Jeg tog idag og tjekkede kysten fra Stenbjerg til Hanstholm i håbet om at finde måger. Det blev dog en skuffende omgang indtil jeg nåede Hanstholm. I havnen opdager jeg i cafeteriabassinet en flyvende hvidvinget måge. Den har tydeligt halebånd og tænker at det er fuglen som Bruno opdagede i søndags. Jeg kan dog hurtigt konstatere at det er en anden fugl og jeg synes ikke at jeg kan se noget mørkere i hånden, hvorfor det må være en hvidvinget måge. Efter et stykke tid ringer John Kyed og siger at han synes at han kan se lidt mørkt i hånden på fuglen. Det får mig til at opsøge fuglen igen og vi får den drømmegodt både flyvende og svømmende. På billederne kan vi se at der er noget i P9 i venstre vinge og når den ligger på vandet ses også en mørkere kort kant på yderfanen. Det er ikke meget, det er vanskeligt at se i felten, men jeg mener at det godtgør at bestemme den til kumliens måge. En hvidvinget måge skal ikke vise det mindste mørkt i håndsvingfjerene. Gør den det, må det skyldes indblanding af andre gener og derfor kumliens måge. Det er en gængs opfattelse at kumliens måge er en hybridform som er en overgang mellem hvidvinget måge og thayers måge. De må kunne variere ufatteligt meget, fra velmarkerede til næsten ikke markerede individer. Derfor er det også næsten umuligt at beskrive hvor lidt eller hvor meget der skal være i hånden for at godtgøre kumlieni. Bl.a. derfor mener jeg, at så snart der er mørke aftegninger i håndsvingfjerene (og fuglen ligner en hvidvinget måge i proportioner) må det dreje sig om kumliens måge (når man ser bort fra de 1. vinter hvidvingede måger som har meget smalle pilespidsformede tegninger i håndsvingfjerene. Se f.eks. billede 35B.6 i Gulls of the americas).
Mens vi stod og studerede denne måge dukkede den anden 4K og mere velmarkerede kumliens måge op ligeså tæt på som den anden. Det var superfedt at sammenligne de to fugle og jeg kan kun opfordre folk til at opsøge havnen i weekenden for at opleve fuglene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar