Rørskovens nye græsser...

Kronhjort er et forholdsvist nyt fast indslag inde i Vejlerne. De seneste ca. 10 år har jeg regelmæssigt stødt på grupper på op til 20 dyr inde i reservatet. Hyppigst på digerne og i rørskoven. Vildtpassager i rørskovene er blevet et almindeligt syn og fejemærker på digernes buske og træer optræder overalt. Der er ingen tvivl om at de bidrager med en vis afgræsning i de tætte rørskove og skaber dynamik og grobund for variation og skaber nye lysåbne biotoper.
I disse tider hvor begrebet "Rewilding" er hipt og oppe i tiden, glæder jeg mig over krondyrene som selv har fundet vej og som selv bestemmer om de vil ud eller ind...

Rørskovene har fået en ny beboer.

Rundt om hjørnet stod disse seks yngre hjorte.

Bygholm-møllen er i høj grad et symbol for Vejlerne. Den står smukt i den vestlige ende af Bygholmdæmningen og det er altid værd at tjekke møllevingerne som tjener som en perfekt udsigtsplads for rovfugle. Forleden sad en smuk adult vandrefalk og gjorde møllen endnu flottere.

Sluttede dagen af med at besøge Vester Torup Plantage. Her fandt jeg for nylig en lille flok hvidvingede korsnæb i området omkring "Stenen", som er et sted, hvor denne flotte art har holdt til under tidligere invasioner. Der gik ikke lang tid før jeg fandt en hun i en stor flok lille korsnæb. Senere fandt jeg endnu en hun lidt derfra og så kom der desuden en flok på fem overflyvende fugle. Man kan sikkert lokalisere en del fugle, hvis man går systematisk til værks deroppe.

Hvidvinget korsnædb, hun, Vester Torup Klitplantage.

Midvintertælling i Vejlerne

Der er gang i et større korps af optællere fordelt på mange vandfuglelokaliteter i Danmark. Det er nemlig tiden for den landsdækkende midvintertælling. Jeg har stået for at dække Store Vildmose (bl.a. >2400 sangsvaner og >9000 kortnæbbede gæs) samt markarealerne mellem Vejlerne og Brovst.
Som en fast del af min kontrakt dækker jeg desuden Vejlerne og igen var der tale om en meget fin tælling som foregik søndag og mandag.
Vejret var suverænt. Næsten ingen vind og efterhånden blanke vandflader gjorde det til en nem opgave. Nem men tidskrævende.

Aftenstemning ved Selbjerg Vejle. Martin Lunds kaffe smagte ekstra godt da vi fulgte 13 blå kærhøge til overnatning i rørskoven nedenfor Lynge.

Vejret er mildt og vandstanden er høj. Det er opskriften på mange fugle. Forårsstemningen er der også så småt, bl.a. fordi mange grågæs flyver og står i par og flere steder fløj de parvis op fra rørskovssøerne. Desuden så jeg bl.a. rørhøg (ad. hun), 17 knarænder, 2 skeænder og de to overvintrende traner, men blot 2 viber.
Svømmeænderne er talrige med 6572 gråænder og 2294 pibeænder som de almindeligste. Hvornår mon jeg får hjælp til at finde den sortbrune and eller den amerikanske pibeand?

De to vintertraner ved Lund Fjord.

Vinterrørhøgen.

Blandt de 5684 kortnæbbede gæs, 5983 bramgæs, 96 blisgæs og 2489 grågæs fandt jeg bl.a. en flot snegås ved Vesløs Vejle men blot 2 tundrasædgæs. 101 skovsædgæs i de Østlige Vejler vakte glæde. Desværre rastede ingen skovsædgæs ved Tovsigengene og en lokal fortalte at den nye ejer af de yderste engstykker drev en lidt for intens jagt på gæs derude, efter hans smag (han er selv jæger) og det er jo træls, hvis det fortrænger en forekomst af denne fåtallige art.

Snegås ved Vesløs Vejle.

Behagelige overraskelser i tællearbejdet var bl.a. 30 bjergpibere (primært i de Østlige Vejler), mosehornugle (Østerild Fjord), 31 lille skallesluger, 5 havørne, 2 vandrefalke, dværgfalk ad. han (Selbjerg Vejle), duehøg (Bygholmengen) og isfugl (Storåen ved Lønnerup Fjord).
Der er altid gode fugle at se i Vejlerne og det kan kun undre at ikke flere ornitter, lokale såvel som besøgende, benytter sig af at opleve hvad en rundtur i området giver af oplevelser.

Mosehornuglen ved Østerild Fjord.

Isfuglen ved Lønnerup Fjord.

Igår var jeg for en gangs skyld på tur med Peter H. Kristensen, aka Maura, hvor Agger Tange, Thyborøn og Harboøre Tange blev endevendt. Det blev til en del gode fugle og vi ville have ønsket at vi havde haft mere tid til Harboøre Tanges sydligste lagune hvor en stor flok bjergænder var blandet godt op med troldænder og taffelænder. Det lugtede fælt af noget stort, så de må opsøges igen på et tidspunkt. Ellers gav dagen topskarven udmærket, på en mole ved færgelejet ved Thyborøn, gråmåge i havnen, pænt med lysbugede knortegæs, 2 fjeldvåger på Harboøre Tange samt en adult vandrefalk på både Agger og Harboøre Tanger. Vi gik desuden ud til spidsen af den lange mole på Agger Tange, hvor 11 sortgrå ryler rastede.

Topskarven, yderst...

Våd, vindblæst vinter

Det er en tid hvor stemninger er i højsædet. Tunge hagl- og snebyger, lysende horisonter, silhouetter, skumsprøjt og bølger i håret...

To rådyr...

Det ensomme træ...

Kragefugle på vej ind i haglbyge.

Det er ret fedt, men det føles nu godt at vinden lægger sig, og så er fuglene gode her i Vejlerne. Der er vand overalt og Bygholmengen er næsten vanddækket og i Arup Vejle er øen Melsig næsten helt oversvømmet. De milde temperaturer betyder at der er mange ænder og gæs i området som så danner grundlag for at holde på ørnene og vandrefalkene. Alt i alt føler man sig altså underholdt når man tager ud i landskabet. Jeg glæder mig til den kommende totaltælling, formentlig kommende søndag og mandag.
Igår var en fin dag, hvor turen op ad Øster Landkanal blev krydret med en flot stor tornskade, samt et ret heftigt synsfelt som indeholdte to havørne, en mosehornugle og en adult vandrefalk som lavede udfald mod både ørnene og mosehornuglen. Derudover fik jeg set de to traner som har stået nogle dage i en majsmark ved Lund Fjord.

Bygholmengen p.t.

Stor tornskade langs Øster Landkanal diget.

De to vintertraner ved Lund Fjord.

I tirsdags tog Peter H. Kristensen og jeg nordpå, hvor Hirtshals og Skagen var målene. Det var hyggeligt og vi så nogle udmærkede fugle, men vi producerede ikke rigtigt noget selv. I Hirtshals så vi mange rødstrubede lommer som trak sydvest i stor højde og i store flokke og der var mange ederfugle og rimeligt med måger at tjekke, men vi fandt som sagt ikke rigtigt noget spændende. På P-pladsen ved rådhuset fandt vi, i anden omgang, en toplærke, vel nok Danmarks sjældneste ynglefugl. I Skagen så vi tre bjergpibere og tre skægmejser på Grenen, mens havnen bød på et par kendte gråmåger - en 2K og en 4K.

De her her byboere har sgu altid travlt...

What a stunner!

2K gråmåge, Skagen Havn.

4K gråmåge, Skagen Havn.

Nytår i Skåne

Abefest og papnæser blev i år skiftet ud med familiehygge i Skåne, hvor nytåret kunne fejres dæmpet og hyggeligt. Afslapning er nemlig et nøgleord når man sætter sine fødder i mine forældres hus i Centralskåne.

Mine forældres hus. Det indbyder til ro og hygge...

Flere af dagene tog vi på ture ud i landskaberne, hvor vi kørte på ørneture i bedste 1980er stil, med besøg ved Vomb, Ellestad, Sövde og Fyledalen suppleret op med de store gåseflokke på Ilstorps Ängar. Det er sgu fedt og særligt havørnene imponerede med store mængder som legede i de ret stærke vinde.

Havørn.

Havørn mellem overnattende kragefugle i Fyledalen.

Rød Glente, indbegrebet af Skåne.

I Fyledalen kunne man stå i læ for vestenvinden og nyde op til fem havørne på en gang ovenfor den modsatte skrænt. Vi havde to eftermiddagsbesøg i Fyledalen hvor vi udover havørnene oplevede de røde glenter flyve til kollektiv overnatning, med op til 50 fugle i de forskellige skruer. En adult og en ung kongeørn sås også i løbet af dagene dernede.
Der var imidlertid også et hængeparti fra mit sidste besøg i Skåne i starten af december. Nemlig den stationære plettede mudderklire som vi missede dengang.
Den skal der arbejdes for, men efter halvanden times eftersøgning lykkedes det endeligt på Östra Hammeren ved Rinkaby Skjutfält. Vi så den godt i flere omgange og fik styr på alle detaljer. Området er i øvrigt meget smukt og vi så bl.a. 3 havørne og vandrefalk.

Man skal se godt efter mellem stenene. Plettet Mudderklire.

Plettet Mudderklire, bemærk jizzet, med den korte hale, desuden stærkt farvede gule ben og ret kraftigt næb.

Samme bemærkning.

Bemærk det korte vingebånd som kun er udbredt i hånden og den yderste del af armen.

Akkurat nord for området besøgte vi Tosteberga Hamn, hvor der var udsigt til 13 havørne på en foderplads samt en flok på 285 lille skallesluger. Alt i alt en række stærke fugleoplevelser at slutte 2014 og begynde 2015 med. Godt nytår!

Årets sidste totaltælling i Vejlerne

Det er mildt og vådt derude, og derfor kvitterer vinterfuglene i Vejlerne med store mængder, hvilket gør det til en fornøjelse at lave optællinger af området.
I mandags og tirsdags foretog jeg en totaloptælling, således at de Østlige Vejler blev talt mandag og de Vestlige Vejler i tirsdags.

Drivende regn- og haglbyger bidrog til drama i landskabet og gjorde dagene ekstra flotte!

Gæs ser man ikke så meget til lige nu, med mindre man besøger Bygholmengen tidlig morgen (eller sidst på eftermiddagen) da man så kan opleve overnatningsflokkene. I landskabet omkring Vejlerne ser man ikke meget til dem og flokkene er så domineret af bramgæs. Tallet af sidstnævnte er imidlertid faldet med 2000 individer i forhold til novembertællingen således at der p.t. opholder sig knap 3000 i området.
Ellers er det naturligvis svømmeænderne som dominerer og sætter deres præg på området. I alt raster lige nu 19.500 svømmeænder i Vejlerne, naturligvis domineret af krikand (9230) og pibeand (4650), men knarand imponerer fortsat med 366.
Mange skeænder har takket af i forhold til novembertællingen, men 127 er et pænt decembertal.
At det er mildt kommer også til udtryk i de store vibeflokke som særligt kan opleves på Bygholm Vejle og ved Arup Vejle. I alt taltes 1426.
De mange vandfugle tiltrækker mange rovfugle og særligt havørnene sætter deres præg. F.eks. kunne 4 ses samtidig på Bygholm Vejle og 5 samtidig i Arup Vejle. Det var også en glæde at se to siddende sammen på Ferdinands Ø, som er en lille ø som Vejlernes Le-laug slog tilbage i september måned. I alt 12 havørne blev det til i løbet af tællingen, hvilket er ny rekord for Vejlerne.

Mildt vejr bød på mange sene forekomster og usædvanlige vinterfugle. Sangdrossel, Arup Vejle.

Tællingen bød på mange overraskelser, hvilket blot gør det yderligere sjovt at lave disse tællinger. En 1K skestork på Glombakengen er nok den ene af de to som sås i sidste uge ved Lønnerup Fjord og kunne være en som vil overvintre. Otte traner lugter også af overvintring. Det må tiden vise. I Tømmerby Fjord lå en nordisk lappedykker og samme sted, eller rettere i krattene nedenfor Tømmerbytårnet, pishede jeg et par halemejser ud for at få styr på hvor mange der i virkeligheden var. Overraskelsen var derfor stor da der poppede en flot rødtoppet fuglekonge op. Fundet er ca. det 8. for Vejlerne. På Limfjorden udfor Lønnerup Fjord overraskede tillige en søkonge. Sådan en har jeg ikke set i området siden midten af 1990erne. Herligt.
Ellers blev det bl.a. til 36 bjergpibere samt 110 snespurve.
Det var en kanontotal at slutte tælleåret af med.

Søkongen udfor dæmningen ved Lønnerup Fjord.

Snart kan vi glæde os over endnu et fugletårn i Vejlerne. Dette er placeret ved sydvesthjørnet af Arup Vejle, hvor man får udsigt over Arup Vejle og Østerild Fjord. Det er et område som udover store mængder af fugle har budt på overraskelser i form af klireryle, gulbenet klire, stribet ryle og meget andet.

Sølvmåge med thayers lignende skulderfjer

Jeg forsøgte mig idag med en havobs ved Roshage i håbet om at stormen havde "rodet rundt i suppen" og ville sende en islom, mellemkjove eller noget sjældent min vej. Det ville den ikke, men knap 200 rødstrubede lommer, >100 rider og 5 dværgmåger blev det da til.
Havnen var underligt tom, men i den vestlige del studsede jeg over denne sølvmåge som havde tegninger på skulderfjerene, stærkt påmindende om Thayers Måge. Det synes jeg ikke at jeg har set før, hvorfor jeg brugte lidt tid på den.
Oversiden gav også et ganske "frosty" udseende, mod den forholdsvis mørke fugl i øvrigt, hvilket også gav ret gode associationer til Thayers.
Imidlertid duede jizzet ikke rigtig, ligesom haletegning og over- og undergump. Under alle omstændigheder en spændende fugl som faktisk resulterede i en del opslag i bøger herhjemme, bare for at være helt sikker på at jeg i virkeligheden magtede bestemmelsen i felten - nemlig bestemmelsen til sølvmåge...

