Sider

onsdag den 20. februar 2013

Vintertotal i Vejlerne

Vandrefalk sidder og skuler på Hovsør Røn.
De seneste to dage har jeg været på totaltælling i Vejlerne. Området havde i dagene status af at være på grænsen af en ny nedfrysning, da store dele var helt isdækkede, mens der endnu var store åbne våger på de største vandflader. Dermed blev totalen af de fleste ænder et sammenskrab af små antal som ikke blev meget imponerende i sidste ende.
Lidt råtal: Kortnæbbet gås 4155, grågås 1114, blisgås 39, tundrasædgås 4, gråand 1808, knarand 3, hvinand 621, lille skallesluger 23, stor skallesluger 129 og halemejse 14.
På Melsig var 12 skarver, 145 sølvmåger og 24 svartbage rykket ind.
Derudover var det glædeligt at se hele 2 duehøge. Tidligere, i f.eks. 1990erne var duehøg et fast indslag i Vejlerne gennem efteråret og vinteren, men er nu desværre blevet ret sjælden. Derudover bl.a. 3 forskellige vandrefalke og en 3K havørn på isen i Østerild Fjord.

Og mens vi venter på DNA-analysen af den spændende sølvmåge fra Hanstholm uploader jeg dette billede fra i mandags. Bemærk at vinterdragtsfjerene i hovedet ikke længere er så fremtrædende samt de lange lyse, kaspisk måge-lignende, tunger i håndsvingfjerene, også i P9, den næstyderste håndsvingfjer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar