mandag den 11. august 2014

Sorthovedet måge bonanza

Ja, der gik lidt koks i udmeldingerne fra Hanstholm idag. Den korrekte udmelding skulle have lydt:
Havnen 1 ad + 2 1K. Roshage 1 3K + 1 2K + 3 2K.
Hvorom alting er var der altså 8 sorthovedede måger i Hanstholmområdet idag og stadfæster blot lokaliteten som en af de mest markante steder i Danmark i sensommeren/efteråret.
2 1K sorthovedede måger ved Roshage.
 
3K
 
Den tredje 1K ved Roshage.
 
2K Sorthovedet Måge, Roshage.

Vejlerne varierer meget fra dag til dag, men det vilde vejr med voldsomme regnbyger havde slået mange vadefugle ned idag. Der var ingen egentlige overraskelser, men 3 efterårstemmincksryler er ok. Se DOFbasen for de seneste tal.
Den meget lave vandstand på Bygholmengen har betydet at Østerild Fjord lige nu udgør den vigtigste lokalitet for skestork og det ser ret flot ud når de i samlet flok skutter sig i regnbygerne.
Indenfor få dage gennemfører jeg en totaltælling af området. Det bliver godt at få tal på samtlige arter...
 
Skestorke, Østerild Fjord.
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar