I havnen var der ikke mange måger så det var kun med små forhåbninger jeg entrede havnen. Ved 999-bygningerne var der kun få måger og der var ingen der så mistænkelige ud. I den centrale del af havnen opdager jeg imidlertid en hvidvinget måge som flyver rundt i den nordlige del af havnen. Den er lys, men har et markant halebånd, hvilket får mig hurtigt i bilen igen for at opsøge den. Jeg finder den hurtigt, liggende på vandet, og straks er mørkere tegninger i håndsvingfjerene slående. YES! Jeg får taget en række billeder og hygger mig desuden med en tillidsfuld gråsæl og pludselig ser jeg den adulte hvidvingede måge flyvende forbi i retning af den sydlige del af havnen.
Dagens kumlieni.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar