Sider

fredag den 8. februar 2013

DNA er sendt afsted.

En fjer af den amerikanske kandidat er nu afsendt til Peter de Knijff i Holland for DNA-analyse. Han skriver: "Basically, what I can do is check if the mtDNA of this bird fits in the Beringian Clade group (containing all North American continent large gulls) or in one of the two European Herring Gull groups.
If it fits in the Beringian clade, this birds at least has a smithsonianus-like mother".
Uanset hvad resultatet bliver er det spændende.
Den korte "tunge" på undersiden af P10 og den ret store orangerøde gonysplet er reelt set det eneste som ikke er tip-top for en Amerikansk Sølvmåge i Europa. Gonyspletten kan måske variere, men det ser typisk ud til (på næsten alle tjekkede fotos) at den orangerøde plet er mindre og ofte med en sort tegning på oversiden af denne til langt hen på foråret på fotos af fugle fra USA og Canada. Den korte tunge på undersiden af P10 forefindes hos masser af fugle i USA og Canada, men en lang "tunge" er meget afgørende p.t. for en FELTbestemmelse af arten i Europa, baseret på karakterer.
Viser DNA-prøven at der er amerikansk sølvmåge i den kan det måske åbne op for feltbestemmelse af arten i Europa?
Viser den derimod kun spor af Europæisk sølvmåge, er det tillige interessant, da den vil blive en reference til hvor ekstremt meget lig amerikanske sølvmåger kan være i forhold til vores hjemlige sølvmåger.
Altså en win-win situation? Naaahh - jeg må indrømme at det vil være overordentligt fedt, hvis der skulle vise sig spor af amerikansk sølvmåge i prøven...
Tak til Jan Bolding og Kjeld T. Pedersen for videreformidling af kontakt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar