mandag den 15. august 2011

Klar til Arktis.



Om få timer drager jeg afsted til Arktis igen. For tredie gang skal jeg for DMU arktisk miljø på togt og denne gang skal jeg via Svalbard til farvandet udfor Nordøstgrønland. Togtet har et stort undersøgelsesområde omkring kontinentalsoklen nord for 75 N breddegrad og er givetvis spændende for både fugle og havpattedyr. Det er endvidere håbet at finde mængder af Søkonger i disse områder. Nu må vi se. At deltage i sådanne togter kræver at man er indstillet på at tælle fugle, koncentreret, i lang tid. Man skal være indstillet på lange perioder, hvor der ikke sker så meget, for så indimellem at "eksplodere" i mængder. Det er ikke mange arter man registrerer, men det sker til gengæld ofte i fantastiske omgivelser og især dét at sejle i havis er storslået.
Jeg har sakset lidt fra mine dagsrapporter fra sidste års togt for at give indtryk af hvad man oplever:


9/8 2010.
Startede dagen som den endte igår - i tæt tåge.
Imidlertid besluttede jeg mig for at gøre en indsats. Generelt var der tale om en tung affære da sigten var elendig og fordi jeg kun kunne bruge de to sideruder. På trods af dette virkede havet meget tomt. Der var en del havis og da der var > 30 % var der fugle. Bl.a. flere lille kjove samt flokke af rider og havterner. Ærgeligt at det var så tåget.
Op ad formiddagen blev det blæsende og med en meget dyb og generende dønning. Flere fra besætningen blev søsyge og forholdene var ret voldsomme. To gange væltede jeg bagover på stolen i obshytten, med bøger, instrumenter osv. flyvende om ørene!
Sigten var stadig lige dårlig.
Efter frokost klarede det op og vinden aftog.
Eftermiddagen blev fin med flere lille kjove, storkjove, mellemkjove, 2 alm. kjove og store tætheder af søkonge. Indsejlingen til Carlsberg Fjord må huse en søkongekoloni, da der var store tætheder af arten. Udover de noterede i båndene, vil jeg anslå min. 1000 nord for - og 600 syd for optællingsområdet. Alle flyvende vest.
Området er helt utroligt smukt!

13/8 2010.
Vågnede op da vi lå i Moskusokse Fjord. Her skulle der laves et trawl, men kort forinden kastede jeg blikket op på skråningerne på Gauss Halvø. Til at starte med fik jeg talt lidt Moskusokser, men pludselig var der to hvide dyr som begyndte at løbe rundt. Den ene løb meget stærkt, sprang over et vandløb og løb op mod den ene moskusokse som den løb rundt om. Man fik indtryk af en langbenet hund og størrelsen var påfaldende da den ene var tæt på Moskusoksen. Det var sgu´ to Polarulve! De foretog tilsyneladende ikke noget egentlig angreb på Moskusoksen og sluttede sig snart til hinanden igen. En del af deltagerne og besætning fik set dem.
God start og en meget dyr obs!
Derefter aftalte jeg med Jørgen at jeg skulle tage en lur, da der ville blive en ret lang sejlads ud på dagen. Aftalen var at vække mig med langlinerne som blev sat ud i går for at fange Grønlandshaj.
Som sagt så gjort.
Jeg blev vækket da de begyndte at hive den ene langline op og igen var der gevinst idet de kunne hive en Grønlandshaj på 3,3 meter op. Fantastisk. Den anden langline gav også resultat, men her var kun hovedet af en Grønlandshaj tilbage, resten var blevet ædt.
Sejlturen bar præg af at vi nærmede os fjordmundingen og allerede efter kort tid passerede vi et flot isbjerg, hvor der rastede en flok rider og to Sabinemåger på!
Vejret var optimalt med helt roligt vand og god sigt. Ganske vist ikke så mange fugle, men der var indslag af Mallemukker igen samt lidt Lille Kjove og Havterner. Højdepunktet var dog de to mindre flokke af Narhval som åbenbarede da vi akkurat havde passeret Bontekoe Ø.
Vi lagde til i Mackenzie Bugten ved fangerstedet Mygbukt, hvor vi var en tur i land og kunne notere bl.a. 60 Havlit, 50 Ederfugl, 100 Bramgæs, 60 Kortnæbbede Gæs, 10 Sandløbere, 15 Stenvendere, 6 Almindelige Ryler, 20 Havterner og en del Moskusokser samt to sommerfugle som jeg skal have styr på når jeg kommer hjem.
Vi stikker herfra ved midnat, men det er usikkert om vi kommer helt op til Clavering Ø.
Tilbageturen mod Svalbard påbegyndes i morgen.

Dykkende Blåhval.

14/8 2010.
Nattens obs blev spoleret af tæt tåge, men efter et trawl på kanten af soklen påbegyndte vi turen mod Svalbard ved at sejle langs soklen. Det skulle vise sig at være optimalt. Sigten blev efterhånden knipskarp, havet var som et spejl og tre gange sejlede vi gennem større områder med drivende is. Fantastisk flot.
Hele dagen har givet pæne forekomster af søkonge og det er blevet til pæne antal af havterne og ride, med behagelige indslag af bl.a. sabinemåge ismåge, mellemkjove (bl.a. en mørk), lille kjove m.m.
Pattedyrene stjal dog billedet meget og på et tidspunkt var der næsten hvalsafaristemning, da alle blev kaldt på dæk til blåhval og to sejhvaler og senere 2 forskellige isbjørne med 2-3 timers mellemrum. Overfedt. Derudover i alt 3 flokke af narhval.
Efter kl. 18.30 (UTC) aftog antallene væsentligt på grund af ophør af is og dybe havdybder.
Obsede indtil kl. 23, hvor der endnu var spredte søkonger samt de første polarlomvier.
Vi må se imorgen, hvordan det ser ud.

Isbjørn.

15/8 2010.
Lang dag i felten, men det skyldes at der konstant var store fuglemængder, eller det vil sige Søkonger. Det er første gang jeg har prøvet at sejle en hel dag, hvor der bare hele tiden var Søkonger.
Det må være et meget vigtigt område for arten. Er det mon beskrevet af andre?
Også pæn forekomst af polarlomvie, men kun ellers få andre arter. Thorshane var ny art for dette togt.
I løbet af dagen byggede en dønning sig mere og mere op og skibet vippede meget. Jeg blev dog ved med at obse, indtil det begyndte med let snefald og efterhånden op til kuling fra nnv.

torsdag den 11. august 2011

Mer´ Hvidvingede

Vester Thorup Klitplantage er særdeles underholdende at besøge i øjeblikket. Her til morgen opsøgte jeg plantagen påny og forsøgte at finde flere Hvidvingede Korsnæb på nye steder langs den gennemgående Bulbjergvej. Det lykkedes ikke.
Til gengæld er de endnu stationære langs Poststien og ved Stenen, idag med henholdsvis 40 (!) og 8 fugle.
Fint pyntet træ. Nr. 2 fra oven er Lille Korsnæb, bemærk størrelsesforskellen.

Efter lang tid i de høje grantoppe, hvor de fouragerede på grankogler,
fløj mange af dem ned og pillede i bark, lav etc. på fyrretræsstammerne.

1K, men hvilken art? Kommentarer er velkomne. Jeg synes helheldsindtrykket siger Hvidvinget, men de meget tynde vingebånd, kan  også ses hos Lille. Det er lysere pletter i overgumpen der forvirrer på billedet og giver indtryk af tertialpletter.

tirsdag den 9. august 2011

Tough Toplærke.

Regnvejr, mislykket forsøg på Hvidvinget Korsnæb i Hjardemål, dødssyg havnetur i Hanstholm, tungt, vådt, gråt.
Nåmen vi skulle også hente noget kød ved slagteren i Nørre Vorupør til festen i weekenden. Molen blev rundet, Sølvmåger tjekket, men resultatet var tyndt. Videre rundt indtil jeg på en af de små p-pladser bliver opmærksom på en lærke. "Bak lige tilbage - det er nok en Sanglærke, men".



Overraskelsen var stor da det viste sig at det i stedet var en Toplærke! Med en yngleudbredelse i Danmark som er begrænset til Hirtshals er fund alle andre steder i Danmark ret gode og meget sjældne. Dermed nyt ædelkryds til undertegnede, ikke dårligt.

Hvidvingede Korsnæb


Jeg tænkte tanken om en mulig invasion allerede på sommerens Laplandstur. I Pallastunturi i det Nordvestlige Finland havde vi nemlig på en morgentur hele 27 Hvidvingede Korsnæb og ved Östersund i det centrale Sverige, mente jeg at jeg hørte arten, men slog det hen da den kun var hørt...
Efterhånden kom massive meldinger fra Skagen og Nordmandshage og efterhånden valgte jeg at opsøge Vester Torup Klitplantage som tidligere har været et hotspot ved invasioner af Hvidvinget Korsnæb.
Det gav 3. august 4 fugle ved lysningen ved Stenen centralt i plantagen. Senere fandt andre ud af at Poststien i den østlige del af plantagen var god med op til 20 fugle.
Igår aftes opsøgte min far og jeg plantagen påny og det gav godt med fugle, således 12 ved Stenen og hele 26 på Poststien. Imidlertid bør de være flere steder i plantagen, så hermed en opfordring til at opsøge flere af de tværgående veje gennem plantagen...

tirsdag den 2. august 2011

Besøg hos Lapuglen

Under sommerens Laplandstur var jeg og familien så heldige at opleve et kuld Laplandsugler på tætteste hold, nær Boden i Nordsverige, takket være Ove Stefansson, en ildsjæl i forhold til studier og ringmærkning af rovfugle og ugler i Nordsverige. Vi blev naturligvis glade for oplevelsen, men det var samtidig meget interessant at høre ham fortælle om naturforholdene deroppe. I Nordsverige er forholdene betydeligt forringede i forhold til blot 1980erne. Skogsvårdsverket foretager altfor omfattende fældninger af gammel skov uden hensyntagen til områdernes dyreliv. Der bliver ikke lavet naturlige passager mellem de tilbageværende skovområder og der bliver fældet tæt indtil kendte redetræer, så disse bliver blotlagt i landskabet.
Arter som Laplandsugle og Slagugle har, besynderligt nok, slet ingen status som bevaringsværdige eller unikke for Nordsveriges natur!!!
I øjeblikket har arter som Havørn, Kongeørn, Jagtfalk og Vandrefalk stor status og opsluger en meget stor mængde penge, da disse bliver eftersøgt i helikopter bl.a, altimens Nordsveriges skove bliver fældet uden hensyn til fugle- og dyreliv og i stedet bliver genplantet med værdiløse (for naturen) concordegranplantager.
Konsekvensen er også blevet at arterne har meget få naturlige redeplaceringsmuligheder, så bestanden bliver i høj grad holdt oppe af kunstige redepladser, som bl.a. Ove Stefansson producerer.
Han fortalte at nogle Laplandsugler har været så desperate i redevalg at de har benyttet hochsitser, med det resultat at æggene efter et stykke tid er trillet ud af reden.
Alt i alt en fouroligende historie med ikke særlig optimistiske fremtidsvisioner.
Svensk Ornitologisk Forening har kun reageret svagt på realiteterne og et af problemerne er, i følge Ove Stefansson, er der er for mange "kryssare" (twitchere) og for få der har lyst til at arbejde med- og for fuglene.
Det er ganske tankevækkende.
Sverige skulle nok have haft en naturfredningsforening...
Læs mere på Ove Stefanssons hjemmeside http://www.lappugglan.se/ og se billeder mm. om de barske realiteter.
Jeg vil anbefale stærkt at benytte ham som guide, hvis man har lyst til at se Laplandsugle. Han kan kontaktes via hjemmesiden. Hans betaling er beskeden: En flaske Gammel Dansk og køb af hans interessante bog om Laplandsuglen til 100,- svenske kroner!
Redepladsen var en af de få naturlige; i en gammel Duehøgerede. Kuldet var på 5 unger,
men kun den mindste sad endnu i reden.

De øvrige unger sad spredt rundt i træerne i nærheden af redestedet.




Hunnen sad opmærksomt og fulgte alle vores bevægelser med næbknebren og ravneagtige lyde.