Vellykket Adamsii

Gårsdagens første Adamsii!
 

Igår, søndag den 21. april, lykkedes det at gennemføre en af de annoncerede Adamsii-tours. I sidste uge måtte vi desværre aflyse på grund af for kraftig vind, men igår var forholdene noget nær ideelle.
Som vanligt vil jeg fremhæve mandskabet på skibet Seadog (se www.seadog.dk) som samarbejdede godt med os og styrede skibet upåklageligt efter fuglene efter vores anvisninger.
Turen forløb utroligt godt, med flot solopgang over Læsø, lækkert morgenlys på Suler, de mange Fløjlsænder, trækkende Bramgæs, Tejster, Havlitter m.m. Regelmæssigt sås trækkende småfugle og blandt dem bl.a. en Stor Tornskade midt ude over åbent hav!
I farvandet udfor Læsø så vi en del Rødstrubede Lommer. Lidt længere sydpå blev indslaget af Sortstrubet Lom tydeligt og efter ca. 3,5 timers sejlads blev turens første Islom, en adult i sommerdragt fundet og den næste times tid blev det til yderligere 4 Islommer, bl.a. tre sammen!
Alle Islommerne (også den sjette) blev fundet i et område længere mod nordvest i forhold til de Hvidnæbbede.
Med hensyn til ruten til de Hvidnæbbede Lommer valgte vi at sejle direkte ned i området, hvor vi sidste år fandt 9 eks. og jeg havde få minutter forinden proklameret at "der nu er 7 minutter til første Adamsii-position", da Peter H. Kristensen flyver op og melder Adamsii i sommerdragt!

Adamsii i sommerdragt!



Det er skægt at se at Hvidnæbbet Lom er meget mere tillidsfulde og kun svømmer langsomt væk og betragter os i længere tid inden de dykker, i forhold til Islommerne som lynhurtigt stikker af ved at dykke og være væk i lang tid, for så at dukke op langt fra udgangspositionen.
Endnu en gang blev vi dog mindet om at det er svært at finde dem. Selv om de er store, ligger kroppen lavt og bliver nemt væk i de høje bølger.

Man skal se godt efter...

Fire af de fem Hvidnæbbede Lommer var i - eller i overvejende sommerdragt. Den ene manglede at fælde en del i baghovedet, men den fik jeg desværre ikke billeder af. Den femte fugl, mindede en del om nogle af de fugle vi så sidste år, dvs. med 2K-lignende lysebrun farve på isse og baghals, men med hvide perler på ryggen, og denne turs fugl, også med begyndende sort i ansigtet. Er det 3K eller er det en adult på vej i sommerdragt? Egentlig tror jeg mest på det første med baggrund i de øvrige fugles næsten færdigfældede sommerdragt.

Mulig 3K Adamsii.

Islommerne blev udgjort af tre fugle i fuld, eller næsten fuld sommerdragt, en 2K, samt to adulte som ikke var i ren sommerdragt, og hvor næbbets yderste trediedel var lys, hvilket er typisk for arten i stadiet mellem vinter- og sommerdragt.
I den forbindelse skal der lyde et speciel tak til Kent Olsen for indsatsen med kameraet, da vi ofte gjorde brug af at han fotograferede mistænkelige fugle, som på billederne entes kunne afsløres som fugle der skulle undersøges nærmere, eller som fugle vi blot skulle sejle videre forbi, så indsatsen på at finde yderligere af de store kunne intensiveres. Kent fik en række billeder af Islommerne (og de Hvidnæbbede) som givetvis vil kunne findes på hans blog.
I det hele taget var der godt gang i kameraerne og jeg ser frem til at se fotografernes resultater på diverse hjemmesider i nærmeste fremtid.
Jeg vil forsøge at få lagt vores rute og positioner på fuglene ind på Google Earth hurtigst muligt samt sørge for at aflevere positionerne fra vores fugle til deltagerne på Adamsii-touren som udgår fra Gilleleje næste søndag.
Tak til alle deltagerene; Rune Søe Neergaard, Kent Olsen, Erhardt Ecklon, Erik Overgård, Henrik Møller Thomsen, Jan Haaning Nielsen, Sigrid Kistrup Ilsøe, Tim Hesselballe Hansen, Jørgen Kabel, Jens Frimer Andersen og Peter H. Kristensen for en fornøjelig dag og held og lykke til deltagerne næste uge!

Adamsii-deltagere: Rune Sø Neergaard  (til højre) og Kent Olsen i forgrunden. I baggrunden fra venstre mod højre: Erhardt Ecklon, Erik Overgaard, Sigrid Kistrup Ilsøe, Tim Hesselballe Hansen (med ryggen til), Henrik Møller Thomsen og Jan Haaning Nielsen.

 

Adamsii-Deltagere: Jens Frimer Andersen (til venstre) og Peter H. Kristensen.

Adamsii-deltagere: Sigrid Kistrup Ilsøe og Tim Hesselballe Hansen nyder en stille vase...

 



Feltarbejde i Egypten

I perioden 25/3 - 8/4 var jeg så priviligeret at blive hyret til en opgave i Egypten. Opgaven bestod i at dække fugletrækket over et ørkenområde på kanten af Rødehavet, ca. 150 kilometer nord for Hurghada.
Udover at tælle de sete fugle, bestod opgaven også i at lave målinger ved hjælp af en laser-range-finder, hvor man kan måle afstand, højde og vinkel på fuglene.
Det hele skyldes at der er interesse for at opstille vindmøller i området, mange vindmøller, og derfor er det nødvendigt og interessant at få et billede af trækkets forløb, korridorer og ruter.
Jeg har altid drømt om at skulle opleve dette fugletræk, som måske er det største i verden. Via området omkring Rødehavet tømmes Afrika for trækfugle som skal besætte et enormt landareal i Centralasien og Vesteuropa og koncentrationerne af fugle skuffede ikke.
Først og fremmest imponerede de store flokke af især Hvide Storke og Hvide Pelikaner, med op til 5000 og 2500 i flokstørrelser. Dernæst Steppevågerne som visse dage i skruer på 300 fugle fik selskab af mange Sorte Glenter, Steppeørne og små skrigeørne samt spredte Ådselsgribbe, Ørnevåger, Slange- og Dværgørne. Småflokke af Sorte Storke blandede sig regelmæssigt og blandt fåtallige gæster så vi bl.a. 2 Gåsegribbe, 3 Kejserørne, 2 Store Skrigeørne, 2 Steppehøge og 2 Hedehøge.

Hvide Storke

Hvide Storke

Hvide Storke

Hvide Pelikaner

En Lille Skrigeørn, mellem Steppevågerne

Steppevåger, Sort Glente og... kan du finde Ørnevågen?

Slangeørn med tre Sorte Glenter

Kejserørn

Tre Sorte Storke

Rastende Steppeørn i ørkenen

Og så denne. Uffe Gjøl Sørensen har gjort mig opmærksom på at denne Sorte Glente er af racen lineatus, hvilket formentlig holder. Bemærk masken i hovedet, den meget lyse håndflade og indslag af lyst på bugen. Racen har længe været mistænkt for at forekomme i området, men er aldrig blevet dokumenteret, hvorfor dette potentielt set er det første dokumenterede fund for Egypten!

Hver anden dag (hvor arbejdet sluttede klokken 16) havde vi mulighed for at luske lidt småfugle efter endt arbejdstid ved et rensningsanlæg i nærheden eller i Wadi Dara. Det var fedt at blande de mange store fugle op med opdateringer af Balkansangere, Østlige Blege Gulbuge, Feldegg Gule Vipstjerter, Vendehalse, Hærfugle, Rødhovedede Tornskader, Masketornskader, Østlige Middelhavsstenpikkere samt med gode fund af bl.a. Trænattergal, Rustværling (14. juni, sidste nyt: Rustværlingen er nu bestemt til Bjerghortulan som ny art for det Arikanske kontinent! - følg diskussionen her: http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=54684#44651baf28db364e) og Sortstrubet Sanger. Samtidig rastede der ofte arter som Tyndnæbbet Måge, Hvidskægget Terne, Sporevibe (ynglende) samt forskellige hejrer i dammene i rensningsanlægget.

 Trænattergal

 

Bjerghortulan, ny art for Afrika!

 

Masketornskade

 

Vagtel

 

Ørkenen var en flot scene at udføre sit arbejde i. Særligt i morgen- og aftentimerne, hvor det lave lys skabte kontraster og farvesammensætninger som så fantastiske ud. Fuglemæssigt var der imidlertid tale om meget fattige områder og meget forskellige fra f.eks. Marokko som jeg tidligere har besøgt. Vi så dog regelmæssigt større- og mindre flokke af sandhøns, hvor Kronet Sandhøne var den der klart dominerede. Således blev det kun til to sikkert bestemte flokke af Plettet Sandhøne. Sommetider faldt vi over enkelte Korttåede Lærker og Markpibere og i buskene registrerede vi i farten kun få småfugle, bl.a. Rødhovedet Tornskade flere gange. Overraskelsen var dog da vi en formiddag fandt en smuk Ørkenløber, en art jeg ikke havde set i tyve år. Det var stort. Det var også skægt at se den ret store øgle, Egyptian Spine-tailed Lizard, som var ret almindelig.

