Kaspisk look alike

Well, jeg må jo være ærlig og fortælle at jeg bestemte denne fugl til Kaspisk Måge i fredags på Hanstholm Havn. Ikke til at starte med, da den blot stod og så spændende ud, med sit mørke øje og lange hånd hvor 6 sorte håndsvingfjer var synlige bag tertialerne, hvilket er usædvanligt for sølvmåge.

Den Kaspiske type. Bemærk mørkt øje og lang sort hånd, med seks synlige håndsvingfjer.

Umiddelbart en fornuftig håndsvingfjerstegning, idet den viser sort bånd på P5 og hvad man kunne tolke som lange lyse tunger i håndsvingfjerene. Dog er de lyse tunger tilsyneladende ikke lange nok i de yderste håndsvingfjer. Den hvide tegning på P10 er brudt, hvilket ikke er helt typisk for Kaspisk Måge. Bemærk i øvrigt at vingetegningen i høj grad matcher samme hos vores "amerikanske kandidat".

Jeg har det dog altid sådan med Kaspiske Måger at jeg vil se den nøjagtige håndsvingfjerstegning på en udbredt vinge, hvis jeg ikke føler mig 100 % sikker og da den lettede var tilkaldte John Kyed og jeg klar med kameraerne. Billederne viste et sort bånd på P5 og lange lyse tunger i håndsvingfjerene. Dermed følte jeg mig sikker nok på bestemmelsen til Kaspisk Måge. John opdagede desuden at den var ringmærket. Wow fedt - en ringmærket Kaspisk i Hanstholm! Nu kunne vi endda finde ud af, hvor den stammede fra. Dyrt.

Fint sort ring...på nogle ikke særligt høje ben, hvilket også forstyrrede mig i felten.



Et opkald til Mikkel Lausten på Zoologisk Museum var hurtig service idet han straks tastede data ind i databasen og fortalte at der ville ligge en email til mig med funddata når jeg kom hjem.
Ret spændt åbnede jeg min indbakke ved hjemkomsten og jeg må indrømme at jeg blev ret overrasket. Data var som følger:

CR-Code Black ring with white code: J0468 LBNW(J0468);RBM
Ringing Centre Stavanger Museum (Norway) Ring number FA30818
Species Herring Gull  Larus argentatus
Sex Unknown Sexing Method Unknown or plumage Age Pullus Date 01.07 2009 (--:--) Accurate to the day
Place Herreholmen, Lyngdal, Vest-Agder, Norway - 58°02'02"N 006°57'51"E Condition Alive and probably healthy and released by a ringer
Circumstances Intentionally by man - other means (includes trapped, poisoned, ring number read in field etc.). All captures (=ringing data) and recaptures (caught and released).
Hunted, trapped, poisoned intentionally by man (NB: not shot).
Ringer(s) Lorentzen, Nils Helge -

Fuglen var altså ringmærket som pullus i Norge og dermed formentlig en argentatus og er helt sikkert en 5K (4. vinter), hvilket forklarer det sorte bånd på næbbet og måske også den lidt usædvanlige vingetegning for en argentatus, således med brudt hvid tegning på P10 og lange sorte "bajonet-tegninger" i hånden.
Hvad der er yderligere interessant er at vingetegningen i høj grad matcher vingetegningen på den "amerikanske kandidat" som vi har gået og rodet med gennem hele vinteren, hvilket er tankevækkende. Jeg har fotograferet mange håndsvingfjerstegninger gennem vinteren og har endnu ikke fundet et perfekt match, før nu...men her er der dog ikke tale om en fuldt ud dragtudviklet fugl.

Bemærk at næbbets gonys virker for markant til en typisk Kaspisk samt at øjenringen er gul, hvilket aldrig ses hos Kaspisk. Havde øjet været lyst, havde man nok ikke studset over fuglen i samme grad.

Jeg sendte billederne, hvor man ikke kunne se at den var ringmærket, til "gull-heads´ne" Peter Maurus, Rune Sø og Kent Olsen for at høre, hvad deres umiddelbare tanke var. De svarede alle at den godt kunne ligne en Kaspisk men at der var noget galt - og at det måtte være en Sølvmåge. Kent påpegede også at den muligvis mangler en tertial, hvilket kunne forklare den meget lange hånd og fremhævede en række detaljer som jeg har skrevet under billedteksterne.
Endnu en gang en lærerig fugl, som blot understreger at alle detaljer skal være på plads ved problematiske fugle som denne.

