Arktis

De seneste knap 4 uger har jeg tilbragt i Arktis på den svenske isbryder Oden. Jeg repræsenterede DMUs afdeling for arktisk miljø der havde fået tilbudt en plads til en observatør. Formålet, for mit vedkommende, var at tælle og kortlægge fugle og havpattedyr ud fra en standardiseret tællemetode.

Oden, sejlklar på Svalbard.

De øvrige forskere var typisk geologer eller geofysikere som bl.a. arbejdede med at kortlægge havbunden langs den Østgrønlandske ryg.
Det blev et spændende togt og et af håbene var at finde koncentrationer af Søkonger, hvilket lykkedes til fulde, med i alt > 15.000 talte. Dette var også den suverænt mest talrige art. De øvrige fuglearter sås i stedet i hundreder, bl.a. polarlomvie med > 400.
Turene ind i drivisen var klare højdepunkter da der herinde sås > 100 Ismåger, en del Mellemkjover, flokke af Havterner og i alt 5 Isbjørne. Dog sås den ene bjørn aktivt svømmende aktivt stik nordøst uden udsigt til noget is før omkring Svalbard! De kan dog uden de store problemer svømme 1000 kilometer, så den skal nok klare det.
En anden overraskelse var de mange observationer af hvaler, men det hang nok sammen med  at vi typisk lå i området nær den Østgrønlandske Ryg, hvor dybderne varierer og hvor der givetvis sker store bevægelser og flytninger af fødeemner fra dybet.

På vej ind i isen.

I løbet af togtet sås hele 61 Vågehvaler, 1 Blåhval, 5 Finhvaler, 2 Pukkelhvaler og 2 Grindehvaler.
Derudover var det en stor fornøjelse at være sammen med så mange gode mennesker, både blandt besætningen og blandt forskergruppen.

Mallemukker sås i forskellige farvefaser, ofte som skibsfølgere.

Isbjørn i sit rette element.

Mellemkjove var rimeligt almindelig i isen.

Ismågerne var en sand fornøjelse at opleve i deres rette miljø: