søndag den 30. december 2012

Sortstrubet Drossel

Hans Henrik Larsen fra Hjørring var i forgårs så venlig at finde Vejlernes første sortstrubede drossel på Lund Fjord Vej. Fuglen har de seneste tre dage været et tilløbsstykke og med tålmodighed er der gode chancer for at se fuglen rigtig godt.
Den sortstrubede drossel lukker et meget fint år, raritetsmæssigt, i Vejlerne. Det er således blevet til gode fugle som jagtfalk, amerikansk krikand, rødhalset gås, 3 grønlandske blisgæs, sandterne, hvidskægget terne, lundsanger, 2 nathejrer, sibirisk hjejle udover den sortstrubede drossel i løbet af året.




søndag den 23. december 2012

Vejler nedfrysning


Holmtange lagunen.
 

 
Holmtangelagunen.
 
Vejlerne er nedfrosset. Kun Limfjorden holder pæne partier åbne, ligesom Lønnerup Fjord, der holdes "i live" af lune kildevæld. Det er også de eneste steder man kan gå efter for at finde lidt vandfugle, men der er ikke synderligt mange af dem.
Det er lidt mere spændede at opsøge kanaler og kildevæld. Her er der cahance for at se vandrikser, rørdrum og bjergpibere og på nogle af strandengsarealerne kan man også være heldig at se bjerglærker.
Til gengæld kan man som fotograf glæde sig over det smukke lys der er visse dage samt nyde de mange småfugle på foderbrættet.

Bjergpiber.


Vandrikse.


Bjerglærke.


Bygholm Vejle.


Amtoft Vig, med Livø og Fur i baggrunden.


Rådyr.


Silkehale (og sjagger).


Silkehaler.






 




onsdag den 5. december 2012

Mulig amerikansk sølvmåge eller blot argenteus?

Jeg var idag i Hanstholm (bl.a.) hvor mange måger var i havn, sandsynligvis på grund af det ret heftige snevejr.
Ved cafeteriabassinet faldt jeg over denne fugl:
Det hele handler om tredie fugl fra venstre. Bemærk stor størrelse, kraftigt markeret hoved og hals, lysere grå overside og små hvide pletter i håndsvingfjerene.

Egentlig opdagede jeg den i forbindelse med at noget is blev hældt i bassinet af en truck og straks studsede jeg over graden af markeringer i hovedet, og da den lettede, hvor sort den virkede i hånden. Den stillede sig på et tag, hvor jeg noterede mig, hvad der svarer til billedteksten ovenfor. Min mistanke om en mulig adult amerikansk sølvmåge var vakt og foreløbig levede den op til hvad jeg mente at kunne huske.
 


 
Bemærk graden af - og hvor grove markeringer den har i hovedet, nakken og på halssiderne.
 
Jeg holdt mig klar til at dokumentere vingespidsen ved en eventuel opflyvning, da jeg, som sagt, allerede havde studset over dens udseende. Desværre lettede den ret umotiveret, men det lykkedes mig at få en række flugtskud, hvor man kan se håndens tegninger. Jeg vidste at amerikansk sølvmåge  skal fremvise et sort bånd i P5, hvilket argentatus normalt ikke viser, og min mistanke blev yderligere styrket da jeg kunne konstatere at den havde bånd i P5. Hvad der var yderligere interessant var at den kun viste en lille hvid plet i P10, hvilket er afvigende i forhold til argentatus sølvmåge. Jeg kunne på stående fod ikke nøjagtig huske, hvordan amerikansk sølvmåges tegninger i de yderste håndsvingfjer, men ved bogstudier ved hjemkomst, så det ud til at passe godt, især på fugle fra den vestlige del af udbredelsen.
 
  


 
Bemærk mørkt bånd på P5 samt isoleret hvid plet i P10.
 
Jeg må indrømme at jeg troede at jeg havde den rigtige kombination af karakterer til endelig at kunne godtgøre en sikker amerikansk sølvmåge.
Jeg kontaktede flere nordjyske ornitologer samt Kent Olsen og Peter Adriaens som var hurtige til at svare.
Både Kent og Peter Adriaens syntes afgjort at den så spændende ud, men især Adriaens gjorde opmærksom på at fugle i den alder, på denne side af Atlanten skal fremvise en lys kile i inderfanen på P10 på undersiden af hånden. Altså en karakter der er svær at dokumentere og som der bør arbejdes på, hvis fuglen genfindes.
Kent var så venlig at henvise til dette link: http://www.cvlbirding.co.uk/kev/ahg.html hvor en fugl fra Irland bliver diskuteret, men som heller ikke har en inderfane på undersiden af P10 som er lige i øjet (iflg. Adriaens). Tjek dette link og læs kommentarerne, det er interessant.
Jeg har tilsyneladende dokumenteret på billedet herunder at der ikke er en lys kile på inderfanen af P10s underside, men det vil være ønskværdigt med bedre fotos.
Karakteren virker til at variere i udbredelsen  fra øst til vest, hvor de vestlige tilsyneladende har de korteste kiler og det er i den forbindelse interessant at vingetegningen i øvrigt passer bedst på en vestlig amerikansk sølvmåge.
 
 
Der er tilsyneladende ikke en lys kile i inderfanen på P10.
 
 
Muligheden for en argenteus, som netop har en lysere overside end argentatus og kan have en lignende vingetegning, er naturligvis til stede, men fuglens størrelse og generelle jizz virker ikke helt rigtigt til en typisk argenteus, som er beskrevet som mindre og mere rundhovedede end argentatus. Imidlertid er jeg, torsdag morgen, blevet gjort opmærksom på at fuglen som bliver linket til i dette indlæg,  blev bestemt til amerikansk sølvmåge i felten, men DNA-analyser af en smidt fjer fra fuglen viste sig at minde mest om argenteus! Det ændrer mit syn meget på mågen, hvor jeg igår aftes forbeholdte mig retten til at være forbeholden overfor hvor udbredt den lyse kile i undersiden af P10 er på nordvestlige - og vestlige fugle til at acceptere karakteren fuldt ud som et minimumskrav på adulte fugle på denne side af Atlanten. Derfor har jeg ændret på overskriften af dette indlæg fra igår til idag.
Jeg kan alligevel kun opfordre folk til at opsøge havnen og prøve denne spændende fugl af og få bedre dokumentation.