Sider

lørdag den 5. oktober 2013

Gode efterårsfugle

Jeg har ikke lavet andet end at arbejde siden jeg kom hjem, men det gør ikke så meget når arbejdet er i felten og når det handler om fugle...
Det handler det om et par gåseprojekter, vindmølleprojektet i Østerild Plantage og overvågning i Vejlerne.
Det har betydet en del gode fugle i den forløbne uge. I Vejlerne således op til 8 sølvhejrer i flok nord for Krapdiget og op til 21 Islandske Store Kobbersnepper i Kogleakssøen udover flere vandrefalke, Havørne m.m.
Gåseprojektet har bl.a. kastet 3 tundrasædgæs af sig og på vindmølleprojektet blev det en fin dag i torsdags med trækkende storpiber, to flokke af stor korsnæb, havørn, flere fjeldvåger m.m. Flere tror at vi står midt i en plantage, men sagen er at det er et hedestrøg som indeholder små buske og så er der vid udsigt, da de nærmeste områder med skov blev ryddet for to år siden. Buskene omkring heden holder nogle dage lidt småfugle og i torsdags bl.a. tre Husrødstjerter.
Arbejdsstedet på vindmølleprojektet ligger åbent og har gennem projektperioderne givet bl.a. trækkende rødstrubet piber, hvidvingede- og store korsnæb, storpiber og rastende nonnestenpikker!
 
Havørn med vindmøllevinger svirrende om ørene!
 
Idag var jeg i Hanstholm og luske. I giftigt vejr med tåge og småregn fra morgenstunden, men med en opklaring senere. Der var pænt med fugle i krattene og ringmærkerne Arne Urvang og John Kyed, havde nye fugle på hver runde. Jeg havde netop tilkaldt folk da jeg havde fundet en gærdesanger som så lidt spændende ud, da Arne ringede og fortalte at han havde fanget en Hvidbrynet Løvsanger. Gærdesangeren så vi desværre ikke mere til, heller ikke i nettene. Det ville ellers have været spændende at få fingre i den. Desværre er mine billeder for ringe til at sige noget sikkert.
 

 
 
 
 
 
 
Dagens gærdesanger blev desværre ikke hørt, men jeg synes den så spændende ud, med de tbrune fra ryggen fortsættende op i nakken og en ret lille størrelse. På billederne ser det ud til at næbbet er ret klejnt, hånden virker kort og så virker de yderste halefjer ret hvide (set nedefra). Desværre godtgør billederne ikke detaljerne i tilstrækkelig grad til en evt. bestemmelse til en af de østlige racer og måske tager jeg fejl. Måske fanger de den i morgen?
 
Og til slut, dagens bryn, altid en fornøjelse!
 
 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar