Tundrasædgås

Det er gåsetid i Vejlerne. Seneste totaltælling gav bl.a. >11.000 kortnæbbede gæs og en af diciplinerne er i øjeblikket at granske flokkene for "urenheder". Bl.a. har en rødhalset gås spøgt et par gange den seneste måneds tid, der er rigtig mange blisgæs og så er der begyndt at kunne blive fundet tundrasædgæs i flokkene. Tundrasædgås optræder som regel alene eller et par stykker sammen. Man skal granske en flok kortnæbbede grundigt for at finde tundrasædgæssene da de proportionsmæssigt ligner hinanden meget. Man bliver som regel opmærksom på et par orange ben mellem alle de lyserøde, dernæst en mørkere grundfarve på kroppen og slutteligt et ret kraftigt, højt og mørkt næb, typisk med et orange bånd nær spidsen. Lidt finere detaljer er at hovedet er lidt større og virker lidt længere og har en mere sangsvaneagtig form og desuden er kroppen en tand længere end de kortnæbbede gæs. Jeg synes også at man for et mere højbenet indtryk af tundrasædgås ift. kortnæbbet gås.

Tundrasædgås længst til højre i forreste gruppe. Bemærk orange ben, mørkere grundfarve og aflang, slank krop.

Tundrasædgås nr. 2 fra vensre. Bemærk aflangt trekantet hoved, mørkt, højt næb, med orange bånd nær næbspids.

Rygtet siger at man har fundet ud af at tundrasædgås er nærmere beslægtet med kortnæbbet gås, hvilket skulle godtgøre at tundrasædgås bliver udskilt som egen art.
- Det kan være der så bliver fundet lidt flere....

Sølvhejre på morgenkvisten

Tidligt op og på vej til Agger...
Selvfølgelig skal man forbi Vesløs Vejle i håbet om et eller andet godt på de våde enge. Da jeg når 20éren letter pludselig både en fiskehejre og en sølvhejre. Temmeligt overraskende og det er så vidt jeg ved det tidligste fund i Vejlerne.

Islandske Store Kobbersnepper

Var på runde idag og kunne blandt meget andet glæde mig over at der var sket en reel ankomst af Store Kobbersnepper og Klyder til Bygholmengen idag. Således henholdsvis 57 og 116 ex.

Ankomsten af kobberdrenge og klyder til engen er altid markant og skideflot.

Mellem de store kobbersnepper i Vestsøen blev jeg opmærksom på to fugle, hvoraf især den ene skilte sig markant ud fra de andre.
Det overvejende dybtrøde indtryk var påfaldende på både ryg og bug. Tertialerne var groft tegnede også med rødt og de grå dækfjer var omkranset af rødt på alle sider. Proportionerne var også mindre, lidt mere kompakte og mere kortbenede.
En ting der var en mere spændende karakter var at det røde på bugen nåede et stykke bag benene, hvori der var fine sorte og jævne bånd. På samtlige store kobbersnepper i flokken, var de ikke røde bag benene, og de sorte bånd på bagflanken var grovere og mere delte, hvoraf en del på hvid baggrund.
Dette er givetvis en karakter der kan bruges i bestemmelse af forårs - islandske - kobbersnepper og som skal prøves af derude...

De to islandske kobbersnepper, Bemærk udbredelsen af rødt og proportioner.

Vandrefalke infight

"Fangede" disse vandrefalke ved Pytoddelagunen, da den adulte falk fra Bygholmengen var ude at markere sig for en ung gæsteoptrædende falk.

Rødhalset gås

Endnu en gang kom "The goose man", aka Erling Andersen fra Snedsted, mig i forkøbet da han genfandt den rødhalsede gås på Arup Holm. Den havde imidlertid en lille hvid tegning i det sorte på begge flanker samt et nærmest gråligt indslag i det røde på begge halssider. Det var noget jeg ikke tænkte over da vi havde besøg af den i februar og kunne antyde en anden fugl.
Jeg har dog ikke haft tid til at kigge på mine billeder fra februar endnu, men gør det snart og melder ud her på bloggen.

Glimt fra en total

Lidt glimt fra en diset, men stemningsmættet, totaltælling i Vejlerne, bl.a. med de tre første paukende drummer, den første store kobbersneppe, en del hvide vipstjerter, gjaldende traner, syngende grønspætte, 2 store tornskader, pænt med spidsænder og blisgæs. Foråret er sandelig kommet til Vejlerne...

Et lokalt forelsket tranepar.

Vandrefalk på den wældige Bygholmeng.

Tre unge Kronhjorte kom pludseligt tordnende og galoperende over et vådt engstykke.
 De forcerede derefter en kanal og løb ind i rørskoven.

De wilde unge...

Kommentar fra MWA vedr. de små gulbuge...

Michael Westerbjerg Andersen har været så venlig at sende en kommentar til mine synspunkter vedr. bestemmelse af Lille Gulbug og Steppegulbug. 

MWA på hjemmebane i Kirgistan.

Hej Henrik,
Interessant og god artikel i ovenstående. Jeg har et par kommentarer desangående...
Vist er det fint at fokusere på "Øjenbrynsstriben og tertialernes tegning", men der er flere andre ting som der skal tages forbehold ved efter min overbevisning.
Sikkert er der forskel på ynglefugle og post-breeding fugle, men selv på ynglepladserne og udner optimale forhold, er der altså ting som ikke er så enkle.
En caligata på yngleplads volder stort set ingen problemer. Sang er udemærket og forskellig de to arter imellem, men jeg har flere gange oplevet de to arters kald som værende enslydende. De mørke flanker på caliagata, bare-parts proportioner, og som du nævner, er øjenbrynsstriben og tertialernes tegning også udemærkede ID-kendetegn.
Ligeledes er en rama på yngleplads som regel også relativt nemt at gå til - her kigger vi typisk på næbproportioner, generelt lysere fjerdragt (også i frisk dragt), tertial-proportioner og sang! Faktisk har nogle rama (og det vil også være tilfældet på vinterpladserne og på træk) så iøjenfaldende dolke-næb (stor-proportioneret) at alene den karakter, udelukker caligata. Sidste forår brugte vi endnu to uger med caligata/rama studier i det sydlige Kasakhstan. Og der var masser af problemer som dukkede op - endda i en region hvor der udelukkende burde være rama. MEN der er måske en overgangszone, hvor individerne har blandede karakterer! Vi er ikke alene om at undres... også et par af de gamle kasakhstanske ornitologer har set individer der er så afvigende fra caligata og rama, at de har givet disse fugle et specielt navn. Svensson m.fl afviser disse, men jeg er tilbøjelig til at tro andet, og det arbejder vi så med at indsamle data om. Hvad gør man med individer der på en prik ligner caligata og synger som rama? Gulbuge der ligner caligata på en prik, og som i yngletiden anlægger rede i typisk caligata-biotop (lav bevoksning) som er totalt omgivet af rama! Du har selv været i Karaoi, og set hvor mange rama, der er - men sidste forår havde vi - og fotograferede  - vi gulbuge som i den grad adskilte sig fra rama; tyisk caligata-udseende fugle. Men problemet er at de reagerer og synger som rama!!!!! og de har ikke brune flanker. Næbbet ligner caligata, øjenrynsstriben mindre end nordligere caligata, etc.
Mao er øjenbrynsstriben efter min mening et kendetegn der kun er gyldigt for nordlige bestande af caligata - i yngletiden.
I træktiderne har jeg mindre erfaring med caligata og rama, men dit billede af Bornholmer-fuglen ligner langt mere en caligata end en rama, og det er også min umiddelbare bestemmelse.At sige den ikke væsentligt har stor lighed med nogen rama - medmindre den komemr fra det sydlige Kasakhstan :) - er sikert gyldigt nok. Øjenbrynsstriben er sikkert også variable hos post-breeding fugle, omend en tydelig lang stribe der går langt forbi øjet tyder på en caligata.
Alene den geografiske forekomst af ynglende caligata gør den også til en mere sandsynlig gæst på en bornholmsk lokalitet; der er ikke langt til de nærmeste ynglepladser, hvorimod rama forkommer langt længere sydpå. Og jeg ved gost at det ikke er et seriøst argument, men bør også tages med i artsovervejelserne.
faktisk er jeg foretaler for at sammenligne og sammenholde så mange ID-karakterer som overhovedet muligt når man kigger på de to små sære gulbuge... Alene at kigge på øjenbrynsstriben og tertialernes tegning er IKKE nok, men giver da en ide om artstilhørsforholdet.
Mange hilsner
Michael

Fjorden stikker!

På opgave ved Hanstholm

Ornit.dk, konsulentfirmaet jeg er medejer af, har fået til opgave at få et overblik over trækfuglenes bevægelser ved Roshage. Baggrunden for denne opgave er at man ønsker at udvide Hanstholm Havn betragteligt, hvilket også inkluderer en rejsning af et antal vindmøller. Derfor skal fuglenes bevægelser undersøges næmere, hvilket bl.a. inkluderer løbende målinger af fuglenes afstand til kysten og flugthøjde ved hjælp af en avanceret laserkikkert.
Tællingen idag emmede af forår med synligt træk af bl.a. Ederfugle (279 øst), Sortænder (607 øst), 21 rastende Suler, indtrækkende Gråsiskener (392) men også hele 3 Sortstrubede Lommer, hvilket er usædvanligt. Bedste fugl blev imidlertid klart Islommen som trak øst kl. 8.43. Målingen viste at fuglen kom på 1943 meters afstand og i 67 meters højde! Altså i meget stor højde og på en pæn afstand. Det er dog påfaldende som afstande overrasker, forstået på den måde, at man tror at fuglene er meget tættere på over havet.
Selv på denne afstand havde jeg ingen problemer i at se halsplet og lys kile i halstegningen på Islommen. Desuden virkede hovedtegningerne, inklusiv halspletten, brune og lidt diffuse i aftegningen, hvorfor jeg bestemte fuglen til en 2K.
Der var heller ingen problemer i at bestemme de tre Sortstrubede Lommer og de kom på afstande på henh. 1376, 1200 og 1500 meter. Disse kunne bestemmes til 2 2K og 1 adult.
Turen på havnen gav ikke det store, men på stranden syd for havnen fandt jeg en adult Gråmåge og senere fandt jeg i Sårupgravene ved Ræhr en 2K Gråmåge.

Adult Gråmåge på stranden syd for havnen.

2K Gråmåge på isen ved Sårupgravene.

Agerlandsfugle...