Bemærk den "frosty" overside, mod den ellers ret mørke fugl.

Bemærk skulderfjerenes form som "andefødder" og dermed stærkt påmindende/identisk med Thayers.

Skulderfjerene close-up, meget sludte spidser!

Jizzet er som sølvmåge.

Bemærk det smalle halebånd og de sparsomme tegninger på overgumpen, som hos sølvmåge.

Borealis ederfugle

Ederfugl af racen borealis volder endnu problemer i forhold til en sikker bestemmelse. I al fald er fuglen fra Hanstholm endnu henlagt hos SU, formentlig fordi man vurderer det for vanskeligt, hvor linjen skal trækkes for at bestemme sikre fugle kontra overgangsformer.
Jeg har selv været inde omkring problematikken omkring bestemmelse af borealis i ialt fem indlæg her på bloggen. Nemlig her, her, her, her og her.

Vinteren er over os og havdykænder opsøges langs kysterne, hvorfor det er oplagt at kaste et nærmere blik på ederfuglene.
På Svalbard har man rig mulighed for at studere borealis ederfugle, hvis man besøger Longyearbyen inden 1. juli. Her findes nemlig en koloni i nærheden af byen (ved hundegården) og kommer man inden nævnte dato er der endnu en del hanner som holder til her.

Jeg præsenterer her de seneste billeder, hvor der igen dokumenteres at befjeringen på næbbet stopper udfor inderste tredjedel af næseboret. Dette er et kendetegn som går igen, både hos hanner og hunner og er meget forskellig fra vores hjemlige mollissima. Den mere varmt gule farve på næbbet (ofte især på "frontallapperne") er påfaldende i forhold til mollissimas mere karrygule farve.
Bemærk også sejlene på ryggen som er et minimum sammen med næbkarakterene, efter min mening.

Borealis, bemærk på alle billeder af befjeringen på næbbet når til ca. inderste tredjedel af næseboret. Bemærk desuden at næbfarven er stærkt gul. På dette billede ses også sejlene på ryggen af hannerne. Det er ikke altid det er synligt jvf. dette indlæg om fuglen fra Hanstholm.

Storartet fugleweekend

I fredags tog jeg til Sjælland til en forlænget weekend der var spækket med planer. Om fredagen skulle jeg i Zoologisk Museums skindsamling for bl.a. at studere skind af stor tornskade. Både den hjemlige excubitor men også den østlige homeyeri, men mere herom følger senere. Om lørdagen tog jeg med mine forældre på turné rundt på Sjælland efter halsbåndstroldand, dværgværling og amerikansk sortand i nævnte rækkefølge. Det lykkedes med dem alle, og vi havde meget fine observationer af alle tre. Dog var dværgværlingen i absolut særklasse, da den kunne opleves på ned til en meters afstand på et tidspunkt.
Om aftenen var jeg inviteret til juledruk v. Morten Kofoed og Andreas Bruun Kristensen. Her var mange soulmates samlet til god mad, røverhistorier, quizzer, kåringer, klapsalver og gale hændelser. Superfedt.
Af samme grund var søndagen dømt til sløvhed på sofaen, men om mandagen tog jeg, med mine forældre, påny på heldagstur til Skåne i forsøget på at få set de to spændende hits de har derovre p.t. Nemlig sortbrun and og plettet mudderklire.
Den sortbrune and var ny verdensart for mig og efter ca. 3 kilometers gang i et flot kystområde, fandt vi den endelig.
Anderledes skidt gik det med den plettede mudderklire da det ikke lykkedes trods positive meldinger tidligere på dagen.
Alt i alt en meget meget fin forlænget weekend, fyldt med gode fugle og spas.

Halsbåndstroldanden skulle findes mellem 2860 troldænder i Gurre Sø. Det var fedt for en Vejlerobservatør at bladre i så mange troldænder. De største dage heroppe beløber sig til 500 ex...

Halsbåndtroldanden (øverst i højre hjørne). Den hvide sele på venstre flanke virkede kortere og mere stump i aftegningen (mere trekantet) i forhold til denne på højre flanke.

Bemærk selens form og højde på højre flanke.

Fuglen lå det meste af tiden og sov, men når hovedet kom frem sås næbtegningerne og hovedformen meget fint.

Dværgværlingen på Sydhavnstippen var i særklasse.

Sortbrun and, han, Torekovs Rev, Skåne. Kontrasten mellem den mørke krop og det lyse hoved er meget påfaldende. Vingespejlet sås meget fint, ligesom hale og så var benfarven ekstremt slående mod den mørke krop. Det var en uventet stor oplevelse endelig at se denne art.