Sider

mandag den 18. april 2011

Vestkysten

Igår drog Jes Graugaard, Søren Kragh og u.t. vestpå og ud til æ kyst. Formålet var at tjekke ænder for yanks og ellers satse på bedre valuta for pengene i forhold til Skagen, som ellers var planen.
Vi blev ikke skuffede. Da vi først var sluppet af med den generende havgus på Agger, hvor vi luskede bl.a. syngende Sortstrubet Bynkefugl, 2 Ringdrosler og en del Løvsangere var det tid til at chekke svømmeænderne igennem. På tværvejen gik vi igang og blandt Krikænderne lykkedes det også at finde en Amerikansk Krikand. Ny art for Agger for u.t....

Amerikansk Krikand, til højre. Agger Tange.
Ellers bl.a. Indisk Gås, 413 Klyder, adult Vandrefalk, Dværgfalk m.m.
Hjejlerne var meget talrige på hele kysten og vi talte ialt godt 13.000 i løbet af dagen, bl.a. 3250 på Agger.

Hjejlerne var meget talrige på hele kysten. Agger Tange.
Videre til Harboøre, hvor vi droppede havnen, men i stedet fandt den adulte Hvidvingede Måge i en af panderne langs grusvejen, men udover Snespurv, Lapværling og 2 Dværgfalke var tangen en lidt død sild. Frem for alt var det påfaldende at mængderne af fugle manglede.

Adult Hvidvinget Måge, Harboøre Tange.
På Plet Enge fik en nordtrækkende Trane gæssene op og Veserne gav 290 Brushøns og 2 Sorthalsede Lappedykkere.
Slutteligt brugte vi lang tid på Bøvling Klit, hvor vi tilsyneladende missede både Steppehøg og Grønlandsk Blisgås, men i stedet så 8630 Hjejler, 6565 Bramgæs, 2K Vandrefalk og hun Sortstrubet Bynkefugl.
Fin dag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar