Stellers Havørn

Der blev i forgårs claimet en Stellers Havørn fra Lille Vildmose. Det var en melding der hævede mine øjenbryn noget og jeg overvejede straks en søndagstur derud.
Da jeg så billederne blev jeg imidlertid lidt skuffet. Jeg syntes billederne sagde havørn, dog måske en lidt usædvanlig immature havørn med helt gult næb som måske virkede stort, men ikke stort nok. Halen så endvidere kort ud og så manglede der nogle hvide felter i undervingen.
En række billeder af stellers havørn i forskellige aldre kan ses her:

Samtidig fik billederne mig til at tænke på en fugl jeg fotograferede i Vejlerne den 24. februar og da jeg sammenlignede den med fuglen fra Lille Vildmose, viste det sig at det må være samme fugl. Tjek de to billeder herunder af Vejlerfuglen.

Det viste blot igen, hvor forskelligt vi ser billeder og hvor forskelligt førsteindtryk dannes udfra forskellige associationer.

Havørnen fra Vejlerne, bemærk det helt gule næb som er usædvanligt i forhold til dragten i øvrigt. Sammenligner man med fuglen fra Vildmosen er dragten identisk, hvilket taler for at der er tale om een og samme fugl.

Vejlerne i øvrigt byder i øjeblikket på mange fugle. Vandstanden er endnu høj, særligt i de Vestlige Vejler og der er mange svømmeænder og gæs i området. Igår blev de første klyder set og arter som rørdrum (paukende), gråstrubede lappedykkere, hættemåger m.m. bliver mere og mere talrige.

En stor flok snespurve raster i øjeblikket på Bygholmengen (op til 240) og på de fugtige enge er også skærpibere talrige nu.

Gæssene fylder meget i landskaberne og de bliver naturligvis tjekket for sjældnere arter. Her og der findes tundrasædgæs og på billederne herunder ses en som rastede ved Arup Vejle forleden.

Tundrasædgås vs. Skovsædgås vs. Kortnæbbet Gås

Jeg faldt idag over en større flok gæs, hvori der var to tundrasædgæs og en skovsædgås blandt de kortnæbbede.
Det gav en god mulighed for at sammenligne, og selv om der ikke er tale om de mest banebrydende kendetegn, da forskellene er velbeskrevet, er det altid fedt at se forskellene live, så ofte som muligt og det er ret sjældent at se de to sædgåsearter sammen heroppe.
Jeg synes ikke at størrelse kan bruges til særligt meget da der findes tundrasædgæs som enten er ret store eller ret små i forhold til især kortnæbbet gås. Forskelle i det generelle indtryk derimod (jizzet) er som regel tydeligt de to sædgåsearter imellem, hvor tundrasædgås virker både kompakt, ret korthalset og med kraftigt men relativt kort næb, oftest med begrænset orange. Skovsædgås virker lang, ganske slank, stor, langhalset og langnæbbet og som regel med meget orange på næbbet.

Tundrasædgås til venstre og skovsædgås til højre, i forgrunden af flokken. Bemærk jizzforskellene beskrevet ovenfor og at tundrasædgåsen i jizz ligger meget tæt på kortnæbbet gås.

Jeg har tit tænkt over, når jeg har fundet tundrasædgæs i flokke af kortnæbbede, at de er tydeligt mere langbenede i forhold til de kortnæbbede gæs. En karakter der deles af både tundra- og skovsædgæs.
Bemærk, især på billedet nedenfor, denne karakter. Denne fugl er tundrasædgås nummer to i denne flok. Bemærk også den ret store størrelse og næbbets proportioner.

Mængderne returnerer

Det blev til knap tre ugers vintervejr i denne omgang. På få dage er landet som forvandlet med tø, åbne vandflader, sanglærker overalt og sol.
I søndags var jeg i Hanstholm og se thorhanen som rastede ved Roshage. Man så den meget fint, både flyvende og fouragerende i de høje dønninger. Det var ikke nogen dum måde at slutte vinteren af med.

Thorshanen v. Roshage.

 Det er imponerende som fuglene hurtigt indfinder sig og tirsdag og onsdag foretog jeg totaltælling i Vejlerne som igen blev en tælling med fugle i mængder. Det er glædeligt at konstatere at januars opråb vedrørende vandstandsforhold blev taget alvorligt og at vi på Bygholmengen har haspede sluseporte og en vandstand på 0 ved centralslusen. Det lover godt for forårets trækfugle - og senere ynglefugle, da fødegrundlag og beskyttelse nu har optimale forhold. Andre steder daler vandstanden lige så stille og dele af "Trekanten" ved Vesløs Vejle er nu synlig og i den kommende tid kan vi forvente at flere og flere af Vejlernes engstykker dukker op.
Fuglene blev som sagt talt i mængder og med den kommende vejrudsigt kan vi nok forvente en støt stigende kurve af svømmeænder. Krik- og pibeænder vil først kulminere ultimo marts/primo april, mens de tidlige arter som gråand og spidsand kulminerer tidligere. Tællingens 6618 gråænder kan gå hen og blive forårsmaks, mens 96 spidsænder er pænt for en februartælling.
Dykandemæssigt imponerede 2182 hvinænder og 60 bjergænder, mens 33 lille skallesluger er mere normalt. Gæssene er optræder igen i store mængder i hele området med 18.166 kortnæbbede, 8456 bramgæs, 2957 grågæs, 406 blisgæs og 151 skovsædgæs. Det blev kun til en tundrasædgås, men det var ikke alle flokke som var til at tjekke grundigt igennem.

Blisgæs.

I Selbjerg Vejle overraskede en nordisk lappedykker og ved Glombak så jeg en huldue. Ved Krap sad en stor tornskade mens 2 bjergpibere fløj over og på Bygholmengen rastede en flot flok på 77 snespurve.
Havørn er blevet en almindelig fugl i området. Fra Bygholmdæmningen kunne jeg se fem samtidig og i de Vestlige Vejler havde jeg tre. Renset for gengangere er der tale om 6 måske 7 fugle i området i disse dage. Det er en fantastisk udvikling denne art har undergået i Vejlerne, særligt de sidste ca. 5 år. Det var også glædeligt at se en duehøg, som desværre er blevet meget sjælden i området.

Adult havørn laver gåsepanik.

Gråkrage efter duehøg.

I Kogleakssøen var jeg heldig at opleve to oddere som løb rundt efter hinanden på land og svømmede efter hinanden i vandet. De var meget højlydte og kaldte med et lille lappedykkeragtigt, gennemtrængende, kald. De var nok i parringshumør og oplevelsen var et klart højdepunkt på tællingen.

Blå kærhøg, 3K han.

Vinterbirding

Det sner, det fyger og det blæser og har gjort det temmeligt enerverende gennem de sidste par uger. Det har betydet svære betingelser for at se mange fugle, men til gengæld bliver de nu koncentreret i våger, på foderpladser og i kildevæld.
Det har alligevel betydet en række interessante observationer på det sidste, hvor især 59 bjergpibere den 24. januar i Bygholms Nordlige Rørskov skal fremhæves (heraf var der en flok på hele 50 fugle).
Et kildevæld lang vejen Søndergårds Mark på Hannæs har underholdt med 2 enkeltbekkasiner blandt op til 15 dobbeltbekkasiner og i forgårs tillige en bjergpiber samme sted.
Igår var jeg på tur med Carsten Krog Pedersen til Mønsted, hvor en dværgværling var meldt ud forleden. Carsten og jeg er i gang med en fotobog om Vejlerne og holder hver 14. dag et bogmøde. Det vælger vi indimellem at gøre i felten, hvís der er spændende fugle indenfor rækkevidde og oplevelsen med dværgværlingen blev god.
Finderen var yderst positiv og hjælpsom og det var meget nemt at få set den, godt og længe, i selskab med andre arter samt kaldende.
Der er helt sikkert tale om en han da den er meget smukt brun i både kind, tøjle og øjenbryn. En perfekt måde at "brighten up a dull winterday".

Dværgværling med gråsiskener.

 



Infight!

 



Den meget varmt farvede kind, tøjle og forreste del af øjenbryn viser at der er tale om en han. Bemærk den tydelige øjenring og issestribe.

 



Enkeltbekkasin fra kildevældet langs Søndergårds Mark.

 



Bjergpiber samme sted.



Den svært bestemmelige...

Jeg var igår i Hanstholm for bl.a. at få et bedre syn og indtryk af den meget omdiskuterede måge, som bl.a. er blevet diskuteret meget på gruppen "Fugle i felten" på Facebook og som er blevet præsenteret som en sikkert bestemt gråmåge her.

Jeg synes det er meget vanskeligt at sige noget sikkert. Den er spøjs, især på grund af størrelse og så synes jeg at den har afvigende over- og undergump i forhold til en typisk gråmåge. Desuden virker vingerne en anelse for lange bag halen.

Den omdiskuterede fugl står midt i billedet som en af de forreste fugle. Bemærk den ekstremt lille størrelse. Bemærk desuden den hvidvingede måge i højre side af billedet.

Klemt godt inde!

Med hensyn til over- og undergump har jeg herunder samlet nogle billeder fra dagen, hvor man kan sammenligne karakterene med andre gråmåger og en hvidvinget måge.

Vores mystiske ven. Bemærk de meget spredte tegninger i undergumpen og underhaledækfjer og sammenlign med efterfølgende billeder.



1K gråmåge. Bemærk betydeligt tætterer tegning i undergumpen og "V"-tegningerne er mere flade.


3K gråmåge, også fra Hanstholm. Bemærk de tætte og flade tegninger i undergumpen. Overgumpen er også tæt aftegnet.


2K hvidvinget måge, også fra Hanstholm. De tætte tegninger i over- og undergump er typisk for de "hvide måger".


Overgumpen på vores mystiske ven er også spredt afsat og de hvide områder er brede og dominerende. Sammenlign med billedet herunder.


En anden 3Kfugl i forhold til den allerede afbildede. Sammenlign billedet herover og bemærk forskellen i tætheden af tegninger. Denne 3K-fugl repræsenterer en typisk gråmågetegning. Bemærk desuden at vores omdiskuterede ven står til højre i billedet og at undergumps-siderne kan sammenlignes direkte.


Bemærk de ret spredte tegninger på overgumpen, når man sammenligner med en typisk gråmåge.

Det er en meget forvirrende fugl, men det er ret sjovt at studere den og diskutere den.

Heldigvis var det også flot snevejr i havnen og man kunne tillige bruge lidt tid på at tage andre billeder end deciderede ID-billeder.

2K hvidvinget i en meget koncentreret landing.

Den anden 2K, hvidvingede måge.

Vores mystiske ven...

Facebook-mågen

På en tråd på facebook kører er i øjeblikket en diskussion omkring bestemmelse af en gråmåge type og af en eller anden grund har det ikke været muligt for mig at lægge billeder op i indlægget. Derfor kommer de på her.
Bemærk fuglens langvingede indtryk hvor halespids flugter med p7.

 

46.000 vandfugle

Midvintertællingen i Vejlerne er nu overstået og forløb over al forventning. Det milde vintervejr med meget nedbør har betydet at Vejlerne er vandfyldte og med høje vandstande i hele området. Dette, i kombination med milde temperaturer, kvitterer fuglene med i mængder, jeg ikke kan huske at have oplevet før om vinteren.
Desværre er opfattelserne af høj vandstand blandet når man betragter det som henholdsvis forvalter af området og som ornitologisk konsulent.
Således er bekymring om digers tilstand reel i visse områder og der er ingen tvivl om at den kommende tids østenvind er velkommen i forhold til dette problem. Østenvind betyder nemlig lavere vandstand i Limfjorden og som resultat at sluseporte kan åbne og at vand kan lukkes ud af Vejlerne.
På Bygholmengen, som er en betydelig lokalitet for både rastende og ynglende fugle, har man mulighed for at holde på en vis del af vandet, da der i slusen er isat stemmebrædder som har den funktion at kunne holde på en vis minimumsvandstand.
Disse har imidlertid været hevet op siden december og der er dermed risiko for at der i den kommende tid bliver lukket alt for meget vand ud. Vinteren er tiden, hvor der skal bygges en vandstand op og hvor en fugtighed i engen skal sikres, til nytte for både ynglende og rastende fugle.
De senere år har vi imidlertid oplevet at vandstanden er kørt langt under minimum i løbet af vinteren, med for lave vandstande som resulterer i meget lave antal af rastende trækfugle i foråret og meget dårlige vilkår for især kolonirugende fugle. Det er ærgerligt da Bygholmengen er en unik lokalitet, en brakvandseng, som huser så mange vigtige forekomster.
De senere forår har forekomsterne af rastende svømmeænder samt ynglende klyder og havterner blot været en skygge af sig selv i forhold til årene omkring år 2000. Desuden er det en fact at bestanden af stor kobbersneppe og vibe er halveret i forhold til samme tid.
På de fleste andre vigtige engfuglelokaliteter har man ikke mulighed for at sikre en minimumsvandstand. Det har man på Bygholm Vejle og jeg forstår ikke at man sørger for at sikre den ved at sætte stemmebrædderne i. Vandstanden som er højere end den anbefalede minimumsvandstand løber jo blot ud over stemmebrædderne, ligesom vandstanden sænkes knap så drastisk, som hvis både stem er hevet op og sluseporte er åbne.
I nat drejer vinden i øst og stemmebrædderne er endnu hevet op. Jeg har gjort opmærksom på det til repræsentanter fra Vejlernes Naturråd, så vi må se om der sker noget.
Tilbage til tællingen.
Som sagt var der store mængder af vandfugle og især de Østlige Vejler imponerede med store mængder, særligt på Bygholmengen og i Selbjerg Vejle.
Jeg var desuden heldig at de fleste bram- og kortnæbbede gæs søgte tilbage til Bygholmengen omkring middag efter fouragering på Thorup og klim Fjordholme og længere østpå.

Gæssene fandt ind til Bygholmengen til middagstid.

Alt i alt fik jeg en meget dækkende tælling kørt i hus og en række af råtallene lyder:
Grågås 2034, bramgås 15.019, kortnæbbet gås 11.506, gråand 5943, pibeand 4406 og krikand 6629 (heraf 3880 i Selbjerg Vejle!).
Dykænderne fremviste kun mindre antal af f.eks. troldand og stor skallesluger. Til gengæld er en flok på 620 taffelænder i Lund Fjord flot og så overraskede en flok på 35 bjergænder i Arup Vejle.
I alt tre havørne holdt til i området. To adulte og en 3K-type.

 

Denne 3K-type havørn opholdte sig i de Østlige Vejler om fredagen og i de Vestlige om lørdagen.

Det milde vejr betød også at der var 113 viber og blandt dem en brushane. 55 knarænder vidner også om en mild midvinter. Lidt overraskende var det også med en rørhøg ligesom en gransanger.
Mere typiske vintergæster, men som altid udgør behagelige indslag, var to store tornskader og 7 bjergpibere.
Alt i alt et par storartede tælledage i Vejlerne.

Nordlys

- en hyldest til Hanstholms heftige fugle

 

Det er svært ikke at være glad i denne tid, hvor Hanstholm brillierer med sjældne fugle, smukke fugle, mængder, landskaber og et fantastisk lys.

Det har jeg nydt at bruge tid på mellem tællinger og andre pligter og kameraet er blevet brugt flittigt, Det er fedt at veksle mellem ismåge, de to hvidvingede måger, de tre gråmåger, de mange dværgmåger (op til 52) samt sneugle og hvidsisken.

Nedenfor følger en lille billedkavalkade af flere af de gyldne stunder.

Ismågen, gæsten fra Arktis, lyser op med sin helt særlige farve. Ægte nordlys...

 For enden af regnbuen...

Hvidvinget måge.

 Syret aftenlys.

Store mængder dværgmåger har rastet i - og omkring havnen den seneste uges tid.

 

Hvidsiskenen fra opfyldningsarealet syd for havnen.

 

Snespurvecamouflage. 

 

Juleferiefugle

Det har været en sød juletid, hvor man er blevet begunstiget med en lang række lækre og heftige fugle.
Selve julen blev tilbragt i Skåne, hvor vi mellem al maden og gaverne også fik tid til at tage på ture ud i landskabet. Her så vi bl.a. i alt tre kongeørne, ca. ti havørne, tusindvis af gæs (sæd-, bram og blisgæs, primært), isfugl, sortspætte, en flok på 14 vildsvin samt en meget fin 1K thorshane i Trelleborg Havn.

Thorshanen ved Trelleborg.

Herhjemme igen er tiden i høj grad brugt i Hanstholmområdet, hvor både ismågen og sneuglen er blevet nydt, udover de hvidvingede måger, gråmågerne samt den pæne portion dværgmåger der i øjeblikket raster i og omkring havnen.

Der har været en del debat omkring fotografers opførsel omkring sneuglen. Den sidder ude i Hanstedreservatet, hvor den klæder landskabet ypperligt. Det som slog mig forleden, da jeg stod sammen med både ornitologer og naturfotografer (sidstnævnte uden kikkert, kun med kamera) var at ornitologerne holdt afstanden til fuglen, nød synet, tilbød teleskoper og altså kort og godt nød naturoplevelsen. Naturfotograferne derimod kedede sig og virkede ærgerlige og havde tilsyneladende ikke blik for den flotte naturoplevelse (blot en tog imod tilbuddet om at kigge i scopet). Der var tydeligvis stor forskel på hvad vi bruger naturen til og hvad jeg slet ikke forstår er at de ikke overhovedet prøvede at arbejde med billeder af fuglen i det meget smukke miljø og det meget smukke lys som de drivende skyer og solstrejf gav.

Senere mødte jeg to ornitologer som ikke havde set sneuglen da tre fotografer gik rundt ude i området og havde skræmt sneuglen langt væk (helt over i nærheden af Tved plantage!).

Der er tydeligvis brug for et kodeks for naturfotografers færden i naturen.

Sneuglen i det storslåede Hanstedreservat som den passer perfekt ind i!

 



 

Havnens storartede ismåge.



 

Den 30. december var jeg med Kyed og Jens Jørgen afsted til Gram Slotspark, hvor vi var svineheldige. Dagen før havde 50 mand besøgt lokaliteten uden held til at finde mellemflagspætten, så det var med lidt bange anelser at vi kørte derned. Imidlertid fandt vi spætten efter ca. 20 minutter, hvor den dukkede op i forbindelse med et mejsetog og så kunne vi ellers nyde den den næste times tid, hele tiden.

 

Mellemhakkeren.

 

Og så fik vi også lige styr på høgeuglen nær Herning, på vejen hjem. Det var en stor vinterdag!