Stemninger fra Vejlerne.

Den østlige hvidskæggede sanger fra Skagen.

Det er en spændende tid i øjeblikket, med en del spændende fugle i omløb. Jeg har bl.a. twitchet den østlige hvidskæggede sanger i Skagen.
I Vejlerne er der travlt med gode ynglefugletællinger og spændende trækfugle. "Bedste" fugl det seneste stykke tid er naturligvis thorshanen som rastede på Limfjorden udfor Bygholmdæmningen i 5 dage, men det er glædeligt at konstatere at der er fremgang for stor kobbersneppe og vibe på Bygholmengen og rigtig mange engryler blev registreret på første enggennemgang forleden.
Trækfugle er der ikke store mængder af bortset fra tinksmed som vi så 441 på Bygholmengen på enggennemgangen den 7. maj.
Sortternerne har indfundet sig og er i fuld gang med at etablere sig, hvilket er glædeligt så tidligt efter ankomsten. Forleden tydede tallet på 32 par, men den kommende tid vil kaste yderligere lys over yngleforekomsten. Et par dværgmåger er også ved at etablere sig og en plettet rørvagtel pifter i øjeblikket løs nedenfor Kraptårnet.
Derudover har jeg nu registreret 21 forskellige sydlige blåhalse og to savisangere.
Op til 76 traner holder til i området udover i al fald 11 ynglepar. Flere mener at de præderer engfuglene i stor stil. Det mener jeg er meget langt ude.
Der skal huskes på at traner primært lever af planteføde og at de benytter Thorup Fjordholme til fouragering og Bygholm Vejle til hvil. Selvfølgelig ryger enkelte æg og unger sikkert - and so what! Det er en naturligt forekommende art og så kan jeg fint leve med en prædation. Men som sagt tror jeg slet ikke at det udgør et egentligt problem.
Skyd de invasive arter og glæd jer i stedet over de naturligt forekommende arter med naturlige forekomster og en naturlig fremgang. Det er glædeligt at man kan opleve så mange traner i dette fantastiske vådområde.

Thorshanen (hønen).

Trane, talrig forekomst i øjeblikket.

Skestork.

Engryle.

Sydlig Blåhals. 21 sangterritorier i området.

Stor Kobbersneppe, lille fremgang og findes nu på fire lokaliteter i området.

Vibe. Heldigvis har vi Bygholm Vejle i reservatet, hvor der i år er væsentlig fremgang i forhold til 2013.

Rørhøg, de foreløbige yngletal tyder på en stabil bestand.

Er thorshanen en han eller hun?

Det gav et gip i mig da jeg forleden opdagede en thorshane som svømmede rundt mellem rødben, hættemåger og klyder på Limfjordssiden af Bygholmdæmningen.
Fundet udgør det 5. for Vejlerne (heraf dog en i Lønnerup Fjord) og er tredie forårsfund i området.

Den aktuelle fugl.

Men er det en han eller hun?
Ved udmeldingen skrev jeg han i sommerdragt eller hun i overgangsdragt. Efter at have set fuglen i bedre lys, bl.a. igår hvor ovenstående billede er taget, føler jeg mig sikker på at det drejer sig om en hun. Det bygger jeg  på den skarpt afsatte hvide hovedtegning. Bemærk hvordan den er skarpt afsat mod den mørke pande samt at øjet sidder frit i det hvide felt. Det hvide område er betydeligt mere diffust afsat på hanner, hvilket egentlig bedst forklares ud fra nedenstående fotos som alle er taget på Svalbard i 2012 og 2013.
Thorshane er en klar CMF (Cosmic Mind Fucker) og jeg glæder mig til gensynet med Svalbard den kommende sommer.
Den aktuelle Vejlerfugl mangler endnu at fælde en del af bryst- og issefjerene, men raster nu på tredie dag. Man kunne håbe at den bliver så tilpas længe at den fælder færdig hernede.Nu må vi se...
Fuglen ses typisk udfor Km31,8 - Km32.

Hun. Bemærk de skarpt afsatte hovedtegninger.

Ditto.

Han (øverst...). Bemærk især de mere diffust afsatte hovedtegninger, hvor øjet ikke sidder helt frit i det hvide. Denne karakter ses i stedet på hunnen (nederst...).

Han. Bemærk især den diffust afsatte hvide tegning i hovedet, hvor øjet ikke sidder frit.

Samme han og samme kommentar.

Israel

Masketornskade. En af de første arter vi så i Eilat, en vinder!

I perioden 25/3 -1/4 besøgte jeg, i selskab med Martin Lund, Rune Sø Neergaard og Mogens Neergaard, Israel.

Vi havde på forhånd aftalt at vi ville holde os til den sydlige del, centreret omkring Eilat, som var vores daglige base, dog med en enkelt afstikker til området ved Det Døde Hav, hvor vi bl.a. havde arrangeret guidet tur til både Nubisk Natravn og Ørkennatugle.

Alt i alt blev turen en minderig oplevelse. Aktivitetsniveauet var højt med blot ca. 30 timers søvn på en uge og både småfugle blev lusket, vadefugle blev tjekket og rovfugle blev talt. Desuden havde vi flere aftener, hvor vi lyste efter dyr og fugle.

Sortstrubet sanger, heldigvis ret almindelig i wadiernes akacietræer.

Østlig bjergløvsanger aka Balkansanger optrådte almindeligt, men med stigende antal i den senere del af ugen.

Citronvipstjert 2K han. Yotvata sewage.

Steppehøg 3K han.

Sporevibe.

Vores kaspisk præstekrave twitch lykkedes.

Ørkenlærke.

Det var fedt at nørde i kendetegnene hos sylviaerne, studere de gule vipstjerter og lære kendetegnene live på en lang række andre arter.

Israel er uden tvivl et af de letteste og mest tilgængelige rejsemål, hvor man ser mange arter og hvor arterne er yderst interessante for kendetegnsnørder og ud fra hitpotentialet set med en danskers øjne.

Højdepunkterne for mit vedkommende i løbet af ugen var Balkanfluesnapper, hvor det overraskede at halskraven så påfaldende bred ud, set lige bagfra, Sort Bynkefugl (7. fund for Israel), gode antal af både Østlig Mestersanger og Sortstrubet Sanger, Lille Sanglærke (hvor kaldet overraskede ved at have en snert af storpiber i sig), Kaspisk Præstekrave (en smuk han), Ørkenhornugle (som vi selv fandt om aftenen ved Yotvata og så drømmegodt i en times tid), Stribet Hyæne (i samme område som ørkenhornuglen – og set drømmegodt løbende på et dige lige foran bilen), Ørkennatugle (set fantastisk i en wadi med stor stjernehimmel og varmt og stille vejr), Nubisk Natravn (sås bl.a. med den karakteristiske fouragering hvor den hopper op fra jorden efter insekterne), Stribet Værling (som er blevet svær, men som vi fandt to steder), Rødehavssanger (en art vi kæmpede en del med, men som endelig lykkedes ved Yotvata), Sort Trænattergal m.m.

Altså en fantastisk uge, med mange fugle og mange særdeles interessante arter.

Lille grøn biæder.

Mogens i det store landskab ved Yotvata.

KM 20 - pools tjekkes grundigt.

Bl.a. for Ørkenpræstekrave.

og for rødvinget braksvale....

og damklire...

samt mængder af Tyndnæbbede måger...

og ditto Sort Ibis...

 Flere sorte glenter viste karakterer som fuglen et stykke nede i dette indlæg som sidste år i Egypten blev mistænkt for at være af racen lineatus. Bemærk fuglenes lysere ”håndflade” og lysere hoved, som forstærker den mørke øjenskygge. Hovedindtrykket bliver en del mere henad rød glente. Vi snakkede med KMO om det og han benævnte dem Mellemøst-glenter og ikke lineatus. Alt i alt ret forvirrende og mærkeligt at se nogle afvigende sorte glenter, uden at vide, hvad de er for nogle.

Bemærk karakterene på fuglen til højre.

Øverste fugl.

Østlig Mestersanger, hun herunder er en stor sylvia som bevæger sig langsomt og tungt i grenene. Bemærk den ret mættede underside, den hvide hage, den hvide øjenring og tegningerne i undergumpen.

Vi så en del fugle, særligt i en wadi som er kendt for Rødehavssanger. Østlig Mestersanger er et klart pitfall, på grund af størrelse og hannernes mørke hoved. Vores erfaring var at Østlig Mestersanger kan man følge flyvende i kikkert, hvor halen ser helt sort ud (et kendetegn der er pro rødehavssanger). Først i forbindelse med landing afslørede de hvide yderhalefjer sig.

En Rødehavssanger skal ses godt.

Sortstrubet Sanger, hun, herunder. Det er en sylvia som virker meget grå, men med karakteristiske kontrasterende vingetegninger, særligt tertialer. Ligesom hannerne har hunnerne også et lidt vredladent udtryk, sandsynligvis forstærket af det let buede overnæb. Pas på med pollen! Bemærk det sidste billede, hvor panden er dækket af pollen og giver fuglen et helt anderledes udtryk.

Rune og Mogens har sammenstillet en artsliste for ugen på 178 arter. Det kunne have blevet til mange flere, hvis vi som mange andre havde kørt længere nordpå og dyrket de mange spændende lokaliteter deroppe. Det må blive en anden gang. At vi kun tog os af den sydlige del var bevidst og stemningen dernede var i top på grund af Eilat Fuglefestival med mange birdere, bl.a. mange danske. Felttræfstemningen var blot endnu en bonus, ligesom social afterbirding med god mad og stærk spiritus.

Stellers Havørn

Der blev i forgårs claimet en Stellers Havørn fra Lille Vildmose. Det var en melding der hævede mine øjenbryn noget og jeg overvejede straks en søndagstur derud.
Da jeg så billederne blev jeg imidlertid lidt skuffet. Jeg syntes billederne sagde havørn, dog måske en lidt usædvanlig immature havørn med helt gult næb som måske virkede stort, men ikke stort nok. Halen så endvidere kort ud og så manglede der nogle hvide felter i undervingen.
En række billeder af stellers havørn i forskellige aldre kan ses her:

Samtidig fik billederne mig til at tænke på en fugl jeg fotograferede i Vejlerne den 24. februar og da jeg sammenlignede den med fuglen fra Lille Vildmose, viste det sig at det må være samme fugl. Tjek de to billeder herunder af Vejlerfuglen.

Det viste blot igen, hvor forskelligt vi ser billeder og hvor forskelligt førsteindtryk dannes udfra forskellige associationer.

Havørnen fra Vejlerne, bemærk det helt gule næb som er usædvanligt i forhold til dragten i øvrigt. Sammenligner man med fuglen fra Vildmosen er dragten identisk, hvilket taler for at der er tale om een og samme fugl.

Vejlerne i øvrigt byder i øjeblikket på mange fugle. Vandstanden er endnu høj, særligt i de Vestlige Vejler og der er mange svømmeænder og gæs i området. Igår blev de første klyder set og arter som rørdrum (paukende), gråstrubede lappedykkere, hættemåger m.m. bliver mere og mere talrige.

En stor flok snespurve raster i øjeblikket på Bygholmengen (op til 240) og på de fugtige enge er også skærpibere talrige nu.

Gæssene fylder meget i landskaberne og de bliver naturligvis tjekket for sjældnere arter. Her og der findes tundrasædgæs og på billederne herunder ses en som rastede ved Arup Vejle forleden.

Tundrasædgås vs. Skovsædgås vs. Kortnæbbet Gås

Jeg faldt idag over en større flok gæs, hvori der var to tundrasædgæs og en skovsædgås blandt de kortnæbbede.
Det gav en god mulighed for at sammenligne, og selv om der ikke er tale om de mest banebrydende kendetegn, da forskellene er velbeskrevet, er det altid fedt at se forskellene live, så ofte som muligt og det er ret sjældent at se de to sædgåsearter sammen heroppe.
Jeg synes ikke at størrelse kan bruges til særligt meget da der findes tundrasædgæs som enten er ret store eller ret små i forhold til især kortnæbbet gås. Forskelle i det generelle indtryk derimod (jizzet) er som regel tydeligt de to sædgåsearter imellem, hvor tundrasædgås virker både kompakt, ret korthalset og med kraftigt men relativt kort næb, oftest med begrænset orange. Skovsædgås virker lang, ganske slank, stor, langhalset og langnæbbet og som regel med meget orange på næbbet.

