Grønlandsk Blisgås

Der er mange fugle i Vejlerne nu og det er en fornøjelse at køre rundt til de forskellige lokaliteter og tjekke mængderne igennem.
Igår fandt jeg en grønlandsk blisgås i en større flok blandede gæs.
Lokaliteten hedder Læsvig og ligger på strækningen mellem Østerild og Vesløs. Jeg har vedhæftet et kort, hvor marken er markeret.
Indtil forrige år havde der været en længere pause, hvor grønlandsk blisgås ikke blev set regelmæssigt, men fra foråret 2012 er der set flere fugle, både i Vadehavet, på Vestkysten, i Thy, Han Herred, Vendsyssel og på Langeland.
Hvor mange individer det drejer sig om i vores del af landet er svært at sige, men et kendetegn ved denne fugl var at den ikke havde så dominerende bugstriber som man ellers ser på mange individer.
Bemærk på billederne, størrelsen, den mørkere grundfarve, de smallere bræmmer på rygfjerene og det orangefarvede næb.
Der er ingen som sætter spørgsmålstegn ved spontanitet af grønlandsk blisgås. Sandsynligvis også fordi den næppe findes i fangenskab (?). Imidlertid kommer den fra et område (Grønland, sjovt nok...), hvor en art som snegås (og i øvrigt også Canadagås) breder sig. Jeg anser det bestemt ikke som usansynligt at snegås optræder spontant herhjemme og mener at den ville klæde vores A-liste.

Grønlandsk blisgås med blisgås, til venstre i billedet.

Samme billede, yderligere croppet.

Læsvig, med gul markering, hvor den grønlandske blisgås var.

Tundrasædgås vs. Skovsædgås vs. Kortnæbbet Gås

Jeg faldt idag over en større flok gæs, hvori der var to tundrasædgæs og en skovsædgås blandt de kortnæbbede.
Det gav en god mulighed for at sammenligne, og selv om der ikke er tale om de mest banebrydende kendetegn, da forskellene er velbeskrevet, er det altid fedt at se forskellene live, så ofte som muligt og det er ret sjældent at se de to sædgåsearter sammen heroppe.
Jeg synes ikke at størrelse kan bruges til særligt meget da der findes tundrasædgæs som enten er ret store eller ret små i forhold til især kortnæbbet gås. Forskelle i det generelle indtryk derimod (jizzet) er som regel tydeligt de to sædgåsearter imellem, hvor tundrasædgås virker både kompakt, ret korthalset og med kraftigt men relativt kort næb, oftest med begrænset orange. Skovsædgås virker lang, ganske slank, stor, langhalset og langnæbbet og som regel med meget orange på næbbet.

Tundrasædgås til venstre og skovsædgås til højre, i forgrunden af flokken. Bemærk jizzforskellene beskrevet ovenfor og at tundrasædgåsen i jizz ligger meget tæt på kortnæbbet gås.

Jeg har tit tænkt over, når jeg har fundet tundrasædgæs i flokke af kortnæbbede, at de er tydeligt mere langbenede i forhold til de kortnæbbede gæs. En karakter der deles af både tundra- og skovsædgæs.
Bemærk, især på billedet nedenfor, denne karakter. Denne fugl er tundrasædgås nummer to i denne flok. Bemærk også den ret store størrelse og næbbets proportioner.

Mængderne returnerer

Det blev til knap tre ugers vintervejr i denne omgang. På få dage er landet som forvandlet med tø, åbne vandflader, sanglærker overalt og sol.
I søndags var jeg i Hanstholm og se thorhanen som rastede ved Roshage. Man så den meget fint, både flyvende og fouragerende i de høje dønninger. Det var ikke nogen dum måde at slutte vinteren af med.

Thorshanen v. Roshage.

 Det er imponerende som fuglene hurtigt indfinder sig og tirsdag og onsdag foretog jeg totaltælling i Vejlerne som igen blev en tælling med fugle i mængder. Det er glædeligt at konstatere at januars opråb vedrørende vandstandsforhold blev taget alvorligt og at vi på Bygholmengen har haspede sluseporte og en vandstand på 0 ved centralslusen. Det lover godt for forårets trækfugle - og senere ynglefugle, da fødegrundlag og beskyttelse nu har optimale forhold. Andre steder daler vandstanden lige så stille og dele af "Trekanten" ved Vesløs Vejle er nu synlig og i den kommende tid kan vi forvente at flere og flere af Vejlernes engstykker dukker op.
Fuglene blev som sagt talt i mængder og med den kommende vejrudsigt kan vi nok forvente en støt stigende kurve af svømmeænder. Krik- og pibeænder vil først kulminere ultimo marts/primo april, mens de tidlige arter som gråand og spidsand kulminerer tidligere. Tællingens 6618 gråænder kan gå hen og blive forårsmaks, mens 96 spidsænder er pænt for en februartælling.
Dykandemæssigt imponerede 2182 hvinænder og 60 bjergænder, mens 33 lille skallesluger er mere normalt. Gæssene er optræder igen i store mængder i hele området med 18.166 kortnæbbede, 8456 bramgæs, 2957 grågæs, 406 blisgæs og 151 skovsædgæs. Det blev kun til en tundrasædgås, men det var ikke alle flokke som var til at tjekke grundigt igennem.

Blisgæs.

I Selbjerg Vejle overraskede en nordisk lappedykker og ved Glombak så jeg en huldue. Ved Krap sad en stor tornskade mens 2 bjergpibere fløj over og på Bygholmengen rastede en flot flok på 77 snespurve.
Havørn er blevet en almindelig fugl i området. Fra Bygholmdæmningen kunne jeg se fem samtidig og i de Vestlige Vejler havde jeg tre. Renset for gengangere er der tale om 6 måske 7 fugle i området i disse dage. Det er en fantastisk udvikling denne art har undergået i Vejlerne, særligt de sidste ca. 5 år. Det var også glædeligt at se en duehøg, som desværre er blevet meget sjælden i området.

Adult havørn laver gåsepanik.

Gråkrage efter duehøg.

I Kogleakssøen var jeg heldig at opleve to oddere som løb rundt efter hinanden på land og svømmede efter hinanden i vandet. De var meget højlydte og kaldte med et lille lappedykkeragtigt, gennemtrængende, kald. De var nok i parringshumør og oplevelsen var et klart højdepunkt på tællingen.

Blå kærhøg, 3K han.