Sider

mandag den 28. februar 2011

Ny stormsvaleart

Jørgen Peter Kjeldsen var så venlig, forleden, at gøre mig opmærksom på at der netop er beskrevet en ny stormsvaleart for verden. Endda en ret smuk en af slagsen.
Se nærmere her:

Fuglene er fundet og beskrevet fra farvandet syd for Purto Montt i Chile; et område jeg sejlede i i forbindelse med en tur i Sydamerika i 2009, hvor vi tog en fire dage lang sejlads fra Puerto Natales i det sydlige Patagonien til netop Puerto Montt i det nordlige. Under sejladsen så vi en del stormsvaler som jeg bestemte til Wilsons, men denne nyhed gjorde at jeg skyndte mig ind for at tjekke op på mine billeder - men alle viser at min bestemmelse var korrekt.


Jep - der er tale om wilsons. Sammenlign med billederne af den nye art via ovenstående link.
Derudover er der hér lidt andre indtryk fra sejlturen. Vi benyttede selskabet Navimag (http://www.navimag.com/), hvilket skal anbefales varmt for organisation og komfort.
Sortbrynet Albatros er meget almindelig. Den ses også langt inde i fjordlandet.

Southern Royal Albatross, kun dette ex. sås.

Northern Royal Albatross, i alt 4 ex. sås.

Salvins Albatross til venstre. 2 ex. sås. I følge Birds of Chile skulle denne art ikke findes i disse farvande.

Westland Petrel.

I alt 8 Pukkelhvaler sås.

Min. 2 Blåhvaler sås da vi nåede op i Golfo Corcovado.

Blåhval, bemærk den minimale rygfinne og den hvidpigmenterede blågrå kropsfarve.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar