PGW

Jeg var i weekenden deltager på Club 300s årligt tilbagevendene begivenhed "Pisse-Giftig-Weekend" aka PGW på Mandø. Sammen med Søren Haaning Nielsen, Frits Rost, Jeppe Bundgaard, Kenneth Bach Christensen og Søren Kristoffersen dannede jeg et hold blandt mange, med formålet at luske småfugle og finde hits blandt dem.

En velkendt Mandø-silhouet.

Det blev et fedt gensyn med øen og trods ret blæsende vejr fredag og lørdag, blev der fundet pænt med spændende fugle.
Vores hytte på campingpladsen lå perfekt idet vi hver eneste morgen hørte - og så - en meget stationær hvidbrynet løvsanger, der holdt til i samme levende hegn alle tre dage.

Brynet fra campingpladsen.

Arrangementet var en blanding af en masse fuglekiggeri og socialt samvær til fællesspisninger og til opdateringer samt i felten til brunch og morgenmad. Det fungerede godt og man var aldrig i tvivl om arrangørernes mål: At finde hits.
Personligt syntes jeg at det var fedt at luske så meget og glædes over de mange hvidbrynede løvsangere (formentlig omkring 10 individer), 2 høgesangere, vendehals, 2 rødtoppede fuglekonger og en tik-værling. Jeg så ikke det hele, men havde stor fornøjelse af hvad jeg fik på min og holdets vej. Spændingen var der hele tiden og det var et godt PGW som jeg helt sikkert vil deltage i igen.

Søren Haaning på Mandøs forland.

Højvandstiderne skal tages alvorligt. Lavvande.

Og højvande.

Samarbejdet med Mandøboerne foregik rigtig fint med adgangstilladelse til bl.a. den forbudte have samt nysgerrige snakke på gaden og ved købmanden. Personligt kunne jeg godt have brugt et foredrag (eller et par korte foredrag) fredag eller lørdag aften og at sammentællingen af fugle f.eks. skete ved hjælp af et stort kort over øen, hvorpå man kunne indtegne de mere usædvanlige fugle samt en tavle hvorpå man kan skrive andre bemærkelsesværdige observationer ned. Bare et forslag...
Vi ses til næste år.

Middelhavssølvmåge

Middelhavssølvmåge har været en notorisk svær art at finde heroppe i det nordvestlige hjørne. En del af dem som gennem tiden er blevet claimet er måske endda fejlbestemte individer af gulbenede sølvmåger som der til gengæld optræder en del af.
Jeg blev derfor glad for at finde dette individ idag på havnen efter en lidt tynd luskerunde i fyrhaverne som ikke rigtig gav noget. 2 grå fluesnappere, 3 rødstjerter og små 20 gransangere var det mest bemærkelsesværdige.
Mågen stod ud fra mængden på grund af de reelt gule ben og den mere mættede grå overside, hvorfor jeg opsøgte den og efter et stykke tid kunne dokumentere vingetegningen på grund af (en anden) nærgående bil...

Middelhavssølvmåge adult, Hanstholm Havn. Bemærk reelt gule ben, mættet grå overside samt rød øjenring og stor rød gonysplet (der ikke "bløder" op på overnæbbet).

Bemærk at p10 og p9 kun er på vej til at vokse ud samt at der er et markant sort bånd på p5 samt at der endda er lidt sort på p4.

Der er tale om et nyt individ i forhold til fuglen som John Kyed har set ved flere tilfælde i august, da den havde lidt mørke pletter i de små dækfjer og dermed var immature.

De sorthovedede måger imponerede i havnen idet hele 6 1K kunne ses samtidigt  og sammen i havnen.

1K sorthovedet måge.

Fem af de seks 1K sorthovedede måger.

Vejlernes le-laug

Det er en fornøjelse at være en del af Vejlerne. Vejlerne har været min grund til at flytte den lange vej fra Sjælland til kanten af Thy. Udover at være observatør og ynglefugletæller i området har jeg sammen med gode venner gået sammen om at lave noget naturpleje i Vejlerne. Inspireret af diverse le-laug (staves vistnok "lav" nu) samt plejeforanstaltninger med le i Sverige og Polen gik vi for nogle år siden sammen om at slå en tilgroet eng i Kogleakssøen. Der er siden dengang blevet slået hvert år af maskiner og afgræsset af kreaturer og fremstår nu som en "blå-bånds zone", hvorfor man med rette kan sige at vi både fik engen, og driftlederens (i Vejlerne) øjne, åbnet.
Vi har tillige forsøgt os med at åbne tilgroede områder op omkring Selbjerg Vejle, hvor der efterfølgende kom en del orkideer frem, den følgende sommer.
Igår gik vi sammen igen, efter på ny at have indhentet tilladelser fra driftlederen på Vejlerne. Målet var en lille kunstig ø i Tømmerby Fjord som førhen (sidst i 2006) har huset en koloni af hættemåger. Den har siden 2007 været stærkt tilgroet og vi besluttede os derfor for at gøre noget ved det. Håbet er at fuglene vender tilbage allerede i næste sæson, men nu må vi se.
Vi arbejdede som vanligt effektivt og på godt en time var arbejdet fuldført og øen fremstår nu åben og lav, hvilket forhåbentlig lokker hættemåger og andet til.
Øen blev lavet omkring 2003-2004 og er opkaldt efter Dansk Ornitologisk Forenings tidligere formand, Lorenz Ferdinand. Navnet på øen er Ferdinands Ø.
Alt i alt en herlig eftermiddag, hvor naturinteressen blev kombineret med praktisk arbejde i form af naturpleje og hyggeligt samvær. Lidt fugle blev det også til. Bl.a. 5 adulte dværgmåger, en fiskeørn og lidt skægmejser.

Vejlernes le-laug. Fra højre mod venstre: Hendrik Nikolajsen, Martin Lund, Louis Kristensen og Henrik Haaning Nielsen.

Båden er kommet i vandet og det er blevet tid til første kaffepause.

Hendrik svinger leen.

Martin ditto.

Louis tager sig af pilebusken på Sydkappet...

Kaffepause inden sidste lille hjørne skal tages.

Øen før.

Øen efter.

Tid til afgang.

Off we go...

Septemberfugle

September kører derudad, og det er dejligt igen at opleve måneden, som jeg har været fraværende i de sidste fem år på grund af togter i Arktis. Jeg har brugt meget tid på at luske, hvilket har været underholdende på grund af pæne mængder af blandede småfugle i Hanstholm. Arter som havesanger, gransanger og jernspurv har været repræsenteret i mængder, men har været blandet op med gode tal af rødstjert, broget og grå fluesnapper. Hvad der er påfaldende er at løvsanger er næsten fuldstændigt fraværende, mens gransanger til gengæld er meget talrig.

Høgesanger, 12 september, Hanstholm.

Græshoppesanger, 12. september, Hanstholm.

Heldigvis er der gået hul på høgesangerne og jeg har selv set to forskellige i Hanstholm, men også en i Vejlerne, da Jens Frimer fandt en i sin have sidste weekend.
I tirsdags sluttede jeg en fin havobs (2 store stormsvaler, mellemkjove, 8 sorthovedede måger mm.) af med at tage på langfart for at se en nordsanger som Ole Amstrup havde fundet ved Nørre Lyngvig Fyr. Det var hele turen værd idet den viste sig frem på fineste vis på få meters afstand og i lang tid. Dejligt at få frisket denne flotte art op igen.

Nordsanger, 9. september, Nørre Lyngvig Fyr.

Det var en fornøjelse at opleve nordsangerens langsomme bevægelser og karakterene som meget mørk og bred øjenstribe, smal og lang øjenbrynsstribe som ikke når frem til næbbet, det kraftige næb med tydelig mørk spids på undernæb og så havde den jo gjort lidt ekstra ud af det med to vingebånd. Nordsanger, 9. september, Nørre Lyngvig Fyr.

I Vejlerne bærer området præg af en meget tør sommer og sensommer. De største mængder af fugle er derfor at finde på vandfladerne, hvor det ikke er specielt nemt at tjekke flokkene meget grundigt. Bevæger man sig rundt i hele området får man skrabet mange fine arter sammen og man kan i øjeblikket opleve 203 traner flyve til overnatning på Bygholm Vejle (opleves bedst fra Kraptårnet), op til 7 sølvhejrer som nogle dage står spredt i de Østlige Vejler, men som indimellem samles i især Selbjerg Vejle.

Tranerne raster i dagtimerne på Thorup og Klim Fjordholme. 

Derudover bl.a. op til 5 havørne samt, lidt overraskende, nogle flokke af pungmejser i Han Vejle. Totaloptællingen igår og idag gav af råtal bl.a.7218 grågæs og 417 skeænder som nok de mest imponerende antal. En sølle rest på 5 skestorke holder ud endnu og så blev det til 2 dværgfalke, 2 fiskeørne, en rustand, 2 sorthalsede lappedykkere og 4 vandrefalke.

Sivsanger optræder endnu med flere individer i Vejlerne. Selbjerg Vejle 11. september.

Skægmejserne optræder talrigt og dominerende i flere af rørskovsområderne. Trækkende flokke som flyver skyhøjt kan opleves flere steder i området.

Vi vil have racerne tilbage!

Indrømmet, en del af de arter som gennem de seneste år er blevet udskilt virker fornuftige nok - og med fornuft mener jeg udskillelser, hvor der er en række forskelle som kan erkendes i felt og hvor man kan finde tilfredsstillelse i at bestemme dem fra hinanden i felt, gennem en kikkert. Videnskab og feltornitologi spiller imidlertid ikke altid lige godt sammen og nogle af de arter som er blevet skilt ud virker virkeligt langt ude, synes jeg.

Nu har jeg selv fået en "i klemme". Kulminationen på en fantastisk god havobs den 25. august var en Kuhls Skråpe som jeg så sammen med Frits Rost. Han fik i øvrigt ny danmarksart - eller gjorde han? Kuhls Skråpe er nemlig nu udskilt i Atlantisk Skråpe og Scopolis Skråpe.

Jeg vidste der var noget der hed Scopolis Skråpe og at det var vigtigt at se undersiden af hånden, hvorfor vi brugte en del tid på at fokusere på denne karakter. Vi så få fuglen i 6 minutter på minimum 1000 meters afstand, og hver gang så vi håndens underside som bred og markant sort - ingen tvivl om det, det var påfaldende.
På en typisk Scopolis Skråpe skal der være lyse "tunger" ud i undersiden af hånden, hvilket typisk vil give en smallere tegnet mørk kant i vingespidsen.
Så langt så godt - altså hvis feltornitologen taler, så må bred mørk tegning i hånden betyde Atlantisk Skråpe - og tilsvarende smal tegning betyde Scopolis.

Forvirringen bliver dog total når man borer i beskrivelserne i felthåndbøgerne. Her viser det sig nemlig at de to "arter" overlapper helt utroligt meget. Man kan ikke regne med at alle Scopolis viser de hvide tunger i undersiden af hånden, i alle fjerene - men åbenbart altid i p10 (den yderste håndsvingfjer) som pludselig bliver den vigtigste karakter, da Atlantisk Skråpe ikke er kendt for at vise en tydelig hvid tunge i denne fjer! Åbenbart kan Atlantisk Skråpe også vise lignende hvide tunger (men ikke i p10) og forvirringen bliver dermed total. Jeg har dog ikke set nogle billeder af Atlantisk Skråpe, hvor den mørke hånd virker smal, selvom man på billeder kan se lyse tunger i nogle af fjerene.
Der bliver også nævnt at Scopolis Skråpe skulle have mindre hoved, hvorfor næbbet kan virke relativt stort. Prøv lige den karakter af i felten i en nordvestenkuling ved Roshage...

Alt i alt er jeg ret overrasket over dette split og spørger ud i luften - hvor blev racerne af?
Vi ser det med mange forskellige fugle - schinzii almindelige ryler (engryler) kontra alpina almindelige ryler, ederfugle i mange forskellige racer, grønlandske stenpikkere kontra europæiske mm. Altså arter med geografisk variation som godtgør racer, men ikke selvstændige arter. Men det kan selvfølgelig være at splittene er på vej...
Splittet af Kuhls Skråpe til Atlantisk - og Scopolis Skråpe må vi jo acceptere, men det er lidt svært.

Nu er spørgsmålet så om man kan godtgøre en bestemmelse til Atlantisk Skråpe, hvis man gentagne gange under en observation ser en bred og påfaldende mørk underside af hånden. Det synes jeg - bedømt ud fra billeder - virker reelt, da det ikke ser ud til at Scopolis viser en så bred og påfaldende sort hånd. Derimod virker det ikke som om at en smallere mørk hånd vil kunne godtgøre Scopolis, med mindre billeder kan afsløre den nøjagtige tegning og udbredelse af de hvide tunger. Det skyldes at Atlantisk Skråpe nærmest kan vise en mellemting.

Dette har jeg begrundet meget ud fra bogen "Petrels, Albatrosses & Storm Petrels of North America" af Steve N. G. Howell. I bogen beskriver han også nødvendigheden af at variationen hos de to arter behøver mere opmærksomhed og viden.

Kuhls Skråpe, eller jeg mener Atlantisk Skråpe. Bred og mørk underside af hånden bør godtgøre bestemmelse til Atlantisk Skråpe. Madeira august 2007.

Samme bemærkning som ovenfor. Hvis feltornitologien skal vinde og hvis man positivt ser en bred mørk underside af hånden (som er påfaldende, selv på store afstande), bør en bestemmelse til Atlantisk Skråpe kunne godtgøres. Madeira august 2007.

Pas på skarpt sollys! Hvad vil SU sige til et sådant billede, hvis det havde været en dansk observation? Atlantisk Skråpe, Madeira, august 2007.

Influx af kaspiske måger

Vejrudsigten så endelig god ud til en havobs så jeg tog i morges til Roshage ved Hanstholm for at se og forudsigelser holdt stik. Jeg blev ikke skuffet idet der i løbet af knap 5 timer trak en almindelig skråpe, 325 mallemukker, 10 storkjover, 18 almindelige kjover, 4 sorthovedede måger samt en kaspisk måge.

1K kaspisk måge trækker forbi Roshage.

Kaspisk måge er ikke almindelig på disse kanter så da jeg besøgte havnen efter havobsen blev jeg overrasket over at finde endnu en. Denne var imidlertid lidt usædvanlig idet den var i en meget juvenil dragt, umiddelbart kun med enkelte rygfjer der var fældet til 1. vinter. Den voldte derfor lidt hovedbrud, inden jeg turde bestemme den på grund af undervingetegningen, jizz, næb, hoved, halebånd, over- og undergump samt vindue i hånden.
Input er dog velkomne, hvis man mener noget andet.

Lidt våd, bemærk næbbets længde og form, de lange ben, tertialer, dækfjersmønsteret og ryggen. Det brunt spættede mønster på bug, bryst og ansigt var lidt forvirrende til at starte med.

Fuglen længst til venstre.

Bemærk de lyse armhuler og det lyse bånd centralt i undervingen. Se også billedet herunder.

Bemærk overgump og haletegning, de store dækkere og vindue i hånden.

Endnu et undersidebillede.

Hjemme igen glæder jeg mig over at der er kommet vand på strandengen foran huset med viber, grågæs og måger - og dér står der sgu endnu en kaspisk måge.
Tre individer på en dag er ikke hverdagskost heroppe og i Vejlerne er der måske i størrelsesorden 10 fund.
Herligt.

Immature hvidvinget måge vs. kumliens måge

Sidste forår skrev jeg dette indlæg hvor jeg såede tvivl om bl.a. mine egne mange bestemmelser af kumliens måger i 2012. Det skyldtes at jeg fandt nogle billeder af immature gråmåger fra pakisen udfor Østgrønland, som viste ret tydelige mørke tegninger i de yderste håndsvingfjer - faktisk tegninger som var identiske med hvad en del af de påståede kumliens måger viste i Danmark. Traditionelt regnes gråmåge og hvidvinget måge for at følges ad, dragtmæssigt, og hvis gråmåge kan fremvise mørke tegninger i håndsvingfjerene kan hvidvinget måge vel også?
I september sidste år deltog jeg i et togt i Melville Bugten i Nordvestgrønland og fik desuden to sejladser i Baffin Bay mellem Upernavik og Aasiaat. Alt i alt betød det at jeg fik set en stor mængde immature gråmåger (mange hundrede) og fik tillige fotodokumenteret mange af dem.
I Aasiaat, hvor vi gjorde ophold to gange, var mængden af hvidvingede måger imponerende (minimum 1000 ex.) og heldigvis var mange af dem immature, hvorfor det betød et solidt grundlag at dokumentere ud fra - og blive klogere af.
Alt i alt var resultaterne særdeles spændende - også selv om det betyder at måske kun een dansk fugl fra invasionen 2012 kan holde som sikker kumliens måge! En af de ting som var usædvanlig for invasionen var at der var overvægt af immature fugle og altså i aldre vi ikke er vant til at håndtere. De fremviste mere eller mindre allesammen kontraster mellem mørkere ydre - til lysere indre håndsvingfjer og vi var mange der ikke kunne forliges med at det kunne være "rene" hvidvingede måger og derfor kumliens måger. Kumliens måger havde man altid lært var yderst variabel og havde den bare lidt mørkt i de yderste håndsvingfjer var der altså tale om kumliens måge. Det var den gængse opfattelse, men vi vidste altså ikke nok om hvidvinget måge inden vi gik igang...
Studierne fra dette års togt viste at både immature grå- og hvidvingede måger fremviser mørke tegninger i hånden og kontrast fra ydre til indre håndsvingfjer. Netop fordi gråmåge fremviser disse kendetegn er jeg overbevist om at det også gælder for de hvidvingede måger. Alle de undersøgte immature hvidvingede- og gråmåger fremviste mørke tegninger i håndsvingfjerene og konklusionen bliver naturligvis at det er TYPISK for de hvide måger at fremvise det så længe de er immature (2-4K). En kumliens måge vil fremvise noget lignende på en stående fugl og mange er formentlig identiske når man ser dem stå. Derfor er det meget vigtigt at se en mistænkt kumliens måge flyve. Den skal kunne fremvise distinkte sortbrune tegninger i håndsvingfjerene so inkluderer yderfanen af de enkelte fjer og tillige gerne må runde spidsen af fjeren. Variationen hos kumliens er ret godt beskrevet i litteraturen, mens jeg ikke synes den har været tilstrækkelig for hvidvinget måge. Derfor var det meget spændende at se så mange immature fugle på sidste efterårs togt i Grønland. Jeg fik dokumenteret en del både stående og flyvende og mener de bidrager til at forstå bestemmelse af hvidvinget måge kontra kumliens måge.
Nederst i indlægget inkluderer jeg også en række af de hvidvingede måger fra Danmark i 2012, som jeg var fortaler for var Kumliens Måger, så de kan sammenlignes direkte med Grønlandsfuglene.
Allerførst præsenterer jeg en række gråmåger som er fotodokumenteret i september i 2013. Bemærk hvorledes tegningerne er identiske med dem som fuglene fra Danmark viste (som jeg og flere andre fejlagtigt kaldte for Kumliens Måger).

2K gråmåge, Grønland september 2013. Bemærk kontrast mellem mørkere yderste håndsvingfjer til lysere inderste.

 2K gråmåge, Grønland september 2013. En anden fugl, men kontrasten mellem mørkere tonet yderste håndsvingfjer og lysere inderste er ret tydelig, men dog ikke sortagtig og distinkt.

2K gråmåge, Grønland september 2013. Bemærk mørkere yderste håndsvingfjer i kontrast til lysere inderste.

2K gråmåge, Grønland september 2013. Bemærk hvor tydelig de mørke tegninger i spidserne af de yderste håndsvingfjer er.

2K gråmåge, Grønland september 2013. En anden fugl men samme bemærkning som ovenfor.

2K gråmåge, bemærk håndsvingfjerstegningerne.

Nu til de hvidvingede måger. Alle billederne er fra Aasiaat, hvor der opholdte sig store mængder hvide måger. Jeg hyrede en tilfældig fisker i en jolle på havnen og sejlede ud til de små øer, hvor mågerne opholdte sig. Han så noget forundret ud, da det gik op for ham at det var mågerne det gjaldt. Han var sikker på at det var hvaler jeg ønskede at se. Jeg tror aldrig han havde oplevet et gullhead før, men han var god og vi nærmede os forsigtigt så jeg kunne få mine skud. Prisen var overkommelig: 100 kr for en time.



2K hvidvinget måge. Bemærk mørk kerne yderste håndsvingfjer i kontrast til lidt lysere kerne i håndsvingfjeren som er synlig bag tertialerne. Der er ingen afstikkende eller distinkte mørke tegninger i yderfanerne.



2K hvidvinget måge. Samme fugl som ovenfor. Bemærk at der er tale om et mørkt individ, men med ensartede mørke tegninger i håndsvingfjerene. Ingen står ud som distinkte eller afstikkende og hånden er trods alt det lyseste i vingen.

2K hvidvinget måge. Et lysere individ. Bemærk mørke kerner i yderste - i kontrast til lysere kerne i inderste håndsvingfjer. Fuldstændig som man oplever hos alderssvarende gråmåger.



2K hvidvinget måge, samme kommentar som ovenfor.

2K hvidvinget måge, ensartet vingetegning uden afstikkende distinkte mørke tegninger i yderfaner eller spidser.

2K hvidvinget måge. Nogle vil måske argumentere for at dette kunne være en Kumliens Måge, på grund af en lidt afstikkende mørk tegning nær spidsen af 3. håndsvingfjer. Problemet er bare at man ser tilsvarende tegninger på mange 2K gråmåger. Nærstuderer man tegningerne (se også billedet herunder) er de heller ikke meget distinkte, snarere lidt smudsige eller beskidte at se på. Hånden virker trods alt som det lyseste i vingen.

Samme fugl som ovenfor. Bemærk en "beskidt" tegning snarere end en distinkt tegning.

2K hvidvinget måge. Bemærk håndsvingfjerene og sammenlign med gråmågerne øverst i indlægget.

2K formentlig hvidvinget måge.Imidlertid virker hånden afstikkende mørk yderst og at udelukke kumliens 100% er umuligt. De mørke tegninger måtte gerne have været mere distinkte efter min mening. Bemærk udover håndsvingfjerene også den meget mørke hale. Karakteren er imidlertid svær at bruge på immature fugle, men et så massivt halebånd næppe vil sidde på en 1. vinter fugl.

2K hvidvinget måge. Gråbrune kerner i håndsvingfjerene uden distinkte mørke tegninger i yderfanerne. Sammenlign med de danske fugle.

2K hvidvinget måge. Samme fugl som ovenfor.

3K hvidvinget måge. Også i denne alder ses svage mørke tegninger i håndsvingfjerene, hvilket åbenbart er helt normalt hos hvidvinget - og gråmåge. Sammenlign med de danske fugle.

Samme fugl og bemærkning som ovenfor. 

3K hvidvinget måge. Samme fugl som ovenfor. Sammenlign med de danske fugle.

2K hvidvinget måge. Bemærk de smalle streger langs skaftet i de yderste håndsvingfjer. Det var en karakter der blev set på flere af de danske fugle, men som åbenbart er fuldt ud muligt hos almindelige hvidvingede måger.

2K hvidvinget måge, samme individ som ovenfor. Bemærk hvorledes de yderste håndsvinfjer danner kontrast til lysere indre.

2K hvidvinget måge. Et lysere individ, men bemærk at kernerne i de yderste håndsvinfjer danner en kontrast 5. yderste håndsvingfjer samt de bedskidte mørke tegninger i de inderste. På mange individer (mørkere typer?) ser man disse beskidte tegninger i de yderste også (som dokumenteret ovenfor).

Adult og 2K hvidvinget måge. Bemærk de kontrasterende håndsvingfjer. Præcis som vi oplevede det på flere fugle i Danmark. og som man ser det hos gråmåge.

2 2K hvidvingede måger. Den nederste er samme fugl som den på billedet ovenfor.. Bemærk håndsvingfjerenes tegning, bl.a. med det beskidte look.

