Vanedannende Vejler

Det er flere år siden at jeg har oplevet Vejlerne så gode. Relativt høje vandstande er en af kilderne til de mange fugle og alle stemningerne med tågemorgener, paukende rørdrummer, trompeterende traner, spillende store kobbersnepper og tumlende viber er stærkt vanedannende. Derudover er der mængderne som skaber et mylder - store hjejle- og stæreflokke, svømmeænder i smukke dragter og store gåseflokke.

Tågemorgen forleden ved Lund Fjord. Kan I fornemme koret af paukende rørdrummer?

Den seneste totaltælling afslørede mere end 14.000 svømmeænder i reservatet, deriblandt 7500 krikænder, 5150 pibeænder og 600 spidsænder og jeg har brugt mange timer fordelt over mange dage på at kigge dem igennem efter sjældne arter og derfor føltes det lidt som en triumf da jeg forleden fandt en amerikansk krikand ca. 300 meter sydvest for Kraptårnet.

På et tidspunkt var der to sølvhejrer, men den ene er tilsyneladende forsvundet, eller er den blot gået igang med at bygge rede et sted?

Skestorkene ser vi mere og mere til i hele området. Igår så jeg f.eks. fem i en flok over min have da jeg talte i telefon. Det er fedt at bo midt i Vejlerne!

Mængderne af blandede svømmeænder er en fornøjelse at tjekke igennem. Her er hyggelig divers mængde, hvor også en flok store kobbersnepper har blandet sig.

Engenes sjapvand er yderst vigtigt og tiltrækker mange fugle. Arup Vejle.

En sølvhejre holder til endnu på Bygholmengen. Den har gult næb, men dens egretter på ryggen er begyndt at udvikle sig, ligesom at den øverste del af benene er begyndt at blive gullige. Forhåbentlig ser vi den inden længe i fuld yngledragt.
Ynglefuglearbejdet har været koncentreret meget omkring rørdrum og trane her i marts, udover at have et vågent øje på hættemåger, skestorke, gråstrubede lappedykkere og andet.
En foreløbig status på antallet af paukende rørdrummer lyder på 80 eksemplarer, hvoraf de 19 står i Selbjerg Vejle, 20 i Bygholms Nordlige Rørskov og 21 i Tømmerby Fjord. Jeg registrerede 99 i 2014. Af traner har jeg registreret 6 territorier som er sikre (dvs. som er kortlagt gentagne gange), mens der er i al fald 4 andre potentielle. Det vil nærmeste fremtid vise om der er hold i. Der var 11 traneterritorier i både 2013 og 2014.
Nu starter april lige om lidt og jeg kan se frem til denne måned, hvor et væld af nye trækfugle dukker op. Ofte kulminerer krikand i april og det bliver meget spændende at se hvad totaltællingen i denne måned giver.
Første kvartal har været med udmærkede krydderier i form af rødhalset gås, 2 dværggæs, grønlandsk blisgås, 2 sølvhejrer og amerikansk krikand. Herligt. Det bliver spændende at se hvad andet kvartal byder på...

Vejlernes nye rørskovsgræsser, kronhjorten, i sit rette element.

Vlasowae?

Ja, jeg ved ikke helt om det er noget, men jeg studsede noget over denne snespurvs dominerende hvide overgump og nedre ryg idag. Den rastede i vigesporet på Bygholmdæmningen.
Jeg kom i tanke om at Martin Garner havde studset over nogle eksemplarer i Nordnorge som han mistænkte for at være af den sibiriske race ´vlasowae´ som er kendetegnet ved at have en markant hvid overgump og nedre ryg. Han og Tormod Amundsen (manden bag Gullfest på Varanger) havde observeret et til to eksemplarer i forbindelse med netop Gullfest og en kort kommentar til nogle billeder kan ses her.

Snespurv, Bygholmdæmningen. Bemærk den markant afstikkende hvide gump og nedre ryg.

