I lørdags var jeg for en gangs skyld i Hanstholm. Jeg havde fået lov til låne Kyeds og Arne Urvangs net og hyggede mig med fangst og lusk.
På første runde var jeg så heldig at pille Hanstholms anden korttåede træløber ud af nettet.
|
Korttået træløber. Andet fund for Hanstholm og muligvis også kun andet fund nord for Limfjorden? |
I forbindelse med småfuglelusk i området fik jeg pulsen lidt op over en stenpikker. Den så spændende ud da den var ret lys, havde kontrastløs kind og så så det ud til at tøjlen var tydeligt mørk og at øjenbrynsstriben var tydeligst foran øjet. Vi brugte derfor lang tid på den, men kunne efter et stykke tid bestemme den til stenpikker ud fra at der stak 7 håndsvingfjer ud bag tertialerne (5 hos isabella) og så var hovedet for lille i forhold til kroppen. Posituren talte også for almindelig stenpikker, men lærerig var den og den havde klare associationer til
denne fugl observeret på Mandø sidste efterår.
|
Stenpikker, Hanstholm. Bemærk det lyse ansigt med kontrastløs kind, ret lys ryg, og en tøjle der fremstår mørk og en øjenbrynsstribe der virker mest hvid foran øjet. Bemærk også den lange hånd, hvor syv håndsvingfjer ses bag tertialerne. |
|
Bemærk igen øjenbrynsstriben og den markante tøjle. |
|
Den spændende stenpikker til venstre sammen med en mere normal stenpikker, bemærk især forskellen i rygfarve og hovedtegningerne. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar