Sider

lørdag den 29. oktober 2011

Ørkenpik!

Søren Kristoffersen og Kenneth Bach Christensen havde i løbet af dagen igår opbygget en vrede. De havde chekket Hanstholm Fyrhaver og hele kysten ned til Vorupør uden at se nogetsomhelst, som de udtrykte det. Jeg gætter kvalificeret på at vi alle i deres omgangskreds og flere andre, som en konsekvens, er blevet bagtalt, rakket ned og hånet - sådan er livet i en bil med fuglekiggere...
I et sidste desperat forsøg vælger de at chekke opfyldningspladsen syd for Hanstholm Havn - et sted der de senere år har produceret bl.a. markpiber, storpiber, sneugle, jagtfalk og dværgværling. I en stenbunke bliver de hurtigt opmærksomme på en stenpikker som hurtigt viser sig at være en ørkenstenpikker, ovenikøbet en flot han. Hurtigt får de adviseret lokale og andet godtfolk og resten af dagen kan vi alle nyde denne smukke fugl. I øvrigt utroligt. Indtil i år er der ikke observeret sjældne stenpikkere i Thy, men på under en måned er der nu både nonnestenpikker og ørkenstenpikker på listen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar