Sider

onsdag den 20. november 2013

Siskensjov i Hanstholm

Danmarks mest aktive ringmærker, Arne Urvang, og John Kyed var idag nede ved åudløbet i Hanstholm og ringmærke. Heldigvis var jeg lige i nærheden da de ringede og fortalte at de havde fanget en meget sandsynlig hvidsisken.
Det kunne jeg kort efter bekræfte, se billederne herunder:
Hvidsisken. Bemærk kort, højt næb og "babyface".
 Bemærk svagt tegnede flanker og det lille næb.
Markant hvid overgump. Jeg bestemte den på stedet til 1K, men er nu i tvivl da jeg synes at halefjerene er for rundede. I så fald er der tale om en 2k+ hun. Kom gerne med meldinger omkring fuglens alder. Bemærk i øvrigt at overhaledækfjerene har brede hvide kanter. På gråsisken ser man typisk brunligt indslag i de lyse kanter.
 Hvidsiskenens undergump, hvor de længste fjer er blottede for bedre at kunne se tegningen.

Hvidsiskenen var fanget helt alene, men på næste runde blev det sjovt da ca. 20 gråsiskener var røget i. Heraf var to af den lille race (cabaret) men en anden var særdeles stor. Tankerne gik straks i retning af Grønland, men jeg synes ikke indtrykket var korrekt da den ikke var mørk nok (jeg har den grønlandske race i frisk erindring da jeg så en del fugle i september). I bund og grund mindede den mest om en kæmpestor og langnæbbet nordlig gråsisken. Det var en 2k+ han og i samme fangst var der også en mere typisk nordlig 2k+ han, hvorfor sammenligningsgrundlaget var perfekt.
Vi tog en række mål og sammenligningen skal læses som den store fugls mål står først vs. den mindre fugls:
Næb (til skal): 12,5 mm. vs. 8,5 mm.
Vinge: 82 mm. vs. 75 mm.
Hale: 59 mm. vs. 53 mm.
Vægt: 16,9 g. vs. 11,2 g.
 
Noget tyder på at det kunne være racen(?) holboelli som forekommer fåtalligt i Skandinavien og Vestsibirien, men som har sin hovedudbredelse i Østsibirien.
Den er kendetegnet ved stor størrelse, lange vinger og, frem for alt, med et langt næb. Det er lang tid siden jeg har foretaget et næbmål og der er en lille usikkerhed på at målet jeg har taget er for kort, men syntes dog at jeg fandt kranieskallen som afsæt til målet med en skydelære.
I noget materiale som Kent Olsen var så venlig at sende til mig er det nævnt at næblængden skal være minimum 13,5 mm. for holboelli hanner.
 
Læs selv detaljerne (på engelsk):
Long-billed form 'holboellii' occurs side-by-side with nominate flammea and thus sometimes considered to be a different race (Salomonsen 1928; Hellmayr 1938) or even a different species (Hortling and Baker 1932); best considered a long-billed variant of nominate flammea with bill length to skull at least 13·0 (♀) or 13·5 (♂) and bill to nostril at least 8·7 (see Measurements), or bill to feathers at least 11 mm (Knox 1988b) or at least 10·5 in ♂ and 10·0 in ♀, with maximum in 82 birds of 13·5 (Svensson 1984b) or maximum in 54 of 12·9 (Herremans 1990a); though wing, tail, and bill depth average slightly greater than in nominate flammea and rosy-pink of adult ♂ slightly deeper, other plumages and call notes are closely similar and complete intergradation in measurements occurs (Salomonsen 1928; Vaurie 1956; Troy 1984; Molau 1985; Herremans 1987, Herremans 1990a; Knox 1988b); also, interbreeding between the forms has been noted (Svensson 1984b). In various west Eurasian samples, c. 6–9% of nominate flammea are of holboellii form (Molau 1985; Herremans 1987; Knox 1988b); in breeding area, holboellii form may occur mainly along northern edge of breeding range of nominate flammea (Vaurie 1956a); in various years on Yamal peninsula (north-west Siberia), 9–37·5% of samples were holboellii form (Danilov et al. 1984). This form more common in north-east Siberia than in Europe or western Siberia (Johansen 1944), with c. 12% holboellii in Anadyrland and 65% in winter sample from Altai (n = 51) (Grote 1943b). Proportion of holboellii recorded depends, however, on the exact bill length measurement used as a definition of the form. 
 
