæsoner holdt til på Bulbjerg. Den var ekstrem idet halspletten virkede meget stor, overgumpen ditto og så var orangefarvningen i høj grad begrænset til selve brystet.
Ligesom med Langelandsfuglen afslørede undervingerne den som rubicola. Det er yderst vigtigt at konstatere denne karakter. Dette kan ikke gøres i kikkert, men man er nødt til at fotografere den og så håbe på at undervingerne bliver tilstrækkeligt eksponeret.
Forårsmaurus i Danmark skal kræve god dokumentation. Efter at have oplevet dem på yngleplads i Kazakhstan sommeren 2009, synes jeg at halspletten virker endnu større og ofte kun er delt af en yderst smal streg i nakken. På Bulbjergfuglen og Langelandsfuglen er der trods alt tale om en lidt bredere streg gennem den hvide halsplet.

Lange lukkertider i forårsskoven

2011-04-11T10:30:00.000-07:00

Jeg har igen været ude at lege med lange lukkertider. Denne gang i forårsskoven, hvilket gav nogle ret besynderlige billeder...

Festfyrværkeri af anemoner.

Rutchende anemoner.

Sydlig Blåhals

2011-04-11T03:59:00.000-07:00

Gårsdagens sydlige blåhals i sangflugt.

Igår fandt jeg en syngende Sydlig Blåhals ved Tømmerby Fjord i Vejlerne. Dermed fortsætter arten altså med at finde vej hertil og indenfor overskuelig fremtid er det sikkert rimeligt at formode at vi har en bestand heroppe.
Fundet er endda ret tidligt efter nordjyske forhold, kun overgået af det første fund for Vejlerne, den 2/4 2002.
Siden da er der af sikre fund i Vejlerne tale om 1 fund fra 2009 og 5 fund i 2010. Altså i alt 8 sikre fund for området når man regner gårsdagens fugl med.
Dertil er der to usikre fund, men som i bagklogskabens lys bør henregnes til sikre fund af racen: Medio april 1995 1 hun og 18/4 2008 1 syngende.

Stemninger fra Bulbjerg

2011-04-05T12:52:00.000-07:00

Pibeand med afvigende hovedtegning.

2011-04-03T11:54:00.000-07:00

Jeg faldt forleden over denne Pibeand som fremviste en lidt atypisk tegning i hovedet, hvilket skyldtes blissen som var betydeligt mere udbredt, både over næbbet samt langt om i nakken.
Nogle ville måske mistænke den for en hybrid, men intet i dragten antyder det overhovedet.
Faktisk ses ganske regelmæssigt pibeænder med afvigende hovedtegning og denne type ses årligt heroppe.

Afvigende pibeand, det er fuglen længst til højre på begge billeder.

Tundrasædgås

2011-03-24T02:59:00.000-07:00

Det er gåsetid i Vejlerne. Seneste totaltælling gav bl.a. >11.000 kortnæbbede gæs og en af diciplinerne er i øjeblikket at granske flokkene for "urenheder". Bl.a. har en rødhalset gås spøgt et par gange den seneste måneds tid, der er rigtig mange blisgæs og så er der begyndt at kunne blive fundet tundrasædgæs i flokkene. Tundrasædgås optræder som regel alene eller et par stykker sammen. Man skal granske en flok kortnæbbede grundigt for at finde tundrasædgæssene da de proportionsmæssigt ligner hinanden meget. Man bliver som regel opmærksom på et par orange ben mellem alle de lyserøde, dernæst en mørkere grundfarve på kroppen og slutteligt et ret kraftigt, højt og mørkt næb, typisk med et orange bånd nær spidsen. Lidt finere detaljer er at hovedet er lidt større og virker lidt længere og har en mere sangsvaneagtig form og desuden er kroppen en tand længere end de kortnæbbede gæs. Jeg synes også at man for et mere højbenet indtryk af tundrasædgås ift. kortnæbbet gås.

Tundrasædgås længst til højre i forreste gruppe. Bemærk orange ben, mørkere grundfarve og aflang, slank krop.

Tundrasædgås nr. 2 fra vensre. Bemærk aflangt trekantet hoved, mørkt, højt næb, med orange bånd nær næbspids.

Rygtet siger at man har fundet ud af at tundrasædgås er nærmere beslægtet med kortnæbbet gås, hvilket skulle godtgøre at tundrasædgås bliver udskilt som egen art.
- Det kan være der så bliver fundet lidt flere....

