torsdag den 9. februar 2012

Hvad er kumliens egentlig for noget???

Kumliens måge - hvor lidt eller hvor meget skal der til?
Denne vinters invasion af hvidvinget måge og kumliens måge i Nordatlanten har rejst en lang række spørgsmål og udfordringer. Det vidner diskussionerne på http://www.netfugl.dk/ om. De der har ytret sig fra Danmark har påpeget at de hvidvingede måger har set usædvanlige ud i forhold til hvad man normalt ser og argumenteret for at fuglene med mørke tegninger i de yderste håndsvingfjer har været kumlieni. For mit eget vedkommende har det bundet i at jeg har været overbevist om at kumlieni er en hybridform og derfor stærkt variabel. Bl.a. kan jeg huske at svenskerne havde en tilbagevendende fugl i Varberg som viste begrænsede mørke tegninger i håndsvingfjerene. Den blev godkendt som kumlieni med begrundelsen at der var tale om en hybridpopulation og hvor selv meget lidt mørkt i håndsvingfjerene godtgjorde kumlieni.
Især derfor har jeg personligt grebet de danske fugle, som jeg har set, an med baggrund i dette argument.
På Færøerne har de grebet det anderledes an, her arbejder man ud fra at kumlieni er en race, hvor der skal en række kriterier til for at godtgøre en bestemmelse til kumlieni, bl.a. omfanget af - og formen på det mørke i håndsvingfjerene. Dette bl.a. med udgangspunkt i hjemmesiden http://gull-research.org/ som bl.a. huser interessante artikler og billeder af de forskellige aldersgrupper hos hvidvinget måge og kumliens måge.
Tryk på rubrikken PDF´s og man vil kunne læse bl.a. AERC TAC´s anbefalinger (som dog er lidt forvirrende) samt en artikel af David Boertmann http://gull-research.org/glaucoides/pdf/boertmann.html som er særdeles interessant.
Diskussionen har båret præg af at vi har talt to forskellige sprog. Groft opsummeret har vi der har deltaget i Danmark regnet kumlieni for en hybrid og på Færøerne for en race. Det betyder at det er meget svært at blive enige.
For mit eget vedkommende har det været "helt sort" at man har snakket om mørke immature hvidvingede måger, hvor mørke pletter i håndsvingfjerene er tilladt og indenfor variationen hos glaucoides. Hvad der yderligere er "sort" og forvirrende er at man på hjemmesiden finder et glimrende galleri af både glaucoides og kumlieni i forskellige aldersgrupper. Et galleri der ville være guld værd. Imidlertid er det umiddelbart mere forvirrende, da mørke fugle benævnes glaucoides som f.eks. denne:
http://gull-research.org/glaucoides/glauc3cy/3cyjang009.html
hvilket er højst overraskende i min verden.
Yderligere ses flere eksempler som benævnes glaucoides, hvor man kan finde identiske og endda lysere fugle som er benævnt kumlieni! Forskellen er blot at den ene part af billederne er taget i Skotland og den anden på New Foundland! Kig i gallerierne og døm selv:
http://gull-research.org/glaucoides/2cyjanfebr.html
http://gull-research.org/glaucoides/3cyjanfebr.html
Skotten Chris Gibbins bruger som argument, citat:
"But these darker birds are simply at the end of a continuum, and I see too many 'dark' 2nd winter birds in Scotland (relative to other age groups) to imagine they can all be kumlieni".
Det samme gjorde sig gældende i starten af invasionen på Færøerne, hvor der blev sagt noget i retning af at det ikke kunne passe at der var SÅ mange kumlieni.
Jeg spørger bare: Hvorfor ikke? Såvel de hvidvingede som kumliens kommer fra næsten samme område af verden. I år, tror jeg, vi oplever en invasion, uden sidestykke af kumliens måger og fordi kumliens, af nogle, bliver behandlet som en race og mørkttegnede fugle regnes for variation indenfor hvidvinget måge, er der risiko for at invasionens sande omfang, bliver fortyndet.

Det er en fact at vi i Danmark lige nu oplever afvigende hvidvingede måger
  • Der viser afvigende mørke tegninger i håndsvingfjerene.
  • Der har et andet jizz end normale hvidvingede måger. Således er de store, mere grove og med mere kantet hovedform.
  • De fremviser markante halebånd.
  • Flere optæder med mørke øjne, bl.a. i adult dragt. 


Kumliens måger - de er store, grove, kantede og viser mørke tegninger i håndsvingfjerene.
Tilbage står spørgsmålet om, hvad kumlieni dækker over. Spørgsmålet er om der stadig er tale om hybrider mellem thayers måge og hvidvinget måge eller om det nu er mere kumliens måger som yngler med thayers måge - eller ligefrem kumliens måge som yngler med hvidvinget måge. Alle tre modeller er vel mulige og sandsynlige, men de senere år har der måske været mest sandsynlighed for de to sidstnævnte modeller, da thayers sandsynligvis ikke længere yngler i Grønland og hvidvinget måge ikke i Canada. Om man kan tillade sig at kalde alle disse typer for kumliens måge, er et stort spørgsmål. Personligt tror jeg i al fald ikke på at hvidvinget måge varierer så meget som http://gull-research.org/ lægger op og blandt de mange hvidvingede måger er der en væsentlig del "kumlieni"-typer, hvad det så end dækker præcist over. Ved at studere bøger og gallerier er der dog ingen tvivl om at de også ser typer svarende til mange af de danske fugle på New Foundland, hvor de uden besvær kaldes kumlieni.




Der er i virkeligheden behov for en artikel og nærmere opklaring af hvordan hvidvinget måge (glaucoides) ser ud i alle dragter!

2 kommentarer:

  1. Mange tak for en interessant artikel.

    Jeg er enig med dig i, at standarden for Kumlien's Måge på gull-research var meget "konservativ", idet der efter min mening var sået tvivl om nogle meget oplagte Kumlien's Måger.

    At fugle kaldes Kumlien's Måger på Newfoundland behøver jo ikke betyde, at de rent faktisk er Kumlien's Måger - meget apropos har amerikanerne kaldt en del af de mørke sølvmåger på Færøerne for Amerikanske Sølvmåger, "hvis de havde set dem i Amerika" - men det har de ikke og jeg tror at de færøske fugle bare ligner de amerikanske... Min pointe er, at nogle svagt tegnede fugle nok kunne bestemmes til Kumlien's Måger i deres hovedudbredelsesområde, men at lignende fugle må behandles mere varsomt udenfor disse områder. For kan glaucoides ikke variere?

    Noget jeg synes passer dårligt med, at alle fugle med svage markeringer i primærerne er kumlieni er, at vi næsten ingen 1. vinter kumlieni ser, men at det vrimler med 2. og 3. vinter kumlieni, mens der er yderst få adulte fugle. Skulle man ikke forvente, at der ved disse kæmpe invasioner bør var en mere lige fordeling af fugle (det er der af ssp. glaucoides) - og hvorfor er der så relativt langt mellem de rigtig velmarkerede adulte fugle?

    Altså ligger næsten alle Kumlien's Mågerne i den meget lyse ende af skalaen (var det 5% af Newfoundlands fugle, der var så lyse som vores typiske lyse fugl?). Det store spørgsmål er så: Hvorfor? Er det reelt fugle fra Baffin Island vi modtager eller er der faktisk en række fugle med svage markeringer på Grønland, der kommer herned?

    Det korte af det lange er, at fuglene må studeres der hvor de yngler, før man kan sige noget med sikkerhed.

    Mvh Silas

    SvarSlet
  2. Hej Silas
    Ser først din kommentar nu, men jeg takker for dine synspunkter. Lad os få dokumenteret så mange af fuglene - også (eller måske især) de svagt tegnede - det giver viden til fremtiden som måske kan opklare disse fugles udseende.

    Bedste hilsener
    Henrik

    SvarSlet