Calidus-type vandrefalk

Jeg var i weekenden på Mandø, hvor THHs 40 års-fødselsdag blev fejret på behørig vis i selskab med gæve folk.
Fuglene blev naturligvis også dyrket og blandt de mest bemærkelsesværdige fund skal nævnes en meget sen grå fluesnapper, sibirisk gransanger, rødtoppet fuglekonge, sølvhejre, en næsten hvid krikand og så denne vandrefalk som rastede kortvarigt, men som viste karakterer i retning af calidus, som jeg dog er noget usikker på, hvor vidt det lader sig gøre at bestemme sikkert.
Men den smalle skægstribe, store hvide kind, helt hvide isse og en markant oversidekontrast mellem dæk- og svingfjer gjorde den til en ret bemærkelsesværdig og smuk oplevelse.

Bemærk hvid isse.

Bemærk den smalle skægstribe og store hvide kind.

 

Bemærk oversidekontrasten.

 

Den forårsagede en del ravage.

 

Den hvide krikand.

 

Og sølvhejren.



De amerikanske sølvmåger i Grønland.

I september var jeg på togt i Baffin Bay og Melville Bay i Nordvestgrønland. Jeg vil berette om togtet mere generelt i et senere indlæg her på siden. I dette indlæg præsenterer jeg de tre amerikanske sølvmåger som det lykkedes mig at finde i løbet af togtet.
Specielt 2K-fuglen er interessant idet den kan åbne op for et fornyet syn på fuglen fra Skagen. Døm selv ud fra billederne.
2K-fuglen så jeg først ved Upernavik losseplads den 9. september, hvor den holdt til med en 1K-fugl. Ikke en specielt charmerende scene idet hele byens afføring blev tømt ud i vandet og derfor samlede en del måger. Fænomenet kaldes i øvrigt populært for "the chocolate factory"...  Samme fugle så jeg senere på dagen i Upernavik Havn.
Den tredie fugl fandt jeg ret langt ude til havs, hvor den fulgte efter skibet sammen med mange gråmåger og enkelte hvidvingede måger.
Når jeg sænkede kameraet og lod kikkerten tale var alle tre fugle påfaldende ensartede i indtrykket, kun med glidende overgange og hvor ingen karakterer, udover de påfaldende sorte (i indtrykket) haler, var slående, udover et mørkt brunt indtryk. Således var gumpene mest netop en glidende overgang mellem ryg og den mørke hale, hvor jeg synes sølvmåge altid har en tydelig kontrast mellem hvidlig overgump mod halebåndet.
Jeg kontaktede David Boertmann for at finde ud af artens status i Grønland. Der er tale om yderst få sikre fund og disse kan måske være Grønlands 5-7. fund!
Det er nu op til det danske SU at behandle disse tre fugle, og det bliver naturligvis spændende at få svarene.

Amerikansk Sølvmåge, 1K, Upernavik 9. september 2013. Bemærk glidende overgange, tegningerne på overgumpen, helt mørk hale (kun med tegninger på øverste del af inder- og yderfane på yderste halefjer) samt vindue i hånden.

 Samme fugl. Bemærk de tætte tegninger i undergumpen.

Samme fugl Sammen med adult gråmåge og adult hvidvinget måge. Bemærk hale og overgump.

 Amerikansk Sølvmåge, 2K, Upernavik 9. september. Bemærk hale og resterne af tegninger i overgump og grå ryg mod brune omgivelser. Sammenlign med billedet jeg har linket til fra Skagen.

Samme 2K. Bemærk rester af båndet undergump, brun krop og næb der er begyndt at lysne.

Samme bemærkning som ovenfor.

 Og så den nye 1K-fugl fra det åbne hav den 24. september, sammen med gråmåger (1K og ad) samt 3K hvidvinget måge. Bemærk halen, den meget markerede overgump (der giver en glidende overgang til ryggen) og vindue i hånden.

Bemærk samme karakterer som nævnt ovenfor.

 

 

Gode efterårsfugle

Jeg har ikke lavet andet end at arbejde siden jeg kom hjem, men det gør ikke så meget når arbejdet er i felten og når det handler om fugle...
Det handler det om et par gåseprojekter, vindmølleprojektet i Østerild Plantage og overvågning i Vejlerne.
Det har betydet en del gode fugle i den forløbne uge. I Vejlerne således op til 8 sølvhejrer i flok nord for Krapdiget og op til 21 Islandske Store Kobbersnepper i Kogleakssøen udover flere vandrefalke, Havørne m.m.
Gåseprojektet har bl.a. kastet 3 tundrasædgæs af sig og på vindmølleprojektet blev det en fin dag i torsdags med trækkende storpiber, to flokke af stor korsnæb, havørn, flere fjeldvåger m.m. Flere tror at vi står midt i en plantage, men sagen er at det er et hedestrøg som indeholder små buske og så er der vid udsigt, da de nærmeste områder med skov blev ryddet for to år siden. Buskene omkring heden holder nogle dage lidt småfugle og i torsdags bl.a. tre Husrødstjerter.

Arbejdsstedet på vindmølleprojektet ligger åbent og har gennem projektperioderne givet bl.a. trækkende rødstrubet piber, hvidvingede- og store korsnæb, storpiber og rastende nonnestenpikker!

 

Havørn med vindmøllevinger svirrende om ørene!

 

Idag var jeg i Hanstholm og luske. I giftigt vejr med tåge og småregn fra morgenstunden, men med en opklaring senere. Der var pænt med fugle i krattene og ringmærkerne Arne Urvang og John Kyed, havde nye fugle på hver runde. Jeg havde netop tilkaldt folk da jeg havde fundet en gærdesanger som så lidt spændende ud, da Arne ringede og fortalte at han havde fanget en Hvidbrynet Løvsanger. Gærdesangeren så vi desværre ikke mere til, heller ikke i nettene. Det ville ellers have været spændende at få fingre i den. Desværre er mine billeder for ringe til at sige noget sikkert.

 



 

 

 

 

 

 

Dagens gærdesanger blev desværre ikke hørt, men jeg synes den så spændende ud, med de tbrune fra ryggen fortsættende op i nakken og en ret lille størrelse. På billederne ser det ud til at næbbet er ret klejnt, hånden virker kort og så virker de yderste halefjer ret hvide (set nedefra). Desværre godtgør billederne ikke detaljerne i tilstrækkelig grad til en evt. bestemmelse til en af de østlige racer og måske tager jeg fejl. Måske fanger de den i morgen?

 

Og til slut, dagens bryn, altid en fornøjelse!

 

 



Sortstrubede Bynkefugle

Det er fedt at være tilbage igen i Danmark, efter en måneds togt i Baffin Bay og Melvillebugten i Nordvestgrønland. Jeg skriver snart et par indlæg om fuglene jeg oplevede deroppe og I kan forvente billeder af bl.a. rosenmåge, amerikanske sølvmåger, kumliens måge, hvidsiskener m.m.

