Masketornskade. En af de første arter vi så i Eilat, en vinder! |
I perioden 25/3 -1/4 besøgte jeg, i selskab med Martin Lund,
Rune Sø Neergaard og Mogens Neergaard, Israel.
Vi havde på forhånd aftalt at vi ville holde os til den
sydlige del, centreret omkring Eilat, som var vores daglige base, dog med en
enkelt afstikker til området ved Det Døde Hav, hvor vi bl.a. havde arrangeret
guidet tur til både Nubisk Natravn og Ørkennatugle.
Alt i alt blev turen en minderig oplevelse.
Aktivitetsniveauet var højt med blot ca. 30 timers søvn på en uge og både
småfugle blev lusket, vadefugle blev tjekket og rovfugle blev talt. Desuden
havde vi flere aftener, hvor vi lyste efter dyr og fugle.
Sortstrubet sanger, heldigvis ret almindelig i wadiernes akacietræer. |
Østlig bjergløvsanger aka Balkansanger optrådte almindeligt, men med stigende antal i den senere del af ugen. |
Citronvipstjert 2K han. Yotvata sewage. |
Steppehøg 3K han. |
Sporevibe. |
Vores kaspisk præstekrave twitch lykkedes. |
Ørkenlærke. |
Det var fedt at nørde i kendetegnene hos sylviaerne, studere
de gule vipstjerter og lære kendetegnene live på en lang række andre arter.
Israel er uden tvivl et af de letteste og mest tilgængelige
rejsemål, hvor man ser mange arter og hvor arterne er yderst interessante for
kendetegnsnørder og ud fra hitpotentialet set med en danskers øjne.
Højdepunkterne for mit vedkommende i løbet af ugen var
Balkanfluesnapper, hvor det overraskede at halskraven så påfaldende bred ud,
set lige bagfra, Sort Bynkefugl (7. fund for Israel), gode antal af både Østlig
Mestersanger og Sortstrubet Sanger, Lille Sanglærke (hvor kaldet overraskede
ved at have en snert af storpiber i sig), Kaspisk Præstekrave (en smuk han),
Ørkenhornugle (som vi selv fandt om aftenen ved Yotvata og så drømmegodt i en
times tid), Stribet Hyæne (i samme område som ørkenhornuglen – og set
drømmegodt løbende på et dige lige foran bilen), Ørkennatugle (set fantastisk i
en wadi med stor stjernehimmel og varmt og stille vejr), Nubisk Natravn (sås
bl.a. med den karakteristiske fouragering hvor den hopper op fra jorden efter
insekterne), Stribet Værling (som er blevet svær, men som vi fandt to steder),
Rødehavssanger (en art vi kæmpede en del med, men som endelig lykkedes ved
Yotvata), Sort Trænattergal m.m.
Altså en fantastisk uge, med mange fugle og mange særdeles
interessante arter.
Lille grøn biæder.
Mogens i det store landskab ved Yotvata.
KM 20 - pools tjekkes grundigt.
Bl.a. for Ørkenpræstekrave.
og for rødvinget braksvale....
og damklire...
samt mængder af Tyndnæbbede måger...
og ditto Sort Ibis...
Flere sorte glenter viste karakterer som fuglen et stykke nede i dette indlæg som sidste år i Egypten blev
mistænkt for at være af racen lineatus. Bemærk fuglenes lysere ”håndflade” og lysere
hoved, som forstærker den mørke øjenskygge. Hovedindtrykket bliver en del mere
henad rød glente. Vi snakkede med KMO om det og han benævnte dem
Mellemøst-glenter og ikke lineatus. Alt i alt ret forvirrende og mærkeligt at
se nogle afvigende sorte glenter, uden at vide, hvad de er for nogle.
Bemærk karakterene på fuglen til højre.
Øverste fugl.
Østlig Mestersanger, hun herunder er en stor sylvia som bevæger sig
langsomt og tungt i grenene. Bemærk den ret mættede underside, den hvide hage,
den hvide øjenring og tegningerne i undergumpen.
Vi så en del fugle, særligt i en wadi som er kendt for
Rødehavssanger. Østlig Mestersanger er et klart pitfall, på grund af størrelse
og hannernes mørke hoved. Vores erfaring var at Østlig Mestersanger kan man
følge flyvende i kikkert, hvor halen ser helt sort ud (et kendetegn der er pro
rødehavssanger). Først i forbindelse med landing afslørede de hvide yderhalefjer
sig.
En Rødehavssanger skal ses godt.
Sortstrubet
Sanger, hun, herunder. Det er en sylvia som virker meget grå, men med karakteristiske
kontrasterende vingetegninger, særligt tertialer. Ligesom hannerne har hunnerne
også et lidt vredladent udtryk, sandsynligvis forstærket af det let buede
overnæb. Pas på med pollen! Bemærk det sidste billede, hvor panden er dækket af
pollen og giver fuglen et helt anderledes udtryk.
Rune og Mogens har sammenstillet en artsliste for ugen på 178 arter. Det kunne have blevet til mange flere, hvis vi som mange andre havde kørt længere nordpå og dyrket de mange spændende lokaliteter deroppe. Det må blive en anden gang. At vi kun tog os af den sydlige del var bevidst og stemningen dernede var i top på grund af Eilat Fuglefestival med mange birdere, bl.a. mange danske. Felttræfstemningen var blot endnu en bonus, ligesom social afterbirding med god mad og stærk spiritus.
|