Thorshøns

Rune Sø Neergaard og Mogens Neergaard fandt i lørdags en flok på 5 thorshøns ved Roshage. Flokken som er den største der er registreret rastende herhjemme, blev lynhurtigt et tilløbsstykke.
Særligt i lørdags var eftermiddagslyset meget smukt, hvilket gav muligheder for en række flotte fotos.
Igår var forholdene mere rå i den hårde vind, men det gav blot nye muligheder for anderledes fotos. Det blev heller ikke ringere af at flokken om søndagen var steget til seks individer, hvilke var på plads igår mandag.
Vi kom til at diskutere aldersbestemmelse og tjekkede lige op på litteraturen, hvor det viste sig at ungfuglekendetegnet med sorte tertialer holder. Adulte skal have grå tertialer.

Adult dværgmåge

5 thorshøns.

Homeyeri type.

Arne Urvang fangede ved middagstid idag, denne spændende tornskade i Lild Klitplantage. Den så godt ud og jeg gik straks igang med at læse op på Svenssons ringmærkerbibel og Fugle i felten, som var det eneste jeg havde ved hånden. De hvide felter i både hale og vinger var slående og hjalp til med at give fuglen et generelt lyst indtryk, som blev hjulpet yderligere på vej af en lys overgump samt en øjenbrynsstribe som nåede sammen over næbbet.
Det hvide felt i hånden var bredt og fyldte meget. Det gled over i armen, hvor det blev smallere, men stadig var påfaldende bredt. På den siddende fugl var feltet i hånden meget stort.
Halen var yderligere interessant idet haleroden var hvid og bred. Yderste halefjer var helt hvid, men næstyderste havde en sort tegning. I følge Svenssons grønne, skal også næstyderste halefjer være hvid og derfor duer denne fugl måske ikke til en ren homeyeri?
Kan der være tale om variation. Denne fugl fra Finland har fået betegnelsen homeyeri, men den har en lignende haletegning. Jeg har imidlertid ikke tjekket om det er officielt godkendt som en sådan.
På den svenske Svalan er der en mængde formodede homeyeri, men langt de fleste er vist ikke kommet meget videre.
Også på Birding Frontiers er der en udmærket diskussion vedrørende en engelsk fugl. Her blev jeg klar over at finnerne har fastsat en række kriterier, hvilket bl.a. indbefatter mål på de hvide felter i vingen. De mål var vi ikke klar over i situationen og målte dem derfor ikke, hvilket føles lidt ærgerligt nu.
Det er ikke sikkert at det alligevel havde gjort den store forskel på grund af næstyderste halefjer. Men de hvide felter i vingen var meget store og udgør de mest udbredte jeg nogensinde har set på en stor tornskade.
Jeg tror den kommer "derovrefra"...
Døm selv og kom gerne med kommentarer.

Bemærk de overordentligt store hvide vingefelter og hvid halerod.

Bemærk også den afstikkende lyse overgump.

Det hvide øjenbryn fremstår lidt diffust, men bliver bredt over næbbet i panden.

Bemærk det lange og brede hvide vingefelt, hvid bagkant på svingfjer og afstikkende hvidlig overgump.

Bemærk den ekstreme haletegning med bred hvid halerod, helt hvid yderste halefjer. Bemærk også tegningen i næstyderste halefjer som måske diskvalificerer den som en ren homeyeri?

Halen tættere på.

Seriøse birdere...

Spændende stenpikker

I lørdags var jeg for en gangs skyld i Hanstholm. Jeg havde fået lov til låne Kyeds og Arne Urvangs net og hyggede mig med fangst og lusk.
På første runde var jeg så heldig at pille Hanstholms anden korttåede træløber ud af nettet.

Korttået træløber. Andet fund for Hanstholm og muligvis også kun andet fund nord for Limfjorden?

I forbindelse med småfuglelusk i området fik jeg pulsen lidt op over en stenpikker. Den så spændende ud da den var ret lys, havde kontrastløs kind og så så det ud til at tøjlen var tydeligt mørk og at øjenbrynsstriben var tydeligst foran øjet. Vi brugte derfor lang tid på den, men kunne efter et stykke tid bestemme den til stenpikker ud fra at der stak 7 håndsvingfjer ud bag tertialerne (5 hos isabella) og så var hovedet for lille i forhold til kroppen. Posituren talte også for almindelig stenpikker, men lærerig var den og den havde klare associationer til denne fugl observeret på Mandø sidste efterår.

 

Stenpikker, Hanstholm. Bemærk det lyse ansigt med kontrastløs kind, ret lys ryg, og en tøjle der fremstår mørk og en øjenbrynsstribe der virker mest hvid foran øjet. Bemærk også den lange hånd, hvor syv håndsvingfjer ses bag tertialerne.

 

Bemærk igen øjenbrynsstriben og den markante tøjle.

 

Den spændende stenpikker til venstre sammen med en mere normal stenpikker, bemærk især forskellen i rygfarve og hovedtegningerne.

 

Østlig gærdesanger i Hanstholm

Jeg var idag heldig at finde denne spændende gærdesanger i Hanstholm. Ved første øjekast var den straks slående idet den var underligt kontrastløs i hovedet, havde meget lille næb, var lyst sandfarvet brun på oversiden, den brune farve på ryggen fortsatte op på issen og så var den i øvrigt kortvinget i indtrykket.
Desværre blev den ikke hørt kalde i det blæsende vejr, men det lykkedes at dokumentere at håndsvingfjerene, p3-p4-p5, er lige lange. Mht. hvor vidt yderste halefjer er helt hvid som er vigtig i forhold til bestemmelse af racen "halimodendri" kontra racen "blythi", lykkedes det ikke at dokumentere udseendet på en udbredt hale, men set nedefra ser yderste halefjer ud til at være helt hvid.

Bemærk den lyst brune ryg som fortsætter op i issen, det lille næb og den korte vinge.

Bemærk hvor kontrastløs den bliver i solskin.

Bemærk at håndsvingfjerene p3, p4 og p5 er lige lange.

Bemærk at de yderste halefjer ser helt hvide ud.

Bemærk den lyst brunlige (sandfarvede) overside.

Bemærk igen det lille næb, det ret kontrastløse indtryk og at ryggens brune farve fortsætter op i issen.

Mens vi gik og luskede gærdesanger kiggede en fed rødtoppet fuglekonge lige forbi...

Mængder

Hjejler, Agger Tange.

Der er i øjeblikket gang i NOVANA-optællinger over hele landet og jeg er så priviligeret at stå for Agger- og Harboøre Tanger, Vejlerne, Aggersborg Vildtreservat og Fjordholmene samt Nibe Bredning og østkysten af Vendsyssel.
Siden 1. oktober har jeg været i gang og mangler nu kun Nibe Bredning og Vendsyssels østkyst som skal dækkes onsdag og fredag.
Dagene har været lange og det skyldes at der er vandfugle i mængder på disse fine lokaliteter. På Limfjordstangerne var der af råtal bl.a. over 20.000 svømmeænder, hvor særligt den sydlige lagune på Harboøre Tange imponerede med mere end 11.000 pibeænder. Det samme gjorde de 5785 pibeænder og 1693 spidsænder på Agger Tange. På Agger var der tillige 12.400 hjejler og 8 islandske store kobbersnepper mellem meget andet.

En del af de 12.400 hjejler på Agger Tange den 1. oktober.

Vejlerne husede næsten 14.000 svømmeænder som primært ligger på de store vandflader spredt i hele området, da der endnu er tale om meget tørre forhold på f.eks. Bygholmengen, som ellers ofte er en meget betydelig lokalitet. Krikand og pibeand dominerede billedet med henholdsvis 6167 og 4688 men også gråand var pænt repræsenteret med 2347 ex. Mest bemærkelsesværdige var imidlertid de 215 knarænder (heraf de 174 i Kogleakssøen) samt de 331 skeænder.
Vejlerne gør sig desuden bemærket med hele 7 havørne, 7-8 vandrefalke, 7 sølvhejrer, 154 traner mellem meget andet. En enkelt 1K islandsk stor kobbersneppe var også et fint indslag.

Tidlige morgentraner på Bygholmengen.

Adult vandrefalk, Agger Tange. På Limfjordstangerne sås tre vandrefalke 1. oktober, i Vejlerne rastede 7-8 ex den 3-4. oktober og i Aggersborg Vildtreservat rastede et ex. den 6. oktober.

Udover tællinger er der fuldt drøn på oktober og med behagelige indslag indimellem. Således blev der ved Dover Kil (Doverodde) i lørdags fundet en hvidøjet and som jeg naturligvis opsøgte. I Nordvestjylland er arten meget sjælden med blot 2 fund i Vejlerne (af tre individer og så denne, i nyere tid.
Afstanden til fuglen var ret stor men det lykkedes at digiscope fuglen, bl.a. i flugt, hvor en skarpt defineret bugtegning blev dokumenteret og dermed godtgjorde en bestemmelse til adult hun.

Hvidøjet and, adult hun, Doverkil, Doverodde, den 4. oktober 2014.

I weekenden producerede småfuglelusk i Hanstholm to fede rødtoppede fuglekonger og på falderebet fangede Arne Urvang, Danmarks mest aktive ringmærker, en hvidbrynet løvsanger. I havnen holder en 1K kaspisk måge til og så er middelhavssølvmågen der sikkert endnu (fotos fra den 2. oktober).

Hvidbrynet løvsanger, Hanstholm Fyrhaver, den 5. oktober 2014.

Den kaspiske måge fra havnen.

Og middelhavssølvmågen. Bemærk den lille sorte plet på P4 og markant bånd på P5.