Gang i feltarbejdet!

Der er godt gang i arbejdet, og travlheden er udtalt. Det er dog især vejrets skyld, hvor det har været svært at planlægge og udføre tællinger på grund af hyppige regnbyger og meget blæsende vejr. Som regel lykkes det, men særligt når denne uges arbejde er overstået, er jeg spændt på vejrudsigterne, da det så er tid til at gennemføre anden runde af enggennemgange i Vejlerne.
Den forløbne uges tid har stået på ynglefugletællinger på Møn og i Odense Fjord, forskelligt vindmøllerelateret arbejde, naturprojekt på Vejlernes Naturfriskole, optælling af Lysbugede Knortegæs samt overvågning af særligt klyde og sortterne i Vejlerne. Gang i den, men da det meste foregår i felten betyder det også mange oplevelser.

Næsten alle bramgæs har nu forladt Vejlerne, inklusiv de to rødhalsede gæs.

En overraskelse var da Henrik Læssøe "genfandt" den amerikanske pibeand sidste fredag. Heldigvis fik jeg set den i søndags og kunne konstatere at det drejede sig om en ny fugl. Den flødehvide blis gik således langt om i nakken i en tynd tilspidset spids og det var ikke tilfældet på fuglen i april. Kan det være fuglen fra Harboøre der er kommet hertil?

Den nye amerikanske pibeand.

Jeg var ret heldig da jeg var på vej til Fyn. Da jeg var ved Vejle bippede nyheden ind op at en sumpvibe var blevet fundet på Nordfyn - perfekt - jeg var nemlig på vej til Nordfyn. Så efter at have talt øen Roholm op nappede jeg lige sumpviben og det var jo et dejligt gensyn med arten. I øvrigt på en ret fed lokalitet, hvor jeg tillige så og hørte drosselrørsanger.

Dogmebillede af Nordfyns sumpvibe.

På Nyord blev jeg budt velkommen af to sølvhejrer i flot aftenlys samt et par mosehornugler som fløj rundt i det sene aftenlys. Det lovede godt for næste dags ynglefugletælling.

De to sølvhejrer fra Nyord. Den ene i yngledragt, den anden i overgangsdragt.

Mosehornugle i dagens sidste lys.

Ynglefugletællingen blev god, med flere spændende resultater og det var i det hele taget fedt at opleve en ny god engfuglelokalitet. 10 timers traven kunne mærkes i benene om aftenen da næsen igen blev rettet ind mod Thy, men gode antal af svømmeænder, ungevarslende viber, 4-5 stor kobbersnepper, havørne, traner, rød glente m.m. havde gjort dagen god og jeg glæder mig til gensynet i juni.

Stor kobbersneppe på Nyords eng.

I Vejlerne har sortternerne etableret sig to steder i Kogleakssøen, havørnene tager for sig af gæslingerne og ænder på fældningstræk er begyndt at dukke op. Samtidig ærgrer man sig over at se de mange oppløjninger der er blevet foretaget i randområderne i Vejlerne. Nogle steder er det gået ud over engarealer og andre steder igen har dybe dræningsgrøfter, pløjning og tilsåning gjort at orkideenge er forvandlet til græsplæner - tilsat de allestedsværende hoch-sitzer.
En række kedelige forandringer, som bl.a. har resulteret i at bestanden af dobbeltbekkasin blot er en skygge af sig selv i forhold til tidligere. Ærgerligt.

Sortternerne har etableret sig to steder i Kogleakssøen. Den nærmeste tid vil kaste lys over bestandsstørrelsen.

Havørn på Øster Landkanaldiget, en 3K, er i gang med at æde en gæsling.

Bekkasinens stemningsfulde "spil på elskovstrommen", som dens brummende lyd er blevet beskrevet som, kan nu kun opleves lokalt på enkelte pladser i Vejlerne.

Jeg har set en ulv!

Der var udsigt til en vindstille nat mellem torsdag og fredag, og jeg forberedte mig til at lave en "full monthy", hvilket vil sige at køre igennem hele natten for at få styr på Vejlernes nataktive fugle. Det startede meget godt med en syngende savisanger i Selbjergs rørskov nedenfor Krudt-Peters ruin. Stemningen var, i det hele taget, stærk bestående af mange lyde fra gøge, sivsangere og rørdrummer og en stærkt farvet himmel i vest. Et par dådyr dannede flot silhouet mod himlen.

Dådyr mod aftenhimlen, tre kvarter efter solnedgang.

Håbet om plettede rørvagtler blev gjort til skamme og med stop undervejs satte jeg kursen mod nogle områder som plejer at huse natravne, bl.a. i håbet om at kunne lyse nogle på vejene, hvor de tit sidder her i ankomstperioden.
I en skov, ikke langt herfra, bliver jeg opmærksom på nogle dådyr, som kalder nervøst gentagne gange med en gøende lyd. Det er buldermørkt i skoven og min stærke lommelygte afslører ikke noget. Deres lyde minder mig om oplevelser fra Nepal, hvor hjortenes stærke reationer på især tiger kan høres på stor afstand, og minder en om at man skal holde ekstra øje.
Denne stemning får jeg også, men tænker efter et stykke tid at det måske er mig, de reagerer på, og slår det hen. Ca. 100 meter længere fremme er der en sidevej i skoven, og jeg svinger bilens front, med det lange lys ind på vejen.
Der står den så!
I første omgang bemærker jeg de lysende øjne, men i kikkerten som hurtigt er for mine øjne, kan jeg se at det er et ulvelignende dyr! I næste sekund er det som om den kaster den forreste del af kroppen mod venstre og jeg bemærker kroppens gråmelerede farve, lange ben og lang hale!! Det er en ulv, og jeg får yderligere et chok i kroppen, da det går op for mig. Jeg kører lynhurtigt ned til stedet hvor den sprang ind i skoven, men skoven er tæt og jeg har ikke en chance med min stærke lommelygte.
Fantastisk.
Man sidder bagefter med en følelse af at føle sig både priviligeret og heldig. Det var en kort og overrumplende - men også meget stærk oplevelse.

Jeg har med vilje ikke offentliggjort stedet da jeg ved at mange jægere, bl.a. flere lokale, ikke ønsker ulven i den danske natur og på det seneste har der været meldinger om at nogle jægere har tænkt sig at skyde ulven, hvis den kommer forbi på deres vej. Det er trist, og holdningen bygger meget på uvidenhed. Desværre verserer også mange rygter om ulvens farlighed og på nettet kan man læse mange artikler (men især drabelige overskrifter), hvor journalisterne tydeligvis er mere interesserede i salgstal og hits på internettet i stedet for saglighed og nøgtern journalistik.
Jeg håber en dag at stemningen vender til noget mere positivt omkring ulven og dens rolle i naturen. Vi burde tage ved lære af erfaringerne fra bl.a. Italien, Tyskland og Polen, hvor ulvebestandene er meget større og hvor de i mange tilfælde lever tæt på mennesker.

Ulven er et stykke ægte natur, som er kommet helt af sig selv, og det skal vi prise!

Jeg fortsatte, lettere eksalteret, tilbage til Vejlerne og glædede mig over at de plettede rørvagtler var gået i gang. Jeg fandt bl.a. en i nordenden af Selbjerg Vejle og senere kørte jeg over til Vesløs Vejle, hvor jeg sluttede turen af med en piftende fugl meget tæt på vejen.

Jeg var ærligt talt meget lykkelig over nattens begivenheder og klokken 03 besluttede jeg mig for at fortsætte til Skagen, hvor jeg tænkte at jeg kunne "ride videre på bølgen". Det blev også en fin dag deroppe med gensyn med gamle venner og fede observationer af bl.a. 4 islommer, biæder, mellemkjove og 3 hvide storke.

Morgenstemning på Grenen.

Islomsilhouetter er ret fede med deres vinklede bagbug, kæmpefødder, lange vinger og tykke hals.

Islom, lige over observationsposten. Bemærk hvor lidt man lægger mærke til den hvide halsplet i denne vinkel.

Men halsplet karakteren bliver til gengæld tydelig i medlyset.

Biæder.

Tre hvide storke og en trane.

Godt at se så mange unge birdere...og Rolf.

Enggennemgang på Bygholmengen

Skridtstøvlerne blev trukket på igår, da årets første enggennemgang skulle gås på Bygholmengen. Jeg havde allieret mig med Jens Frimer til denne mastodont af en enggennemgang. Bygholmengen er rundt regnet 500 hektar, men det er ikke kun på grund af dimensionerne at der er tale om en mastodont - det er også fordi der er tale om en engfuglelokalitet i sværvægterklassen som huser nogle af landets vigtigste ynglebestande af engfugle.

Skestork udgør et underholdende indslag, da en del fugle dagligt bruger Bygholmengen som spisekammer. Mange af dem kigger os an, og kommer derfor meget tæt på.

Forholdene på engen er meget våde og med en ideel vandstand, hvor der med vejrudsigten den kommende tid, ikke bliver tale om fordampning i stor stil. Forholdene for engfuglene er derfor ideelle og påmindende om forholdene i 2014, på samme tid af året.
Det samme gør sig gældende for resultaterne af optællingen, som minder meget om sidste år. Ligesom i 2014 registrerede vi usædvanligt mange spillende engryler, hvor særligt to kerneområder skilte sig ud. Det ene bestod af vandfyldte pander med små græsbeklædte øer og det andet var et område med mange vandfyldte grøblerender. I alt registrerede vi hele 36 engryleterritorier.

36 ynglende engryler blev registreret, hvilket er næsthøjeste antal der er registreret på maj-gennemgangen. På anden enggennemgang i juni får vi et heldækkende billede af den samlede bestand.

Stor kobbersneppe gik lidt tilbage og er igen under 100 par. 96 par blev registreret (109 i 2014), men jeg har også hørt fra Tøndermarsken at der er færre i år. Bygholmengen udgør en af de vigtigste lokaliteter i Danmark for stor kobbersneppe.

Stor kobbersneppe har de seneste år svunget mellem ca. 90 og 110 par på Bygholmengen. Året i år må betegnes som et udmærket år med 96 registrerede. Bestanden er imidlertid blot halvdelen af hvad der var for 15 år siden. Arten er fra og med i år uddød i de Vestlige Vejler. Trist.

Ellers talte vi 30-31 par klyder, 43 par havterner (hvilket skal ses i forhold til blot 16 på sidste års første enggennemgang - det endelige tal fremkommer ved løbende at kortlægge bestanden og supplere med anden enggennemgangs resultater i juni), 17-18 par knarænder, 15 par skeænder, 4 par spidsænder og tre par atlingænder.
Blandt trækfuglene var der særligt gang i tinksmedene med 316 ex og brushønsene med 179 ex., mens mindre tal sås hos bl.a. strandhjejle, temmincksryle, hvidklire m.m.
I alt tre vandrefalke gæstede engen (1 adult og 2 2K). Særligt den adulte så spændende ud med smal og distinkt skægstribe og meget lyst bryst.

Lys, adult vandrefalk med smal skægstribe. Sandsynligvis en calidus.

Det blev også til en dværgfalk og en af de adulte havørne.
Enggennemgangene byder næsten altid på overraskelser og igår var ingen undtagelse idet vi først havde en østtrækkende adult hun hedehøg og senere blev thorshanen (som blev fundet i Kogleaks i sidste uge) genfundet i en pande tæt på Krapdiget. Den satte et flot punktum på en 12 timers travetur på Bygholmengen...

Thorshanen (hønen) poserede fint for de to glade observatører.

Immer adamsii

Herunder lidt billeder af storlommerne fra dette års Adamsii-Tour i Kattegat. Jeg har skrevet hele historien på Club300.dk og artiklen kan ses her.
Særligt islommen var i særklasse ved at være meget tillidsfuld og fordi den kaldte ivrigt efter at den havde basket afsted i havoverfladen. Plaskenes vanddråber blandede sig ret raffineret med oversidens perletegninger og fuglen gav fine muligheder for gode billeder. Anderledes forbeholdne var de hvidnæbbede lommer, men med list og snilde fik vi set dem godt.
Tak til alle deltagere for en hyggelig tur.
Adamsii-Tour bliver igen gennemført i 2016, interesserede kan allerede nu henvende sig til mig på haanings@gmail.com

Islom i næsten fuld sommerdragt, bemærk den lyse næbspids.

Glade deltagere gør klar til hvidnæbbet lom ovenpå den suveræne islom. Fra venstre Helge Røjle (siddende), Susanne Røjle Bruun, Jens Frimer, Albert Schmidt, Henrik Møller Thomsen, Jens Kristian Kjærgaard og Bjarne Petersen.

Hvidnæbbet Lom er den heftigste og mest eksklusive.

Adamsii nr. 2.

Albatross!

Jeg var til stede i Skagen sidste år på dagen, hvor den sortbrynede albatros blev set første gang. Vi var en gruppe birdere som havde besluttet os for at spise sammen på en restaurant i byen. Jeg ved ikke hvad der var mest overraskende; meldingen om albatrossen fra Jimmy Skat Hansen eller at Rolf Christensen flåede 1000 kroner op af lommen og betalte for os allesammen...

Det skulle selvfølgelig gå stærkt og takket være Rolfs beslutning var vi meget hurtigt ude på Grenen og spejde efter albatrossen. Det blev imidlertid ved håbet da den var over alle bjerge og endda blev meldt fra den svenske vestkyst senere på aftenen.

At den så kom igen dagen efter og fløj over land over Ellekrattet, var nok alligevel den største overraskelse, men der var jeg på arbejde i Sæby... Og da den kom igen om sommeren og endda blev fundet siddende på molen i Hirtshals, sad jeg på en cafe på Öland og nød sommervejret og sommerferien med familien.

Siden da har den ofte været på vores læber. Mange er de timer, hvor man har været på havobs og set efter havfugle og haft den som det ultimative, men også surrealistiske håb, midt i glæden over skråper, sabinemåger og stormsvaler. Håbet blev kun større af at den igen i år dukkede op på Helgoland, hvor den også sidste år tog ophold og alle håbede på en reprise fra sidste år, hvor den, som fortalt, gæstede Danmark i flere omgange.

I torsdags bippede det ultimative, surrealistiske håb så ud på telefonen! Lars Paaby havde fundet den sortbrynede albatros, rastende på molen i Hirtshals.
Jeg var på totaltælling i Vejlerne og stod ved Dykkerslusen. Der var ikke mange betænkeligheder - jeg skulle afsted og det var med det samme. Martin Lund havde også hørt om det og ham samlede jeg op ved Vestsøen og godt og vel halvanden time senere kunne vi i selskab med mange andre stå og nyde vores første albatros i Danmark.

Storartet!

Sortbrynet albatros, Hirtshals.

Efter godt og vel halvanden times tid lettede den klokken ca. 12:20 og efter en lille pause på vandet fløj den nord og forsvandt.

Et storartet syn over havet.

Kyed ankommer og krydser hans art nummer 420 i DK.

Jørgen Kabel i teleskop- og kameraskoven...

Dagens mand, Lars Paaby.

Samtidig var albatrossen kulminationen på nogle heftige dage. Da jeg senere samme aften kunne se tilbage på totaltællingen i Vejlerne  (som jeg genoptog efter besøget i Hirtshals) var det med et tilfreds smil på læben over fund af et par hvidøjede ænder i Kogleakssøen onsdag morgen og da jeg senere samme aften tjekkede op på dem fandt jeg en thorshøne i sommerdragt samme sted. Det var et fantastisk syn da den lå omgivet af sorthalsede lappedykkere og havde fiskende sortterner omkring ørene...

De hvidøjede ænder fra Kogleakssøen.

En blishøne jager hannen væk, bemærk det meget brede og hvide vingebånd.

Deudover gav totalen de to rødhalsede gæs som også blev set på totaltællingen i april og af gode tal blev det bl.a. til 14.765 bramgæs, 89 traner, 244 tinksmede, 136 lysbugede knortegæs, 4 havørne og 3 vandrefalke.

En del af Vejlernes mange traner.

Vi er spændte på om klyderne snart etablerer sig for alvor. Totaltællingen viste at der endnu er potentiale for 48 par på Bygholmengen, men kun får har etableret sig.

Dværgmåge. Det bliver spændende at følge om de etablerer sig. Op til 6 adulte fugle er set i Kogleakssøen, som er Danmarks eneste yngleplads for arten.

Umiskendelige skestorkesilhouetter i skumringen, ca. tre kvarter efter solnedgang.

Vejlerne fortsætter altså sin bonanza af gode fugle og store mængder. Det er en fornøjelse at være en del af!

På totalen stødte jeg også på denne meget mørkhovede thunbergi. Bemærk den svage gråblå tone i nakke og den bageste del af issen.

Samme kommentar...