Hvor mange mon der tør at lade være....

....med at komme til Hanstholm og se den amerikanske kandidat?
Spørgsmålet stiller jeg da det idag lykkedes at skaffe en fjer som gerne skulle danne grundlag for en DNA-analyse!!
John Kyed og jeg brugte nok et par timer i utålmodig venten i håbet om at den ville skide et sted, hvor vi kunne indsamle lorten. Kyed fodrede utrætteligt, men den var umulig at få ned på foderet og tre gange så vi den skide på tage og en lygtepæl.
Imidlertid opdagede jeg, under en intens overvågen af fuglen (i håbet om en lort), at den tabte en fjer. Jeg råber til John at der kommer en fjer og langsomt følger jeg den indtil den lander og så galoperer vi begge afsted. Efter ca. et minut finder vi fjeren, frisk og ny og vi kommer den straks i en pose.
Nu ligger den i min fryser og så håber vi at Zoologisk Museum vil foretage en DNA-analyse, så vi kan få klarhed om fuglens identitet.
Uanset hvad resultatet bliver bliver det overordentligt interessant. Er det virkelig en amerikansk sølvmåge som de fleste karakterer taler for, eller er der tale om en europæisk sølvmåge? Og yderligere interessant, hvad gør twitcherne? Tør de lade være med at se den eller vurderer folk nu at det er bedst lige at lægge vejen forbi?

Fjeren - nøglen til en ny art for landet, eller...?

Den amerikanske kandidat optræder aggressivt og territorialt, hvilket vidner om at det er en han

 

Dagen i havnen blev en af de gode da vi udover ovennævnte tillige så en ny hvidvinget måge (2K), den gammelkendte 4K gråmåge og den lige så gammelkendte topskarv (2K).

Derudover også to silkehaler over havnen, hvilket ikke er hverdagskost på lokaliteten.

 



 Den nye hvidvingede måge.

 

Topskarv pp.

 

 

Hvor er du fra...

Vejlerne har de seneste dage været en noget død sild, men min far og jeg var alligevel ude både lørdag og mandag. Begge dage endte vi i Hanstholm Havn, hvor der begge dage var pænt med måger, bl.a. den amerikanske kandidat, gråmåger og topskarv.
I Vejlerne var de bedste fugle en flok på 18 bjerglærker på Revlbuske.
Udenfor synger musvitten p.t., isen bryder op og 4 silkehaler æder æbler på mit foderbræt...

Den amerikanske kandidat...

Den amerikanske kandidat. Hmm, er den orangerøde gonysplet for stor? Karakteren bliver ofte beskrevet som at den skal være ret lille på en amerikansk sølvmåge. Bemærk desuden grå skygning i øjet og næseborets form. Hvor kommer du fra og hvad fanden er du for en?

Topskarven (2K) sås mandag under optimale omstændigheder.

De dybfrosne Vejler...

....giver alligevel udmærkede vinteroplevelser.
Igår var jeg rundt over det hele og nyde de flotte vinterlandskaber, men heldigvis var der også en del gode fugle og oplevelser derude. Lønnerup Fjord bliver jo holdt igang ved at lune kildevæld holder våger åbne og dermed huser en del sang- og knopsvaner, svømmeænder (bl.a. 70 krikænder og 2 spidsænder) og dykænder (bl.a. 27 lille skalleslugere).
På Revlbuske er især en stubmark, i den østlige del, god og huser i øjeblikket bl.a. 20 sanglærker, 12 bjerglærker, 100 bomlærker og 1 rørspurv.
I det nordligste kildevæld ved Lønnerup Fjord holdt en bjergpiber til som sås under optimale forhold. Den virkede territorial og jagede rundt med en engpiber som rastede samme sted.

Bjergpiber.

I de østlige vejler er der ikke egentlige fuglemængder, men til gengæld et forholdsvis nyt syn i Vejlerne idet en flok på 12 krondyr rastede på Bygholmengen. Krondyr i mængder er som sagt et ret nyt fænomen i Vejlerne. Skrabemærker i buskene langs digerne, talrige spor i sneen og ret hyppige observationer vidner om dette. Flokke på Bygholmengens vidder er tillige et flot syn og de er ganske spændende som græssere i Vejlerne. Måske kan de endda skabe en ny spændende dynamik i rørskovene, men det vil tiden vise.

Ellers bl.a. en adult vandrefalk på Bygholmengen og en overraskende dværgfalk i Han Vejle.

Vintergulling!

Det er rigtig vinter med frosne søer, enge og kanaler og dertilhørende få fugle i landskabet. Samtidig er der i havnene liv, når man rammer rigtigt - typisk inden en storm, eller hvis skibe kommer ind for at losse fisk. Det er mågerne det gælder og mange dyrker dem her om vinteren. Gråmåge og hvidvinget måge hører vintrene til og mange anser dem som et behageligt krydderi, når man støder på dem på et af de mange havnebesøg. Havnene er også et godt bud på at finde sjældenheder og vi alle der holder af at tjekke måger, drømmer vel om at finde arter som ismåge, rosenmåge, præriemåge o.s.v.

Havnemåger i snestorm - vintergulling kan være tuft!

Måger er samtidig en feltbestemmelsesmæssig udfordring. Overlap i karakterer, mange aldersgrupper o.s.v. udfordrer os og gang på gang lærer man nyt i forhold til racer eller arter.
I øjeblikket er vi muligvis ved at gennemhamre en sølvmåge af racen argenteus, dokumentationsmæssigt, men det kan også være at vi er ved at danne grundlag for amerikansk sølvmåge som ny art for Danmark!
Vi vil sandsynligvis aldrig finde ud af det med sikkerhed, med mindre vi får skaffet en fjer eller en lort (og dermed DNA) som kan fortælle os hvad vi ser på.
Igår så vi igen mågen fint under optimale forhold - og hørte endda stemmen, men når den hele tiden ligger på vandet eller flyver, er det svært at skaffe DNA-materiale. Både John Kyed og jeg kører nu rundt med fryseposer og vatpinde, og John er vist ved at skaffe noget fisk så man kan lokke den til og måske få den til at smide en lort. Uanset hvad et DNA-resultat vil fortælle, vil det være yderst interessant.

Den omdiskuterede fugl er nem nok at pille ud på grund af sit markante vinterdragtshoved og små hvide pletter i håndsvingfjerene (og dermed sortere hånd). Bemærk også den lysere grå overside.

Bemærk også det lidt mere olivengule næb.

Bemærk, udover vingetegningen, næbfarven.

Og vingetegningen i detaljer igen. Sammenlign med fuglen herunder som formentlig er en argentatus sølvmåge.

Visse ligheder, men også afgørende forskelle ses. Det er lidt overraskende at se en så markant tegning på p5. 

Samme fugl som ovenfor.

En anden sølvmåge, med minimal, men mere typisk, tegning på p5.

Dagen igår bød også på et fint gensyn med den hvidvingede måge. Jeg, og andre, føler os overbevist om at det er en baffinmåge baseret på markeringerne i håndsvingfjerene og til en vis grad også på grund af det generelle indtryk af en kraftig og mørktegnet fugl.

Og så var der denne fugl, men som viste sig blot at være en temmelig mørkt tegnet og mørkhalet sølvmåge:

Lidt til venstre for midten.

Og så denne som ligner en kaspisk måge meget godt, men som rejste sig og fløj, mens jeg kiggede på sølvmågen herover. Jeg fik således aldrig bestemt den sikkert:

Slutteligt denne 4K gråmåge fra Roshage i fredags den 18. januar:

Smith eller argenteus - opfølgning.

Hele dagen igår og noget af dagen idag er gået med opfølgning på mågen fra Hanstholm via emails fra eksperter, internetsøgninger samt udtalelser fra fuglekiggere i USA.
Det vilde er at alt passer på Amerikansk Sølvmåge!
Men Peter Adriaens fra Belgien som bl.a., sammen med Bruce Mactavish fra Canada, har forfattet artiklen "Identification of adult American Herring Gull" i Dutch Birding 2004, har en ting at udsætte på den og det er den grå "tunges" længde på undersiden af p10 (den yderste håndsvingfjer). Masser af Amerikanske Sølvmåger fremviser korte "tunger" som vores, men pointen er at for at være helt sikker på at det ikke er en usædvanlig europæisk sølvmåge (formentlig kun aktuelt for racen argenteus, eller blandinger mellem argenteus og argentatus) skal en adult Amerikansk Sølvmåge fremvise en så lang lys "tunge" på undersiden af p10 at det sorte felt mellem "tungen" og den hvide vingeplet i spidsen af fjeren, er smallere end den hvide vingeplet. Altså en meget lang og markant "tunge".
Denne karakter fremvises af fugle i den østlige del af udbredelsen, men der findes som sagt mange med korte "tunger" - og i højere grad jo mere du kommer ind i Amerikansk Sølvmåges centrale - og vestlige dele af udbredelsen.
Vores fugl kan altså meget vel være en Amerikansk Sølvmåge. Flere kombinationer taler for dette. De vigtige karakterer er fremhævet på billedet af Hansholm fuglens vingespids herunder:

Peter Adriaens har selvfølgelig en pointe som er reel. At det skal tages alvorligt viser denne fugl . Historien er at fuglen blev bestemt til Amerikansk sølvmåge på baggrund af karakterer og kombination af karakterer, men da DNA analysen fremkom viste det sig at det var en argenteus sølvmåge!

Kombinationen af en lys plet som kun sidder på inderfanen af p9 samt en sort W-tegning i p5 er betegnet som exceptionel hos Europæiske Sølvmåger.

Der er imidlertid kun chance for at feltbestemme adulte Amerikanske Sølvmåger ud fra karakterer, hvis de fremviser en lang lys "tunge" på undersiden af p10 svarende til fugle fra den østligste del af udbredelsesområdet, sammen hold med de øvrige karakterer som fremgår af billedet ovenfor.

En enkelt fuglekigger fra USA har bemærket at næbbet på Hanstholmfuglen er meget klart farvet og med en for rød plet i forhold til årstiden. Ofte ses de med et lettere lyserødt skær og tillige med en mørk plet over en mere orangefarvet plet på næbbet til et stykke hen på foråret. Jeg har sendt billedet herunder afsted i håbet om at få yderligere kommentarer vedrørende næbfarven. Billedet er fra 5. december, hvor jeg så fuglen første gang.

På de næste to billeder har jeg fremhævet dels hvad man lægger mærke til i felten (udover det mørke vinterdragtshoved og den lidt lysere overside), samt en række vigtige karakterer som taler for Amerikansk Sølvmåge (klik billederne større, da teksten ellers er meget svær at læse).

Foto: John Kyed.

I fald at det er en Amerikansk Sølvmåge er vores eneste chance p.t. for en sikker bestemmelse at skaffe DNA fra en lort eller en fjer. Jeg har pakket vatpindene og fryseposerne... Hvis det i stedet viser sig at være en argenteus ville resultatet ikke være mindre interessant.

Man lærer virkelig meget af sådan en fugl.

Smith eller argenteus part 2

Efter en fin formiddag i Vejlerne med obs af 2 oddere sammen, lille flagspætte, gode bjerglærker m.m. kørte Jes Graugaard og jeg til Hanstholm Havn i håbet om at finde en sjælden måge. Ved Roshage rastede den sædvanlige 4K gråmåge og 5 sortgrå ryler og ved fiskemelsfabrikken rastede en 2K gråmåge. I havnen var der yderligere 2 2K gråmåger og der var både ved Roshage og i havnen mange måger at kigge igennem.
I havnen bliver jeg opmærksom på en gammel kending idet jeg genfinder fuglen som jeg den 5. december 2012 mistænker for at kunne være en mulig amerikansk sølvmåge (Smith). Se indlægget om dengang længere nede på denne side.
Fuglen er stadig slående mørkhovedet, har en lysere grå overside, små hvide pletter i håndsvingfjerene og jizzet er ret stort og groft. I flugt er det mørkhovede indtryk og den brede, sorte - og dermed mere påfaldende hånd slående.
I modsætning til den 5. december lykkes det idag at få dokumenteret fuglen bedre, bl.a. formen på tegningen på P5 samt undervingetegningen.

Herunder kommer en række billeder af den aktuelle fugl. Kommentér gerne.

Det er fuglen længst til højre det gælder. Bemærk størrelse og det grove og kraftige indtryk. Desuden det kraftigt tegnede vinterdragtshoved, de små pletter i håndsvingfjerene samt den lidt lysere overside (sammenlignes bedst med den adulte sølvmåge der står med ryggen til).

Bemærk den W-tegnede tegning i P5. Denne kan forekomme hos europæiske sølvmåger, men er meget usædvanlig. Bemærk desuden den brede sorte håndtegning og de lyse grå "tunger" som går ned i de sorte håndsvingfjer.

Undervingen viser at P10 virker sort kun med en kort  lys "tunge" som ellers er beskrevet skal være lang og af stor vigtighed af Peter Adriaens og Bruce Mactavish i artiklen "Identification of adult american herring gull" i Dutch Birding 26: 151-179, 2004. Imidlertid finder jeg karakteren forvirrende da man ved søgning på arten på nettet kan finde adskillige fotos fra f.eks. Amerika og Irland som er identiske med min fugl. Se f.eks. denne fugl fra Irland og denne (samme?).

Bemærk forskellene i undervingetegningen ift. de to adulte sølvmåger  øverst i billedet.

Og igen her. Bemærk de sorte linier som går op gennem håndsvingfjerene.

Ditto.

Bemærk hvor bredt og markant indtrykket af den sorte hånd er. Er meget forskelligt fra en argentatus sølvmåge.

Bemærk tillige den mindre hvide plet i P10, de lyse "tunger" i hånden samt tegningen på P5.

Seneste nyt:
John Kyed har sendt mig 3 fine billeder af den aktuelle fugl fra 13. december 2012. Her ses den nøjagtige tegning i undervingen meget fint. Meget tyder altså på at fuglen optræder i Hanstholm Havne området, indimellem.

Herlige vinterfugle

Det kan godt være at det aktuelle vejr betyder at der bliver færre og færre fugle at kigge igennem, men visse dage, som idag, hvor vindforholdene er stille er det alligevel en fornøjelse at bevæge sig derude. Min dag startede fint med en fin odder, ved Tømmerby Fjord, på en iskant langs en kanal. Ellers var dagens højdepunkt en lille flagspætte som jeg fandt ved Jernbanebroen over Øster Landkanal ved Han Vejle. Fuglen sås optimalt på ned til få meters afstand og i samme krat var der en flok på 20 halemejser. Lille flagspætte er blot truffet tre gange tidligere i Vejlerne, så vidt jeg husker og var da også ny Vejlerart for mig. Fedt.

Nedenfor har jeg samlet en række indtryk fra denne fine dag.

Havørn på Limfjordsisen med Livø i baggrunden.

Grågæs.

Gulspurve optræder i mange - og ofte store flokke i landskabet. Ofte sammen med bomlærker, finker, bjerglærker m.m.

Vintervåge, Lund Fjord.

Den lille flagspætte fra Han Vejle.

Og slutteligt en af dagens delikate halemejser...

3 gråmåger

Efter at have fået styr på bl.a. Rosvang i forbindelse med årets midvintertælling (bl.a. 470 skovsædgæs, 40 bjerglærker og 620 bomlærker) besøgte jeg Hanstholm Havn, bl.a. i håb om at få et ekstra syn på den potentielle baffinmåge igen.
Det lykkedes ikke, men til gengæld i alt 3 gråmåger. Se billederne herunder.

2K nummer et.

2K nummer to.

Ved Roshage holdt denne 3. vinter (4K) fugl til. Læg mærke til håndsvingfjerenes helt hvide yderfaner.