tirsdag den 9. august 2011

Hvidvingede Korsnæb


Jeg tænkte tanken om en mulig invasion allerede på sommerens Laplandstur. I Pallastunturi i det Nordvestlige Finland havde vi nemlig på en morgentur hele 27 Hvidvingede Korsnæb og ved Östersund i det centrale Sverige, mente jeg at jeg hørte arten, men slog det hen da den kun var hørt...
Efterhånden kom massive meldinger fra Skagen og Nordmandshage og efterhånden valgte jeg at opsøge Vester Torup Klitplantage som tidligere har været et hotspot ved invasioner af Hvidvinget Korsnæb.
Det gav 3. august 4 fugle ved lysningen ved Stenen centralt i plantagen. Senere fandt andre ud af at Poststien i den østlige del af plantagen var god med op til 20 fugle.
Igår aftes opsøgte min far og jeg plantagen påny og det gav godt med fugle, således 12 ved Stenen og hele 26 på Poststien. Imidlertid bør de være flere steder i plantagen, så hermed en opfordring til at opsøge flere af de tværgående veje gennem plantagen...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar