Sider

onsdag den 23. november 2011

Det vælter med tornskader!

I øjeblikket kører invasionen af spurveugler massivt på Sjælland, med nye fugle som bliver fundet, næsten dagligt. Her i Jylland er det ikke blevet til så mange men det bliver et glimrende vinterprojekt. Bevægelserne skyldes gnaveråret i Nordskandinavien og en anden art som p.t. er talrig, og som også er et resultat af gnaveråret, er den store tornskade. I Vejlerne har jeg set min. 5 forskellige individer, i Østerild Plantage min. 3, 1 ved Bulbjerg, 1 Vangså, 1 ved Hanstholm m.m. Alt i alt væsentligt flere end jeg normalt ser i området.
Det giver kanonoplevelser med denne smukke art, som samtidig også er interessant at chekke for evt. sjældne racer eller arter!

2 kommentarer:

  1. Som altid dejlige stemningsbilleder, og imponerende med de mange tornskader

    Byttet må være en vandspidsmus med den kraftige, korthårede sorte hale, sorte pelsfarve på oversiden og hvide farve på undersiden, det er jo også et ok fund

    SvarSlet
  2. Hej Kent.
    Tak for kommentaren. Jeg har ikke styr på spidsmus´ kendetegn (eller for den sags skyld andre mus), men det er fedt at andre har og deler ud af deres viden.

    SvarSlet