Alt i alt er det vanskeligt at finde information og racerne og forskellene og der er behov for mere viden. Jeg synes ikke at jeg har set snespurv i Danmark se ud på denne måde, men jeg kan tage fejl, da det ikke just er en art jeg har brugt meget tid på at studere.
Er der nogen derude der ved noget, så giv lyd.
Slutteligt et link til en video af et par fugle på yngleplads af racen vlasowae.

Gyldne gåsedage i Vejlerne

Tre gode gæs på tre dage er ikke så ringe.
Henrik Læssøe fandt i lørdags to dværggæs ved Selbjerg Vejle. Søndag genfandt han den rødhalsede gås og idag fandt jeg så en 2K grønlandsk blisgås.
Det er som om der er gået lidt hul på grønlandsk blisgås siden 2012, hvor der bl.a. har været årlige observationer her i Vejlerne. I perioden 2006 - 2012 var den meget sjælden og sporadisk i Danmark, hvorfor en del twitchede fuglene i 2012.

Grønlandsk blisgås, 2K, fra idag (klik billedet stort). Nummer tre fra venstre i forreste geled.

Ellers præges Vejlerne af østenvind og lave vandstande i Limfjorden, hvorfor vand fra Vejlerne lukkes ud og blotlægger engene. Det passer fint sammen med ankomster af store kobbersnepper og klyder. Vandflader og vandfyldte pander er fyldt med svømmeænder og jeg ser meget frem til de næste to dages totaloptælling af hele området. Det bliver spændende at få styr på antallene.

Lave vandstande i Limfjorden.

I rørskovene pauker drummerne på livet løs, grågæssene ruger og tranerne trompeterer derudefra i de tidlige morgentimer. Vejlerstemningen er en stærk størrelse!

Trompeterende traner en tåget morgen midt i Vejlerne.

Gode dage i Vejlerne

Foråret er for alvor igang og stemningen forstærkes blot af det flotte solskin, lune temperaturer og ankomst af stadigt flere fugle. Bygholmengen summede idag af liv, hvor pæne mængder af svømmeænder dominerede de store vandfyldte felter på Østengen samt ved Krapdiget. To vandrefalke fik regelmæssigt de store vibe- og hjejleflokke på vingerne og blandt dem tillige årets første 13 store kobbersnepper. Ved Krapdiget sad en adult havørn og på de lavtgræssede fugtige engstykker på østengen rastede hele 124 skærpibere i blandede dragter, blandt andet flere rosabrystede i sommerdragt. Hvad der var yderligere fedt var at der rastede 2 sølvhejrer syd for Krapdiget og længere syd på engen tillige 8 skestorke.
Der er med andre ord meget at se på i øjeblikket og svømmeandemængderne indbyder til yderligere tjek de kommende dage efter amerikanske indslag.
I løbet af ugen har der også været rødhalset gås i området, særligt langs Højstrupvej mellem Skårup og Lynge.
Alt i alt altså en række fine dage heroppe.

De to sølvhejrer fra idag på Bygholmengen.

Foråret kribler frem i sollyset, hugorm Skårup Odde.

Den rødhalsede gås, Skårup den 9. marts.

Forleden var jeg med John Kyed i Hirtshals i håbet om at se Kumliens Mågen som var set i dagene forinden, desværre uden held. Til gengæld sad toplærken og sang fint på et tag i byen.

Hokkaido

I forrige uge fik jeg et tilbud jeg ikke kunne afslå: At fungere som chauffør og medhjælper på en fugletur til øen Hokkaido i Japan, arrangeret af rejseselskabet Miksture v. Michael Westerbjerg Andersen. Netop Hokkaido om vinteren har altid stået for mig som et mål jeg skulle nå i livet. Billederne man har set gennem tiden af mængderne af stellers havørne, de japanske traner i vinterlandskabet samt af verdens største ugle, blakiston´s fish owl, har gjort at en vintertur til øen har været i top 3 over oplevelser jeg ønskede.

Strømænder var almindelige langs kysterne og i næsten alle havne.

Vi koncentrerede os om øens østlige del, hvor Kushiro, Nemurohalvøen og Rauso blev omdrejningspunkterne for oplevelserne på øen.
Der er tale om ægte vinterbirding, hvor havnetjek og havobs udgør hovedmenuen. Overalt lå der en halv meter sne, eller mere, og det var umuligt at undersøge skovene, da de simpelthen var utilgængelige. Artsdiversiteten er af samme grund ret lav og der skal kæmpes for småfuglene, mens kysten og havnene til gengæld rummer en del fugle. På de isdækkede søer isfisker mange japanere og det tiltrækker mængder af ørne og sorte glenter (black-eared kites). Vi oplevede således op til 300 (heraf 243 stellers!) ørne og ligeså mange glenter på een sø!
Langs kysterne dominerer smukke strømænder og amerikanske sortænder, hvor de bl.a. kurtiserer på livet løs. De ligger også i havnebassinerne og adspredte et begejstret gull-head (mig selv) som ellers hygede sig med studere mængder af skiffermåger (slaty-backed gulls) og gråvingede måger (glaucous-winged gulls).

2K gråvinget måge, omgivet af skiffermåger.

4K gråvinget måge omgivet af skiffermåger og enkelte gråmåger.

5K(?) gråvinget måge med skiffermåger.

Skiffermåger.

Havobs dyrkede vi på Cape Napporo som udgør spidsen af Nemurohalvøen. Her har man storartet udsigt over åbent hav og til øgruppen Kurillerne. Det var skægt at prøve og det var min eget oplevelse at man skulle give sig tid, tage den med ro og vænne sig til nye forhold og helt nye arter på havobsen. Velkendte var lomvier og polarlomvier, men der var tillige andre spillere på banen i form af gode mængder af ancient murrelet og spectacled guillemot. Særligt sidstnævnte varierede dragtmæssigt i uhyggelig grad, særligt i betragtning af at man ikke før havde oplevet arten. Således var det i starten forvirrende at man kunne opleve dem som sort/hvide, brune (med brilletegning) og halvbrune med rodede overgange til de lyse ikke færdigfældede partier. Jizzet kunne de imidlertid ikke løbe fra og jeg er sikker på at jeg udelukkende så blot de fire nævnte alkefuglearter, selvom andre så flere... Samme sted så vi tillige flere stillehavslommer (både rastende og flyvende), sorthalsede -, nordiske - og gråstrubede lappedykkere, sibiriske fløjlsænder (desværre udelukkende trækkende på store afstande), havodder og så udgjorde flokkene af amerikanske sortænder og strømænder i dønningerne nedenfor klipperne, samt stellers havørne som fløj mellem Kurillerne og Cape Napporo i lav højde mellem bølgerne, særdeles smukke indtryk mellem diskussionerne omkring alkefuglebestemmelserne...

Strømand i dønningerne nedenfor Cape Napporo.

Black-tailed gull er en meget smuk mågeart og udgør tillige et godt vinterfund på Hokkaido. Vi så ialt ca. fem individer på øen i løbet af ugen.

Vi boede bl.a. på lodgen Minshuku Furen (Lake Furen Lodge), hvor værten Take selv er fuglekigger og som sammen med konen Masako varter en op med hjemmelavet og veltillavet mad. Stemningen på lodgen er meget hyggelig og fuglestationsagtig og lige uden for vinduerne var der en velforsynet feeder, som bl.a. tiltrak hvidrygget spætte, japanese pygmy woodpecker, asian rosy finch, japanese waxwing samt en del mejser og brown-eared bulbuls m.m. Blot fem minutter derfra er der en fodringsplads for ørne og glenter (black-eared kites). Her fik vi vores første rigtigt spektakulære oplevelser med ørne, hvor mængder slåssede frem og tilbage om føden i flotte omgivelser.

Lake Furen Lodge udgør en særdeles hyggelig ramme for ture og tips til nærområdet.

Hvidrygget spætte på lodgens feeder.

Asian rosy finch ved lodgens feeder.

Foderpladsen for ørnene findes kun et par kilometer fra lodgen og udgør et fantastisk skue.

2K stellers.

