Sider

tirsdag den 22. november 2011

Spurveugleshow

Jeg var i denne weekend på Sjælland og havde bl.a. stor fornøjelse af at opleve de to spurveugler i Ullerup Skov nær Hundested.
Klokken 7.04, lørdag morgen, startede den første med at kalde, vedholdende og efter et stykke tid opdagede Michael Trasborg fuglen siddende i toppen af et træ. Morgenlyset var endnu så begrænset, men man oplevede en lille fin rastløs silhouet som konstant virrede stresset med hovedet og når den kaldte sås den fine åben-næbbede silhouet mod den lysere himmel.
Pludselig begyndte fugl nummer to at kalde samtidig med at vi kiggede på den første og så kan det nok være at fugl nummer et kom afsted for at markere at den anden ikke skulle komme for tæt på. På et tidspunkt så vi begge fugle og det virkede som om deres territorialgrænse nogenlunde fulgte alfaltvejen gennem skoven.
Særligt en af fuglene var meget underholdende og vi så den bl.a. drikke vand fra grenkløfter, flyve flere strækninger og slutteligt havde vi den i lang tid, siddende i øjenhøjde.
Kanonoplevelse!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar