Familiesommerferien gik i år to uger til Mallorca; et stærkt anbefalelsesværdigt sted at tage hen for familiebirdere, da - især hvis man tager til øens nordøstlige del - der er korte afstande til gode fuglelokaliteter, så både fugle, flot natur, strandliv, afslapning, solbadning og gin and tonics på terassen kan kombineres på smukkeste vis.
Jeg holder meget af at studere potentielle hits i Danmark nærmere, hvis arterne ses godt og hvis man ikke er i et område med rigtigt mange andre arter man også "skal have styr på". Jeg arbejdede således ikke på at få en lang artsliste fra Mallorca, men koncentrerede mig i stedet om nogle få steder, hvor også naturen er særdeles flot. Her skal især fremhæves Formentorhalvøen (balearsanger, eleonorafalk, gråsejler, kuhls skråpe (scopolis shearwater), blådrossel), Boquer Valley (balearsanger, eleonorafalk, dværgørn, blådrossel), Lluc Monasteri og Cuber Dam (munkegrib, gåsegrib, dværgørn, eleonorafalk, gærdeværling) samt Albufera naturreservat, som kunne nås på ti minutter på cykel fra hotellet (kamblishøne, sultanhøne, tamarisksanger, hejrer, triel) og bugten udfor hotellet i Playa del Muro, hvor man om morgenen, inden badegæsterne indfandt sig, kunne se topskarver (desmaretii) og audouinsmåger.
På Formentorhalvøen var jeg ude både morgener og aftenener for at bruge tid på især gråsejlere og eleonorafalke, da begge kan ses godt og længe. Det var fedt at gå i dybden med karakterer og forsøge at få dokumenteret de indtryk man fik gennem kikkerten.
Sidste år blev der lavet en fremragende artikel om gråsejlerbestemmelse af svenske Hans Larsson, som blev trykt i det svenske magasin Vår Fågelvärld. Studierne han lavede betød at en del svenske og senere også danske fund ikke længere kunne opretholde en godkendelse. Der var med andre ord tale om en banebrydende artikel, hvor vigtige dragtkarakterer blev fundet og beskrevet således at nødden kunne knækkes, hvis fundene er dokumenteret med gode fotos.
Dermed indiskutabelt meget vigtigt i disse digitale tider, hvor næsten alle er forsynet med et kamera.
Jeg kan imidlertid blive en anelse provokeret somme tider af at kikkerten har en tendens til at blive glemt, eller at detaljer i artikler bliver fremhævet som om de kan ses i felt, hvilket de ofte ikke kan, og dermed bliver ret forvirrende.
Jeg prøver gennem mine artikler (også dem som er publiceret i "fugle i felten) at fortælle, hvordan fuglene opleves i felt og hvordan de ses i kikkerten. Jeg synes det er den bedste måde at bevare overblikket på og er i al fald et forsøg på at få det "lidt ned på jorden".
Bemærk at jeg gerne vil slå fast at jeg mener at de detaljespækkede artikler med finere kendetegn er vigtige som redskaber for f.eks. SU til bedømmelse af dokumentationen af sager, men disse artiklers svaghed er ofte, som sagt, at de
kan give indtryk af at visse detaljer kan ses i felt, hvilket ofte ikke er tilfældet.
OK, min egentlige pointe er, i første omgang, at stille spørgsmålet om gråsejler kan bestemmes gennem en kikkert og uden et kamera?
Og svaret er: Ja, det kan det godt.
Det er ikke ukompliceret, men ved grundige observationer (som man jo alligevel vil gøre ved en potentiel observation i Danmark) behøver det ikke at være så svært, hvis man fokuserer på de rigtige områder af fuglen.
Det er en god ide, som udgangspunkt, at tage ud og studere hvilke farveindtryk og kontraster man oplever på mursejler. For manges vedkommende kan dette gøres komfortabelt fra terassen eller altanen, men i det følgende vil jeg sammenligne med min oplevelse af mursejlers farver og kontraster.
Gråsejler er lyst brun i solskin og gråbrun i overskyet vejr, mursejler er sortbrun altid. Kort og godt, men selvfølgelig ikke nok til en bestemmelse i Danmark, men det er slående, når man ser gråsejler, at de er lysere brune. Det er en farve som er påfaldende anderledes lysere brun og et indtryk man nok skal få, hvis man ser fuglen bare nogenlunde og gennem et stykke tid. Et indtryk der også var påfaldende på efterårsfuglen på Kullen i Sverige, som jeg var så heldig at opleve.
Man læser ofte at saddelen (læses vel som ryggen) står i kontrast til lysere områder i vinger. Det er korrekt at man ofte ser dette, men jeg må indrømme at jeg synes det var mere påfaldende med den lysere brune farvetone i forhold til mursejler. Karakteren med den mørkere ryg tror jeg forvirrer da mursejler også viser denne kontrast fra mørk ryg til lysere felt i overvingen, prøv selv at se!
Hvad der er meget stor forskel er naturligvis grundfarven som er mere sortbrun på mursejler og lysere (grå)brun på gråsejler - og
frem for alt: Overgumpsområdet er altid sortbrunt på mursejler af samme farve som den øvrige overside, mens den altid er
lyst brunlig på gråsejler. Sommet tider i let kontrast til saddelen, men i nogle belysninger fremstår hele oversiden ensartet lyst brun, hvilket er vigtigt at bemærke.
Hovedet virker i næsten alle belysninger, påfaldende lyst på gråsejler. Således med meget lyst i både pande og strube og med et påfaldende mørkt parti omkring øjnene. Dette en påfaldende forskel i forhold til mursejler, i al fald i yngletiden, hvor mursejler kun har en mindre lys hagesmæk som det mest påfaldende. Ungfugle af mursejlere om efteråret virker til at være lysere i hovedet, også i panden, hvor øjet også stikker frem, hvorfor denne karakter måske er mindre brugbar i en efterårssituation?
Gråsejler er kontrastrig. Oplevelsen er at armen på oversiden er endnu lysere på gråsejler end på mursejler, og at arm og de inderste håndsvingfjer (samt visse dækfjer) på undersiden ligeledes er endnu lysere og dermed står i større kontrast til den mørke ydervinge i forhold til mursejler. Endvidere ses et meget lyst ansigt og strube og så er oversiden lyst brun, hvor man ofte får indtryk af en mørkere saddel mod en lyst brun overgump og lysere indervinge. Se f.eks.
dette billede fra Danmark.
Dermed er gråsejler yderst kontrastrig (i godt lys), og måske mindre kontrastrig i overskyet vejr, men med en forsigtig og tålmodig observatør (som det kræves af en observatør i Danmark) vil den lyse grundfarve og kontrasterne blive set.
Reelt set danner mursejler, på oversiden, kun kontrast mellem en varmt brun arm på vingen i kontrast til en sortbrun ryg og overgump. Når man så læser at ryggen danner kontrast til overvingen på gråsejler kan dette måske overfortolkes og forvirre. Var det det der forvirrede i
Ringkøbing? Bemærk at man på dette billede kan erkende noget der ligner en kontrast fra ryg til overgump, men det er min vurdering at der er tale om en vinkling med et lysindfald der skaber kontrasten - jeg oplever altid mursejler med ensartet ryg og overgump i felten.
Proportionsmæssigt er der forskel, hvor gråsejler virker kraftigere, bredere og mindre spidsvinget end mursejler. Det er reelt, men kan måske være svært at vurdere på en enkelt fugl.
En diskussion om skælning på fjerene vil efter min mening bliver for overvurderet og for forvirrende. Vi må blot konstatere at begge arter har skæl...
