Vinterbirding

Det sner, det fyger og det blæser og har gjort det temmeligt enerverende gennem de sidste par uger. Det har betydet svære betingelser for at se mange fugle, men til gengæld bliver de nu koncentreret i våger, på foderpladser og i kildevæld.
Det har alligevel betydet en række interessante observationer på det sidste, hvor især 59 bjergpibere den 24. januar i Bygholms Nordlige Rørskov skal fremhæves (heraf var der en flok på hele 50 fugle).
Et kildevæld lang vejen Søndergårds Mark på Hannæs har underholdt med 2 enkeltbekkasiner blandt op til 15 dobbeltbekkasiner og i forgårs tillige en bjergpiber samme sted.
Igår var jeg på tur med Carsten Krog Pedersen til Mønsted, hvor en dværgværling var meldt ud forleden. Carsten og jeg er i gang med en fotobog om Vejlerne og holder hver 14. dag et bogmøde. Det vælger vi indimellem at gøre i felten, hvís der er spændende fugle indenfor rækkevidde og oplevelsen med dværgværlingen blev god.
Finderen var yderst positiv og hjælpsom og det var meget nemt at få set den, godt og længe, i selskab med andre arter samt kaldende.
Der er helt sikkert tale om en han da den er meget smukt brun i både kind, tøjle og øjenbryn. En perfekt måde at "brighten up a dull winterday".

Dværgværling med gråsiskener.

 



Infight!

 



Den meget varmt farvede kind, tøjle og forreste del af øjenbryn viser at der er tale om en han. Bemærk den tydelige øjenring og issestribe.

 



Enkeltbekkasin fra kildevældet langs Søndergårds Mark.

 



Bjergpiber samme sted.



Den svært bestemmelige...

Jeg var igår i Hanstholm for bl.a. at få et bedre syn og indtryk af den meget omdiskuterede måge, som bl.a. er blevet diskuteret meget på gruppen "Fugle i felten" på Facebook og som er blevet præsenteret som en sikkert bestemt gråmåge her.

Jeg synes det er meget vanskeligt at sige noget sikkert. Den er spøjs, især på grund af størrelse og så synes jeg at den har afvigende over- og undergump i forhold til en typisk gråmåge. Desuden virker vingerne en anelse for lange bag halen.

Den omdiskuterede fugl står midt i billedet som en af de forreste fugle. Bemærk den ekstremt lille størrelse. Bemærk desuden den hvidvingede måge i højre side af billedet.

Klemt godt inde!

Med hensyn til over- og undergump har jeg herunder samlet nogle billeder fra dagen, hvor man kan sammenligne karakterene med andre gråmåger og en hvidvinget måge.

Vores mystiske ven. Bemærk de meget spredte tegninger i undergumpen og underhaledækfjer og sammenlign med efterfølgende billeder.



1K gråmåge. Bemærk betydeligt tætterer tegning i undergumpen og "V"-tegningerne er mere flade.


3K gråmåge, også fra Hanstholm. Bemærk de tætte og flade tegninger i undergumpen. Overgumpen er også tæt aftegnet.


2K hvidvinget måge, også fra Hanstholm. De tætte tegninger i over- og undergump er typisk for de "hvide måger".


Overgumpen på vores mystiske ven er også spredt afsat og de hvide områder er brede og dominerende. Sammenlign med billedet herunder.


En anden 3Kfugl i forhold til den allerede afbildede. Sammenlign billedet herover og bemærk forskellen i tætheden af tegninger. Denne 3K-fugl repræsenterer en typisk gråmågetegning. Bemærk desuden at vores omdiskuterede ven står til højre i billedet og at undergumps-siderne kan sammenlignes direkte.


Bemærk de ret spredte tegninger på overgumpen, når man sammenligner med en typisk gråmåge.

Det er en meget forvirrende fugl, men det er ret sjovt at studere den og diskutere den.

Heldigvis var det også flot snevejr i havnen og man kunne tillige bruge lidt tid på at tage andre billeder end deciderede ID-billeder.

2K hvidvinget i en meget koncentreret landing.

Den anden 2K, hvidvingede måge.

Vores mystiske ven...

Facebook-mågen

På en tråd på facebook kører er i øjeblikket en diskussion omkring bestemmelse af en gråmåge type og af en eller anden grund har det ikke været muligt for mig at lægge billeder op i indlægget. Derfor kommer de på her.
Bemærk fuglens langvingede indtryk hvor halespids flugter med p7.

 

46.000 vandfugle

Midvintertællingen i Vejlerne er nu overstået og forløb over al forventning. Det milde vintervejr med meget nedbør har betydet at Vejlerne er vandfyldte og med høje vandstande i hele området. Dette, i kombination med milde temperaturer, kvitterer fuglene med i mængder, jeg ikke kan huske at have oplevet før om vinteren.
Desværre er opfattelserne af høj vandstand blandet når man betragter det som henholdsvis forvalter af området og som ornitologisk konsulent.
Således er bekymring om digers tilstand reel i visse områder og der er ingen tvivl om at den kommende tids østenvind er velkommen i forhold til dette problem. Østenvind betyder nemlig lavere vandstand i Limfjorden og som resultat at sluseporte kan åbne og at vand kan lukkes ud af Vejlerne.
På Bygholmengen, som er en betydelig lokalitet for både rastende og ynglende fugle, har man mulighed for at holde på en vis del af vandet, da der i slusen er isat stemmebrædder som har den funktion at kunne holde på en vis minimumsvandstand.
Disse har imidlertid været hevet op siden december og der er dermed risiko for at der i den kommende tid bliver lukket alt for meget vand ud. Vinteren er tiden, hvor der skal bygges en vandstand op og hvor en fugtighed i engen skal sikres, til nytte for både ynglende og rastende fugle.
De senere år har vi imidlertid oplevet at vandstanden er kørt langt under minimum i løbet af vinteren, med for lave vandstande som resulterer i meget lave antal af rastende trækfugle i foråret og meget dårlige vilkår for især kolonirugende fugle. Det er ærgerligt da Bygholmengen er en unik lokalitet, en brakvandseng, som huser så mange vigtige forekomster.
De senere forår har forekomsterne af rastende svømmeænder samt ynglende klyder og havterner blot været en skygge af sig selv i forhold til årene omkring år 2000. Desuden er det en fact at bestanden af stor kobbersneppe og vibe er halveret i forhold til samme tid.
På de fleste andre vigtige engfuglelokaliteter har man ikke mulighed for at sikre en minimumsvandstand. Det har man på Bygholm Vejle og jeg forstår ikke at man sørger for at sikre den ved at sætte stemmebrædderne i. Vandstanden som er højere end den anbefalede minimumsvandstand løber jo blot ud over stemmebrædderne, ligesom vandstanden sænkes knap så drastisk, som hvis både stem er hevet op og sluseporte er åbne.
I nat drejer vinden i øst og stemmebrædderne er endnu hevet op. Jeg har gjort opmærksom på det til repræsentanter fra Vejlernes Naturråd, så vi må se om der sker noget.
Tilbage til tællingen.
Som sagt var der store mængder af vandfugle og især de Østlige Vejler imponerede med store mængder, særligt på Bygholmengen og i Selbjerg Vejle.
Jeg var desuden heldig at de fleste bram- og kortnæbbede gæs søgte tilbage til Bygholmengen omkring middag efter fouragering på Thorup og klim Fjordholme og længere østpå.

Gæssene fandt ind til Bygholmengen til middagstid.

Alt i alt fik jeg en meget dækkende tælling kørt i hus og en række af råtallene lyder:
Grågås 2034, bramgås 15.019, kortnæbbet gås 11.506, gråand 5943, pibeand 4406 og krikand 6629 (heraf 3880 i Selbjerg Vejle!).
Dykænderne fremviste kun mindre antal af f.eks. troldand og stor skallesluger. Til gengæld er en flok på 620 taffelænder i Lund Fjord flot og så overraskede en flok på 35 bjergænder i Arup Vejle.
I alt tre havørne holdt til i området. To adulte og en 3K-type.

 

Denne 3K-type havørn opholdte sig i de Østlige Vejler om fredagen og i de Vestlige om lørdagen.