I Sverige har de på Stora Fjäderägg fanget en fugl som de diskuterer her og på Birding Frontiers er der et billede af en fugl der viser karakterer af holboelli her.
Kom selv med en bedømmelse ud fra billederne:
 Mulig holboelli gråsisken (2k+ han) til højre sammen med 2k+ han nordlig gråsisken.
 Mulig holboelli til venstre med nordlig gråsisken til højre. Jeg synes den virker for lys til en grønlandsk gråsisken, men sammenlign forskelle i størrelse og næb mellem de to fugle.
Mulig holboelli til højre og nordlig gråsisken til venstre. Bemærk overgump og nedre ryg samt forskelle i tertiærtegningerne.
 Den mulige holboellis længste undergumpsfjer (blottet til ære for fotografen).
 Og den nordlige gråsiskens længste undergumpsfjer, tillige blottet.
 
 
Slutteligt var der en af de nordlige gråsiskener som i indtrykket mindede fælt om hvidsisken på grund af et lidt for kort næb og "babyface" indtryk, men jeg var meget i tvivl om denne fugl og er det inderst inde lidt endnu. Jeg tror dog efter lidt efterrationalisering at der er tale om en nordlig gråsisken, trods alt og alt i alt er det nok mest ansigtet som får mig til at tænke hvidsisken. Døm selv og kom gerne med meninger:
 Ret så "babyfaced" og kort og højnæbbet.
 Meget markerede flanker.
Ikke rigtig overbevisende overgump. Overhaledækfjer har brunligt strøg i spidserne.
 Ditto.
 Undergumpen, med rimeligt blottet længste undergumpsfjer.
 
 
 

 
  
 

4 kommentarer:

  1. Hej Henrik.
    Din aldersbestemmelse af hvidsiskenen vil jeg mene er god nok. Halen synes jeg ser ok ud for 1k, men vigtigst af alt viser dine billeder at den har en fældningsgrænse i tertiærerne, således at fuglen har fældet de to inderste tertiærer på venstrevingen, men kun den inderste tertiær på højrevingen. Det er lettest at se på billedet, hvor man ser fuglen bagfra, men de to andre billeder, som viser begge sider af fuglen, bekræfter det også.

    Hvis du har et vingebillede af fuglen?, vil man nok også kunne finde en fældningsgrænse i dækfjererne.

    Noget jeg forresten har noteret mig omkring fældningen hos flammea og cabaret er at flammea ofte virker til at have en mere udbredt sommerpartiel fældning end carbaret. Hvorfor man hos flammea ofte finder fældningsgrænse i de store dækfjer, mens man hos cabaret ofte skal ned i mellemste eller små dækfjer for at finde fældningsgrænser. Dette er dog ikke noget jeg har gået i dybden med, men bare lagt mærke til, når jeg har mærket gråsisken. Mht. hvidsisken tror jeg at udbredningen af den sommerpartielle fældning ligger sig op af flammea, sådan som jeg lige husker det (har nok mærket en 15-20 stykker).

    MH
    /SSC

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Simon,
      tusind tak for dit grundige og interessante svar.
      Bedste hilsener
      Henrik

      Slet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  3. Hej Henrik

    Fedt med alle disse siskener. Ud fra hvilke kriterier er fuglen, der er fotograferet sammen med den mulige holboelli, bestemt til Nordlig Gråsisken. Jeg ser ikke nogen synlige dragtkarakterer, der skulle indikere andet end 2K+ han Lille Gråsisken.

    Bedste hilsner, Rune

    SvarSlet