Agger Tange bygger sig så småt op. Lagunen ved færgelejet er god for vadefugle og de mange pander på engstykket syd for den store lagune har mudderstykker, lige som kanterne langs den sydlige del af den store lagune fremviser vadeflader. Dvs. der var egentlig pænt med vadefugle (bl.a. 166 store præstekraver), men jeg kunne blot ikke finde noget særligt imellem. F.eks. så jeg blot en dværgryle (en 1K), 43 islandske ryler, 5 stenvendere, 2 strandhjejler, etc. Altså små antal - endda 0 krumnæbbede ryler. Derudover var der flere udmærkede fugle på Tangen, f.eks. 17 skestorke, en sydtrækkende dværgfalk og småfuglelusk gav bl.a. 3 bynkefugle.
Dukatsommerfugl, slidt han. |
Slutteligt lagde jeg vejen forbi Hanstholm Havn, hvor jeg fik fine obs. af disse to sorthovedede måger på den høje mole langs sydsiden af yderbassinen. 1K fuglen var i en flot næsten ufældet ungfugledragt som jeg kun har set få gange tidligere.