Adulte og 2K (i midten) hvidvingede måger. Bemærk de kontrasterende håndsvingfjer.

2K hvidvinget måge (samme som på billedet ovenfor), De mørke kerner i håndsvingfjerene er åbenbart typiske på hvidvingede måger i immature dragter.

3 2K hvidvingede måger blandt adulte. Bemærk at de mørke tegninger i håndsvingfjerene ses hos alle tre individer og at de bedst kan beskrives som smudsige eller beskidte frem for distinkte.

2K hvidvinget måge (nr. 2 fra højre). Bemærk de kontrasterende mørke tegninger i håndsvingfjerene og at karakteren også ses på gråmåge til højre med samme alder.

Hvidvingede måger. Bemærk størrelsforskellene.

2K hvidvinget måge, bemærk tegningerne i de yderste håndsvingfjer og sammenlign bl.a. med gråmåge ovenfor.

3K hvidvinget måge. Bemærk de mørke tegninger i de yderste håndsvingfjer. En karakter jeg ikke mente var mulig hos hvidvinget måge dengang invasionen stod på i 2012, men som har vist sig er fuldstændigt normalt hos immature hvidvingede måger. Karakteren svarer meget til hvad de danske fugle fremviste.

2K og 3K hvidvinget måge. Bemærk de mørke kerner i de yderste håndsvingfjer. En typisk karakter hos immature aldrene.

2K, kumliens måge (til venstre). Bemærk sortbrune håndsvingfjer.

2K kumliens måge (til venstre). Bemærk distinkte sortbrune tegninger som inkluderer yderfane og tillige distinkt runder fjerspidserne som en krog.

For pædagogikkens og fuldstændighedens skyld viser jeg ogå nogle eksempler på de danske fugle som under invasionen i 2012 blev bestemt til kumliens måger baseret på mørke tegninger i hånden. Fuglene som jeg ovenfor har præsenteret fra grønland repræsenterer efterårsfugle. Det vil sige at 2K fuglene dragtmæssigt svarer til 3K fuglene fra Danmark, ligesom 3K fuglene fra Grønland svarer til 4K fuglene fra Danmark. Det er af den simple grund at de danske fugle blev set efter nytår og dermed skifter aldersbetegnelse.

4K hvidvinget måge, Hanstholm. Denne fugl var den første under invasionen og blev bestemt af bl.a. mig til kumliens måge på grund af kontrasten i håndsvingfjerene.. Sammenlign med de grønlandske 3K ovenfor. Der er tale om en typisk immature hvidvinget måge.

Samme fugl. Bemærk at det er kernerne i svingfjersspidserne som er mørke. Der er ingen distinkte mørke sortagtige tegninger i yderfanerne.

3K hvidvinget måge, Hanstholm. Tegningerne i de yderste håndsvingfjer danner kontrast, men hvad jeg førhen troede var en valid karakter for kumliens viser sig nu at være typisk for hvidvinget...

3K hvidvinget måge, Hanstholm. Bemærk tegningerne i hånden som ikke inkluderer distinkte mørke tegninger i yderfanerne, men derimod fremviser typisk tegning for immature hvidvinget måge.

4K hvidvinget måge, Hanstholm. Bemærk at de mørke tegninger i håndsvingfjerene ikke er distinkte, men mere smudsige eller beskidte og dermed typisk for immature hvidvinget måge.

3K hvidvinget måge, Thyborøn. De mørke tegninger er koncentreret omkring skafterne og selve tegningen er ikke distinkt, snarere diffus.

Samme fugl som ovenfor. Sammenlign vingetegning med de grønlandske fugle.

Kumliens måge, formentlig 3K, Hirtshals. Denne fugl er muligvis den eneste der holder som sikker bestemmelse til kumliens måge fra invasionen 2012? Håndsvingfjerene virker mørkere, inklusiv yderfaner, men det er en god ide (læs:must!) at se den i flugt. Se herunder.

Samme fugl som ovenfor. Bemærk kontrastrig hånd med mørke yderfaner og spidser på p10-p6. Bemærk desuden det distinkte hvide spejl eller vindue på p10, hvilket ses hos kumliens måge og ikke hos hvidvinget måge.