Den Amerikanske kandidat er endnu på plads og er stadig slående på grund af sit grove udseende og den lange og mere sorte hånd. Se billederne herunder.
Peter de Knijff fra Holland, som skal foretage DNA-analysen, har netop meldt tilbage, at de er ved at gøre klar...

Den "amerikanske kandidat" til venstre, med grove hovedproportioner, kraftigt næb og "lang" sort hånd med små hvide pletter. Bemærk den mørke tegning omkring øjet.

Vingetegningerne, både over- og under.

 

 

Julefrokost-tur på Vestkysten

Var i den forløbne weekend på tur langs vestkysten med Martin Sixpence, Søren Pochahontas (den store sporfinder) og Peter Maurus. Vi startede i Hanstholm, hvor vi fik styr på den 'amerikanske kandidat' og den sædvanlige topskarv.
Videre ned gennem Thy fik vi set traner ved både Ove- og Ørum sø, men et af highlightene var to oddere som rendte rundt på isen i Roddenbjerg Sø.

To oddere på isen i Roddenbjerg Sø.

Sixpence og Pochahontas studerer odderne.
 

I Thyborøn Havn brugte vi en del tid på en han og en hun gråsæl, men får også set den adulte hvidvingede måge, som nok er fuglen der er set gennem de seneste mange år.

Han og hun gråsæl.
 

Ellers stod den mest på gæs langs kysten uden nogle overraskelser imellem og efterhånden stødte vi på Ole Amstrup og Morten Jenrich og sammen kørte vi til Tipperne, hvor vi skulle afholde vores traditionelle julefrokost som blev aflyst i december på grund af rejser, børnefødsler og andre dårlige undskyldninger.

Hvad laver manden?

Bjergpiber ved Tipperlågen.
 

Ved Tipperlågen ser vi en bjergpiber rigtig godt, men på grund af det blæsende og ubehageligt kolde vejr birdede vi ikke mere den dag, men fik i stedet varmet hytten op, lavet mad, åbnet whisky og lod julehyggen sænke sig.
I løbet af aftenen drog vi afsted på rejse via vores billeder og kom både omkring Sydkorea, Ghana, Galapagos, Svalbard og Grønland og i en skål i sjældent skotsk whisky, blev vi enige om at vi følte os ret heldige.

Ole underholder med historien om pornobladet der eksploderede i brændeovnen...

Foråret er bremset op

I Vejlerne er vandfladerne igen tilfrosset og blæsten går gennem marv og ben. I sidste uge var foråret igangmed paukende drummer, hugorme, trompeterende traner, syngende rørspurve etc.
Nu er det stoppet og i stedet har vinterstemningen påny indfundet sig.
En tur rundt i Vejlerne giver mest ved et besøg ved Lønnerup Fjord, hvor vågerne indeholder både svømme- og dykænder og på markerne rundtomkring raster store flokke af gæs. Det gælder i hele området omkring Limfjorden og i øjeblikket følger vi med i gæssenes fordeling, aflæser halsringe og kigger på deres kondition.
Indslaget af mange blisgæs er slående og i hele Thy havde jeg igår 617 af slagsen og i Vejlerne har der i løbet af de seneste 7 dage rastet i størrelsesorden 500 blisgæs.
Ellers raster der lidt viber rundt omkring i småflokke, men ikke meget andet.
Oven i købet er engene allerede meget tørre og i bl.a. Østerild Fjord er der nu deciderede vadeflader. Det er en situation som er velkommen i sensommeren, men ikke nu, hvor det vækker bekymring for de ynglende engfugle.
Nu må vi se, når foråret kommer, hvis det kommer...

Indslaget af blisgæs er slående i gåseflokkene i øjeblikket.

Trompeterende trane. 

Gråmåge - en joker?

I forbindelse med SU-mødet den kommende weekend har John Kyed, Peter H. Kristensen og undertegnede arbejdet på at danne et overblik over sidste vinters forekomst af Baffinmåger i Hanstholm Havn (og Thyborøn). Det har været sjovt at lægge puslespil og få dannet et overblik over forekomsten.
Imidlertid er der dukket en ny spiller op på banen, nemlig gråmåge. Gråmåge og hvidvinget måge regnes traditionelt for at have samme dragtudvikling. Imidlertid har de færreste kigget på dragtvariation i de forskellige aldersgrupper hos gråmåge, da fugle med mørke tegninger i hånden oftest formodes at være hybrider. Se f.eks. kommentarerne til denne fugl .
Forleden da jeg sad og redigerede billeder fra Arktis (fotograferet i pakisen mellem Svalbard og Grønland) faldt jeg over disse fugle:

Gråmåge 2K efterår (september). Bemærk mørke store dækfjer og mørke tegninger i de yderste håndsvingfjer.

Samme fugl, og kommentar, som ovenfor.

Meget mørk 2K gråmåge, september. Bemærk formen på det mørke i de yderste håndsvingfjer.

3K gråmåge, september. Bemærk kontrasterende mørke tegninger i de yderste håndsvingfjer.

 

Hvis det er rigtigt at grå- og hvidvinget måge følger hinanden dragtmæssigt, ser det pludseligt ikke så godt ud for flere at de svagt tegnede claimede baffinmåger, sidste vinter!

Samtidig kræver det dog yderligere undersøgelse af gråmågers variation da det godt kan være at gråmåger udviser disse karakterer og ikke hvidvingede måger. Dermed kunne man frygte at man, billedligt talt, sammenligner æbler med pærer når man sammenligner dragtudviklingen mellem grå- og hvidvingede måger. Der er jo trods alt tale om to forskellige arter og da Peter og Jeg undersøgte skindsamlingen på Zoologisk Museum I københavn fandt vi ingen hvidvingede måger med sådanne karakterer.

Det er en fact at gråmåger kan være meget mørke i dragten, mørkere end hvad man oplever hos hvidvinget måge. Alene her er der en forskel.

Foreløbig vil vi ikke sende en del af de claimede baffinmåger til SU (primært 3K-fugle) før flere ting er blevet undersøgt bedre. Først og fremmest skal forskelle mellem grå- og hvidvingede mågers dragtudvikling kortlægges bedre og der er en spændende udfordring, det bliver i al fald svært at bestemme visse baffinmåger, hvis hvidvingede måger kan udvise dragter som ser ud som gråmågerne herover.



At lave en Strack...

I forbindelse med gåsearbejde for DCE lagde jeg vejen forbi Halkær Sø som er blevet en rigtig fin lokalitet med gode oversigtsforhold. I søen lå der mange troldænder (1570 ex.) og det var fornøjeligt at bladre dem alle igennem i håbet om at lave en sjældenhed. Et par bjergænder satte tankerne igang, men det er en svømmeand som først og fremmest får mig til at standse op. Umiddelbart en pibeand, men den har en gevaldig grøn vifte bag øjet, ingen blis i panden (men en varm orangegul farvetoning på den forreste del af issen) og indtrykket skifter mellem pibeand og krikand. Den ligger noget af tiden med en hun pibeand, men den virker ikke helt så stor, frem for alt er hovedformen ikke helt så rund og den virker mere småhovedet. Yderligere studier afslører at der er lysere streger omkring forkanten af den grønne øjenskygge og langs flanken ses også en sort streg. Karakterer der passer på krikand, mens næb, størrelse og hvid gumpplet taler for pibeand.
Der er med andre ord tale om en hybrid krikand x pibeand. En type der må være sjælden og en type jeg ikke har set før.

Krikand x pibeand, han. Bemærk grøn øjenskygge, lys gulligt omkring forkanten af denne, antydning af sort streg langs flanken, hvid undergump.

Bemærk det klare indtryk af krikand man får af hovedet. Bemærk dog også at en varmt gullig blis er antydet, mest ovenpå hovedet.

Bemærk at størrelsen er lidt mindre end pibeand hunnen til højre.
 

Mellem de mange troldænder finder jeg også en klar taffeland x troldand, han. Flanken var kun lidt lysere grå i forhold til ryggen, hovedet nærmest lyst rødlilla i de rigtige belysninger og øjet varmt ravgulligt, klart varmere end hos troldænderne.

Jeg har altså gjort ligesom (Rasmus) Strack altid gør: Fundet hybrider og taget elendige billeder, men det var nu også meget sjovt at prøve...