Sortternearbejde...

Udsigten fra sortternetårnet, hvorfra overvågningen sker.

Siden medio maj har vi i ornit.dk været involverede i et projekt, der skal følge årets bestand af sortterner, i Vejlerne, tæt. Arbejdet betyder at vi, under forskellige vejrforhold og på forskellige tidspunkter af døgnet, skal overvåge dem intensivt fra et særligt opstillet tårn, hvorfra der er god udsigt til den største af de to delkolonier i Kogleakssøen.
Således skal vi følge reder tæt, kigge på fourageringsruter, på byttedyr, på opflyvninger, på prædatorer m.m. - samt når ungerne klækkes, overvåge og optælle disse nøje.

Sortterne - en stjernefugl!

Projektet har givet os et helt særligt indblik i sortternernes liv og betingelserne de lever under. Interessante observationer har bl.a. været at der er forskel på han og hun, hvad angår visse dele af adfærden. På baggrunden af en parring var det, en dag, muligt at bestemme kønnet som blev tilbage på reden. Derefter var det interessant at se at tiden mellem rugeafløsningerne, ikke var forskellig mellem kønnene, men hvor hannen efter rugning hentede føde til hunnen et par gange inden han fløj ud og åd selv, fløj hunnen kun ud og åd selv - uden at fodre hannen.

Sortternerne fouragerer ofte langs de meget frodige og botanisk varierede bræmmer, ligesom der i blæsevejr er tydelige tendenser til at de fouragerer i læsider.

Tiden mellem afløsningerne på reden er også blevet længere. P.t. ligger fuglene op til lidt over to timer inden de bliver afløst og arbejdet har også vist at kun rugende fugle er til stede i kolonien, mens magerne kun kortvarigt er på besøg, hvor de fodrer den rugende fugl.
Dvs. der er forskel på at vurdere en ynglebestand på baggrund af opflyvninger ved rugetidens start, hvor magerne er mere til stede ved redepladserne (hvor de bl.a. hjælper til med at forstærke reden etc. og nu, hvor kolonien er veletableret og rugetiden er fremskredet, hvor der næsten udelukkende er rugende fugle til stede.

Fuldmånestemning fra natten mellem den 3. og 4. juni.

Natten mellem den 3. og 4. juni tog jeg den første natovervågning. Natten var perfekt idet det var dagen før fuldmåne og vinden aftog til blot ca. 5 m/s. D.v.s. der var masser månelys og selvom jeg mellem 23.30 og 03.30 ikke kunne se de rugende fugle, kunne jeg holde øje med uro og opflyvninger ved evt. prædation.
Hvad der var påfaldende var at sortternerne ikke fouragerede om natten. Kort før det blev helt mørkt landede magerne i kolonien, hvor de, meget aktivt, fór rundt og så ud som de fangede bytte på mudderfladerne. Derefter blev der stille og i månelyset kunne ikke en sortterne konstateres flyvende. Først omkring kl. 04.00 begyndte der at ske lidt igen og jeg kunne følge magernes udflyvning i løbet af et kvarters tid, hvor de lettede typisk 2-3 ex. ad gangen.
Derudover var natten stille (og lang!), hvilket jo var godt da det betyder at der ikke skete prædation. Også hættemågekolonierne var stille.

Odder.

Prædationsmæssigt giver det også nogle særlige oplevelser og specielt odder har vist sig flere gange. En dag så jeg den to gange prædere hættemågeunger og en anden dag, hele 4 gange.

Odder med hættemågeunge i flaben.

Blishøne er også set prædere en hættemågerede, bl.a. sås at den havde æggeblomme på næbbet. Forskellene i reaktioner fra hættemågerne er tydelige. Rørhøge, krager, musvåger og odder bortjages kollektivt, mens blishøne og indtrængende grågæs, brushane etc. forsøges bortjaget af det, eller de par, som er nærmest.
Sortternerne er ikke blevet præderet endnu, mens vi har været til stede, men det er tydeligt at opflyvninger kun sker hvis en mulig prædator er tæt nok på. Mange gange bliver en del af de rugende fugle liggende og deltager ikke i opflyvninger og bortjagninger.
Nu er vi spændte på, hvordan billedet bliver når ungerne klækker...