Sider

lørdag den 12. marts 2011

Kommentar fra MWA vedr. de små gulbuge...

Michael Westerbjerg Andersen har været så venlig at sende en kommentar til mine synspunkter vedr. bestemmelse af Lille Gulbug og Steppegulbug. 

MWA på hjemmebane i Kirgistan.
Hej Henrik,
Interessant og god artikel i ovenstående. Jeg har et par kommentarer desangående...
Vist er det fint at fokusere på "Øjenbrynsstriben og tertialernes tegning", men der er flere andre ting som der skal tages forbehold ved efter min overbevisning.
Sikkert er der forskel på ynglefugle og post-breeding fugle, men selv på ynglepladserne og udner optimale forhold, er der altså ting som ikke er så enkle.
En caligata på yngleplads volder stort set ingen problemer. Sang er udemærket og forskellig de to arter imellem, men jeg har flere gange oplevet de to arters kald som værende enslydende. De mørke flanker på caliagata, bare-parts proportioner, og som du nævner, er øjenbrynsstriben og tertialernes tegning også udemærkede ID-kendetegn.
Ligeledes er en rama på yngleplads som regel også relativt nemt at gå til - her kigger vi typisk på næbproportioner, generelt lysere fjerdragt (også i frisk dragt), tertial-proportioner og sang! Faktisk har nogle rama (og det vil også være tilfældet på vinterpladserne og på træk) så iøjenfaldende dolke-næb (stor-proportioneret) at alene den karakter, udelukker caligata. Sidste forår brugte vi endnu to uger med caligata/rama studier i det sydlige Kasakhstan. Og der var masser af problemer som dukkede op - endda i en region hvor der udelukkende burde være rama. MEN der er måske en overgangszone, hvor individerne har blandede karakterer! Vi er ikke alene om at undres... også et par af de gamle kasakhstanske ornitologer har set individer der er så afvigende fra caligata og rama, at de har givet disse fugle et specielt navn. Svensson m.fl afviser disse, men jeg er tilbøjelig til at tro andet, og det arbejder vi så med at indsamle data om. Hvad gør man med individer der på en prik ligner caligata og synger som rama? Gulbuge der ligner caligata på en prik, og som i yngletiden anlægger rede i typisk caligata-biotop (lav bevoksning) som er totalt omgivet af rama! Du har selv været i Karaoi, og set hvor mange rama, der er - men sidste forår havde vi - og fotograferede  - vi gulbuge som i den grad adskilte sig fra rama; tyisk caligata-udseende fugle. Men problemet er at de reagerer og synger som rama!!!!! og de har ikke brune flanker. Næbbet ligner caligata, øjenrynsstriben mindre end nordligere caligata, etc.
Mao er øjenbrynsstriben efter min mening et kendetegn der kun er gyldigt for nordlige bestande af caligata - i yngletiden.
I træktiderne har jeg mindre erfaring med caligata og rama, men dit billede af Bornholmer-fuglen ligner langt mere en caligata end en rama, og det er også min umiddelbare bestemmelse.At sige den ikke væsentligt har stor lighed med nogen rama - medmindre den komemr fra det sydlige Kasakhstan :) - er sikert gyldigt nok. Øjenbrynsstriben er sikkert også variable hos post-breeding fugle, omend en tydelig lang stribe der går langt forbi øjet tyder på en caligata.
Alene den geografiske forekomst af ynglende caligata gør den også til en mere sandsynlig gæst på en bornholmsk lokalitet; der er ikke langt til de nærmeste ynglepladser, hvorimod rama forkommer langt længere sydpå. Og jeg ved gost at det ikke er et seriøst argument, men bør også tages med i artsovervejelserne.
faktisk er jeg foretaler for at sammenligne og sammenholde så mange ID-karakterer som overhovedet muligt når man kigger på de to små sære gulbuge... Alene at kigge på øjenbrynsstriben og tertialernes tegning er IKKE nok, men giver da en ide om artstilhørsforholdet.
Mange hilsner
Michael

Ingen kommentarer:

Send en kommentar