Sider
▼
tirsdag den 31. maj 2011
Sandternen yngler igen på Agger Tange!
Carsten Krog pedersen og jeg opsøgte idag Agger Tange. For nylig så Jens Frimer Andersen minimum 1 Sandterne dernede og formålet var idag at prøve at lokalisere et evt. par.
Ynglepladsen fra sidste år, kan overskues tidligt om morgenen, men det kræver et zoomokular. Ynglepladsen er en sand perle, med bl.a. 109 rugende Havterner, 155 rugende Klyder (optalt tidligere i maj), 231 par Hættemåger, 1 par Sandterne og så er 140 Splitterner ved at etablere sig.
Vejret var ret diset, så da jeg finder 2 fugle, hvor den ene ruger og den anden går rundt og hakker i jorden (ærligt - sådan så det ud) vækkes mistanken. De befinder sig lidt væk fra forsamlingen af Splitterner og vi er ret sikre på at det vitterligt er Sandterner. Da jeg lige skal rykke teleskopet lidt forsvinder den aktive fugl i mellemtiden. Det var meget frustrerende og jeg leder febrilsk indtil Carsten meget befriende råber: Sandterne!
Og dér langs vejen flyver den nu rundt og fouragerer og vi ser den drømmegodt, bl.a. er den nede at stå på vejen på et tidspunkt.
Senere ser vi den vende tilbage til ynglepladsen og på et tidspunkt rejser den rugende fugl sig, drejer rundt om sig selv, nusser lidt med reden og lægger sig igen med vuggende bevægelser. Den trykker sig tydeligvis godt ned over nogle æg.
Fantastisk!
At Sandterne er vendt tilbage som ynglefugl i Nordjylland er en meget stor overraskelse. At det sker på Agger Tange er sikkert ikke helt tilfældigt, da man hér har arbejdet meget målrettet med en engfuglepleje, der har resulteret i en optimal græsning og god vandstand på engene år efter år. Der er tale om et meget flot arbejde som burde virke som forbillede for mange af de øvrige vigtige engfugleområder, bl.a. i Vejlerne.
De ynglende Sandterner blev idag meldt ud på Dofcall, men først efter at have snakket med Naturstyrelsen.
søndag den 29. maj 2011
Hvidvinget Måge i Vejlerne!
Det kan åbenbart godt betale sig at tjekke måger endnu... Idag var jeg så heldig at finde en Hvidvinget Måge på en tilfældig mark langs Østerild Fjord. Først blev jeg lidt bange og tænkte at det nok var en hvid Sølvmåge, men i scopet så proportionerne udmærkede ud, ligesom næbbet - og da den viste undergumpen afslørede den en typisk tætstribet en af slagsen.
Dermed var Vejlernes 3. fund en realitet og tillige en ny vejlerart for u.t.
Bemærk tætstribet undergump. |
lørdag den 28. maj 2011
Sandterner
Jeg var så heldig at observere et par Sandterner på Bygholmengen igår. Egentlig var jeg taget ud i håb om at se parret af Hvidbrystet Præstekrave igen, men forholdene var næsten umulige at arbejde med, især på grund af en kraftig vind fra vest. Det er da jeg holder på p-pladsen ved midtsøen at jeg opdager et par større terner tæt på dæmningen som er på vej østpå. Det kraftige indtryk er ret slående. De flyver tæt sammen og flere gange vender de op mod vinden, hvor den ensartede grå overside som går ned på overgumpen ses, ligesom det kraftige hoved og korte kraftige helt sorte næb. Jeg springer ud af bilen og får scope på dem og får bekræftet, hvad jeg har set i håndkikkert, samt en smal sort bagkant på hånden.
De fortsætter hurtigt mod øst, og jeg beslutter mig for at opsøge dem, ved at køre hurtigt mod østsøen. Da jeg når frem kan jeg ikke finde dem, desværre.
Det er tredie observation i området i maj måned. Første obs var på Bulbjerg den 8. maj (Tonny Ravn Kristensen), hvor 2 fugle raster kortvarigt inden de trækker øst. Anden obs skete fra Kraptårnet den 14. maj hvor 2 fugle trækker målrettet langs med Krapdiget (Tim Andersen og Stig "Orientsejler" Kjærgaard Rasmussen) og så nu denne obs.
Det er sandsynligt at der er tale om samme fugle og adfærden kan tolkes som et par der er på udkig efter en egnet yngleplads i området.
I 1960erne og -70erne var ynglefugle fra Limfjordsøerne i Nibe Bredning kendt for fourageringstræk til både Bulbjerg og Vejlerne (iflg. Rune Sø Neergaard), men da der stadig er tale om to fugle der flyver sammen kan der ikke være tale om et etableret par.
Der kan kun lyde en opfordring til at man holder godt øje med Sandterner i området omkring Limfjorden i det næste stykke tid.

fredag den 27. maj 2011
Ynglenyt fra Vejlerne
Det er i høj grad yngletid, og de seneste nyheder er bl.a., at en adult Dværgmåge lettede kortvarigt fra Hættemågekolonien i Kogleaks for hurtigt at dumpe ned igen, samme sted. Det tyder på, at der er et ynglepar derude. Tallene af Sortterner antyder 26 ynglepar, alle i Kogleakssøen.
Desværre har mange af vores ynglende Skestorke opgivet, eller også er de blevet præderet. Et tjek idag afslørede blot een sikker, rugende fugl. For ca. 14 dage siden var der otte.
De meget tørre forhold på engene betyder desværre at bestandene af Klyde og Havterne er helt i bund med meget få par af hver art. Flere og flere opgiver og senest har alle Fjordterner i Vestsøen på Bygholmengen opgivet.
Nu venter vi bare på at komme igang med næste runde enggennemgange, så vi kan få klarhed over de resterende engfugle, dvs. Rødben, Brushane og Engryle. Brushanes status ser skidt ud, med blot 3 kæmpende hanner på Bygholmengen...

tirsdag den 17. maj 2011
Hvidskægget Sanger
Finregn i Vejlerne, chek af Skestorke, lidt Hjejler etc.
Men den Hvidskæggede Sanger som havde holdt til et par dage ved Bækbygård Strand trak meget i mig...
Dels er det en art jeg ikke har set voldsomt mange af og dels har jeg ikke set den i Danmark siden 1993. Fristelsen vandt og jeg satte kursen mod Bækbygård Strand.
Det fortrød jeg ikke. Fuglen var pp i det lille krat på parkeringspladsen og den næste times tid lavede den flot opvisning på nært hold, meget syngende og efterhånden også kaldende. Særligt sidsnævnte var jeg meget interesseret i da der har været ytringer fremme om racen moltoni. Imidlertid kaldte denne fugl med ret lavmælte "tek" kald, enkeltvis. Dette sammenholdt med det smalle skæg gør at der må være tale om en cantillans - og en 2K pga. 2 forskellige aldre fjer i vingen.
Sangen var også ret lavmælt, torniriskagtig og med indslag af syngende landsvale. Fed obs. der var køreturen værd!

To generationer af fjer gør fuglen til en 2K. |
mandag den 16. maj 2011
Raps!
I øjeblikket spreder de blomstrende rapsmarker lys og glæde i det, ellers meget, monotone landbrugsland. De bryder landskaberne på smuk vis og bidrager med fine og klare gule farver midt i alt det spirende grønne.
Hvad der har været bemærkelsesværdigt, er at de Gule Vipstjerter udnytter disse rapsmarker og de seneste ca. 15 år har de været helt væk fra engene i Vejlerne. Tidligere var der en stor bestand på Vejlernes enge, men i ca. 12 år har de været helt væk! De seneste tre år er de begyndt at vende tilbage til engene, men der er stadig en pæn bestand i landbrugslandet, tilsyneladende hvor der er rapsmarker.
Det er jo glædeligt at arter finder ud af at udnytte særlige biotoper i landbrugslandet. Nu mangler der bare effektive måder at dyrke Viber, Sanglærker, Agerhøns og Harer på...
torsdag den 12. maj 2011
Dér er Klyderne!
Igen i år ser det meget ringe ud for Klyderne i Vejlerne. Der er stort set ingen rugende på Bygholmengen og 11 rugende på en lille ø i Østerild Fjord gør ingen væsentlig ændring. Formentlig er der tale om ca. 30 par i Vejlerne i år og det er da en fordobling i forhold til sidste år...Hmmm.
Anderledes godt ser det ud på Agger tange, hvor vandstand og engpleje er i top. Øen hvor Sandternerne ynglede sidste år ser igen perfekt lavtgræsset ud og fuglene har kvitteret med bl.a. 155 rugende Klyder! Dertil er der en del rugende fugle spredt på engen som grænser op til den nordlige lagune. I alt talte jeg 235 rugende Klyder på Agger.
Af øvrige engfugle skal bl.a. nævnes 94 par Viber (71 par i 2010) og en markant nedgang af Store Kobbersnepper til 27 par (47 par i 2010), særligt manglede der mange par på Tangens nordlige del.
Trækfugle var der småt med, men 2 immature Skestorke, 1 3K Dværgmåge og en 2K Sortstrubet Lom der fløj ind i Limfjorden, over land, ved færgelejet var gode fugle.
I Krik Vig bl.a. 780 Små Kobbersnepper og 670 Islandske Ryler.

mandag den 9. maj 2011
Vild dag!
Martin Lund og Jens Frimer tager et hvil midt på Bygholm. |
Det var blevet tid til årets første enggennemgang på Bygholmengen. Det er en tælling man altid ser frem til da det er et stort privilegium at færdes derude midt i det hele og være med til at registrere de store og ganske unikke mængder af ynglefugle.
Dertil kommer at man kommer ud i de alleryderste pander, hvor der somme tider raster store mængder af vadefugle. Sådan en dag var det i dag!
Således talte vi ikke mindre end 541 Tinksmede, hvilket muligvis er ny rekord for området. Desuden 246 Brushøns, 23 Sortklirer, 30 Hvidklirer, 19 Temmincksryler m.m. Ynglefuglemæssigt var vi ret spændte da der har været ytringer fremme om at der var meget få Store Kobbersnepper. I de Vestlige Vejler er der også blot 5 ynglepar mod 12 i 2010, men heldigvis var der tale om fremgang på Bygholmengen i år. I alt kortlagde vi 111 ynglepar (94 par i 2010) og vi er dermed tilbage på 2009 niveau (112).
Viberne holdt sig rimeligt stabilt på 280 par (297 i 2010), mens Klyde endu engang har et bundår og det var påfaldende så få ynglefugle vi så af dem derude.
Da tællingen var færdig og vi sad og kogte på Øster Landkanaldiget opdagede Frimer pludselig 6 Hvide Storke i en flok. Det var et meget vildt syn og det viste sig at de efter et stykke tid gik til rast på Bygholmengens sydvestligste hjørne.
6 Hvide Storke på Bygholmengen. |
Den virker bred og mørk men derudover kan vi kun se kuplede vinger, hvilket var meget frustrerende. Den ligger i lang tid og roder rundt i luften, men vi kan ikke se nogle afgørende karakterer selvom vi har en god følelse af at det godt kunne være en Stor Skrigeørn!
Efterhånden glider den længere væk i flimmeret mod øst og vi er efterhånden indstillet på at opgive den. Heldigvis finder Martin den igen og vi beslutter os for at prøve at finde den. Vi skyndte os hurtigt til Vr. Torup i håb om at den lå og skruede over Klim Bjerge, men det var forgæves. Bagefter opsøgte vi Klim, hvilket også virkede håbløst, lige indtil Frimer spotter den et sted i retning af Alvejen. Afsted igen og lige vest for Alvejen har vi den helt utroligt godt, ligge og ride på den kraftige vind, akkurat over vores hoveder.
Det er tilsyneladende en 3K fugl og vi får den dokumenteret i hoved og r..
Efterhånden finder den ud af at trække mod øst og heldigvis når Bulbjergholdet (CKP, Maura, Bjarne P, Søren Kragh) at se den stryge derudad, et langt stykke tid, inden den forsvinder i sydøstlig retning.
Dagens Store Skrigeørn var den helt store overraskelse. Ny art for Vejlerne! Bemærk skaden på brystsiden. Den sås fra siden som en sær udbulning. |
Hvepsevåge 3, Spurvehøg 11, Tårnfalk 30, Fjeldvåge 5, Dværgfalk 2, Rørhøg 9, Havørn 1 2K, Fiskeørn 1, Aftenfalk 1 ad. hun + 1 2K hun, Lærkefalk 2, Sort Glente 1 og Trane 2.
Aftenfalk, adult hun, Bulbjerg. |
søndag den 8. maj 2011
Vesløsstorke
Det var ganske vist for en kort bemærkning, men alligevel nok til at snakken gik ivrigt i Brugsen...
En stork havde spankuleret rundt i det klemte vandhul på Frimervej, men da jeg dukkede op var den væk... Et hurtigt chek af luftrummet afslørede imidlertid hele to storke i luften og de havde retning mod Vesløs.
Ligesom så mange andre storke som er set på det sidste i Danmark havde de dog travlt og skulle videre. De forsvandt efterhånden mod nordøst i retning af Selbjerg Vejle...

torsdag den 5. maj 2011
Riderne på Bulbjerg
Jeg var forleden ved Bulbjerg for at lave en optælling af Ridereder. Jeg har været meget uenig med data som kan læses i Naturstyrelsens folder "Bulbjerg og klitplantagerne", hvor man bl.a. kan læse at der yngler op mod 500 par Rider på Bulbjerg. Det svarer ikke overens med mine indtryk, heller ikke for de seneste år. Desværre er der ingen lokale som systematisk har talt kolonien op, så vidt jeg ved, og bl.a. derfor valgte jeg at lave en optælling.
Det blev til ialt 258 par.
Derudover sås bl.a. en Mallemuk som fløj langt til havs lige da jeg ankom.
Der skal lyde en opfordring til at holde øje med Tejster. Vi har flere gange, i forbindelse med trækobs, bemærket Tejst liggende nedenfor klinten. Allerede sidste år blev det tillige bemærket.
Måske kommende ynglefugle?

tirsdag den 3. maj 2011
Hvidøjet And igen
Igen idag var de Hvidøjede Ænder at finde udfor pumpehuset i Kogleakssøen. De tog sig en kort flyvetur, hvorved jeg endelig fik set vingebåndene fint. Det virker til at vingebåndet på hunnen bliver mere diffust i de yderste håndsvingfjer i forhold til hannens som er hvidt hele vejen ud. Det er imidlertid svært at se på dette billede.
Bemærk den typiske silhouet. |
mandag den 2. maj 2011
Sgu to hvidøjede ænder!
Der er forskel på dage...
Igår tilbragte jeg en dag, i selskab med Peter Maura, i Skagen. Det blev en ret lang dag i kold nordøstenvind og ringe rovfugletræk og så ringede Jørgen Peter Kjeldsen midt i morgenobsen og fortalte at han lige havde fundet en Hvidøjet And i Kogleakssøen i Vejlerne.
Buggar!
Ud på eftermiddagen opgav vi Skagen og da jeg ved 17.30-tiden stod i Kogleaksskjulet tikkede der en meddelse ind om at der nu rastede en Lille Skrigeørn ved Skodcenteret i Skagen!
Den Hvidøjede And kunne jeg ikke finde, så der var ikke andet for end at konstatere at det havde været en skoddag...
Til formiddag stod jeg så påny klar i Kogleaksskjulet. Christina Pedersen havde stået der et stykke tid og Kyed dukkede også op. Vi kunne imidlertid ikke finde den og efter et stykke tid besluttede jeg mig for at køre ind til pumpehuset og tjekke vigen foran pumpehuset, som ikke er synlig fra skjulet.
Det første jeg ser er den Hvidøjede And. En smuk han, som ligger godt. Imidlertid bliver jeg klar over at den ligger sammen med en anden fugl og da kikkertfeltet rammer denne går det op for mig at det er en hun Hvidøjet And!!!
Det er vistnok første gang at der er set et par ligge sammen i Danmark og jeg bliver ret euforisk. Jeg kontakter Kyed og heldigvis er ænderne nu svømmet så langt ud at de også kan ses fra skjulet.
Stemningen er nu i top og jeg får taget en række dokumentationsfotos.
Igår ærgrede jeg mig lidt over at jeg missede et ædelkryds, men blev så istedet vanvittigt glad over at score ædelkrydset idag.
Derudover bød dagen på bl.a. 2 Havørne, 78 Dværgmåger og 16 Sortterner i Selbjerg Vejle, Pomeransfugl (en særdeles bleg han) sammen med Hjejler på Revlbuske, 400 Brushøns og 2 Temmincksryler i Lønnerup Fjord. Der er i sandhed forskel på dage...

De to Hvidøjede Ænder, hannen til venstre:
Hunnen. |