Sølvhejre på morgenkvisten

2011-03-22T05:01:00.000-07:00

Tidligt op og på vej til Agger...
Selvfølgelig skal man forbi Vesløs Vejle i håbet om et eller andet godt på de våde enge. Da jeg når 20éren letter pludselig både en fiskehejre og en sølvhejre. Temmeligt overraskende og det er så vidt jeg ved det tidligste fund i Vejlerne.

Islandske Store Kobbersnepper

2011-03-21T12:53:00.000-07:00

Var på runde idag og kunne blandt meget andet glæde mig over at der var sket en reel ankomst af Store Kobbersnepper og Klyder til Bygholmengen idag. Således henholdsvis 57 og 116 ex.

Ankomsten af kobberdrenge og klyder til engen er altid markant og skideflot.

Mellem de store kobbersnepper i Vestsøen blev jeg opmærksom på to fugle, hvoraf især den ene skilte sig markant ud fra de andre.
Det overvejende dybtrøde indtryk var påfaldende på både ryg og bug. Tertialerne var groft tegnede også med rødt og de grå dækfjer var omkranset af rødt på alle sider. Proportionerne var også mindre, lidt mere kompakte og mere kortbenede.
En ting der var en mere spændende karakter var at det røde på bugen nåede et stykke bag benene, hvori der var fine sorte og jævne bånd. På samtlige store kobbersnepper i flokken, var de ikke røde bag benene, og de sorte bånd på bagflanken var grovere og mere delte, hvoraf en del på hvid baggrund.
Dette er givetvis en karakter der kan bruges i bestemmelse af forårs - islandske - kobbersnepper og som skal prøves af derude...

De to islandske kobbersnepper, Bemærk udbredelsen af rødt og proportioner.

Vandrefalke infight

2011-03-17T03:09:00.000-07:00

"Fangede" disse vandrefalke ved Pytoddelagunen, da den adulte falk fra Bygholmengen var ude at markere sig for en ung gæsteoptrædende falk.

Rødhalset gås

2011-03-15T23:20:00.000-07:00

Endnu en gang kom "The goose man", aka Erling Andersen fra Snedsted, mig i forkøbet da han genfandt den rødhalsede gås på Arup Holm. Den havde imidlertid en lille hvid tegning i det sorte på begge flanker samt et nærmest gråligt indslag i det røde på begge halssider. Det var noget jeg ikke tænkte over da vi havde besøg af den i februar og kunne antyde en anden fugl.
Jeg har dog ikke haft tid til at kigge på mine billeder fra februar endnu, men gør det snart og melder ud her på bloggen.

Glimt fra en total

2011-03-13T22:10:00.000-07:00

Lidt glimt fra en diset, men stemningsmættet, totaltælling i Vejlerne, bl.a. med de tre første paukende drummer, den første store kobbersneppe, en del hvide vipstjerter, gjaldende traner, syngende grønspætte, 2 store tornskader, pænt med spidsænder og blisgæs. Foråret er sandelig kommet til Vejlerne...

Et lokalt forelsket tranepar.

Vandrefalk på den wældige Bygholmeng.

Tre unge Kronhjorte kom pludseligt tordnende og galoperende over et vådt engstykke.
De forcerede derefter en kanal og løb ind i rørskoven.

De wilde unge...

Kommentar fra MWA vedr. de små gulbuge...

2011-03-12T12:39:00.000-08:00

Michael Westerbjerg Andersen har været så venlig at sende en kommentar til mine synspunkter vedr. bestemmelse af Lille Gulbug og Steppegulbug.

MWA på hjemmebane i Kirgistan.

Hej Henrik,
Interessant og god artikel i ovenstående. Jeg har et par kommentarer desangående...
Vist er det fint at fokusere på "Øjenbrynsstriben og tertialernes tegning", men der er flere andre ting som der skal tages forbehold ved efter min overbevisning.
Sikkert er der forskel på ynglefugle og post-breeding fugle, men selv på ynglepladserne og udner optimale forhold, er der altså ting som ikke er så enkle.
En caligata på yngleplads volder stort set ingen problemer. Sang er udemærket og forskellig de to arter imellem, men jeg har flere gange oplevet de to arters kald som værende enslydende. De mørke flanker på caliagata, bare-parts proportioner, og som du nævner, er øjenbrynsstriben og tertialernes tegning også udemærkede ID-kendetegn.
Ligeledes er en rama på yngleplads som regel også relativt nemt at gå til - her kigger vi typisk på næbproportioner, generelt lysere fjerdragt (også i frisk dragt), tertial-proportioner og sang! Faktisk har nogle rama (og det vil også være tilfældet på vinterpladserne og på træk) så iøjenfaldende dolke-næb (stor-proportioneret) at alene den karakter, udelukker caligata. Sidste forår brugte vi endnu to uger med caligata/rama studier i det sydlige Kasakhstan. Og der var masser af problemer som dukkede op - endda i en region hvor der udelukkende burde være rama. MEN der er måske en overgangszone, hvor individerne har blandede karakterer! Vi er ikke alene om at undres... også et par af de gamle kasakhstanske ornitologer har set individer der er så afvigende fra caligata og rama, at de har givet disse fugle et specielt navn. Svensson m.fl afviser disse, men jeg er tilbøjelig til at tro andet, og det arbejder vi så med at indsamle data om. Hvad gør man med individer der på en prik ligner caligata og synger som rama? Gulbuge der ligner caligata på en prik, og som i yngletiden anlægger rede i typisk caligata-biotop (lav bevoksning) som er totalt omgivet af rama! Du har selv været i Karaoi, og set hvor mange rama, der er - men sidste forår havde vi - og fotograferede - vi gulbuge som i den grad adskilte sig fra rama; tyisk caligata-udseende fugle. Men problemet er at de reagerer og synger som rama!!!!! og de har ikke brune flanker. Næbbet ligner caligata, øjenrynsstriben mindre end nordligere caligata, etc.
Mao er øjenbrynsstriben efter min mening et kendetegn der kun er gyldigt for nordlige bestande af caligata - i yngletiden.
I træktiderne har jeg mindre erfaring med caligata og rama, men dit billede af Bornholmer-fuglen ligner langt mere en caligata end en rama, og det er også min umiddelbare bestemmelse.At sige den ikke væsentligt har stor lighed med nogen rama - medmindre den komemr fra det sydlige Kasakhstan :) - er sikert gyldigt nok. Øjenbrynsstriben er sikkert også variable hos post-breeding fugle, omend en tydelig lang stribe der går langt forbi øjet tyder på en caligata.
Alene den geografiske forekomst af ynglende caligata gør den også til en mere sandsynlig gæst på en bornholmsk lokalitet; der er ikke langt til de nærmeste ynglepladser, hvorimod rama forkommer langt længere sydpå. Og jeg ved gost at det ikke er et seriøst argument, men bør også tages med i artsovervejelserne.
faktisk er jeg foretaler for at sammenligne og sammenholde så mange ID-karakterer som overhovedet muligt når man kigger på de to små sære gulbuge... Alene at kigge på øjenbrynsstriben og tertialernes tegning er IKKE nok, men giver da en ide om artstilhørsforholdet.
Mange hilsner
Michael

Fjorden stikker!

2011-03-07T12:53:00.000-08:00

På opgave ved Hanstholm

2011-03-07T12:30:00.000-08:00

Ornit.dk, konsulentfirmaet jeg er medejer af, har fået til opgave at få et overblik over trækfuglenes bevægelser ved Roshage. Baggrunden for denne opgave er at man ønsker at udvide Hanstholm Havn betragteligt, hvilket også inkluderer en rejsning af et antal vindmøller. Derfor skal fuglenes bevægelser undersøges næmere, hvilket bl.a. inkluderer løbende målinger af fuglenes afstand til kysten og flugthøjde ved hjælp af en avanceret laserkikkert.
Tællingen idag emmede af forår med synligt træk af bl.a. Ederfugle (279 øst), Sortænder (607 øst), 21 rastende Suler, indtrækkende Gråsiskener (392) men også hele 3 Sortstrubede Lommer, hvilket er usædvanligt. Bedste fugl blev imidlertid klart Islommen som trak øst kl. 8.43. Målingen viste at fuglen kom på 1943 meters afstand og i 67 meters højde! Altså i meget stor højde og på en pæn afstand. Det er dog påfaldende som afstande overrasker, forstået på den måde, at man tror at fuglene er meget tættere på over havet.
Selv på denne afstand havde jeg ingen problemer i at se halsplet og lys kile i halstegningen på Islommen. Desuden virkede hovedtegningerne, inklusiv halspletten, brune og lidt diffuse i aftegningen, hvorfor jeg bestemte fuglen til en 2K.
Der var heller ingen problemer i at bestemme de tre Sortstrubede Lommer og de kom på afstande på henh. 1376, 1200 og 1500 meter. Disse kunne bestemmes til 2 2K og 1 adult.
Turen på havnen gav ikke det store, men på stranden syd for havnen fandt jeg en adult Gråmåge og senere fandt jeg i Sårupgravene ved Ræhr en 2K Gråmåge.

Adult Gråmåge på stranden syd for havnen.

2K Gråmåge på isen ved Sårupgravene.