Det var tid til *mega* åbenbart. Både "Thomas dobbelt-V" og "Thomas enkelt-V" var løs i mandags på Møn og uafhængigt af hinanden opdager de en afvigende lille trane som flyver rundt med en almindelig trane. På billederne kan det ret tydeligt ses at det er en prærietrane, en ny art for landet, som dog har været ventet til en vis grad, da en fugl som blev opdaget på en overvintringsplads i Spanien, siden er set i Holland og Finland. Særligt på billederne fra Finland, kan det tydeligt ses at det drejer sig om samme individ som mandag og tirsdag sås på Møn.
En del nåede frem mandag aften og var så venlige at lægge den "i seng", dvs. at se at den gik til overnatning i Busemarke Mose, hvorfor det virkede til at det var et sikkert twitch dagen efter, så fremt at man var fremme ved solopgang.
Da jeg fik tilbuddet om at komme med i en bil fra Skagen, med Lars Mortensen bag rattet, handlede jeg hurtigt og som vi aftalte stod jeg klar ved Haverslev klokken 21:00 og den lange tur kunne begynde. Undervejs lagde vi vejen forbi Nysø syd for Slagelse, hvor en ivrigt syngende flodsanger og mængder af kvækkende grønne frøer gav en fantastisk stemning i natten.
Vi var fremme på Møn klokken ca. 03:00 og vi fik en times søvn i bilen inden vi stod ud og var klar. Vi skiftede position og efter et kort øjeblik fik vi øje på to traner, hvoraf den ene var prærietranen! De gik på ret stor afstand, men karakterene var dog tydelige nok. Omkring solopgang lettede begge traner og fløj nordøst, hvilket slukkede håbet hos mange, men heldigvis blev de genfundet og dagen igennem blev de fundet på marker rundtomkring i området, men var også meget svære at finde indimellem. F.eks. var der fire timer, hvor de slet ikke blev set.
Eftermiddagen slutter med at vi ser tranen rigtigt godt, ganske vist gennem et læhegn, men karakterer, ansigtsudtryk og farver ses fint, indtil de uprovokeret letter og flyver nordøst. Først tror vi at der blot var tale om at de igen vil blive fundet på en ny mark, men faktisk er de ikke set siden...
Anderledes provokeret var en lokal landmand som rygende rasende smed os væk fra en grusvej, der ikke var skiltet med forbud eller lignende og vi var endda gået ind. Sjældent har jeg oplevet noget lignende, heldigvis og det er en fact at vi havde retten på vores side.
Det var en dag hvor kikkerten talte og hvor jeg ikke kunne producere nogle rigtigt gode billeder med kameraet, som i nok kan se...
En del nåede frem mandag aften og var så venlige at lægge den "i seng", dvs. at se at den gik til overnatning i Busemarke Mose, hvorfor det virkede til at det var et sikkert twitch dagen efter, så fremt at man var fremme ved solopgang.
Da jeg fik tilbuddet om at komme med i en bil fra Skagen, med Lars Mortensen bag rattet, handlede jeg hurtigt og som vi aftalte stod jeg klar ved Haverslev klokken 21:00 og den lange tur kunne begynde. Undervejs lagde vi vejen forbi Nysø syd for Slagelse, hvor en ivrigt syngende flodsanger og mængder af kvækkende grønne frøer gav en fantastisk stemning i natten.
Vi var fremme på Møn klokken ca. 03:00 og vi fik en times søvn i bilen inden vi stod ud og var klar. Vi skiftede position og efter et kort øjeblik fik vi øje på to traner, hvoraf den ene var prærietranen! De gik på ret stor afstand, men karakterene var dog tydelige nok. Omkring solopgang lettede begge traner og fløj nordøst, hvilket slukkede håbet hos mange, men heldigvis blev de genfundet og dagen igennem blev de fundet på marker rundtomkring i området, men var også meget svære at finde indimellem. F.eks. var der fire timer, hvor de slet ikke blev set.
Lundsangeren ved klinten.
Vi valgte at benytte tiden til også at besøge Møns Klint og lundsangeren som sidder meget fint halvvejs nede af trappen ved Geocenteret. Vi ser også en adult vandrefalk på klinten samt nogle eksemplarer af stor gøgeurt.Eftermiddagen slutter med at vi ser tranen rigtigt godt, ganske vist gennem et læhegn, men karakterer, ansigtsudtryk og farver ses fint, indtil de uprovokeret letter og flyver nordøst. Først tror vi at der blot var tale om at de igen vil blive fundet på en ny mark, men faktisk er de ikke set siden...
Anderledes provokeret var en lokal landmand som rygende rasende smed os væk fra en grusvej, der ikke var skiltet med forbud eller lignende og vi var endda gået ind. Sjældent har jeg oplevet noget lignende, heldigvis og det er en fact at vi havde retten på vores side.
Prærietranen, til venstre. Bemærk den lille størrelse og de kortere ben.
På vejen hjem lagde vi vejen forbi Nysø igen og flodsangeren sad nu ved højlys dag og sang frit fremme. Det var en kongeobs at slutte af med.Det var en dag hvor kikkerten talte og hvor jeg ikke kunne producere nogle rigtigt gode billeder med kameraet, som i nok kan se...