Nedenfor har jeg samlet en række billeder taget af gråsejler på Formentor-halvøen på Mallorca. Bedøm selv og sammenlign f.eks. med mursejler i
Netfugls galleri.
 |
Gråsejler, bemærk kontraster og den lyst brune grundfarve.
Slående kontraster.
Bemærk oversidens kontraster og særligt overgump og nedre rygs farve.
Pas på med lyset, men sammenlign med billedet nedenfor...
...som viser samme fugl...
Bemærk grundfarve, det lyse hoved, kontraster og ryg/overgump.
Bemærk især det lyse ansigt.
Tydelige skæl, men fuck dem. Bemærk i stedet den lækre brune farve og de kraftige proportioner.
Samme kommentar som til ovenstående.
Bemærk at indtryk af mørkere saddel ikke altid er reel. Men bemærk igen den lyst brune farve som man aldrig vil kunne opleve på mursejler.
En anden lækker art at adsprede sig med på Formentor-halvøen er eleonorafalk som har en pæn bestand på Mallorca. Mest af alt var det bare nydelse jeg brugte tid på, men selvfølgelig står man med tanken om, hvis man skulle bestemme en i Danmark, hvordan man så skal gribe den an. Formentlig vil der blive tale om en ret hurtig observation af en trækkende fugl og jeg prøvede at lave bemærkninger om proportioner og oversidekontraster og hvordan man oplevede undersidekontrasten.
Proportionsmæssigt grublede jeg en del, fordi hvordan oplevede man den i forhold til lærkefalk og her slog det mig, efter et stykke tid at eleonorafalk var påfaldende langkroppet - laang og slank - med et dertilhørende ret lille hoved, i forhold til store vinger.
Som jeg husker lærkefalk er det lange slanke vinger til en relativt kompakt krop og et proportionalt set større hoved.
På de kredsende lyse fugle, bemærkede jeg desuden at det ofte var selve kno-området man først opdagede som kontrasterende mørkt, snarere end hele undervingedækfjersområdet, da det ofte var "skygget" alt efter vinkel til fuglen.
Flugten hos eleonorafalk var ofte imponerende kraftfuld på grund af langsomme og dybt førte vingeslag, hvilket har fået nogle til at sammenligne med kjover, hvilket jeg synes er en super sammenligning.
Oversidekontrasten var på både de lyse og mørke fugle bemærkelsesværdig ved at jeg oplevede det som at dækfjer og ryg var blygrålige i indtrykket mod mørkere svingfjer. Halen virkede derimod mere brunlig i indtrykket.
Og så synes jeg at øjenringen var påfaldende kraftig på alle sete fugle.
Tjek billederne ud herunder:
Eleonorafalk lys fase. Bemærk proportionerne med lang slank krop, relativt lille hoved og store vinger.
Eleonorafale, bemærk igen proportionerne.
Bemærk den brunlige hale, blygrålig ryg og dækfjer mod mørkere svingfjer.
Mørk eleonora, storartet fugl. Bemærk den tydelig øjenring.
Slutteligt et par billeder fra Formentor-halvøen som er et fantastisk sceneri at lave disse hyggelige studier i. Det er også en god lokalitet at se efter balearsanger som tidligere var en race af sardinsk sanger. Jeg fandt den tre steder på halvøen. Dels ved den første "mirador" (udsigtspunkt) - sørg for at være der tidlig morgen, dels ved næstsidste "mirador" inden fyret og dels helt ude på spidsen ved fyret. Det er en god ide at være på lokaliteten tidligt, da det er et populært udflugtsmål, men indtil klokken ca. 9.30 er der relativt fredeligt.
Billederne af balearsangeren er fra Boquer Valley, hvor jeg også fandt arten.
Med udsigt til Cap de Formentor. På klipperne ynglede eleonorafalke og i krattene kunne ses balearsanger.
Solopgang på Formentor-halvøen, ikke det værste studiested...
Balearsanger, Boquer Valley, begge billeder.
|
