Så er der styr på de Nordvestjyske store kobbersnepper

Jeg var idag på Agger Tange for at fjernkortlægge de ynglende viber, store kobbersnepper, klyder, strandskader og svømmeænder. Det er noget jeg har foretaget hvert år siden 2001 (bortset fra 2009, hvor jeg kun kortlagde kobbersnepper) og har derfor efterhånden samlet et godt materiale ind.

Herunder kan ses en tabel med antallet af ynglepar af stor kobbersneppe på Agger Tange 2001-2013.

2001	2002	2003	2004	2005	2006	2007	2008	2009	2010	2011	2012	2013
31	50	50	58	61	48	35	51	41	47	27	25	27

Arten havde nogle meget fine år efter årtusindeskiftet, hvor det især var bemærkelsesværdigt at rævebestandene var i bund på grund af sygdommen skab.
I Vejlerne ses samme tendens, da vi også her har oplevet en faldende tendens til nuværende niveau på knap 100 par.
I alt ser det for Nordvestjylland ud således: Bygholm Vejle 91 par, Vesløs Vejle 4 par og Agger Tange 27 par.

Derudover var der fin underholdning på Agger i form af bl.a. 2 subad. havørne som jagede og rastede sammen, 4 skestorke, 4 2K dværgmåger, 10 temmincksryler, 2 nilgæs og lidt småfugle i buskene, bl.a. rødrygget tornskade.

I Vejlerne kan vi bl.a. glæde os over at pomeransfuglene er ankommet. Således 11 på Thorup Fjordholme og 5 på Revlbuske. Igår havde jeg hele 89 traner i Vejlerne, ligesom 15 skestorke på Melsig, 30 ynglepar af sorthalset lappedykker i Kogleakssøen samt 45 sortterner samme sted.
Der er stadig mange bramgæs i området og det er måske muligt at finde den rødhalsede gås endnu ligesom dværgcanadagåsen.

Pomeransfugl. En årlig begivenhed man ikke vil gå glip af.

Vejlernes dværgcanadagås. Vel en fugl af racen minima?
 

 

God tid med gode fugle

Det er blevet tid til at opdatere bloggen lidt. Den har ligget noget stille på grund af høj aktivitet i felten, iblandet konfirmationer, skolearrangementer og familieudflugter...
Vejlerne har budt på en lang række gode fugle den seneste tid i form af bl.a. steppehøg, citronvipstjert, rødhalset gås, dværgcanadagås, silkehejre og drosselrørsanger. Ynglefuglemæssigt glæder vi os over at der er ankommet en portion plettede rørvagtler, en savisanger og så er sortternerne igang med at etablere sig, ligesom et par dværgmåger (som parrede sig idag). Idag gennemgik vi også Bygholmengen for ynglefugle. Resultatet er ikke regnet sammen, men udover ynglefuglene blev det til bl.a. 2 tredækkere, 1 enkeltbekkasin, 1 engsnarre, >100 temmincksryler, 2 dværgryler, vandrefalk og meget andet.
3. maj var jeg en hel dag i Skagen, som blev en rigtig fin dag med bl.a. hvidhalset fluesnapper, steppehøg, 2 sorte glenter og meget andet.
Nedenfor lidt billeder fra perioden.

Savisanger, Øster Landkanal 1. maj.

 Hvidhalset Fluesnapper, Gyvelstien, Skagen 3. maj.

Hvidhalset Fluesnapper, Gyvelstien, Skagen 3. maj.

Bynkefugl, Bygholm Nord 7. maj.

Grav-højs-ænder.

Råbuk i morgensol...
 

 

To nordjyske rødhalsede!

I morgenens terror-regn og blæst besluttede jeg mig for at køre til Ulvedybsområdet på grund af gårsdagens melding om rødhalset gås og fordi jeg øjnede en chance for at få nogle af sæsonens sidste halringe-aflæsninger.
Der var dog ikke mange gæs at se (og kun en ring), så tiden blev brugt meget i Perlen, hvor næsten 300 klyder, 6 skestorke, gule vipstjerter, præstekraver og klirer underholdte.
Meldingen om at den rødhalsede gås var genfundet, men fløjet lavt mod Bjerget/Gjølvej fik os til at opsøge engene ved Bjergetsvej, hvor der var en del gæs i luften. Efter et stykke tid genfandt vi den og så den efterhånden ret godt.

Ulvedybets rødhalsede...

 Efter at have nydt gåsen et stykke tid (og fundet en tundrasædgås) vendte jeg snuden mod Vejlerne. Fænologien sagde sibirisk hjejle, hvorfor jeg opsøgte Lund Fjord i håbet om at genfinde den tilbagevendende fugl (som godt nok ikke har været her de sidste par år...).

Lund Fjord gav en del præstekraver og et par stenpikkere, men da jeg kommer til Tømmerby Kirke ved Selbjerg Vejle beslutter jeg mig for at tjekke en mindre flok gæs og hurtigt (i håndkikkert) finder jeg så dagens anden rødhalsede gås!

Jeg sniger mig ned langs kirkegårdsdiget og får flokken drømmegodt. Rødhalset gås er en sand vinder og i klasse med en cosmic mindfucker. Glædeligt er det at den er blevet regelmæssigt og de seneste 3-4 år, vel årlig i Vejlerne.

 Vejlernes rødhalsede.

 

 

 

Adamsii nyt

Kent Olsen har som ventet lagt billeder ud fra sidste weekends succesfulde Adamsii-tour i Kattegat. Hans gode arbejde med kameraet har nu afsløret at der i stedet for 6 islommer var 8!
Se selv her: http://birdsdk.blogspot.dk/2013/04/the-great-kattegat-adamsii-tour-april.html
De to "nye" fugle blev givetvis bestemt til sortstrubede lommer i felten, men billederne afslører noget andet. Billederne af de to nye fugle er taget ca. 20 minutter efter positionen med tre fugle og lægger dermed blot yderligere til dokumentationen af den koncentration af islommer som vi oplevede og altså stadig en skarp opdeling af de to store arter.
Som man kan læse på indlægget jeg henviser til, ligger islommerne på 8 meters dybde og de hvidnæbbede lommer på 12 meters dybde.
Skipper har foreslået at vi på fremtidige ture prøver at se nærmere på havbunden ved hjælp af et undervandskamera som de har ombord, ligesom han foreslår at vi kan lodde dybden mere nøjagtigt. Det kunne være interessant at prøve.
I øvrigt talte jeg med en af deltagerne på Adamsii-touren fra Gilleleje igår. Deres projekt lykkedes desværre ikke, da der simpelthen var for langt op til området. Således havde det taget ca. 8 timer at sejle derop og derfor fik de blot ca. 20 minutter i området med vores positioner på hvidnæbbet lom. Dem fandt de ingen af, men dog en 2K islom.

Vejlerne netop nu

En af de, foreløbigt, fem kortlagte Sydlige Blåhalse.

Foråret kom for alvor mandag, i sidste uge. Det var fantastisk at være vidne til mængden af årsarter som pludselig bare var der. Svaler, stenpikkere, havterne, fiskeørne, husrødstjert var bare nogle af dem som blev registreret på totaltællingen i sidste uge. Læg dertil yngleaktive rørhøge, paukende rørdrummer, trompeterende traner så man måske kan fornemme den stemning som Vejlerne står for på denne årstid.

Det har i dagene indtil nu været specielt at opleve at fuglene nu bare kommer som om de aldrig har hørt om forsinket forår (det har de nok heller ikke...) og nogle endda pænt tidligt som sortterne og sivsanger i onsdags.

En glæde er det at de sydlige blåhalse er blevet fast inventar. Foreløbigt er det blevet til fem forskellige, med tre på Jernbanedæmningen mellem Lund Fjord og Hanvejle og to ved Tømmerby Fjord.

 

Derudover holder vi lidt øje med skestorke (op til 23) som spøger på Melsig i Arup Vejle. Svømmeandemæssigt er det en spredt affære. Vejlerne er tørre, hvilket for nogle områders vedkommende, bl.a. skyldes valg som kan diskuteres i forbindelse med forvaltningen. Andre steder skyldes det at der ikke har været mulighed for at holde på vandet kombineret med et meget nedbørsfattigt forår.

Blot 2 klyder på Bygholmengen forleden fortæller meget om tilstanden på dén lokalitet!

Ønsker man at tjekke svømmeænder vil jeg anbefale Kraptårnet, Vesløs Vejle, Tømmerbytårnet og Kogleakssøen, men forvent ikke meget store antal. Eneste pænt repræsenterede er spidsand som endda benytter Selbjerg Vejle, som ellers er en ret utraditionel lokalitet for arten, med størst antal.

Kogleakssøen er ret underholdende med en god hættemågekoloni, pænt med sorthalsede lappedykkere samt op til 5 dværgmåger.

 

Adamsii-touren, et overblik

Nedenfor illustreres fint, hvorledes turen forløb samt storlommernes fordeling. Det er lidt pudsigt at se, hvor adskilte Islommerne og de Hvidnæbbede Lommer er i forekomsten.
Det må der være en grund til og det kunne være meget interessant at undersøge nærmere.

 

Vellykket Adamsii

Gårsdagens første Adamsii!
 

Igår, søndag den 21. april, lykkedes det at gennemføre en af de annoncerede Adamsii-tours. I sidste uge måtte vi desværre aflyse på grund af for kraftig vind, men igår var forholdene noget nær ideelle.
Som vanligt vil jeg fremhæve mandskabet på skibet Seadog (se www.seadog.dk) som samarbejdede godt med os og styrede skibet upåklageligt efter fuglene efter vores anvisninger.
Turen forløb utroligt godt, med flot solopgang over Læsø, lækkert morgenlys på Suler, de mange Fløjlsænder, trækkende Bramgæs, Tejster, Havlitter m.m. Regelmæssigt sås trækkende småfugle og blandt dem bl.a. en Stor Tornskade midt ude over åbent hav!
I farvandet udfor Læsø så vi en del Rødstrubede Lommer. Lidt længere sydpå blev indslaget af Sortstrubet Lom tydeligt og efter ca. 3,5 timers sejlads blev turens første Islom, en adult i sommerdragt fundet og den næste times tid blev det til yderligere 4 Islommer, bl.a. tre sammen!
Alle Islommerne (også den sjette) blev fundet i et område længere mod nordvest i forhold til de Hvidnæbbede.
Med hensyn til ruten til de Hvidnæbbede Lommer valgte vi at sejle direkte ned i området, hvor vi sidste år fandt 9 eks. og jeg havde få minutter forinden proklameret at "der nu er 7 minutter til første Adamsii-position", da Peter H. Kristensen flyver op og melder Adamsii i sommerdragt!

Adamsii i sommerdragt!



Det er skægt at se at Hvidnæbbet Lom er meget mere tillidsfulde og kun svømmer langsomt væk og betragter os i længere tid inden de dykker, i forhold til Islommerne som lynhurtigt stikker af ved at dykke og være væk i lang tid, for så at dukke op langt fra udgangspositionen.
Endnu en gang blev vi dog mindet om at det er svært at finde dem. Selv om de er store, ligger kroppen lavt og bliver nemt væk i de høje bølger.

Man skal se godt efter...

Fire af de fem Hvidnæbbede Lommer var i - eller i overvejende sommerdragt. Den ene manglede at fælde en del i baghovedet, men den fik jeg desværre ikke billeder af. Den femte fugl, mindede en del om nogle af de fugle vi så sidste år, dvs. med 2K-lignende lysebrun farve på isse og baghals, men med hvide perler på ryggen, og denne turs fugl, også med begyndende sort i ansigtet. Er det 3K eller er det en adult på vej i sommerdragt? Egentlig tror jeg mest på det første med baggrund i de øvrige fugles næsten færdigfældede sommerdragt.

Mulig 3K Adamsii.

Islommerne blev udgjort af tre fugle i fuld, eller næsten fuld sommerdragt, en 2K, samt to adulte som ikke var i ren sommerdragt, og hvor næbbets yderste trediedel var lys, hvilket er typisk for arten i stadiet mellem vinter- og sommerdragt.
I den forbindelse skal der lyde et speciel tak til Kent Olsen for indsatsen med kameraet, da vi ofte gjorde brug af at han fotograferede mistænkelige fugle, som på billederne entes kunne afsløres som fugle der skulle undersøges nærmere, eller som fugle vi blot skulle sejle videre forbi, så indsatsen på at finde yderligere af de store kunne intensiveres. Kent fik en række billeder af Islommerne (og de Hvidnæbbede) som givetvis vil kunne findes på hans blog.
I det hele taget var der godt gang i kameraerne og jeg ser frem til at se fotografernes resultater på diverse hjemmesider i nærmeste fremtid.
Jeg vil forsøge at få lagt vores rute og positioner på fuglene ind på Google Earth hurtigst muligt samt sørge for at aflevere positionerne fra vores fugle til deltagerne på Adamsii-touren som udgår fra Gilleleje næste søndag.
Tak til alle deltagerene; Rune Søe Neergaard, Kent Olsen, Erhardt Ecklon, Erik Overgård, Henrik Møller Thomsen, Jan Haaning Nielsen, Sigrid Kistrup Ilsøe, Tim Hesselballe Hansen, Jørgen Kabel, Jens Frimer Andersen og Peter H. Kristensen for en fornøjelig dag og held og lykke til deltagerne næste uge!

Adamsii-deltagere: Rune Sø Neergaard  (til højre) og Kent Olsen i forgrunden. I baggrunden fra venstre mod højre: Erhardt Ecklon, Erik Overgaard, Sigrid Kistrup Ilsøe, Tim Hesselballe Hansen (med ryggen til), Henrik Møller Thomsen og Jan Haaning Nielsen.

 

Adamsii-Deltagere: Jens Frimer Andersen (til venstre) og Peter H. Kristensen.

Adamsii-deltagere: Sigrid Kistrup Ilsøe og Tim Hesselballe Hansen nyder en stille vase...

 



Feltarbejde i Egypten

I perioden 25/3 - 8/4 var jeg så priviligeret at blive hyret til en opgave i Egypten. Opgaven bestod i at dække fugletrækket over et ørkenområde på kanten af Rødehavet, ca. 150 kilometer nord for Hurghada.
Udover at tælle de sete fugle, bestod opgaven også i at lave målinger ved hjælp af en laser-range-finder, hvor man kan måle afstand, højde og vinkel på fuglene.
Det hele skyldes at der er interesse for at opstille vindmøller i området, mange vindmøller, og derfor er det nødvendigt og interessant at få et billede af trækkets forløb, korridorer og ruter.
Jeg har altid drømt om at skulle opleve dette fugletræk, som måske er det største i verden. Via området omkring Rødehavet tømmes Afrika for trækfugle som skal besætte et enormt landareal i Centralasien og Vesteuropa og koncentrationerne af fugle skuffede ikke.
Først og fremmest imponerede de store flokke af især Hvide Storke og Hvide Pelikaner, med op til 5000 og 2500 i flokstørrelser. Dernæst Steppevågerne som visse dage i skruer på 300 fugle fik selskab af mange Sorte Glenter, Steppeørne og små skrigeørne samt spredte Ådselsgribbe, Ørnevåger, Slange- og Dværgørne. Småflokke af Sorte Storke blandede sig regelmæssigt og blandt fåtallige gæster så vi bl.a. 2 Gåsegribbe, 3 Kejserørne, 2 Store Skrigeørne, 2 Steppehøge og 2 Hedehøge.

Hvide Storke

Hvide Storke

Hvide Storke

Hvide Pelikaner

En Lille Skrigeørn, mellem Steppevågerne

Steppevåger, Sort Glente og... kan du finde Ørnevågen?

Slangeørn med tre Sorte Glenter

Kejserørn

Tre Sorte Storke

Rastende Steppeørn i ørkenen

Og så denne. Uffe Gjøl Sørensen har gjort mig opmærksom på at denne Sorte Glente er af racen lineatus, hvilket formentlig holder. Bemærk masken i hovedet, den meget lyse håndflade og indslag af lyst på bugen. Racen har længe været mistænkt for at forekomme i området, men er aldrig blevet dokumenteret, hvorfor dette potentielt set er det første dokumenterede fund for Egypten!

Hver anden dag (hvor arbejdet sluttede klokken 16) havde vi mulighed for at luske lidt småfugle efter endt arbejdstid ved et rensningsanlæg i nærheden eller i Wadi Dara. Det var fedt at blande de mange store fugle op med opdateringer af Balkansangere, Østlige Blege Gulbuge, Feldegg Gule Vipstjerter, Vendehalse, Hærfugle, Rødhovedede Tornskader, Masketornskader, Østlige Middelhavsstenpikkere samt med gode fund af bl.a. Trænattergal, Rustværling og Sortstrubet Sanger. Samtidig rastede der ofte arter som Tyndnæbbet Måge, Hvidskægget Terne, Sporevibe (ynglende) samt forskellige hejrer i dammene i rensningsanlægget.

 Trænattergal

 

Rustværling

 

Masketornskade

 

Vagtel

 

Ørkenen var en flot scene at udføre sit arbejde i. Særligt i morgen- og aftentimerne, hvor det lave lys skabte kontraster og farvesammensætninger som så fantastiske ud. Fuglemæssigt var der imidlertid tale om meget fattige områder og meget forskellige fra f.eks. Marokko som jeg tidligere har besøgt. Vi så dog regelmæssigt større- og mindre flokke af sandhøns, hvor Kronet Sandhøne var den der klart dominerede. Således blev det kun til to sikkert bestemte flokke af Plettet Sandhøne. Sommetider faldt vi over enkelte Korttåede Lærker og Markpibere og i buskene registrerede vi i farten kun få småfugle, bl.a. Rødhovedet Tornskade flere gange. Overraskelsen var dog da vi en formiddag fandt en smuk Ørkenløber, en art jeg ikke havde set i tyve år. Det var stort. Det var også skægt at se den ret store øgle, Egyptian Spine-tailed Lizard, som var ret almindelig.

 

 



 



 

 

Egyptian Spine-tailed Lizard

 

 

Grønlandsk blisgås

Jeg var idag på gåsearbejde i Thy. Undervejs tjekkede jeg Agger Tange, hvor der var mange fugle, bl.a. 6 islandske store kobbersnepper som fouragerede på en vadeflade i sydenden af den store lagune sammen med store regnspover og små kobbersnepper. Derudover bl.a. 3 skestorke ( 2 aflæste farvemærkede), en adult vandrefalk og 170 klyder.
På markerne udfor sydvestdelen af Ove Sø stødte jeg på flere flokke af kortnæbbede gæs. I den ene flok, nær Lyngholm, fandt jeg denne Grønlandske blisgås.
Bemærk det mørke indtryk, det store gullige næb, den lille blis og de meget udflydende bugstriber.

 

Kaspisk look alike

Well, jeg må jo være ærlig og fortælle at jeg bestemte denne fugl til Kaspisk Måge i fredags på Hanstholm Havn. Ikke til at starte med, da den blot stod og så spændende ud, med sit mørke øje og lange hånd hvor 6 sorte håndsvingfjer var synlige bag tertialerne, hvilket er usædvanligt for sølvmåge.

Den Kaspiske type. Bemærk mørkt øje og lang sort hånd, med seks synlige håndsvingfjer.

Umiddelbart en fornuftig håndsvingfjerstegning, idet den viser sort bånd på P5 og hvad man kunne tolke som lange lyse tunger i håndsvingfjerene. Dog er de lyse tunger tilsyneladende ikke lange nok i de yderste håndsvingfjer. Den hvide tegning på P10 er brudt, hvilket ikke er helt typisk for Kaspisk Måge. Bemærk i øvrigt at vingetegningen i høj grad matcher samme hos vores "amerikanske kandidat".

Jeg har det dog altid sådan med Kaspiske Måger at jeg vil se den nøjagtige håndsvingfjerstegning på en udbredt vinge, hvis jeg ikke føler mig 100 % sikker og da den lettede var tilkaldte John Kyed og jeg klar med kameraerne. Billederne viste et sort bånd på P5 og lange lyse tunger i håndsvingfjerene. Dermed følte jeg mig sikker nok på bestemmelsen til Kaspisk Måge. John opdagede desuden at den var ringmærket. Wow fedt - en ringmærket Kaspisk i Hanstholm! Nu kunne vi endda finde ud af, hvor den stammede fra. Dyrt.

Fint sort ring...på nogle ikke særligt høje ben, hvilket også forstyrrede mig i felten.



Et opkald til Mikkel Lausten på Zoologisk Museum var hurtig service idet han straks tastede data ind i databasen og fortalte at der ville ligge en email til mig med funddata når jeg kom hjem.
Ret spændt åbnede jeg min indbakke ved hjemkomsten og jeg må indrømme at jeg blev ret overrasket. Data var som følger:

CR-Code Black ring with white code: J0468 LBNW(J0468);RBM
Ringing Centre Stavanger Museum (Norway) Ring number FA30818
Species Herring Gull  Larus argentatus
Sex Unknown Sexing Method Unknown or plumage Age Pullus Date 01.07 2009 (--:--) Accurate to the day
Place Herreholmen, Lyngdal, Vest-Agder, Norway - 58°02'02"N 006°57'51"E Condition Alive and probably healthy and released by a ringer
Circumstances Intentionally by man - other means (includes trapped, poisoned, ring number read in field etc.). All captures (=ringing data) and recaptures (caught and released).
Hunted, trapped, poisoned intentionally by man (NB: not shot).
Ringer(s) Lorentzen, Nils Helge -

Fuglen var altså ringmærket som pullus i Norge og dermed formentlig en argentatus og er helt sikkert en 5K (4. vinter), hvilket forklarer det sorte bånd på næbbet og måske også den lidt usædvanlige vingetegning for en argentatus, således med brudt hvid tegning på P10 og lange sorte "bajonet-tegninger" i hånden.
Hvad der er yderligere interessant er at vingetegningen i høj grad matcher vingetegningen på den "amerikanske kandidat" som vi har gået og rodet med gennem hele vinteren, hvilket er tankevækkende. Jeg har fotograferet mange håndsvingfjerstegninger gennem vinteren og har endnu ikke fundet et perfekt match, før nu...men her er der dog ikke tale om en fuldt ud dragtudviklet fugl.

Bemærk at næbbets gonys virker for markant til en typisk Kaspisk samt at øjenringen er gul, hvilket aldrig ses hos Kaspisk. Havde øjet været lyst, havde man nok ikke studset over fuglen i samme grad.

Jeg sendte billederne, hvor man ikke kunne se at den var ringmærket, til "gull-heads´ne" Peter Maurus, Rune Sø og Kent Olsen for at høre, hvad deres umiddelbare tanke var. De svarede alle at den godt kunne ligne en Kaspisk men at der var noget galt - og at det måtte være en Sølvmåge. Kent påpegede også at den muligvis mangler en tertial, hvilket kunne forklare den meget lange hånd og fremhævede en række detaljer som jeg har skrevet under billedteksterne.
Endnu en gang en lærerig fugl, som blot understreger at alle detaljer skal være på plads ved problematiske fugle som denne.

Den Amerikanske kandidat er endnu på plads og er stadig slående på grund af sit grove udseende og den lange og mere sorte hånd. Se billederne herunder.
Peter de Knijff fra Holland, som skal foretage DNA-analysen, har netop meldt tilbage, at de er ved at gøre klar...

Den "amerikanske kandidat" til venstre, med grove hovedproportioner, kraftigt næb og "lang" sort hånd med små hvide pletter. Bemærk den mørke tegning omkring øjet.

Vingetegningerne, både over- og under.

 

 

Julefrokost-tur på Vestkysten

Var i den forløbne weekend på tur langs vestkysten med Martin Sixpence, Søren Pochahontas (den store sporfinder) og Peter Maurus. Vi startede i Hanstholm, hvor vi fik styr på den 'amerikanske kandidat' og den sædvanlige topskarv.
Videre ned gennem Thy fik vi set traner ved både Ove- og Ørum sø, men et af highlightene var to oddere som rendte rundt på isen i Roddenbjerg Sø.

To oddere på isen i Roddenbjerg Sø.

Sixpence og Pochahontas studerer odderne.
 

I Thyborøn Havn brugte vi en del tid på en han og en hun gråsæl, men får også set den adulte hvidvingede måge, som nok er fuglen der er set gennem de seneste mange år.

Han og hun gråsæl.
 

Ellers stod den mest på gæs langs kysten uden nogle overraskelser imellem og efterhånden stødte vi på Ole Amstrup og Morten Jenrich og sammen kørte vi til Tipperne, hvor vi skulle afholde vores traditionelle julefrokost som blev aflyst i december på grund af rejser, børnefødsler og andre dårlige undskyldninger.

Hvad laver manden?

Bjergpiber ved Tipperlågen.
 

Ved Tipperlågen ser vi en bjergpiber rigtig godt, men på grund af det blæsende og ubehageligt kolde vejr birdede vi ikke mere den dag, men fik i stedet varmet hytten op, lavet mad, åbnet whisky og lod julehyggen sænke sig.
I løbet af aftenen drog vi afsted på rejse via vores billeder og kom både omkring Sydkorea, Ghana, Galapagos, Svalbard og Grønland og i en skål i sjældent skotsk whisky, blev vi enige om at vi følte os ret heldige.

Ole underholder med historien om pornobladet der eksploderede i brændeovnen...