Tundrasædgås til venstre og skovsædgås til højre, i forgrunden af flokken. Bemærk jizzforskellene beskrevet ovenfor og at tundrasædgåsen i jizz ligger meget tæt på kortnæbbet gås.

Jeg har tit tænkt over, når jeg har fundet tundrasædgæs i flokke af kortnæbbede, at de er tydeligt mere langbenede i forhold til de kortnæbbede gæs. En karakter der deles af både tundra- og skovsædgæs.
Bemærk, især på billedet nedenfor, denne karakter. Denne fugl er tundrasædgås nummer to i denne flok. Bemærk også den ret store størrelse og næbbets proportioner.

Mængderne returnerer

Det blev til knap tre ugers vintervejr i denne omgang. På få dage er landet som forvandlet med tø, åbne vandflader, sanglærker overalt og sol.
I søndags var jeg i Hanstholm og se thorhanen som rastede ved Roshage. Man så den meget fint, både flyvende og fouragerende i de høje dønninger. Det var ikke nogen dum måde at slutte vinteren af med.

Thorshanen v. Roshage.

 Det er imponerende som fuglene hurtigt indfinder sig og tirsdag og onsdag foretog jeg totaltælling i Vejlerne som igen blev en tælling med fugle i mængder. Det er glædeligt at konstatere at januars opråb vedrørende vandstandsforhold blev taget alvorligt og at vi på Bygholmengen har haspede sluseporte og en vandstand på 0 ved centralslusen. Det lover godt for forårets trækfugle - og senere ynglefugle, da fødegrundlag og beskyttelse nu har optimale forhold. Andre steder daler vandstanden lige så stille og dele af "Trekanten" ved Vesløs Vejle er nu synlig og i den kommende tid kan vi forvente at flere og flere af Vejlernes engstykker dukker op.
Fuglene blev som sagt talt i mængder og med den kommende vejrudsigt kan vi nok forvente en støt stigende kurve af svømmeænder. Krik- og pibeænder vil først kulminere ultimo marts/primo april, mens de tidlige arter som gråand og spidsand kulminerer tidligere. Tællingens 6618 gråænder kan gå hen og blive forårsmaks, mens 96 spidsænder er pænt for en februartælling.
Dykandemæssigt imponerede 2182 hvinænder og 60 bjergænder, mens 33 lille skallesluger er mere normalt. Gæssene er optræder igen i store mængder i hele området med 18.166 kortnæbbede, 8456 bramgæs, 2957 grågæs, 406 blisgæs og 151 skovsædgæs. Det blev kun til en tundrasædgås, men det var ikke alle flokke som var til at tjekke grundigt igennem.

Blisgæs.

I Selbjerg Vejle overraskede en nordisk lappedykker og ved Glombak så jeg en huldue. Ved Krap sad en stor tornskade mens 2 bjergpibere fløj over og på Bygholmengen rastede en flot flok på 77 snespurve.
Havørn er blevet en almindelig fugl i området. Fra Bygholmdæmningen kunne jeg se fem samtidig og i de Vestlige Vejler havde jeg tre. Renset for gengangere er der tale om 6 måske 7 fugle i området i disse dage. Det er en fantastisk udvikling denne art har undergået i Vejlerne, særligt de sidste ca. 5 år. Det var også glædeligt at se en duehøg, som desværre er blevet meget sjælden i området.

Adult havørn laver gåsepanik.

Gråkrage efter duehøg.

I Kogleakssøen var jeg heldig at opleve to oddere som løb rundt efter hinanden på land og svømmede efter hinanden i vandet. De var meget højlydte og kaldte med et lille lappedykkeragtigt, gennemtrængende, kald. De var nok i parringshumør og oplevelsen var et klart højdepunkt på tællingen.

Blå kærhøg, 3K han.