Amerikansk Pibeand

Forårets store mængder af svømmeænder har været en fornøjelse at opleve. Således taltes i marts 7500 krikænder og 5150 pibeænder og her i april 10.345 krikænder og 2300 pibeænder! Det er et flot syn på de våde enge, men også spændingen ved at tjekke flokkene igennem for sjældne indslag, har været sjov. Det er stadigt muligt at finde noget, det beviste dagen igår, men fra begyndelsen af maj vil de største mængder være trukket videre.
Igår lykkedes det mig nemlig at finde en amerikansk pibeand. Ikke i en tæt, tusindtallig flok af pibeænder, snarere sådan lidt ensomt græssende på en lille ø, meget åbenlyst, kun i selskab med en pibeand hun, i den bagerste del af Vestsøen på Bygholm Vejle.

Skodbillede som er kraftigt croppet, men som alligevel udmærket viser den amerikanske pibeands kendetegn.

Ditto, bemærk at selve bugen er lettere okkerfarvet, hvilket skyldes påvirkning fra okker i vandet.

Alt i alt en flot og klassisk han, med mat vinrød krop, grå tertialer, lyst hoved med grøn øjenmaske og flødehvid blis. Desuden sås sort kant langs næbfæstet. I flugt sås stort hvidt felt på forvingen (= adult han) og påfaldende hvide undervinger.

Påfaldende hvide undervinger!

Fundet udgør det 8. for Vejlerne, hvilket betyder at området står for godt og vel en fjerdedel af landets fund!

Blåhals i Vejlerne, status 2015

Jeg har efterhånden skrevet en del om blåhalsen og hvor fantastisk en fugl det er. Jeg ved det...
Det er sjovt at følge dens indvandring til området og gøre en indsats ved at opsøge oplagte blåhalselokaliteter i søgen efter nye fugle.
Dertil er dens smukke udseende jo bare en yderligere faktor som ansporer en til at finde yderligere nyt om arten i Vejlerne.
Alle fugle findes i Vejlerne i rørskovsområder og langs kanaler og oftest med pilebuske i umiddelbar nærhed som benyttes til sangposter.
Jeg har foreløbigt kortlagt 15 syngende hanner, som kan ses på nedenstående kort. Er der nogen som har registreret blåhalse andre steder i Vejlerne, hører jeg gerne om det, så jeg kan få et så godt forekomstbillede som muligt når Vejlernes ynglefugle skal præsenteres.

Blåhals i Vejlerne, sangposter 2015. Kontakt mig, hvis I har oplevet dem andre steder i Vejlerne.

Kontakt mig på adressen haanings@gmail.com, hvis I har oplevet andre sangterritorier i Vejlerne.
Et lille P.S.: Ved Kraptårnet sidder en meget brugervenlig blåhals (alle disse billeder er af denne fugl) som man kan opleve på nært hold, hvis man udviser tålmodighed.
Men, por favor, lad være med at bruge play-back (afspilning af fuglens sang) for at få fotos. Vær tålmodig i stedet og kom i morgentimerne, hvor den er mest aktiv.

Apriltotal

Igen kom en rigtig god totaltælling af Vejlerne i hus. Jeg foretog tællingen fredag og lørdag, og kunne på ny glæde mig over store mængder af fugle i reservatet. Vandstanden på Bygholmengen er højere i forhold til de seneste mange år på dette tidspunkt, og fuglene kvitterer med store mængder, ikke kun trækfuglene, men også ynglefuglene.

Blåhalsene sætter sit præg visse steder, med deres markante sang. Dens indvandring til området er et yderst behageligt indslag.

Begge dages morgener var næsten vindstille, hvor jeg fik styr på mange af områdets rørdrummer, lidt blåhalse, trompeterende traner og hylende gråstrubede lappedykkere. Samtidig stresser man lidt over at man godt ved at Arup Vejle og Bygholmengen huser store mængder fugle som man jo godt vil have styr på i godt lys og inden varmeflimmeren for alvor sætter ind.
Tilmed fik jeg undervejs et spændende opkald fra Helge Røjle, aka phylloscopusløberen, som på en løbetur havde studset over en fuglesang som måske kom fra en iberisk gransanger! Opkaldet skete samtidig med at jeg var ved at melde en amerikansk krikand ud, som jeg netop havde fundet i Østerild Fjord, så det var et ret hektisk øjeblik.
Jeg opsøgte straks den spændende sanger som sang aktivt, men jeg skriver mere om den i et separat indlæg.

Den amerikanske krikand i Østerild Fjord ligger rigtig godt.

I flugt. Bemærk det overvejende orange vingebånd over vingespejlet.

Udover glæden ved at konstatere nye årsarter som svaler, hvidklire, svaleklire mm., var der mange spændende arter på tællingen. På Bygholmengen fandt jeg to rødhalsede gæs i en stor flok bramgæs. De gik først på stor afstand, men en havørn fik dem alle på vingerne, og de to rødhalsede gæs gik derefter tæt op ad Østsøen, og var et meget flot syn.
De mest markante arter var bramgås og krikand, med hver over 10.000 eksemplarer. Mere nøjagtigt 10.490 bramgæs og 10.345 krikænder, hvor særligt sidstnævnte udgør et meget stort forårstal. 2329 pibeænder er også pænt.
Udover disse blev der også set og talt 6 vandrefalke, 1 sølvhejre, 24 skestorke, 1 dværgfalk, 9 sydlige blåhalse, 2 nilgæs og altså 1 amerikansk krikand, 2 rødhalsede gæs og 1 havørn.
Endnu en kanontotal i de wældige Vejler...

De to rødhalsede gæs på Bygholmengen så storartede ud i landskabet.

Den blå time

Den blå time er tiden lige før solopgang og lige efter solnedgang, hvor himlen får et særligt dybt blåt skær, og skaber en helt særlig stemning, især på vindstille dage, hvor fuglesangen buldrer løs. Sådan en morgen var det idag, og det var en fornøjelse at være på opgave med at kortlægge paukende rørdrummer, territoriehævdende traner og syngende blåhalse i Vejlerne.
Netop blåhalsene er ankommet massivt i disse dage. Min første registrerede jeg den 4. april, men efter arbejdet idag er jeg oppe på 10 forskellige syngende individer.

Gærdesmutter udgør en markant del af lydbilledet i de helt tidlige morgentimer.

De sydlige blåhalse ankommer i den grad i disse dage.

Man kan være heldig at opleve lange flyvninger af rørdrummer i øjeblikket. Det drejer sig ofte om en eller flere hanner der flyver rundt efter en hun. De kalder hyppigt med et "stor - måge" kald (lyder næsten som at de siger "Poul") og flyver rundt i halen på hinanden. Hannerne virker større og mørkere i forhold til de mindre og lysere hunner. Bemærk hannens (venstre fugl) blå farve på næbbet. Farven forsvinder formentlig i løbet af foråret.

En anden art man glæder sig over er klyderne. Det ser ud til at de kan lide forholdene på Bygholmengen i år, hvor vandstanden har været holdt på et højere niveau gennem marts i forhold til de seneste år, ligesom udledningen af vand derfra sker moderat og langsomt på grund af isatte stemmebrædder. I al fald er fuglene inde at stå på øerne på både øst- og vestengen samt i Midtsøen. Også øerne nord for Krapdiget ser ud til at vække artens interesse, men nu må vi se hvordan det går her i april. De seneste dage har der været små 240 individer i området omkring Bygholm Vejle.
De første gæslinger blev også vist frem idag, så foråret er kommet langt allerede. Herligt.

Klyder på Bygholmengen.

I forgårs fandt jeg denne flotte sortryggede hvide vipstjert ved Lund Fjord. Altid en vinder!

Blåhalsene kommer!

En af Vejlernes "nye" arter er blåhals. Vel at mærke sydlig blåhals med den hvide plet i den blå strube.
Først fra 2010 er den begyndt at optræde som fast ynglefugl i Vejlerne. Sidste år (2014) var et særligt godt år med 20 syngende fugle (+ 1 i Lønnerup Fjord), som fulgte efter syv i 2013, 9 i 2012 samt 5 i både 2011 og 2010.
Vejlerne huser helt sikkert mange flere, da området indeholder mange potentielle ynglepladser. I Vejlerne er alle fundet i pilekrat i rørskovene, enten tæt op ad kanaler eller vandflader, og jeg kan kun opfordre alle til at opsøge sådanne biotoper og satse på at få fine oplevelser med denne charmerende og smukke fugl.

Blåhalsene laver ofte en ret spektakulær sangflugt, hvor de på udbredte vinger og hale svæver tilbage i pilebuskene.

Særligt fra nu og indtil ca. 25. april er det et optimalt tidspunkt at finde dem. Deres sang drukner ikke i koret af andre fuglesange, og så er de særdeles aktive med at hævde territorium, og synger på alle tidspunkter af dagen, men særligt morgentimerne er naturligvis bedst.
De sidder ofte i tætte pilebuske, men flyver regelmæssigt op i en flot sangflugt, hvor de bl.a. svæver tilbage i buskene med udbredte vinger og hale, mens de synger for fuld hals.

Ofte synger de fra en sangpost inde midt i en pilebusk og kan være overraskende svære at finde. Lad være med at bruge playback - brug i stedet tålmodigheden og vent til de flyver op i sangflugt.

Foreløbig er der i år fundet fire forskellige individer i år, men de kommende dages lune temperaturer får sikkert flere herop, ligesom de syngende fugle bliver yderligere aktive.
Et særligt godt sted at opleve blåhalsene for besøgende er Jernbanedæmningen (også kaldet Han-dæmningen), som løber mellem Lund Fjord og Han Vejle. Særligt pilebuskene på nordsiden af dæmningen plejer at huse flere syngende fugle.
God fornøjelse med blåhalsene!

Vanedannende Vejler

Det er flere år siden at jeg har oplevet Vejlerne så gode. Relativt høje vandstande er en af kilderne til de mange fugle og alle stemningerne med tågemorgener, paukende rørdrummer, trompeterende traner, spillende store kobbersnepper og tumlende viber er stærkt vanedannende. Derudover er der mængderne som skaber et mylder - store hjejle- og stæreflokke, svømmeænder i smukke dragter og store gåseflokke.

Tågemorgen forleden ved Lund Fjord. Kan I fornemme koret af paukende rørdrummer?

Den seneste totaltælling afslørede mere end 14.000 svømmeænder i reservatet, deriblandt 7500 krikænder, 5150 pibeænder og 600 spidsænder og jeg har brugt mange timer fordelt over mange dage på at kigge dem igennem efter sjældne arter og derfor føltes det lidt som en triumf da jeg forleden fandt en amerikansk krikand ca. 300 meter sydvest for Kraptårnet.

På et tidspunkt var der to sølvhejrer, men den ene er tilsyneladende forsvundet, eller er den blot gået igang med at bygge rede et sted?

Skestorkene ser vi mere og mere til i hele området. Igår så jeg f.eks. fem i en flok over min have da jeg talte i telefon. Det er fedt at bo midt i Vejlerne!

Mængderne af blandede svømmeænder er en fornøjelse at tjekke igennem. Her er hyggelig divers mængde, hvor også en flok store kobbersnepper har blandet sig.

Engenes sjapvand er yderst vigtigt og tiltrækker mange fugle. Arup Vejle.

En sølvhejre holder til endnu på Bygholmengen. Den har gult næb, men dens egretter på ryggen er begyndt at udvikle sig, ligesom at den øverste del af benene er begyndt at blive gullige. Forhåbentlig ser vi den inden længe i fuld yngledragt.
Ynglefuglearbejdet har været koncentreret meget omkring rørdrum og trane her i marts, udover at have et vågent øje på hættemåger, skestorke, gråstrubede lappedykkere og andet.
En foreløbig status på antallet af paukende rørdrummer lyder på 80 eksemplarer, hvoraf de 19 står i Selbjerg Vejle, 20 i Bygholms Nordlige Rørskov og 21 i Tømmerby Fjord. Jeg registrerede 99 i 2014. Af traner har jeg registreret 6 territorier som er sikre (dvs. som er kortlagt gentagne gange), mens der er i al fald 4 andre potentielle. Det vil nærmeste fremtid vise om der er hold i. Der var 11 traneterritorier i både 2013 og 2014.
Nu starter april lige om lidt og jeg kan se frem til denne måned, hvor et væld af nye trækfugle dukker op. Ofte kulminerer krikand i april og det bliver meget spændende at se hvad totaltællingen i denne måned giver.
Første kvartal har været med udmærkede krydderier i form af rødhalset gås, 2 dværggæs, grønlandsk blisgås, 2 sølvhejrer og amerikansk krikand. Herligt. Det bliver spændende at se hvad andet kvartal byder på...

Vejlernes nye rørskovsgræsser, kronhjorten, i sit rette element.

Vlasowae?

Ja, jeg ved ikke helt om det er noget, men jeg studsede noget over denne snespurvs dominerende hvide overgump og nedre ryg idag. Den rastede i vigesporet på Bygholmdæmningen.
Jeg kom i tanke om at Martin Garner havde studset over nogle eksemplarer i Nordnorge som han mistænkte for at være af den sibiriske race ´vlasowae´ som er kendetegnet ved at have en markant hvid overgump og nedre ryg. Han og Tormod Amundsen (manden bag Gullfest på Varanger) havde observeret et til to eksemplarer i forbindelse med netop Gullfest og en kort kommentar til nogle billeder kan ses her.

Snespurv, Bygholmdæmningen. Bemærk den markant afstikkende hvide gump og nedre ryg.

Alt i alt er det vanskeligt at finde information og racerne og forskellene og der er behov for mere viden. Jeg synes ikke at jeg har set snespurv i Danmark se ud på denne måde, men jeg kan tage fejl, da det ikke just er en art jeg har brugt meget tid på at studere.
Er der nogen derude der ved noget, så giv lyd.
Slutteligt et link til en video af et par fugle på yngleplads af racen vlasowae.

Gyldne gåsedage i Vejlerne

Tre gode gæs på tre dage er ikke så ringe.
Henrik Læssøe fandt i lørdags to dværggæs ved Selbjerg Vejle. Søndag genfandt han den rødhalsede gås og idag fandt jeg så en 2K grønlandsk blisgås.
Det er som om der er gået lidt hul på grønlandsk blisgås siden 2012, hvor der bl.a. har været årlige observationer her i Vejlerne. I perioden 2006 - 2012 var den meget sjælden og sporadisk i Danmark, hvorfor en del twitchede fuglene i 2012.

Grønlandsk blisgås, 2K, fra idag (klik billedet stort). Nummer tre fra venstre i forreste geled.

Ellers præges Vejlerne af østenvind og lave vandstande i Limfjorden, hvorfor vand fra Vejlerne lukkes ud og blotlægger engene. Det passer fint sammen med ankomster af store kobbersnepper og klyder. Vandflader og vandfyldte pander er fyldt med svømmeænder og jeg ser meget frem til de næste to dages totaloptælling af hele området. Det bliver spændende at få styr på antallene.

Lave vandstande i Limfjorden.

I rørskovene pauker drummerne på livet løs, grågæssene ruger og tranerne trompeterer derudefra i de tidlige morgentimer. Vejlerstemningen er en stærk størrelse!

Trompeterende traner en tåget morgen midt i Vejlerne.

Gode dage i Vejlerne

Foråret er for alvor igang og stemningen forstærkes blot af det flotte solskin, lune temperaturer og ankomst af stadigt flere fugle. Bygholmengen summede idag af liv, hvor pæne mængder af svømmeænder dominerede de store vandfyldte felter på Østengen samt ved Krapdiget. To vandrefalke fik regelmæssigt de store vibe- og hjejleflokke på vingerne og blandt dem tillige årets første 13 store kobbersnepper. Ved Krapdiget sad en adult havørn og på de lavtgræssede fugtige engstykker på østengen rastede hele 124 skærpibere i blandede dragter, blandt andet flere rosabrystede i sommerdragt. Hvad der var yderligere fedt var at der rastede 2 sølvhejrer syd for Krapdiget og længere syd på engen tillige 8 skestorke.
Der er med andre ord meget at se på i øjeblikket og svømmeandemængderne indbyder til yderligere tjek de kommende dage efter amerikanske indslag.
I løbet af ugen har der også været rødhalset gås i området, særligt langs Højstrupvej mellem Skårup og Lynge.
Alt i alt altså en række fine dage heroppe.

De to sølvhejrer fra idag på Bygholmengen.

Foråret kribler frem i sollyset, hugorm Skårup Odde.

Den rødhalsede gås, Skårup den 9. marts.

Forleden var jeg med John Kyed i Hirtshals i håbet om at se Kumliens Mågen som var set i dagene forinden, desværre uden held. Til gengæld sad toplærken og sang fint på et tag i byen.

Hokkaido

I forrige uge fik jeg et tilbud jeg ikke kunne afslå: At fungere som chauffør og medhjælper på en fugletur til øen Hokkaido i Japan, arrangeret af rejseselskabet Miksture v. Michael Westerbjerg Andersen. Netop Hokkaido om vinteren har altid stået for mig som et mål jeg skulle nå i livet. Billederne man har set gennem tiden af mængderne af stellers havørne, de japanske traner i vinterlandskabet samt af verdens største ugle, blakiston´s fish owl, har gjort at en vintertur til øen har været i top 3 over oplevelser jeg ønskede.

Strømænder var almindelige langs kysterne og i næsten alle havne.

Vi koncentrerede os om øens østlige del, hvor Kushiro, Nemurohalvøen og Rauso blev omdrejningspunkterne for oplevelserne på øen.
Der er tale om ægte vinterbirding, hvor havnetjek og havobs udgør hovedmenuen. Overalt lå der en halv meter sne, eller mere, og det var umuligt at undersøge skovene, da de simpelthen var utilgængelige. Artsdiversiteten er af samme grund ret lav og der skal kæmpes for småfuglene, mens kysten og havnene til gengæld rummer en del fugle. På de isdækkede søer isfisker mange japanere og det tiltrækker mængder af ørne og sorte glenter (black-eared kites). Vi oplevede således op til 300 (heraf 243 stellers!) ørne og ligeså mange glenter på een sø!
Langs kysterne dominerer smukke strømænder og amerikanske sortænder, hvor de bl.a. kurtiserer på livet løs. De ligger også i havnebassinerne og adspredte et begejstret gull-head (mig selv) som ellers hygede sig med studere mængder af skiffermåger (slaty-backed gulls) og gråvingede måger (glaucous-winged gulls).

2K gråvinget måge, omgivet af skiffermåger.

4K gråvinget måge omgivet af skiffermåger og enkelte gråmåger.

5K(?) gråvinget måge med skiffermåger.

Skiffermåger.

Havobs dyrkede vi på Cape Napporo som udgør spidsen af Nemurohalvøen. Her har man storartet udsigt over åbent hav og til øgruppen Kurillerne. Det var skægt at prøve og det var min eget oplevelse at man skulle give sig tid, tage den med ro og vænne sig til nye forhold og helt nye arter på havobsen. Velkendte var lomvier og polarlomvier, men der var tillige andre spillere på banen i form af gode mængder af ancient murrelet og spectacled guillemot. Særligt sidstnævnte varierede dragtmæssigt i uhyggelig grad, særligt i betragtning af at man ikke før havde oplevet arten. Således var det i starten forvirrende at man kunne opleve dem som sort/hvide, brune (med brilletegning) og halvbrune med rodede overgange til de lyse ikke færdigfældede partier. Jizzet kunne de imidlertid ikke løbe fra og jeg er sikker på at jeg udelukkende så blot de fire nævnte alkefuglearter, selvom andre så flere... Samme sted så vi tillige flere stillehavslommer (både rastende og flyvende), sorthalsede -, nordiske - og gråstrubede lappedykkere, sibiriske fløjlsænder (desværre udelukkende trækkende på store afstande), havodder og så udgjorde flokkene af amerikanske sortænder og strømænder i dønningerne nedenfor klipperne, samt stellers havørne som fløj mellem Kurillerne og Cape Napporo i lav højde mellem bølgerne, særdeles smukke indtryk mellem diskussionerne omkring alkefuglebestemmelserne...

Strømand i dønningerne nedenfor Cape Napporo.

Black-tailed gull er en meget smuk mågeart og udgør tillige et godt vinterfund på Hokkaido. Vi så ialt ca. fem individer på øen i løbet af ugen.

Vi boede bl.a. på lodgen Minshuku Furen (Lake Furen Lodge), hvor værten Take selv er fuglekigger og som sammen med konen Masako varter en op med hjemmelavet og veltillavet mad. Stemningen på lodgen er meget hyggelig og fuglestationsagtig og lige uden for vinduerne var der en velforsynet feeder, som bl.a. tiltrak hvidrygget spætte, japanese pygmy woodpecker, asian rosy finch, japanese waxwing samt en del mejser og brown-eared bulbuls m.m. Blot fem minutter derfra er der en fodringsplads for ørne og glenter (black-eared kites). Her fik vi vores første rigtigt spektakulære oplevelser med ørne, hvor mængder slåssede frem og tilbage om føden i flotte omgivelser.

Lake Furen Lodge udgør en særdeles hyggelig ramme for ture og tips til nærområdet.

Hvidrygget spætte på lodgens feeder.

Asian rosy finch ved lodgens feeder.

Foderpladsen for ørnene findes kun et par kilometer fra lodgen og udgør et fantastisk skue.

2K stellers.

I den nordvestlige del af Lake Furen er der et lille fiskersamfund, hvor man kan opleve en stor overnatningsplads for sorte glenter (black-eared kites) og ørne.

Sort glente (black-eared kite).

Overnatningspladsen var i smukke gamle elletræer.

Japanerne har forstået at tage imod fuglefotografer og ornitologer, hvor ordnede og arrangerede forhold gør det muligt at fotografere de helt særlige kendetegn ved øen. Nemlig de japanske traner, ørnene og fiskeuglen. Alle tre ting oplever man på få meters afstand og for ørnenes vedkommende i mængder man ikke helt fatter før man står der. For alle tre gælder det at der er tale om udfodring, som er afgørende for fotomulighederne på nærafstand og det kan indimellem næsten føles en tand for arrangeret, hvor storheden og autenciteten kommer til at mangle lidt. I al fald kneb det indimellem lidt for mig når vi ventede på blakiston´s fish owl akkompagneret af opvaskeklirren og køkkenpersonalets snak og grinen i baggrunden... men som meget senere blev opvejet af uglens tuden og jagt i det lille vandhul langs den strømmende å. Det var ventetiden, de forfrosne fødder og de klaprende tænder værd!

Vinderdroslen, brundroslen sås spredt på flere af de besøgte lokaliteter.

Ved en af tranepladserne.

De japanske traner er muligvis verdens smukkeste trane, man oplever dem på klods hold.

De japanske traner har et særdeles raffineret udseende...

Blakiston´s fish owl, verdens største ugle. Vi oplevede den to aftener i træk og begge aftener viste den sig omkring klokken 23.00.

I slugten ved fiskeuglen oplevede vi et flot overnatningstræk af ørne. Således kom der i løbet af en times tid ialt 130 stellers havørne og 50 havørne ind og satte sig i træerne og på skråningerne i slugten. Oven i købet fik vi en mountain hawk eagle, hvilket er et godt fund fra kolde Hokkaido. Alt i alt et spektakulært syn, dette overnatningstræk, og vi var enige om at det var lidt bedre end en god dag i Fyledalen...

Havørn i slugten ved Blakiston´s fish owl.

Sneen lå dyb og gjorde mange af skovlokaliteterne utilgængelige. Bemærk Toyotaen.

Stellers havørn på vej til overnatning.

Ditto.

Omkring solnedgang fløj en Mountain Hawk Eagle pludselig over slugten. Det udgør et rigtigt godt fund for Hokkaido.

Langs åen i slugten kunne man bl.a. opleve brown dipper.

For mit vedkommende var den ultimative ørneoplevelse at sejle ud i pakisen ud for Rauso. Specielle fototure derud af tre timers varighed kan arrangeres, men vi sprang på en båd som tilbød "sightseeing", som vi var en smule skeptiske omkring, men som viste sig at sejle direkte ud i pakisen og lægge sig op ad en enden båd som kylede fisk ud til ørnene. Det var helt fantastisk. Mere end 200 stellers havørne og nok 80 havørne sad tæt op ad skibet, så det var svært at udvælge motiver, men frem for alt var det nemt at nyde synet og helesammenhængen af mængderne, adfærd og det spektakulære landskab med vidtstrakt pakis og snedækkede Hokkaido som en perfekt og utroligt smuk scene. En formidabel naturoplevelse.

At opleve ørnene i pakisen udfor Rauso, var en af turens helt store højdepunkter. Hele scenen var vanvittig flot med snedækkede Hokkaio som spektakulær kulisse.

Havørn jagter stellers havørn.

Det vanvittige næb mener man er skabt til at flå i den nu uddøde Stellers Søko. Stellers Søko var tidligere udbredt over store dele af det nordlige Stillehav, men blev først opdaget i 1741. 27 år efter var arten udryddet af søfolk!

Stellers havørn og large-billed crow.

Havørn.

2K havørn.

Slagugle satte punktum for en fantastisk tur på Hokkaido. Denne fugl sad i en privat have blot ca. 15 kilometer fra Kushiro lufthavn.