Calidus-type vandrefalk

Jeg var i weekenden på Mandø, hvor THHs 40 års-fødselsdag blev fejret på behørig vis i selskab med gæve folk.
Fuglene blev naturligvis også dyrket og blandt de mest bemærkelsesværdige fund skal nævnes en meget sen grå fluesnapper, sibirisk gransanger, rødtoppet fuglekonge, sølvhejre, en næsten hvid krikand og så denne vandrefalk som rastede kortvarigt, men som viste karakterer i retning af calidus, som jeg dog er noget usikker på, hvor vidt det lader sig gøre at bestemme sikkert.
Men den smalle skægstribe, store hvide kind, helt hvide isse og en markant oversidekontrast mellem dæk- og svingfjer gjorde den til en ret bemærkelsesværdig og smuk oplevelse.

Bemærk hvid isse.

Bemærk den smalle skægstribe og store hvide kind.

 

Bemærk oversidekontrasten.

 

Den forårsagede en del ravage.

 

Den hvide krikand.

 

Og sølvhejren.



De amerikanske sølvmåger i Grønland.

I september var jeg på togt i Baffin Bay og Melville Bay i Nordvestgrønland. Jeg vil berette om togtet mere generelt i et senere indlæg her på siden. I dette indlæg præsenterer jeg de tre amerikanske sølvmåger som det lykkedes mig at finde i løbet af togtet.
Specielt 2K-fuglen er interessant idet den kan åbne op for et fornyet syn på fuglen fra Skagen. Døm selv ud fra billederne.
2K-fuglen så jeg først ved Upernavik losseplads den 9. september, hvor den holdt til med en 1K-fugl. Ikke en specielt charmerende scene idet hele byens afføring blev tømt ud i vandet og derfor samlede en del måger. Fænomenet kaldes i øvrigt populært for "the chocolate factory"...  Samme fugle så jeg senere på dagen i Upernavik Havn.
Den tredie fugl fandt jeg ret langt ude til havs, hvor den fulgte efter skibet sammen med mange gråmåger og enkelte hvidvingede måger.
Når jeg sænkede kameraet og lod kikkerten tale var alle tre fugle påfaldende ensartede i indtrykket, kun med glidende overgange og hvor ingen karakterer, udover de påfaldende sorte (i indtrykket) haler, var slående, udover et mørkt brunt indtryk. Således var gumpene mest netop en glidende overgang mellem ryg og den mørke hale, hvor jeg synes sølvmåge altid har en tydelig kontrast mellem hvidlig overgump mod halebåndet.
Jeg kontaktede David Boertmann for at finde ud af artens status i Grønland. Der er tale om yderst få sikre fund og disse kan måske være Grønlands 5-7. fund!
Det er nu op til det danske SU at behandle disse tre fugle, og det bliver naturligvis spændende at få svarene.

Amerikansk Sølvmåge, 1K, Upernavik 9. september 2013. Bemærk glidende overgange, tegningerne på overgumpen, helt mørk hale (kun med tegninger på øverste del af inder- og yderfane på yderste halefjer) samt vindue i hånden.

 Samme fugl. Bemærk de tætte tegninger i undergumpen.

Samme fugl Sammen med adult gråmåge og adult hvidvinget måge. Bemærk hale og overgump.

 Amerikansk Sølvmåge, 2K, Upernavik 9. september. Bemærk hale og resterne af tegninger i overgump og grå ryg mod brune omgivelser. Sammenlign med billedet jeg har linket til fra Skagen.

Samme 2K. Bemærk rester af båndet undergump, brun krop og næb der er begyndt at lysne.

Samme bemærkning som ovenfor.

 Og så den nye 1K-fugl fra det åbne hav den 24. september, sammen med gråmåger (1K og ad) samt 3K hvidvinget måge. Bemærk halen, den meget markerede overgump (der giver en glidende overgang til ryggen) og vindue i hånden.

Bemærk samme karakterer som nævnt ovenfor.

 

 

Gode efterårsfugle

Jeg har ikke lavet andet end at arbejde siden jeg kom hjem, men det gør ikke så meget når arbejdet er i felten og når det handler om fugle...
Det handler det om et par gåseprojekter, vindmølleprojektet i Østerild Plantage og overvågning i Vejlerne.
Det har betydet en del gode fugle i den forløbne uge. I Vejlerne således op til 8 sølvhejrer i flok nord for Krapdiget og op til 21 Islandske Store Kobbersnepper i Kogleakssøen udover flere vandrefalke, Havørne m.m.
Gåseprojektet har bl.a. kastet 3 tundrasædgæs af sig og på vindmølleprojektet blev det en fin dag i torsdags med trækkende storpiber, to flokke af stor korsnæb, havørn, flere fjeldvåger m.m. Flere tror at vi står midt i en plantage, men sagen er at det er et hedestrøg som indeholder små buske og så er der vid udsigt, da de nærmeste områder med skov blev ryddet for to år siden. Buskene omkring heden holder nogle dage lidt småfugle og i torsdags bl.a. tre Husrødstjerter.

Arbejdsstedet på vindmølleprojektet ligger åbent og har gennem projektperioderne givet bl.a. trækkende rødstrubet piber, hvidvingede- og store korsnæb, storpiber og rastende nonnestenpikker!

 

Havørn med vindmøllevinger svirrende om ørene!

 

Idag var jeg i Hanstholm og luske. I giftigt vejr med tåge og småregn fra morgenstunden, men med en opklaring senere. Der var pænt med fugle i krattene og ringmærkerne Arne Urvang og John Kyed, havde nye fugle på hver runde. Jeg havde netop tilkaldt folk da jeg havde fundet en gærdesanger som så lidt spændende ud, da Arne ringede og fortalte at han havde fanget en Hvidbrynet Løvsanger. Gærdesangeren så vi desværre ikke mere til, heller ikke i nettene. Det ville ellers have været spændende at få fingre i den. Desværre er mine billeder for ringe til at sige noget sikkert.

 



 

 

 

 

 

 

Dagens gærdesanger blev desværre ikke hørt, men jeg synes den så spændende ud, med de tbrune fra ryggen fortsættende op i nakken og en ret lille størrelse. På billederne ser det ud til at næbbet er ret klejnt, hånden virker kort og så virker de yderste halefjer ret hvide (set nedefra). Desværre godtgør billederne ikke detaljerne i tilstrækkelig grad til en evt. bestemmelse til en af de østlige racer og måske tager jeg fejl. Måske fanger de den i morgen?

 

Og til slut, dagens bryn, altid en fornøjelse!

 

 



Sortstrubede Bynkefugle

Det er fedt at være tilbage igen i Danmark, efter en måneds togt i Baffin Bay og Melvillebugten i Nordvestgrønland. Jeg skriver snart et par indlæg om fuglene jeg oplevede deroppe og I kan forvente billeder af bl.a. rosenmåge, amerikanske sølvmåger, kumliens måge, hvidsiskener m.m.

Idag var jeg på NOVANA-optælling på Agger- og Harboøre Tanger, samt Flade og Ørum Søer.
På Harboøre Tange blev jeg opmærksom på en sortstrubet bynkefugl på et tidspunkt. I kikkerten så den ret lys ud, men ikke lys nok - og så alligevel....Hmm alligevel så lys at jeg får scopet på den, hvor jeg kan se at overgumpen er afstikkende orangebrun.... Mange tanker flyver gennem mit hoved, da fuglen ikke rigtig passer på en sibirisk bynkefugl. Tankerne kører derudad: "men hvordan er det nu med de fjernøstlige stejnegeri" og "der var noget med en fugl i Skagen som blev diskuteret" indtil jeg beslutter mig for at dokumentere fuglen. Det er en hun, hvor øjenbrynsstriben er tydelig og hagen er hvid, men inden det lykkes at tage billeder af fuglen, får en cyklist jaget den væk. I de følgende ti minutter genfinder jeg den ikke og jeg beslutter mig for at køre et stykke op ad vejen og begynde forfra. Et stykke nede genfinder jeg den - men det viser sig at være en han! Jeg overbeviser mig selv om at det så selvfølgelig er et par lokale fugle, og derfor umuligt kan være sibiriske. Det næste jeg ser er at hannen flyver og afslører en tydeligt afstikkende rødbrun overgump! Igen bliver jeg forvirret.
Siden hen ser jeg begge fugle, bl.a. siddende sammen. Disse to fugle er meget anderledes end de typiske mørke fugle (nok hibernans) som jeg normalt oplever på vestkysten - disse to er lysere og har afstikkende rødbrune overgumpe. På de fugle jeg normalt ser (hibernans-typerne) glider overgumpen sammen med den mørke og dybtfarvede brunlige ryg.
Efter at have diskuteret det med Peter H. Kristensen over telefonen tror vi at det måske er tale om efterårsfugle af rubicola, hvilket kan forklare det lysere indtryk og den afstikkende overgump som efter slid vil fremstå større og lysere, med mere hvidt end hibernans-typerne.
Det er et bud, som kunne animere til yderligere detektivarbejde, men jeg hører meget gerne om andre bud.
På de efterfølgende billeder forsøger jeg at præsentere de to fugle så godt som muligt. Bemærk hunnens hovedtegninger og den afstikkende overgump samt hannens ditto som er meget påfaldende.
Bemærk desuden undersidens farve som er en anelse for orange til en typisk sibirisk bynkefugl og at ryggen nok også er for mørk til en typisk sibirisk. Alt i alt synes jeg dog ikke der er meget langt til at matche sibirisk bynkefugl og måske særligt de mere fjernøstlige stejnegeri som skulle vise mere orangetonede gumpe og lidt dybere favet indtryk end hos maurus.

 

Og nå ja, tjek lige dette link ud som Sigrid Kistrup Ilsøe linkede til fra club300. Ganske apropos...