I den nordvestlige del af Lake Furen er der et lille fiskersamfund, hvor man kan opleve en stor overnatningsplads for sorte glenter (black-eared kites) og ørne.

Sort glente (black-eared kite).

Overnatningspladsen var i smukke gamle elletræer.

Japanerne har forstået at tage imod fuglefotografer og ornitologer, hvor ordnede og arrangerede forhold gør det muligt at fotografere de helt særlige kendetegn ved øen. Nemlig de japanske traner, ørnene og fiskeuglen. Alle tre ting oplever man på få meters afstand og for ørnenes vedkommende i mængder man ikke helt fatter før man står der. For alle tre gælder det at der er tale om udfodring, som er afgørende for fotomulighederne på nærafstand og det kan indimellem næsten føles en tand for arrangeret, hvor storheden og autenciteten kommer til at mangle lidt. I al fald kneb det indimellem lidt for mig når vi ventede på blakiston´s fish owl akkompagneret af opvaskeklirren og køkkenpersonalets snak og grinen i baggrunden... men som meget senere blev opvejet af uglens tuden og jagt i det lille vandhul langs den strømmende å. Det var ventetiden, de forfrosne fødder og de klaprende tænder værd!

Vinderdroslen, brundroslen sås spredt på flere af de besøgte lokaliteter.

Ved en af tranepladserne.

De japanske traner er muligvis verdens smukkeste trane, man oplever dem på klods hold.

De japanske traner har et særdeles raffineret udseende...

Blakiston´s fish owl, verdens største ugle. Vi oplevede den to aftener i træk og begge aftener viste den sig omkring klokken 23.00.

I slugten ved fiskeuglen oplevede vi et flot overnatningstræk af ørne. Således kom der i løbet af en times tid ialt 130 stellers havørne og 50 havørne ind og satte sig i træerne og på skråningerne i slugten. Oven i købet fik vi en mountain hawk eagle, hvilket er et godt fund fra kolde Hokkaido. Alt i alt et spektakulært syn, dette overnatningstræk, og vi var enige om at det var lidt bedre end en god dag i Fyledalen...

Havørn i slugten ved Blakiston´s fish owl.

Sneen lå dyb og gjorde mange af skovlokaliteterne utilgængelige. Bemærk Toyotaen.

Stellers havørn på vej til overnatning.

Ditto.

Omkring solnedgang fløj en Mountain Hawk Eagle pludselig over slugten. Det udgør et rigtigt godt fund for Hokkaido.

Langs åen i slugten kunne man bl.a. opleve brown dipper.

For mit vedkommende var den ultimative ørneoplevelse at sejle ud i pakisen ud for Rauso. Specielle fototure derud af tre timers varighed kan arrangeres, men vi sprang på en båd som tilbød "sightseeing", som vi var en smule skeptiske omkring, men som viste sig at sejle direkte ud i pakisen og lægge sig op ad en enden båd som kylede fisk ud til ørnene. Det var helt fantastisk. Mere end 200 stellers havørne og nok 80 havørne sad tæt op ad skibet, så det var svært at udvælge motiver, men frem for alt var det nemt at nyde synet og helesammenhængen af mængderne, adfærd og det spektakulære landskab med vidtstrakt pakis og snedækkede Hokkaido som en perfekt og utroligt smuk scene. En formidabel naturoplevelse.

At opleve ørnene i pakisen udfor Rauso, var en af turens helt store højdepunkter. Hele scenen var vanvittig flot med snedækkede Hokkaio som spektakulær kulisse.

Havørn jagter stellers havørn.

Det vanvittige næb mener man er skabt til at flå i den nu uddøde Stellers Søko. Stellers Søko var tidligere udbredt over store dele af det nordlige Stillehav, men blev først opdaget i 1741. 27 år efter var arten udryddet af søfolk!

Stellers havørn og large-billed crow.

Havørn.

2K havørn.

Slagugle satte punktum for en fantastisk tur på Hokkaido. Denne fugl sad i en privat have blot ca. 15 kilometer fra Kushiro lufthavn.