Sider

mandag den 22. oktober 2012

En sen sag...

Jeg faldt idag over denne tornskade og fik et mindre chok da jeg erfarede der var tale om en rødrygget. Det bestemte jeg den til umiddelbart udfra farveindtryk - men på grund af manglende litteratur og med historierne i baghovedet om at Gedsers brune tornskade først "blot" var en rødrygget samt en anden brun med en lignende historie fra England - gjorde at jeg forsøgte at få bedre styr på karakterer.
Denne fugl var også  meget rødbrun i selve issen - måtte rødrygget være det? Jeg kunne også huske at brun skulle vise en mere vifteformet hale på grund af kortere yderste halefjer - men hvor meget? Da jeg fik et billede af underhalen fremviste den kortere yderste halefjer og jeg valgte derfor at ringe til Andreas Bruun Kristensen da han sikkert kunne hjælpe med litteratur og egen viden, bare for at være helt sikker på at jeg ikke dummede mig og smed en brun tornskade væk.
Efter udveksling af karakterer og litteraturstudier kunne det konstateres at der helt sikkert var tale om en rødrygget tornskade. Bemærk på billederne: Gråtonet nakke i kontrast til ryg, grålig toning på nederste del af ryggen/overgumpen, lang håndsvingfjersprojektion, yderste halefjer er ca. 3/4 længde af de længste halefjer, på brun skal de ca. være 2/3 længde, hvidlige halesider og hvid grundfarve på bugen.
Alt i alt var det fedt at få styr på karaktererne samt at se hvad der var min næstseneste rødryggede tornskade nogensinde - og måske den seneste i Vejlerne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar