Sider

lørdag den 21. december 2013

Hvid jul!

Der var engang i 1999 vistnok hvor der først blev fundet en jagtfalk i Hanstholm - og senere på dagen en sneugle. Det var stort!
Igår var det vildere. Ismågen var på plads i havnen, hvor man kunne nyde den på få meters afstand, men dagen blev vildere idet en sneugle (!) blev fundet på plateauet syd for havnen, hvor klitterne og det vilde hav udgjorde en fantastisk smuk kulisse for oplevelsen.
Alle snakkede om dagen i 1999 med jagtfalk og sneugle, men alle var enige om at der nu var tale om en bedre "Hanstholm Double" igår, med to eksklusive gæster fra Arktis.
Jeg er enig. Igår var en fantastisk dag.
Glædelig hvid jul.
 
 
 
 
Glade twitchere.
 

 

 

fredag den 20. december 2013

Crazy og for vanvittig ismågeobs...

Chokket var ret stort ved middagstid idag, da der dukkede en nyhed op om en ismåge, der var set i Hanstholm Havn i onsdags. John havde besøgt havnen både tirsdag og onsdag og jeg om torsdagen og jeg var egentlig ret glad for de to hvidvingede måger om torsdagen, men de blegnede noget da meldingen om ismågen kom.
Både Kyed og jeg havde en travl fredag, så det var umuligt at tjekke op på observationen. Imidlertid stoppede det ikke Kyed. Han kom først hjem til aften men kørte alligevel på havnen i selskab med en projektør.
Jeg må indrømme at jeg fnes lidt da jeg hørte det, men det blev i den grad gjort til skamme da han snart efter kunne melde ud at han SGU havde fundet den.
Jeg sprang selvfølgelig hurtigt ud i bilen klokken 20:20, den obs var simpelthen for crazy og den måtte jeg bare være en del af - ligesom det altid har været en drøm at se en ismåge i Hanstholm.
Fremme på den rette mole, sad John klar med den, hvor den stod i forreste række af en større flok måger.
Det var et fantastisk syn og hele scenen var ret bizar, sådan i aftenmørket og lampelys at se en ismåge. Ovenikøbet et meget flot eksemplar med mange pletter.
Ismåge (1K) i lygteskær, Hanstholm Havn.
Kyeds indsats fortjener at blive husket i lang tid fremover. Man kæmper sgu´ for det når man kører på havnen i nattemørke og tjekke måger i en projektørlampes lys. Det var totally crazy at han genfandt ismågen, men ofte er det det lidt crazy og utraditionelle der skal til for at ting lykkes.
Det er helt klart en historie der vil blive grinet af i mange år frem.
 Kyed på mågetjek. Hold dig klar til meldinger fra Hanstholm hele døgnet rundt.
 
 Dette årtis mågeJohn på mågetjek...
 

 

mandag den 16. december 2013

DNA resultatet fra Hanstholm-mågen er kommet

DNA-mågen fra Hanstholm. Her fotograferet den 15. oktober 2013.
 
Den spændende måge som blev fundet sidste vinter i Hanstholm Havn blev beskrevet i flere indlæg her på bloggen, bl.a.  her og her, med henvisning til en række kendetegn som mindede stærkt om Amerikansk Sølvmåge. Det fik os til at kæmpe for at få fjer og afføring i håbet om at kunne DNA-bestemme fuglen. Projektet lykkedes en januardag, hvor flere lokale fiskere nok havde klukleet noget, hvis de havde set os to voksne mænd (Kyed og undertegnede) springe ud af bilerne og løbe efter den fjer som fløj ud af halsen på fuglen, da den pudsede sig på en høj lygtepæl. Uanset, hvor meget til grin vi blev fik vi sikret fjeren og snart efter fik sendt den afsted til DNA-analyse hos hollandske Peter de Knijff.
Mågen er set i flere perioder gennem året, men den stod altid alene og fandt aldrig en partner og vi har siden slutningen af januar ventet i spænding på DNA-analysens resultat.
Resultatet kom så idag og lød sådan her:
Dear Henrik,
Based on the sequence of 600 positions of the cytochrome B gene, obtained from the feathers of the bird you sampled, we can exclude the possibility of your bird belonging to a member of the Beringian clade, i.e. any large gull breeding in the America’s. Therewith, smithsonianus, as far as mtDNA is concerned, can be excluded.
We find 100 % matches to a number of argentatus argentatus and argentatus argenteus individuals in our own archive of > 1000 sequences.
Please note that thus far we have never seen a bird with a smithsonianus-like mtDNA outside North America and that we have never seen a smithsonianus sampled in North America with an mtDNA sequence suggestive of a European origin bird.
In order to get a possibly more refined indication we will sequence the full cytB gene and other genes, but will only do so when we have a sufficiently large batch to do so efficiently.
This will not result in a dramatically different answer, but could suggest from which region of the entire argentatus ssp. breeding range it originates.
We expect that these data will be available some time in spring next year.
Yours,
 
Peter de Knijff
 
 
Altså er der ikke tale om en Amerikansk Sølvmåge og resultaterne tillader heller ikke at skelne mellem argentatus eller argenteus, hvilket jeg ellers i det mindste havde håbet på. Det kan være at vi i foråret 2014 kan komme nærmere på området, hvor fuglen er klækket, hvilket naturligvis er spændende.
 
Vi har i al fald lært at en fremtidig Amerikansk Sølvmåge i Danmark skal være 100% ikke-afvigende fra en typisk fugl fra Amerika.
Vores fugl måtte således gerne have haft en tydeligt lang lys tunge på undersiden af p10 og så måtte den røde gonys-plet gerne have været mindre og meget gerne have haft en mørk plet ved den røde gonys-plet. Alt i alt var der ikke langt til at den, karaktermæssigt, var lige i skabet.
 
Meget lærerigt må man sige. 



    

søndag den 15. december 2013

Melville

I september deltog jeg i et togt i Melville Bay, Nordvestgrønland, hvor jeg i rollen som MMSO (Marine Mammal and Seabird Observer) stod for en række transekttællinger af havfugle og havpattedyr, samt som "vagt" i forhold til at opdage havpattedyr når der blev skudt med seismisk udstyr.
Det blev en fin periode, hvor vi bl.a. besøgte byerne Aasiaat og Upernavik, hvor vi fik mulighed for at komme i land i flere dage ad gangen. Desuden fik vi lavet spændende transekt-tællinger på strækningen mellem de to byer, hvor vi bl.a. sejlede over Disko Banke, som indeholdte mange fugle og hvaler, bl.a. mange thorshøns, pukkel- og finhvaler.
I undersøgelsesområdet var der ikke de store mængder, hverken fugle eller dyr, men regelmæssigt så vi mellemkjover og et sandt højdepunkt var rosenmågen som er min tredie i Vestgrønlandske farvande.
I land fik jeg i Aasiaat studeret mængder af hvidvingede måger i immature dragter og dem præsenterer jeg i en snarligt kommende artikel her på bloggen. Mine observationer har ændret mit syn på bestemmelse af kumliens måger, men som sagt argumenterer jeg snart i en artikel. Det blev også til to kumliens måger.
I Upernavik fandt jeg blandt mågerne to amerikanske sølvmåger (som er præsenteret her), men ellers brugte jeg især tid på hvidsiskenerne som optrådte i pæne flokke med gråsiskener mellem husene.
Alt i alt fik jeg en masse ud af det og forhåbentlig bliver det til et gensyn i 2014?
 

Tre billeder af samme kumliens måge. Først tænkte jeg at det kunne være en kandidat til thayers, men bemærk de ret lyse og vatrede tertialer (som skulle være mørkere på thayers) samt de ufældede armsvingfjer som er af samme farvetone som de store dækfjer. På thayers havde det været godt hvis armsvingfjerene havde været mørkere.
 
Thorshøns, Disko Banke.
 
Mallemuk på blankt hav.
 
3 hvidsiskener og to gråsiskener (nr. 2 og 3 fra højre), Upernavik.
 
Grønlandsk hvidsisken mellem to grønlandske gråsiskener (rostrata).
 
Grønlandsk hvidsisken aka snesisken
 
 
Slutteligt et par, desværre, ringe billeder af rosenmågen som ikke retfærdiggør den reelle oplevelse. Den kom pludselig flyvende i en lille flok rider. Den var adult og i vinterdragt, men meget lyserød og så fantastisk ud i kikkert.


fredag den 6. december 2013

Storm over Roshage

Tidlig morgen, taget med lang lukkertid. Roshagemolen er stort set væk.
Der var sus på da jeg opsøgte Roshage i morges ovenpå den orkanagtige storm idag. Som ventet var der godt gang i fuglene helt fra lyset brød frem, med sværme af mallemukker langt ude og flokke af rider tæt på som det overordnede billede. Dertil mange suler, lidt havdykænder, få lommer - men til gengæld tre arter og spredte storkjover.
I alt blev tallene (i tidsrummet 8:40 - 12:30) 7520 mallemukker, hvor anslået 10% var singledark, 1661 rider, 332 suler, 19 storkjover samt 1 islom (1K+ i vinterdragt), 1 sortstrubet lom (1K) og 34 rødstrubede lommer. Dertil bl.a. 5 havlitter som ikke er så almindelige herude.
Det blæser fortsat og i morgen kan måske blive endnu bedre, da vinden løjer noget i løbet af natten. Jeg er i al fald på plads for at tjekke det...
 
Islom, sammenlign silhouetten med den sortstrubede nedenfor.
 
Sortstrubet lom, bemærk især det mindre hoved og tyndere hals i forhold til islommen. Bugen virker også mere kantet bagtil hos islom og mere rundet på sortstrubet lom.



onsdag den 4. december 2013

Hvidsiskener

John Kyed har bedst styr på hvor mange hvidsiskener der er blevet ringmærket i Thy i efteråret. Heldigvis har jeg været med til en del (vistnok 9) og herunder præsenterer en billedserie af i alt 6 individer. Den bedste dag blev 26. november hvor vi fangede 4, men hvor kun to blev dokumenteret med billeder da der var for travlt med mange fugle i nettene.
Dagstotalerne har således været oppe på hele 162 fugle. Procentdelen af lille gråsisken har i øvrigt svinget mellem 3,6% og 5% de enkelte dage, med op til 7 ringmærkede på en dag.
De seks individer herunder fremviser en vis variation i flanketegninger og overgumpe, men jeg synes det er mest interessant se se på undergumpene, hvor vi på flere fugle har fotograferet den som den vil se ud i felt - og derefter hvor de længste undergumpsfjer er blottede og fremviser en ret overraskende tegning på flere.
For overskuelighedens skyld bliver de præsenteret en for en:
Fugl 1:
 
 
 

Fugl 2:
 
 
 
 

Fugl 3:
 
 
 
 

Fugl 4 (til venstre, stor gråsisken til højre):
 
 
 
 
 

Fugl 5:
 
 
 
 
 

Fugl 6: