Jeg var igår i Hanstholm for bl.a. at få et bedre syn og indtryk af den meget omdiskuterede måge, som bl.a. er blevet diskuteret meget på gruppen "Fugle i felten" på Facebook og som er blevet præsenteret som en sikkert bestemt gråmåge
her.
Jeg synes det er meget vanskeligt at sige noget sikkert. Den er spøjs, især på grund af størrelse og så synes jeg at den har afvigende over- og undergump i forhold til en typisk gråmåge. Desuden virker vingerne en anelse for lange bag halen.
|
Den omdiskuterede fugl står midt i billedet som en af de forreste fugle. Bemærk den ekstremt lille størrelse. Bemærk desuden den hvidvingede måge i højre side af billedet.
|
|
Klemt godt inde!
Med hensyn til over- og undergump har jeg herunder samlet nogle billeder fra dagen, hvor man kan sammenligne karakterene med andre gråmåger og en hvidvinget måge.
|
|
Vores mystiske ven. Bemærk de meget spredte tegninger i undergumpen og underhaledækfjer og sammenlign med efterfølgende billeder.
1K gråmåge. Bemærk betydeligt tætterer tegning i undergumpen og "V"-tegningerne er mere flade.
3K gråmåge, også fra Hanstholm. Bemærk de tætte og flade tegninger i undergumpen. Overgumpen er også tæt aftegnet.
2K hvidvinget måge, også fra Hanstholm. De tætte tegninger i over- og undergump er typisk for de "hvide måger".
Overgumpen på vores mystiske ven er også spredt afsat og de hvide områder er brede og dominerende. Sammenlign med billedet herunder.
En anden 3Kfugl i forhold til den allerede afbildede. Sammenlign billedet herover og bemærk forskellen i tætheden af tegninger. Denne 3K-fugl repræsenterer en typisk gråmågetegning. Bemærk desuden at vores omdiskuterede ven står til højre i billedet og at undergumps-siderne kan sammenlignes direkte.
Bemærk de ret spredte tegninger på overgumpen, når man sammenligner med en typisk gråmåge.
Det er en meget forvirrende fugl, men det er ret sjovt at studere den og diskutere den.
Heldigvis var det også flot snevejr i havnen og man kunne tillige bruge lidt tid på at tage andre billeder end deciderede ID-billeder.
2K hvidvinget i en meget koncentreret landing.
Den anden 2K, hvidvingede måge.
Vores mystiske ven...
|
Utrolig fine bilder. Kanskje nyter dem mer pga mysterium. Ser frem til å se på dem mange ganger.
SvarSlet