Godt nyt fra Brushanefronten.

De sidste par år har vi gennemført en tredie enggennemgang på Bygholmengen for at få bedre styr på Brushanerne som er kendt for at yngle sent. Ynglebestanden vurderes på baggrund af observerede hunner med noter om deres adfærd. Hidtil havde vi kun registreret 2 hunner i år, men denne tredie enggennemgang gav hele 10 hunner! Det er en markant fremgang og er meget overraskende i forhold til årets tidligere observationer samt ikke mindst den generelle tendens for bestandsudviklingen.

Yngleplads for Brushane på Bygholmengen. Vegetationshøjden er ca. 30 cm.

Nærbillede af vegetationen, opvoksende tagrør på sjappet våd græsbund.

Luskende Brushøne.

ebird

DOFbasen på amerikansk, eller noget der ligner.
Prøv at chekke ebird på http://www.ebird.com/ og se de mange features, f.eks. animated occurence maps, hvilke er ret fantastiske (se et eksempel her: http://ebird.org/content/ebird/about/occurrence-maps/blackpoll-warbler ).

Sandternerne præderet?

Jeg var igår på Agger Tange for at følge op på Sandternesituationen. Det så ikke for godt ud. Særligt ikke da jeg pludselig så en Svartbag som var på rov og fløj væk fra øen med en ubestemt unge i næbbet. Den landede på naboøen og hakkede ofret ihjel. Det der var fouroligende varat begge Sandterner i lang tid lavede udfald mod Svartbagen i form af aggressive styrtdyk i nok 10 minutter. Kun en Klyde hjalp lidt til, men det var kortvarigt og adfærden tyder på at det var en Sandterneunge der røg...
Endnu mere fouroligende var det da begge Sandterner, en halv time senere, sammen fløj målrettet nordpå. Havde der endnu været en unge på øen ville begge fugle ikke forlade stedet og jeg tror desværre at Sandternerne har opgivet for i år, sandsynligvis pga. prædation.

Sandternerne har fået unger!

Jeg var igår på Agger Tange, primært for at følge op på Sandternesituationen. Først og fremmest var det påfaldende at Splitternerne for alvor er rykket ind og en fintælling afslørede 1070 fugle, svarende til 749 par, når men benytter omregningsfaktoren på 0,7.
Sandternerne var på plads; en rugende fugl og magen som vagtpost ved siden af. Alt var som det skulle være. Fedt. Efter et stykke tid viste der sig imidlertid to lystbrunlige pull tæt op ad den rugende fugl. De tussede lidt rundt, med forældrefuglene som tætte oppassere og indimellem fik de tilsyneladende nogle små fødeemner af forældrefuglene. Det viste sig at de faktisk kom noget omkring og havde vandret små 15 meter fra redestedet da jeg ca. en time senere opsøgte stedet igen. Der er i sandhed tale om en dyr obs, da der jo nok er tale om det eneste sikre ynglepar i Danmark p.t.
Ellers er det jo glædeligt at opleve et sundt engfuglesamfund som jo er et meget sjældent syn i Danmark. Store mængder af Klydeunger, rugende terner og jamrende Viber og Kobbersnepper der sender måger og Rørhøge på porten i fællesskab. Naturstyelsen kan virkelig være stolte over forvaltningen på Agger Tange.

Bulbjergs ynglefugle.

I forgårs gik jeg en tur langs med Bulbjerg og Troldsting for at få styr på en række af områdets ynglefugle. Jeg var specielt interesseret i arter som Sortstrubet Bynkefugl og Rødrygget Tornskade, men dækkede i øvrigt alle syngende småfugle.
Ialt 3 par af Sortstrubet Bynkefugl og 8 par Rødrygget Tornskade yngler derude i år, hvilket er pænt. Derudover bl.a. 2 syngende Bynkefugle, 16 Tornsangere, 3 Gøge, 5 Skovpibere, 11 Gulspurve samt 1 Gærdesanger. 1 Karmindompap trak øst.

Sjældne og lokale orkideer.

Takket være hjælp fra lokale Albert Schmidt samt, den altid omkringstrejfende, Jørgen Munck Petersen fik jeg i Store Bededagsferien set et par lokale orkidespecialiteter, bl.a. på Bulbjerg og i Hjardemål Klit området. Tak til begge for oplysninger og guidning.

Koralrod, Bulbjerg.

Thygøgeurt, Hjardemål Klit.

 

Pas på undervingerne...

Fotos bliver ofte fremstillet som korrekte gengivelser af hvordan udseendet er på f.eks. en fugl. Imidlertid mener jeg at det er meget, meget vigtigt også at lade kikkerten tale og, ved selvsyn, at danne indtryk af karakterer og farver. Grå undervinger på en hjejle, bør betyde tundrahjejle, og jeg har været med i diskussioner om mulige tundrahjejler pga. et billede af en fugl, der i proportioner er en almindelig hjejle men som, på billedet, viser grå undervinger!
Imidlertid handler det om vinkler og på nogle billeder tænker man at undervingen må være korrekt belyst da flanken også er oplyst. Hmm, ja - det er vitterligt svært at modargumentere, men de to nedenstående billeder viser imidlertid det modsatte.
Bemærk især de to fugle i nederste venstre hjørne, hvordan deres undervinger ændrer udseende radikalt, hvilket er højst overraskende, men ikke desto mindre interessant og tankevækkende...

Hjejler, Arup Vejle, 30. maj 2011.

Sortårede Hvidvinger.

Jeg var idag ude ved Tømmerby Fjord for at få styr på vandstanden. Derude bliver jeg opmærksom på mine første tre Sortårede Hvidvinger i år. Det får mig til at køre til Skårup Odde i håbet om at se flere. Det var helt vildt.
Overalt var der Sortårede Hvidvinger og jeg vurderer at der var tale om 2-300 eksemplarer derude. De sad overalt, de fløj overalt og indimellem var der gang i vilde parringer, hvilket gav nogle ret vilde mønstre midt i alle blomsterne.

Violetrandet Ildfugl.

En hyldest til høvederne...

Takket være disse prægtige dyr fremstår en stor del af Vejlernes enge velplejede og åbne. Tidligere tilgroede partier ved bl.a. Arup Vejle og Østerild Fjord er nu potentielle ynglepladser for engryler, store kobbersnepper, brushøns, etc...
Nu mangler vi bare fuglene, men det er ikke høvedernes skyld.
Driftlederen fortalte forleden den dystre fact at kun 250 høveder lukkes ud på Bygholm Vejle i år. Det er blot ca. halvdelen af hvad der er nødvendigt for at holde tilgroningen i ave. En træls melding, så vi må håbe de ansvarlige for området har en Plan B klar til at redde situationen.

Der er endnu liv i Skestorkene.

Forleden skrev jeg et indlæg om at der tilsyneladende blot var en rugende Skestork tilbage. Imidlertid chekkede jeg op på det igen og det viste sig at det blot handler om at vegetationene på Melsig nu er så høj at det er svært at følge med i, hvad der foregår derude.
Jeg så således flere fugle ankomme med grene i næbbet og aflevere det til den rugende mage, der kun akkurat var synlig da et hoved og næb stak op fra vegetationen. I alt kunne jeg konstatere minimum 6 redepladser derude endnu.

Skestork for sjov...