Det milde vejr betød også at der var 113 viber og blandt dem en brushane. 55 knarænder vidner også om en mild midvinter. Lidt overraskende var det også med en rørhøg ligesom en gransanger.
Mere typiske vintergæster, men som altid udgør behagelige indslag, var to store tornskader og 7 bjergpibere.
Alt i alt et par storartede tælledage i Vejlerne.

Nordlys

- en hyldest til Hanstholms heftige fugle

 

Det er svært ikke at være glad i denne tid, hvor Hanstholm brillierer med sjældne fugle, smukke fugle, mængder, landskaber og et fantastisk lys.

Det har jeg nydt at bruge tid på mellem tællinger og andre pligter og kameraet er blevet brugt flittigt, Det er fedt at veksle mellem ismåge, de to hvidvingede måger, de tre gråmåger, de mange dværgmåger (op til 52) samt sneugle og hvidsisken.

Nedenfor følger en lille billedkavalkade af flere af de gyldne stunder.

Ismågen, gæsten fra Arktis, lyser op med sin helt særlige farve. Ægte nordlys...

 For enden af regnbuen...

Hvidvinget måge.

 Syret aftenlys.

Store mængder dværgmåger har rastet i - og omkring havnen den seneste uges tid.

 

Hvidsiskenen fra opfyldningsarealet syd for havnen.

 

Snespurvecamouflage. 

 

Juleferiefugle

Det har været en sød juletid, hvor man er blevet begunstiget med en lang række lækre og heftige fugle.
Selve julen blev tilbragt i Skåne, hvor vi mellem al maden og gaverne også fik tid til at tage på ture ud i landskabet. Her så vi bl.a. i alt tre kongeørne, ca. ti havørne, tusindvis af gæs (sæd-, bram og blisgæs, primært), isfugl, sortspætte, en flok på 14 vildsvin samt en meget fin 1K thorshane i Trelleborg Havn.

Thorshanen ved Trelleborg.

Herhjemme igen er tiden i høj grad brugt i Hanstholmområdet, hvor både ismågen og sneuglen er blevet nydt, udover de hvidvingede måger, gråmågerne samt den pæne portion dværgmåger der i øjeblikket raster i og omkring havnen.

Der har været en del debat omkring fotografers opførsel omkring sneuglen. Den sidder ude i Hanstedreservatet, hvor den klæder landskabet ypperligt. Det som slog mig forleden, da jeg stod sammen med både ornitologer og naturfotografer (sidstnævnte uden kikkert, kun med kamera) var at ornitologerne holdt afstanden til fuglen, nød synet, tilbød teleskoper og altså kort og godt nød naturoplevelsen. Naturfotograferne derimod kedede sig og virkede ærgerlige og havde tilsyneladende ikke blik for den flotte naturoplevelse (blot en tog imod tilbuddet om at kigge i scopet). Der var tydeligvis stor forskel på hvad vi bruger naturen til og hvad jeg slet ikke forstår er at de ikke overhovedet prøvede at arbejde med billeder af fuglen i det meget smukke miljø og det meget smukke lys som de drivende skyer og solstrejf gav.

Senere mødte jeg to ornitologer som ikke havde set sneuglen da tre fotografer gik rundt ude i området og havde skræmt sneuglen langt væk (helt over i nærheden af Tved plantage!).

Der er tydeligvis brug for et kodeks for naturfotografers færden i naturen.

Sneuglen i det storslåede Hanstedreservat som den passer perfekt ind i!

 



 

Havnens storartede ismåge.



 

Den 30. december var jeg med Kyed og Jens Jørgen afsted til Gram Slotspark, hvor vi var svineheldige. Dagen før havde 50 mand besøgt lokaliteten uden held til at finde mellemflagspætten, så det var med lidt bange anelser at vi kørte derned. Imidlertid fandt vi spætten efter ca. 20 minutter, hvor den dukkede op i forbindelse med et mejsetog og så kunne vi ellers nyde den den næste times tid, hele tiden.

 

Mellemhakkeren.

 

Og så fik vi også lige styr på høgeuglen nær Herning, på vejen hjem. Det var en stor vinterdag!