Idag var jeg på NOVANA-optælling på Agger- og Harboøre Tanger, samt Flade og Ørum Søer.
På Harboøre Tange blev jeg opmærksom på en sortstrubet bynkefugl på et tidspunkt. I kikkerten så den ret lys ud, men ikke lys nok - og så alligevel....Hmm alligevel så lys at jeg får scopet på den, hvor jeg kan se at overgumpen er afstikkende orangebrun.... Mange tanker flyver gennem mit hoved, da fuglen ikke rigtig passer på en sibirisk bynkefugl. Tankerne kører derudad: "men hvordan er det nu med de fjernøstlige stejnegeri" og "der var noget med en fugl i Skagen som blev diskuteret" indtil jeg beslutter mig for at dokumentere fuglen. Det er en hun, hvor øjenbrynsstriben er tydelig og hagen er hvid, men inden det lykkes at tage billeder af fuglen, får en cyklist jaget den væk. I de følgende ti minutter genfinder jeg den ikke og jeg beslutter mig for at køre et stykke op ad vejen og begynde forfra. Et stykke nede genfinder jeg den - men det viser sig at være en han! Jeg overbeviser mig selv om at det så selvfølgelig er et par lokale fugle, og derfor umuligt kan være sibiriske. Det næste jeg ser er at hannen flyver og afslører en tydeligt afstikkende rødbrun overgump! Igen bliver jeg forvirret.
Siden hen ser jeg begge fugle, bl.a. siddende sammen. Disse to fugle er meget anderledes end de typiske mørke fugle (nok hibernans) som jeg normalt oplever på vestkysten - disse to er lysere og har afstikkende rødbrune overgumpe. På de fugle jeg normalt ser (hibernans-typerne) glider overgumpen sammen med den mørke og dybtfarvede brunlige ryg.
Efter at have diskuteret det med Peter H. Kristensen over telefonen tror vi at det måske er tale om efterårsfugle af rubicola, hvilket kan forklare det lysere indtryk og den afstikkende overgump som efter slid vil fremstå større og lysere, med mere hvidt end hibernans-typerne.
Det er et bud, som kunne animere til yderligere detektivarbejde, men jeg hører meget gerne om andre bud.
På de efterfølgende billeder forsøger jeg at præsentere de to fugle så godt som muligt. Bemærk hunnens hovedtegninger og den afstikkende overgump samt hannens ditto som er meget påfaldende.
Bemærk desuden undersidens farve som er en anelse for orange til en typisk sibirisk bynkefugl og at ryggen nok også er for mørk til en typisk sibirisk. Alt i alt synes jeg dog ikke der er meget langt til at matche sibirisk bynkefugl og måske særligt de mere fjernøstlige stejnegeri som skulle vise mere orangetonede gumpe og lidt dybere favet indtryk end hos maurus.

 

Og nå ja, tjek lige dette link ud som Sigrid Kistrup Ilsøe linkede til fra club300. Ganske apropos...

Hanstholm Havn - hotspot for efterårs-sorthovedede måger

Sorthovedet måge optræder nu meget reget regelmæssigt i det Nordvestjyske, hvor især Hansthom gennem de seneste ca. 15 år har markeret sig med en stadigt stigende forekomst af sorthovedede måger, særligt i månederne juli-oktober. I 2012 kunne man på en enkelt dag medio september opleve 11 1K og 2 adulte i havnen!
Tirsdag i denne uge var jeg forbi havnen med mine forældre og kunne konstatere at sorthovedet måge-sæsonen var skudt igang.
På stenene i den vestlige del af yderbassinet fandt vi hele 4 ex; 2 adulte (vinterdragt), 1 2K og 1 1K.
Særligt 2K-fuglen var interessant, dragtmæssigt, med en kraftig fældning i halefjer, armsvingfjer m.m. hvilket gav den et noget særegent udseende i flugt.
Herunder kan I se billeder af alle fire:

Den ene adulte fugl. Bemærk forskellen i hoved/næbtegning i forhold til den anden adulte. Foto: Jan Haaning Nielsen.

 Den anden adulte fugl. Bemærk den meget begrænsede hovedtegning. 1K-fuglen til højre.

1K-fuglen.

 2K-fuglen.

 2K-fuglen. Bemærk fældningen som giver den et noget særegent udseende.
 

 

Double trouble...

Det var ikke just en dag jeg havde regnet med skulle blive så god. Programmet var at jeg skulle til Frederikshavn til sømandslæge, som en del af forberedelserne til det kommende off-shore arbejde i Grønland. Dernæst ville jeg sigte mod Ulvedybet for at lede efter den stationære stribede ryle.

På vej til Frederikshavn bliver jeg på en høstet mark nær Halvrimmen opmærksom på en han-kærhøg som jager over marken. Jeg kyler bilen ind i rabatten, finder kamera og kikkert frem og konstaterer at det er en steppehøg! En immature og sandsynligvis en 2K han, men jeg skal lige læse lidt mere på det.

 

 

 

 

I Ulvedybet opsøger jeg hurtigt Perlen efter at have set 1K havørn og 29 skestorke ved Gjølvej. Den stribede ryle er ikke at finde og jeg bruger i stedet mere og mere tid på de øvrige vadefugle. I den østlige del af Perlen bliver jeg opmærksom på en halvstor flok "ryler" og beslutter mig derfor for at opsøge stedet.
Ret hurtigt bliver jeg opmærksom på en afvigende vadefugl og kan hurtigt bestemme den til en prærieløber!
Wow, det var en fantastisk fornemmelse. At finde to gode fugle på en dag er ikke hverdagskost og nydelsen blev ikke mindre af at ringe til RSN som længe har sagt at prærieløber er ARTEN som han vil finde i "Dybet". Gæt hvem der var den første, jeg ringede til...

 

 

 

 

 

Studietid på Mallorca

Familiesommerferien gik i år to uger til Mallorca; et stærkt anbefalelsesværdigt sted at tage hen for familiebirdere, da - især hvis man tager til øens nordøstlige del - der er korte afstande til gode fuglelokaliteter, så både fugle, flot natur, strandliv, afslapning, solbadning og gin and tonics på terassen kan kombineres på smukkeste vis.
Jeg holder meget af at studere potentielle hits i Danmark nærmere, hvis arterne ses godt og hvis man ikke er i et område med rigtigt mange andre arter man også "skal have styr på". Jeg arbejdede således ikke på at få en lang artsliste fra Mallorca, men koncentrerede mig i stedet om nogle få steder, hvor også naturen er særdeles flot. Her skal især fremhæves Formentorhalvøen (balearsanger, eleonorafalk, gråsejler, kuhls skråpe (scopolis shearwater), blådrossel), Boquer Valley (balearsanger, eleonorafalk, dværgørn, blådrossel), Lluc Monasteri og Cuber Dam (munkegrib, gåsegrib, dværgørn, eleonorafalk, gærdeværling) samt Albufera naturreservat, som kunne nås på ti minutter på cykel fra hotellet (kamblishøne, sultanhøne, tamarisksanger, hejrer, triel) og bugten udfor hotellet i Playa del Muro, hvor man om morgenen, inden badegæsterne indfandt sig, kunne se topskarver (desmaretii) og audouinsmåger.

På Formentorhalvøen var jeg ude både morgener og aftenener for at bruge tid på især gråsejlere og eleonorafalke, da begge kan ses godt og længe. Det var fedt at gå i dybden med karakterer og forsøge at få dokumenteret de indtryk man fik gennem kikkerten.
Sidste år blev der lavet en fremragende artikel om gråsejlerbestemmelse af svenske Hans Larsson, som blev trykt i det svenske magasin Vår Fågelvärld. Studierne han lavede betød at en del svenske og senere også danske fund ikke længere kunne opretholde en godkendelse. Der var med andre ord tale om en banebrydende artikel, hvor vigtige dragtkarakterer blev fundet og beskrevet således at nødden kunne knækkes, hvis fundene er dokumenteret med gode fotos.
Dermed indiskutabelt meget vigtigt i disse digitale tider, hvor næsten alle er forsynet med et kamera.

Jeg kan imidlertid blive en anelse provokeret somme tider af at kikkerten har en tendens til at blive glemt, eller at detaljer i artikler bliver fremhævet som om de kan ses i felt, hvilket de ofte ikke kan, og dermed bliver ret forvirrende.

Jeg prøver gennem mine artikler (også dem som er publiceret i "fugle i felten) at fortælle, hvordan fuglene opleves i felt og hvordan de ses i kikkerten. Jeg synes det er den bedste måde at bevare overblikket på og er i al fald et forsøg på at få det "lidt ned på jorden".
Bemærk at jeg gerne vil slå fast at jeg mener at de detaljespækkede artikler med finere kendetegn er vigtige som redskaber for f.eks. SU til bedømmelse af dokumentationen af sager, men disse artiklers svaghed er ofte, som sagt, at de kan give indtryk af at visse detaljer kan ses i felt, hvilket ofte ikke er tilfældet.

OK, min egentlige pointe er, i første omgang, at stille spørgsmålet om gråsejler kan bestemmes gennem en kikkert og uden et kamera?
Og svaret er: Ja, det kan det godt.
Det er ikke ukompliceret, men ved grundige observationer (som man jo alligevel vil gøre ved en potentiel observation i Danmark) behøver det ikke at være så svært, hvis man fokuserer på de rigtige områder af fuglen.
Det er en god ide, som udgangspunkt, at tage ud og studere hvilke farveindtryk og kontraster man oplever på mursejler. For manges vedkommende kan dette gøres komfortabelt fra terassen eller altanen, men i det følgende vil jeg sammenligne med min oplevelse af mursejlers farver og kontraster.
Gråsejler er lyst brun i solskin og gråbrun i overskyet vejr, mursejler er sortbrun altid. Kort og godt, men selvfølgelig ikke nok til en bestemmelse i Danmark, men det er slående, når man ser gråsejler, at de er lysere brune. Det er en farve som er påfaldende anderledes lysere brun og et indtryk man nok skal få, hvis man ser fuglen bare nogenlunde og gennem et stykke tid. Et indtryk der også var påfaldende på efterårsfuglen på Kullen i Sverige, som jeg var så heldig at opleve.
Man læser ofte at saddelen (læses vel som ryggen) står i kontrast til lysere områder i vinger. Det er korrekt at man ofte ser dette, men jeg må indrømme at jeg synes det var mere påfaldende med den lysere brune farvetone i forhold til mursejler. Karakteren med den mørkere ryg tror jeg forvirrer da mursejler også viser denne kontrast fra mørk ryg til lysere felt i overvingen, prøv selv at se!
Hvad der er meget stor forskel er naturligvis grundfarven som er mere sortbrun på mursejler og lysere (grå)brun på gråsejler - og frem for alt: Overgumpsområdet er altid sortbrunt på mursejler af samme farve som den øvrige overside, mens den altid er lyst brunlig på gråsejler. Sommet tider i let kontrast til saddelen, men i nogle belysninger fremstår hele oversiden ensartet lyst brun, hvilket er vigtigt at bemærke.
Hovedet virker i næsten alle belysninger, påfaldende lyst på gråsejler. Således med meget lyst i både pande og strube og med et påfaldende mørkt parti omkring øjnene. Dette en påfaldende forskel i forhold til mursejler, i al fald i yngletiden, hvor mursejler kun har en mindre lys hagesmæk som det mest påfaldende. Ungfugle af mursejlere om efteråret virker til at være lysere i hovedet, også i panden, hvor øjet også stikker frem, hvorfor denne karakter måske er mindre brugbar i en efterårssituation?
Gråsejler er kontrastrig. Oplevelsen er at armen på oversiden er endnu lysere på gråsejler end på mursejler, og at arm og de inderste håndsvingfjer (samt visse dækfjer)  på undersiden ligeledes er endnu lysere og dermed står i større kontrast til den mørke ydervinge i forhold til mursejler. Endvidere ses et meget lyst ansigt og strube og så er oversiden lyst brun, hvor man ofte får indtryk af en mørkere saddel mod en lyst brun overgump og lysere indervinge. Se f.eks. dette billede fra Danmark.
Dermed er gråsejler yderst kontrastrig (i godt lys), og måske mindre kontrastrig i overskyet vejr, men med en forsigtig og tålmodig observatør (som det kræves af en observatør i Danmark) vil den lyse grundfarve og kontrasterne blive set.
Reelt set danner mursejler, på oversiden, kun kontrast mellem en varmt brun arm på vingen i kontrast til en sortbrun ryg og overgump. Når man så læser at ryggen danner kontrast til overvingen på gråsejler kan dette måske overfortolkes og forvirre. Var det det der forvirrede i Ringkøbing? Bemærk at man på dette billede kan erkende noget der ligner en kontrast fra ryg til overgump, men det er min vurdering at der er tale om en vinkling med et lysindfald der skaber kontrasten - jeg oplever altid mursejler med ensartet ryg og overgump i felten.
Proportionsmæssigt er der forskel, hvor gråsejler virker kraftigere, bredere og mindre spidsvinget end mursejler. Det er reelt, men kan måske være svært at vurdere på en enkelt fugl.
En diskussion om skælning på fjerene vil efter min mening bliver for overvurderet og for forvirrende. Vi må blot konstatere at begge arter har skæl...
Nedenfor har jeg samlet en række billeder taget af gråsejler på Formentor-halvøen på Mallorca. Bedøm selv og sammenlign f.eks. med mursejler i Netfugls galleri.

Gråsejler, bemærk kontraster og den lyst brune grundfarve.

Slående kontraster.

 Bemærk oversidens kontraster og særligt overgump og nedre rygs farve.

 Pas på med lyset, men sammenlign med billedet nedenfor...

...som viser samme fugl...

Bemærk grundfarve, det lyse hoved, kontraster og ryg/overgump.

Bemærk især det lyse ansigt.

Tydelige skæl, men fuck dem. Bemærk i stedet den lækre brune farve og de kraftige proportioner.

 Samme kommentar som til ovenstående.

 Bemærk at indtryk af mørkere saddel ikke altid er reel. Men bemærk igen den lyst brune farve som man aldrig vil kunne opleve på mursejler.

En anden lækker art at adsprede sig med på Formentor-halvøen er eleonorafalk som har en pæn bestand på Mallorca. Mest af alt var det bare nydelse jeg brugte tid på, men selvfølgelig står man med tanken om, hvis man skulle bestemme en i Danmark, hvordan man så skal gribe den an. Formentlig vil der blive tale om en ret hurtig observation af en trækkende fugl og jeg prøvede at lave bemærkninger om proportioner og oversidekontraster og hvordan man oplevede undersidekontrasten.

Proportionsmæssigt grublede jeg en del, fordi hvordan oplevede man den i forhold til lærkefalk og her slog det mig, efter et stykke tid at eleonorafalk var påfaldende langkroppet - laang og slank - med et dertilhørende ret lille hoved, i forhold til store vinger.

Som jeg husker lærkefalk er det lange slanke vinger til en relativt kompakt krop og et proportionalt set større hoved.

På de kredsende lyse fugle, bemærkede jeg desuden at det ofte var selve kno-området man først opdagede som kontrasterende mørkt, snarere end hele undervingedækfjersområdet, da det ofte var "skygget" alt efter vinkel til fuglen.

Flugten hos eleonorafalk var ofte imponerende kraftfuld på grund af langsomme og dybt førte vingeslag, hvilket har fået nogle til at sammenligne med kjover, hvilket jeg synes er en super sammenligning.

Oversidekontrasten var på både de lyse og mørke fugle bemærkelsesværdig ved at jeg oplevede det som at dækfjer og ryg var blygrålige i indtrykket mod mørkere svingfjer. Halen virkede derimod mere brunlig i indtrykket.

Og så synes jeg at øjenringen var påfaldende kraftig på alle sete fugle.

Tjek billederne ud herunder:

 Eleonorafalk lys fase. Bemærk proportionerne med lang slank krop, relativt lille hoved og store vinger.

 

 Eleonorafale, bemærk igen proportionerne.

 

 Bemærk den brunlige hale, blygrålig ryg og dækfjer mod mørkere svingfjer.

 

Mørk eleonora, storartet fugl. Bemærk den tydelig øjenring.

 

Slutteligt et par billeder fra Formentor-halvøen som er et fantastisk sceneri at lave disse hyggelige studier i. Det er også en god lokalitet at se efter balearsanger som tidligere var en race af sardinsk sanger. Jeg fandt den tre steder på halvøen. Dels ved den første "mirador" (udsigtspunkt) - sørg for at være der tidlig morgen, dels ved næstsidste "mirador" inden fyret og dels helt ude på spidsen ved fyret. Det er en god ide at være på lokaliteten tidligt, da det er et populært udflugtsmål, men indtil klokken ca. 9.30 er der relativt fredeligt.

Billederne af balearsangeren er fra Boquer Valley, hvor jeg også fandt arten.

 Med udsigt til Cap de Formentor. På klipperne ynglede eleonorafalke og i krattene kunne ses balearsanger.

 

 Solopgang på Formentor-halvøen, ikke det værste studiested...

 

 

 

Balearsanger, Boquer Valley, begge billeder.