Årets sidste totaltælling i Vejlerne

Det er mildt og vådt derude, og derfor kvitterer vinterfuglene i Vejlerne med store mængder, hvilket gør det til en fornøjelse at lave optællinger af området.
I mandags og tirsdags foretog jeg en totaloptælling, således at de Østlige Vejler blev talt mandag og de Vestlige Vejler i tirsdags.

Drivende regn- og haglbyger bidrog til drama i landskabet og gjorde dagene ekstra flotte!

Gæs ser man ikke så meget til lige nu, med mindre man besøger Bygholmengen tidlig morgen (eller sidst på eftermiddagen) da man så kan opleve overnatningsflokkene. I landskabet omkring Vejlerne ser man ikke meget til dem og flokkene er så domineret af bramgæs. Tallet af sidstnævnte er imidlertid faldet med 2000 individer i forhold til novembertællingen således at der p.t. opholder sig knap 3000 i området.
Ellers er det naturligvis svømmeænderne som dominerer og sætter deres præg på området. I alt raster lige nu 19.500 svømmeænder i Vejlerne, naturligvis domineret af krikand (9230) og pibeand (4650), men knarand imponerer fortsat med 366.
Mange skeænder har takket af i forhold til novembertællingen, men 127 er et pænt decembertal.
At det er mildt kommer også til udtryk i de store vibeflokke som særligt kan opleves på Bygholm Vejle og ved Arup Vejle. I alt taltes 1426.
De mange vandfugle tiltrækker mange rovfugle og særligt havørnene sætter deres præg. F.eks. kunne 4 ses samtidig på Bygholm Vejle og 5 samtidig i Arup Vejle. Det var også en glæde at se to siddende sammen på Ferdinands Ø, som er en lille ø som Vejlernes Le-laug slog tilbage i september måned. I alt 12 havørne blev det til i løbet af tællingen, hvilket er ny rekord for Vejlerne.

Mildt vejr bød på mange sene forekomster og usædvanlige vinterfugle. Sangdrossel, Arup Vejle.

Tællingen bød på mange overraskelser, hvilket blot gør det yderligere sjovt at lave disse tællinger. En 1K skestork på Glombakengen er nok den ene af de to som sås i sidste uge ved Lønnerup Fjord og kunne være en som vil overvintre. Otte traner lugter også af overvintring. Det må tiden vise. I Tømmerby Fjord lå en nordisk lappedykker og samme sted, eller rettere i krattene nedenfor Tømmerbytårnet, pishede jeg et par halemejser ud for at få styr på hvor mange der i virkeligheden var. Overraskelsen var derfor stor da der poppede en flot rødtoppet fuglekonge op. Fundet er ca. det 8. for Vejlerne. På Limfjorden udfor Lønnerup Fjord overraskede tillige en søkonge. Sådan en har jeg ikke set i området siden midten af 1990erne. Herligt.
Ellers blev det bl.a. til 36 bjergpibere samt 110 snespurve.
Det var en kanontotal at slutte tælleåret af med.

Søkongen udfor dæmningen ved Lønnerup Fjord.

Snart kan vi glæde os over endnu et fugletårn i Vejlerne. Dette er placeret ved sydvesthjørnet af Arup Vejle, hvor man får udsigt over Arup Vejle og Østerild Fjord. Det er et område som udover store mængder af fugle har budt på overraskelser i form af klireryle, gulbenet klire, stribet ryle og meget andet.

Sølvmåge med thayers lignende skulderfjer

Jeg forsøgte mig idag med en havobs ved Roshage i håbet om at stormen havde "rodet rundt i suppen" og ville sende en islom, mellemkjove eller noget sjældent min vej. Det ville den ikke, men knap 200 rødstrubede lommer, >100 rider og 5 dværgmåger blev det da til.
Havnen var underligt tom, men i den vestlige del studsede jeg over denne sølvmåge som havde tegninger på skulderfjerene, stærkt påmindende om Thayers Måge. Det synes jeg ikke at jeg har set før, hvorfor jeg brugte lidt tid på den.
Oversiden gav også et ganske "frosty" udseende, mod den forholdsvis mørke fugl i øvrigt, hvilket også gav ret gode associationer til Thayers.
Imidlertid duede jizzet ikke rigtig, ligesom haletegning og over- og undergump. Under alle omstændigheder en spændende fugl som faktisk resulterede i en del opslag i bøger herhjemme, bare for at være helt sikker på at jeg i virkeligheden magtede bestemmelsen i felten - nemlig bestemmelsen til sølvmåge...

Bemærk den "frosty" overside, mod den ellers ret mørke fugl.

Bemærk skulderfjerenes form som "andefødder" og dermed stærkt påmindende/identisk med Thayers.

Skulderfjerene close-up, meget sludte spidser!

Jizzet er som sølvmåge.

Bemærk det smalle halebånd og de sparsomme tegninger på overgumpen, som hos sølvmåge.

Borealis ederfugle

Ederfugl af racen borealis volder endnu problemer i forhold til en sikker bestemmelse. I al fald er fuglen fra Hanstholm endnu henlagt hos SU, formentlig fordi man vurderer det for vanskeligt, hvor linjen skal trækkes for at bestemme sikre fugle kontra overgangsformer.
Jeg har selv været inde omkring problematikken omkring bestemmelse af borealis i ialt fem indlæg her på bloggen. Nemlig her, her, her, her og her.

Vinteren er over os og havdykænder opsøges langs kysterne, hvorfor det er oplagt at kaste et nærmere blik på ederfuglene.
På Svalbard har man rig mulighed for at studere borealis ederfugle, hvis man besøger Longyearbyen inden 1. juli. Her findes nemlig en koloni i nærheden af byen (ved hundegården) og kommer man inden nævnte dato er der endnu en del hanner som holder til her.

Jeg præsenterer her de seneste billeder, hvor der igen dokumenteres at befjeringen på næbbet stopper udfor inderste tredjedel af næseboret. Dette er et kendetegn som går igen, både hos hanner og hunner og er meget forskellig fra vores hjemlige mollissima. Den mere varmt gule farve på næbbet (ofte især på "frontallapperne") er påfaldende i forhold til mollissimas mere karrygule farve.
Bemærk også sejlene på ryggen som er et minimum sammen med næbkarakterene, efter min mening.

Borealis, bemærk på alle billeder af befjeringen på næbbet når til ca. inderste tredjedel af næseboret. Bemærk desuden at næbfarven er stærkt gul. På dette billede ses også sejlene på ryggen af hannerne. Det er ikke altid det er synligt jvf. dette indlæg om fuglen fra Hanstholm.

Storartet fugleweekend

I fredags tog jeg til Sjælland til en forlænget weekend der var spækket med planer. Om fredagen skulle jeg i Zoologisk Museums skindsamling for bl.a. at studere skind af stor tornskade. Både den hjemlige excubitor men også den østlige homeyeri, men mere herom følger senere. Om lørdagen tog jeg med mine forældre på turné rundt på Sjælland efter halsbåndstroldand, dværgværling og amerikansk sortand i nævnte rækkefølge. Det lykkedes med dem alle, og vi havde meget fine observationer af alle tre. Dog var dværgværlingen i absolut særklasse, da den kunne opleves på ned til en meters afstand på et tidspunkt.
Om aftenen var jeg inviteret til juledruk v. Morten Kofoed og Andreas Bruun Kristensen. Her var mange soulmates samlet til god mad, røverhistorier, quizzer, kåringer, klapsalver og gale hændelser. Superfedt.
Af samme grund var søndagen dømt til sløvhed på sofaen, men om mandagen tog jeg, med mine forældre, påny på heldagstur til Skåne i forsøget på at få set de to spændende hits de har derovre p.t. Nemlig sortbrun and og plettet mudderklire.
Den sortbrune and var ny verdensart for mig og efter ca. 3 kilometers gang i et flot kystområde, fandt vi den endelig.
Anderledes skidt gik det med den plettede mudderklire da det ikke lykkedes trods positive meldinger tidligere på dagen.
Alt i alt en meget meget fin forlænget weekend, fyldt med gode fugle og spas.

Halsbåndstroldanden skulle findes mellem 2860 troldænder i Gurre Sø. Det var fedt for en Vejlerobservatør at bladre i så mange troldænder. De største dage heroppe beløber sig til 500 ex...

Halsbåndtroldanden (øverst i højre hjørne). Den hvide sele på venstre flanke virkede kortere og mere stump i aftegningen (mere trekantet) i forhold til denne på højre flanke.

Bemærk selens form og højde på højre flanke.

Fuglen lå det meste af tiden og sov, men når hovedet kom frem sås næbtegningerne og hovedformen meget fint.

Dværgværlingen på Sydhavnstippen var i særklasse.

Sortbrun and, han, Torekovs Rev, Skåne. Kontrasten mellem den mørke krop og det lyse hoved er meget påfaldende. Vingespejlet sås meget fint, ligesom hale og så var benfarven ekstremt slående mod den mørke krop. Det var en uventet stor oplevelse endelig at se denne art.

Vejlernes Le-laug, part 3

Øerne i den åbne rørsump nord for Krapdiget udgør en vigtig yngleplads for hættemåger, lappedykkere og ænder. I et par år, har klyderne også etableret sig her med op til 20 par. Faren er imidlertid at tilgroning af tagrør, bittersød natskygge og pil, med tiden kan forringe mulighederne for ynglefuglene at etablere sig.
Derfor drog Vejlernes Le-laug ud i lørdags for at barbere en række af øerne. Desværre var vi kun tre med le, hvoraf den ene gik i stykker ret hurtigt. Alligevel var vi tilfredse med at have slået fem øer, da vi efter nogle timer var færdige.
Det bliver spændende at se om fuglene kvitterer for vores indsats til foråret.
Mens vi arbejdede derude havde vi bl.a. flere overflyvende bjergpibere og havørn.
Med som fotografer var Steen Brølling og Carsten Krog Pedersen.
Alle nedenstående fotos fra dagen er taget af Steen.

Dagens tre le-mænd. Fra højre Martin Lund, Mikael Lassen og Henrik Haaning Nielsen.

Øernes tilstand var temmeligt langhåret...

Efterhånden blev øerne slået lave og indbydende til kolonifugle. Vi lader den slåede vegetation ligge på øerne.

"Skal vi tage en mere?". Mikael har erstattet den ødelagte le med hans lommekniv og tager sig godt af pilebuskene... Brav indsats!

Arbejdet er slut.

På den igen...

Det har været ret tungt. Mest vejret men også udbyttet. For man synes selv man har kæmpet i Hanstholm, i Vejlerne og på Bulbjerg.

Alle har jo prøvet det - det der med at være meget aktiv og så ikke rigtig finde noget. Håbet er lige stort hver gang Bulbjergknuden besøges - "måske er det idag gråsejleren eller klippesvalen raster derude - eller nonnestenpikkeren"... "Eller hvad med jagtfalk på Bygholmengen - og svenskerne begynder at snakke om sneugler der er "på gång""...
Men nej, heller ikke denne gang...

Man er også blevet kræsen. Det er jo ikke fordi der er mangel på fuglemængder. I Vejlerne kan man stadig opleve flere hundrede knarænder, en masse gæs, en flok stædige traner som måske gør klar til overvintring, adskillige havørne og vandrefalke. Desuden bjergpibere i mængder og så kan man sikkert endnu opleve op til 11 nordiske lappedykkere (i flok) i Selbjerg Vejle.

For relativt få år siden havde man stået med begge hænder over hovedet efter et efterår der bl.a. gav 3 høgesangere, lille fluesnapper, kuhls skråpe, store stormsvaler, nordsanger, 6 hvidbrynede løvsangere, lille kjove, mellemkjover, korttået træløber (mega heroppe!), 6 thorshøns sammen, 9 sorthovedede måger sammen, flere kaspiske måger (god art heroppe), 2 rødhovedede ænder, 9 sølvhejrer sammen og meget andet.

Jeg er nu også tilfreds, men det havde været fedt at finde en rigtig god art - en mega, men det tager vi os af næste år...- eller på næste besøg til Bulbjerg - eller måske allerede i morgen i Vejlerne...
Jeg må hellere komme ud...

En af efterårets mange kaspiske måger i Hanstholm. Denne er fotograferet den 14. november i havnen.

Totaltælling i Vejlerne

De sidste par dage har stået på totaltælling i Vejlerne. Det blev endnu en god en af slagsen med store mængder, og det var fedt at se Bygholmengen vise sig fra sin gode side, nu hvor vandet er vendt tilbage.
Det samme gør sig gældende i de Vestlige Vejler, hvor engene er våde og sjappede, eller ligefrem oversvømmede visse steder.

Gæs over Kraptårnet.

Mængderne udgøres af ænder, gæs, viber og hjejler, men selv mere fåtallige arter optrådte med bemærkelsesværdige tal. Således var det ret imponerende at scanne Bygholmengen og se hele seks havørne sidde spredt ud over engen! I alt blev det til 9 havørne fordelt over hele reservatet.

Havørnene satte et vist præg på områderne. 6 individer sås alene på Bygholmengen, måske derfor jeg ikke så en eneste vandrefalk?

10 nordiske lappedykkere overraskede i Selbjerg Vejle, men lokaliteten er ved at udvikle sig til at være tilbagevendende for arten idet store antal (op til 12) har optrådt her i 2012 og 2013, netop på novembertotalen.
At der er mange krikænder (15.760) og pibeænder (2855) kan man forvente, men skeand overraskede med hele 807 ex. og knarand ligeså med 494 (næststørste notering i Vejlerne).
De store hjejleflokke lokker i øjeblikket en del folk til Vejlerne, men det ser også fedt ud, når de store flokke letter, og flyver rundt mellem hinanden. I alt 15.130 blev talt, heraf 14.700 på Bygholmengen. Viberne optræder også i store flokke, og er lige så flotte, 3580 ex. blev det til, hvoraf de største flokke kan opleves omkring Veslø - og Arup Vejle samt ved Krapdiget.
Derudover bl.a. en stationær sølvhejre (Krapdiget), 27 bjergpibere, 14 blå kærhøge og 1 rørhøg.

Bjergpiber.

Storartet solnedgang ved Tømmerby igår aftes.

Vejlernes Le-Laug part 2.

Efter aftale med Vejlernes driftleder drog tre af medlemmerne af Vejlernes Le-Laug afsted igår. Målet var en lille ø langs østbredden af Østerild Fjord.
Gennem flere år har den huset en koloni af klyder, fjordterner, havterner samt et enkelt par knopsvane. De sidste par år har der imidlertid ikke været ynglefugle på øen. I 2013 var vandstanden meget lav i Østerild Fjord, hvorfor den ikke var rævesikker, og i 2014 var den så tilgroet at de otte par klyder, som viste interesse for øen, hurtigt fortrak.
For at bedre forholdene besluttede vi os for at gøre noget ved tilgroningen, og igår drog vi altså derud og slog den høje vegetation med le.
Øen ligger rigtigt godt i forhold til det nye fugletårn, som er ved at blive bygget på diget og rykker fuglene ind til foråret, får man kolonilivet på første parket.

Leen slibes og gøres klar. Bemærk skelettet til det nye fugletårn oppe i højre del af billedet.

Arbejdet var overstået i løbet af ca. en halv time. Den sidste rest er klar til at blive slået.

Øen før...

Øen efter...

Dagens repræsentanter fra Vejlernes Le-Laug. Fra højre: Ejnar Dahl Jensen, Martin Lund og Henrik Haaning Nielsen.

Thorshøns

Rune Sø Neergaard og Mogens Neergaard fandt i lørdags en flok på 5 thorshøns ved Roshage. Flokken som er den største der er registreret rastende herhjemme, blev lynhurtigt et tilløbsstykke.
Særligt i lørdags var eftermiddagslyset meget smukt, hvilket gav muligheder for en række flotte fotos.
Igår var forholdene mere rå i den hårde vind, men det gav blot nye muligheder for anderledes fotos. Det blev heller ikke ringere af at flokken om søndagen var steget til seks individer, hvilke var på plads igår mandag.
Vi kom til at diskutere aldersbestemmelse og tjekkede lige op på litteraturen, hvor det viste sig at ungfuglekendetegnet med sorte tertialer holder. Adulte skal have grå tertialer.

Adult dværgmåge

5 thorshøns.