 

 



 



 

 

Egyptian Spine-tailed Lizard

 

 

Grønlandsk blisgås

Jeg var idag på gåsearbejde i Thy. Undervejs tjekkede jeg Agger Tange, hvor der var mange fugle, bl.a. 6 islandske store kobbersnepper som fouragerede på en vadeflade i sydenden af den store lagune sammen med store regnspover og små kobbersnepper. Derudover bl.a. 3 skestorke ( 2 aflæste farvemærkede), en adult vandrefalk og 170 klyder.
På markerne udfor sydvestdelen af Ove Sø stødte jeg på flere flokke af kortnæbbede gæs. I den ene flok, nær Lyngholm, fandt jeg denne Grønlandske blisgås.
Bemærk det mørke indtryk, det store gullige næb, den lille blis og de meget udflydende bugstriber.

 

Kaspisk look alike

Well, jeg må jo være ærlig og fortælle at jeg bestemte denne fugl til Kaspisk Måge i fredags på Hanstholm Havn. Ikke til at starte med, da den blot stod og så spændende ud, med sit mørke øje og lange hånd hvor 6 sorte håndsvingfjer var synlige bag tertialerne, hvilket er usædvanligt for sølvmåge.

Den Kaspiske type. Bemærk mørkt øje og lang sort hånd, med seks synlige håndsvingfjer.

Umiddelbart en fornuftig håndsvingfjerstegning, idet den viser sort bånd på P5 og hvad man kunne tolke som lange lyse tunger i håndsvingfjerene. Dog er de lyse tunger tilsyneladende ikke lange nok i de yderste håndsvingfjer. Den hvide tegning på P10 er brudt, hvilket ikke er helt typisk for Kaspisk Måge. Bemærk i øvrigt at vingetegningen i høj grad matcher samme hos vores "amerikanske kandidat".

Jeg har det dog altid sådan med Kaspiske Måger at jeg vil se den nøjagtige håndsvingfjerstegning på en udbredt vinge, hvis jeg ikke føler mig 100 % sikker og da den lettede var tilkaldte John Kyed og jeg klar med kameraerne. Billederne viste et sort bånd på P5 og lange lyse tunger i håndsvingfjerene. Dermed følte jeg mig sikker nok på bestemmelsen til Kaspisk Måge. John opdagede desuden at den var ringmærket. Wow fedt - en ringmærket Kaspisk i Hanstholm! Nu kunne vi endda finde ud af, hvor den stammede fra. Dyrt.

Fint sort ring...på nogle ikke særligt høje ben, hvilket også forstyrrede mig i felten.



Et opkald til Mikkel Lausten på Zoologisk Museum var hurtig service idet han straks tastede data ind i databasen og fortalte at der ville ligge en email til mig med funddata når jeg kom hjem.
Ret spændt åbnede jeg min indbakke ved hjemkomsten og jeg må indrømme at jeg blev ret overrasket. Data var som følger:

CR-Code Black ring with white code: J0468 LBNW(J0468);RBM
Ringing Centre Stavanger Museum (Norway) Ring number FA30818
Species Herring Gull  Larus argentatus
Sex Unknown Sexing Method Unknown or plumage Age Pullus Date 01.07 2009 (--:--) Accurate to the day
Place Herreholmen, Lyngdal, Vest-Agder, Norway - 58°02'02"N 006°57'51"E Condition Alive and probably healthy and released by a ringer
Circumstances Intentionally by man - other means (includes trapped, poisoned, ring number read in field etc.). All captures (=ringing data) and recaptures (caught and released).
Hunted, trapped, poisoned intentionally by man (NB: not shot).
Ringer(s) Lorentzen, Nils Helge -

Fuglen var altså ringmærket som pullus i Norge og dermed formentlig en argentatus og er helt sikkert en 5K (4. vinter), hvilket forklarer det sorte bånd på næbbet og måske også den lidt usædvanlige vingetegning for en argentatus, således med brudt hvid tegning på P10 og lange sorte "bajonet-tegninger" i hånden.
Hvad der er yderligere interessant er at vingetegningen i høj grad matcher vingetegningen på den "amerikanske kandidat" som vi har gået og rodet med gennem hele vinteren, hvilket er tankevækkende. Jeg har fotograferet mange håndsvingfjerstegninger gennem vinteren og har endnu ikke fundet et perfekt match, før nu...men her er der dog ikke tale om en fuldt ud dragtudviklet fugl.

Bemærk at næbbets gonys virker for markant til en typisk Kaspisk samt at øjenringen er gul, hvilket aldrig ses hos Kaspisk. Havde øjet været lyst, havde man nok ikke studset over fuglen i samme grad.

Jeg sendte billederne, hvor man ikke kunne se at den var ringmærket, til "gull-heads´ne" Peter Maurus, Rune Sø og Kent Olsen for at høre, hvad deres umiddelbare tanke var. De svarede alle at den godt kunne ligne en Kaspisk men at der var noget galt - og at det måtte være en Sølvmåge. Kent påpegede også at den muligvis mangler en tertial, hvilket kunne forklare den meget lange hånd og fremhævede en række detaljer som jeg har skrevet under billedteksterne.
Endnu en gang en lærerig fugl, som blot understreger at alle detaljer skal være på plads ved problematiske fugle som denne.

Den Amerikanske kandidat er endnu på plads og er stadig slående på grund af sit grove udseende og den lange og mere sorte hånd. Se billederne herunder.
Peter de Knijff fra Holland, som skal foretage DNA-analysen, har netop meldt tilbage, at de er ved at gøre klar...

Den "amerikanske kandidat" til venstre, med grove hovedproportioner, kraftigt næb og "lang" sort hånd med små hvide pletter. Bemærk den mørke tegning omkring øjet.

Vingetegningerne, både over- og under.

 

 

Julefrokost-tur på Vestkysten

Var i den forløbne weekend på tur langs vestkysten med Martin Sixpence, Søren Pochahontas (den store sporfinder) og Peter Maurus. Vi startede i Hanstholm, hvor vi fik styr på den 'amerikanske kandidat' og den sædvanlige topskarv.
Videre ned gennem Thy fik vi set traner ved både Ove- og Ørum sø, men et af highlightene var to oddere som rendte rundt på isen i Roddenbjerg Sø.

To oddere på isen i Roddenbjerg Sø.

Sixpence og Pochahontas studerer odderne.
 

I Thyborøn Havn brugte vi en del tid på en han og en hun gråsæl, men får også set den adulte hvidvingede måge, som nok er fuglen der er set gennem de seneste mange år.

Han og hun gråsæl.
 

Ellers stod den mest på gæs langs kysten uden nogle overraskelser imellem og efterhånden stødte vi på Ole Amstrup og Morten Jenrich og sammen kørte vi til Tipperne, hvor vi skulle afholde vores traditionelle julefrokost som blev aflyst i december på grund af rejser, børnefødsler og andre dårlige undskyldninger.

Hvad laver manden?

Bjergpiber ved Tipperlågen.
 

Ved Tipperlågen ser vi en bjergpiber rigtig godt, men på grund af det blæsende og ubehageligt kolde vejr birdede vi ikke mere den dag, men fik i stedet varmet hytten op, lavet mad, åbnet whisky og lod julehyggen sænke sig.
I løbet af aftenen drog vi afsted på rejse via vores billeder og kom både omkring Sydkorea, Ghana, Galapagos, Svalbard og Grønland og i en skål i sjældent skotsk whisky, blev vi enige om at vi følte os ret heldige.

Ole underholder med historien om pornobladet der eksploderede i brændeovnen...

Foråret er bremset op

I Vejlerne er vandfladerne igen tilfrosset og blæsten går gennem marv og ben. I sidste uge var foråret igangmed paukende drummer, hugorme, trompeterende traner, syngende rørspurve etc.
Nu er det stoppet og i stedet har vinterstemningen påny indfundet sig.
En tur rundt i Vejlerne giver mest ved et besøg ved Lønnerup Fjord, hvor vågerne indeholder både svømme- og dykænder og på markerne rundtomkring raster store flokke af gæs. Det gælder i hele området omkring Limfjorden og i øjeblikket følger vi med i gæssenes fordeling, aflæser halsringe og kigger på deres kondition.
Indslaget af mange blisgæs er slående og i hele Thy havde jeg igår 617 af slagsen og i Vejlerne har der i løbet af de seneste 7 dage rastet i størrelsesorden 500 blisgæs.
Ellers raster der lidt viber rundt omkring i småflokke, men ikke meget andet.
Oven i købet er engene allerede meget tørre og i bl.a. Østerild Fjord er der nu deciderede vadeflader. Det er en situation som er velkommen i sensommeren, men ikke nu, hvor det vækker bekymring for de ynglende engfugle.
Nu må vi se, når foråret kommer, hvis det kommer...

Indslaget af blisgæs er slående i gåseflokkene i øjeblikket.

Trompeterende trane. 

Gråmåge - en joker?

I forbindelse med SU-mødet den kommende weekend har John Kyed, Peter H. Kristensen og undertegnede arbejdet på at danne et overblik over sidste vinters forekomst af Baffinmåger i Hanstholm Havn (og Thyborøn). Det har været sjovt at lægge puslespil og få dannet et overblik over forekomsten.
Imidlertid er der dukket en ny spiller op på banen, nemlig gråmåge. Gråmåge og hvidvinget måge regnes traditionelt for at have samme dragtudvikling. Imidlertid har de færreste kigget på dragtvariation i de forskellige aldersgrupper hos gråmåge, da fugle med mørke tegninger i hånden oftest formodes at være hybrider. Se f.eks. kommentarerne til denne fugl .
Forleden da jeg sad og redigerede billeder fra Arktis (fotograferet i pakisen mellem Svalbard og Grønland) faldt jeg over disse fugle:

Gråmåge 2K efterår (september). Bemærk mørke store dækfjer og mørke tegninger i de yderste håndsvingfjer.

Samme fugl, og kommentar, som ovenfor.

Meget mørk 2K gråmåge, september. Bemærk formen på det mørke i de yderste håndsvingfjer.

3K gråmåge, september. Bemærk kontrasterende mørke tegninger i de yderste håndsvingfjer.

 

Hvis det er rigtigt at grå- og hvidvinget måge følger hinanden dragtmæssigt, ser det pludseligt ikke så godt ud for flere at de svagt tegnede claimede baffinmåger, sidste vinter!

Samtidig kræver det dog yderligere undersøgelse af gråmågers variation da det godt kan være at gråmåger udviser disse karakterer og ikke hvidvingede måger. Dermed kunne man frygte at man, billedligt talt, sammenligner æbler med pærer når man sammenligner dragtudviklingen mellem grå- og hvidvingede måger. Der er jo trods alt tale om to forskellige arter og da Peter og Jeg undersøgte skindsamlingen på Zoologisk Museum I københavn fandt vi ingen hvidvingede måger med sådanne karakterer.

Det er en fact at gråmåger kan være meget mørke i dragten, mørkere end hvad man oplever hos hvidvinget måge. Alene her er der en forskel.

Foreløbig vil vi ikke sende en del af de claimede baffinmåger til SU (primært 3K-fugle) før flere ting er blevet undersøgt bedre. Først og fremmest skal forskelle mellem grå- og hvidvingede mågers dragtudvikling kortlægges bedre og der er en spændende udfordring, det bliver i al fald svært at bestemme visse baffinmåger, hvis hvidvingede måger kan udvise dragter som ser ud som gråmågerne herover.



At lave en Strack...

I forbindelse med gåsearbejde for DCE lagde jeg vejen forbi Halkær Sø som er blevet en rigtig fin lokalitet med gode oversigtsforhold. I søen lå der mange troldænder (1570 ex.) og det var fornøjeligt at bladre dem alle igennem i håbet om at lave en sjældenhed. Et par bjergænder satte tankerne igang, men det er en svømmeand som først og fremmest får mig til at standse op. Umiddelbart en pibeand, men den har en gevaldig grøn vifte bag øjet, ingen blis i panden (men en varm orangegul farvetoning på den forreste del af issen) og indtrykket skifter mellem pibeand og krikand. Den ligger noget af tiden med en hun pibeand, men den virker ikke helt så stor, frem for alt er hovedformen ikke helt så rund og den virker mere småhovedet. Yderligere studier afslører at der er lysere streger omkring forkanten af den grønne øjenskygge og langs flanken ses også en sort streg. Karakterer der passer på krikand, mens næb, størrelse og hvid gumpplet taler for pibeand.
Der er med andre ord tale om en hybrid krikand x pibeand. En type der må være sjælden og en type jeg ikke har set før.

Krikand x pibeand, han. Bemærk grøn øjenskygge, lys gulligt omkring forkanten af denne, antydning af sort streg langs flanken, hvid undergump.

Bemærk det klare indtryk af krikand man får af hovedet. Bemærk dog også at en varmt gullig blis er antydet, mest ovenpå hovedet.

Bemærk at størrelsen er lidt mindre end pibeand hunnen til højre.
 

Mellem de mange troldænder finder jeg også en klar taffeland x troldand, han. Flanken var kun lidt lysere grå i forhold til ryggen, hovedet nærmest lyst rødlilla i de rigtige belysninger og øjet varmt ravgulligt, klart varmere end hos troldænderne.

Jeg har altså gjort ligesom (Rasmus) Strack altid gør: Fundet hybrider og taget elendige billeder, men det var nu også meget sjovt at prøve...