Sider

onsdag den 30. januar 2013

Hvor er du fra...

Vejlerne har de seneste dage været en noget død sild, men min far og jeg var alligevel ude både lørdag og mandag. Begge dage endte vi i Hanstholm Havn, hvor der begge dage var pænt med måger, bl.a. den amerikanske kandidat, gråmåger og topskarv.
I Vejlerne var de bedste fugle en flok på 18 bjerglærker på Revlbuske.
Udenfor synger musvitten p.t., isen bryder op og 4 silkehaler æder æbler på mit foderbræt...
Den amerikanske kandidat...

Den amerikanske kandidat. Hmm, er den orangerøde gonysplet for stor? Karakteren bliver ofte beskrevet som at den skal være ret lille på en amerikansk sølvmåge. Bemærk desuden grå skygning i øjet og næseborets form. Hvor kommer du fra og hvad fanden er du for en?

Topskarven (2K) sås mandag under optimale omstændigheder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar