Smith eller argenteus part 2

Efter en fin formiddag i Vejlerne med obs af 2 oddere sammen, lille flagspætte, gode bjerglærker m.m. kørte Jes Graugaard og jeg til Hanstholm Havn i håbet om at finde en sjælden måge. Ved Roshage rastede den sædvanlige 4K gråmåge og 5 sortgrå ryler og ved fiskemelsfabrikken rastede en 2K gråmåge. I havnen var der yderligere 2 2K gråmåger og der var både ved Roshage og i havnen mange måger at kigge igennem.
I havnen bliver jeg opmærksom på en gammel kending idet jeg genfinder fuglen som jeg den 5. december 2012 mistænker for at kunne være en mulig amerikansk sølvmåge (Smith). Se indlægget om dengang længere nede på denne side.
Fuglen er stadig slående mørkhovedet, har en lysere grå overside, små hvide pletter i håndsvingfjerene og jizzet er ret stort og groft. I flugt er det mørkhovede indtryk og den brede, sorte - og dermed mere påfaldende hånd slående.
I modsætning til den 5. december lykkes det idag at få dokumenteret fuglen bedre, bl.a. formen på tegningen på P5 samt undervingetegningen.

Herunder kommer en række billeder af den aktuelle fugl. Kommentér gerne.

Det er fuglen længst til højre det gælder. Bemærk størrelse og det grove og kraftige indtryk. Desuden det kraftigt tegnede vinterdragtshoved, de små pletter i håndsvingfjerene samt den lidt lysere overside (sammenlignes bedst med den adulte sølvmåge der står med ryggen til).

Bemærk den W-tegnede tegning i P5. Denne kan forekomme hos europæiske sølvmåger, men er meget usædvanlig. Bemærk desuden den brede sorte håndtegning og de lyse grå "tunger" som går ned i de sorte håndsvingfjer.

Undervingen viser at P10 virker sort kun med en kort  lys "tunge" som ellers er beskrevet skal være lang og af stor vigtighed af Peter Adriaens og Bruce Mactavish i artiklen "Identification of adult american herring gull" i Dutch Birding 26: 151-179, 2004. Imidlertid finder jeg karakteren forvirrende da man ved søgning på arten på nettet kan finde adskillige fotos fra f.eks. Amerika og Irland som er identiske med min fugl. Se f.eks. denne fugl fra Irland og denne (samme?).

Bemærk forskellene i undervingetegningen ift. de to adulte sølvmåger  øverst i billedet.

Og igen her. Bemærk de sorte linier som går op gennem håndsvingfjerene.

Ditto.

Bemærk hvor bredt og markant indtrykket af den sorte hånd er. Er meget forskelligt fra en argentatus sølvmåge.

Bemærk tillige den mindre hvide plet i P10, de lyse "tunger" i hånden samt tegningen på P5.

Seneste nyt:
John Kyed har sendt mig 3 fine billeder af den aktuelle fugl fra 13. december 2012. Her ses den nøjagtige tegning i undervingen meget fint. Meget tyder altså på at fuglen optræder i Hanstholm Havne området, indimellem.

Herlige vinterfugle

Det kan godt være at det aktuelle vejr betyder at der bliver færre og færre fugle at kigge igennem, men visse dage, som idag, hvor vindforholdene er stille er det alligevel en fornøjelse at bevæge sig derude. Min dag startede fint med en fin odder, ved Tømmerby Fjord, på en iskant langs en kanal. Ellers var dagens højdepunkt en lille flagspætte som jeg fandt ved Jernbanebroen over Øster Landkanal ved Han Vejle. Fuglen sås optimalt på ned til få meters afstand og i samme krat var der en flok på 20 halemejser. Lille flagspætte er blot truffet tre gange tidligere i Vejlerne, så vidt jeg husker og var da også ny Vejlerart for mig. Fedt.

Nedenfor har jeg samlet en række indtryk fra denne fine dag.

Havørn på Limfjordsisen med Livø i baggrunden.

Grågæs.

Gulspurve optræder i mange - og ofte store flokke i landskabet. Ofte sammen med bomlærker, finker, bjerglærker m.m.

Vintervåge, Lund Fjord.

Den lille flagspætte fra Han Vejle.

Og slutteligt en af dagens delikate halemejser...

3 gråmåger

Efter at have fået styr på bl.a. Rosvang i forbindelse med årets midvintertælling (bl.a. 470 skovsædgæs, 40 bjerglærker og 620 bomlærker) besøgte jeg Hanstholm Havn, bl.a. i håb om at få et ekstra syn på den potentielle baffinmåge igen.
Det lykkedes ikke, men til gengæld i alt 3 gråmåger. Se billederne herunder.

2K nummer et.

2K nummer to.

Ved Roshage holdt denne 3. vinter (4K) fugl til. Læg mærke til håndsvingfjerenes helt hvide yderfaner.

På den igen...

Den hvidvingede måge i Hanstholm lægger op til fornyet diskussion om bestemmelse af baffinmåge i forhold til variation hos hvidvinget måge. Fuglen er diskuteret lidt på netfugl, hvor Klaus Malling Olsen har antydet at der kunne være tale om en baffinmåge, hvorfor fuglen er overordentlig interessant i kølvandet på sidste års invasion.
Jeg fik set den rigtig godt i onsdags og i felt kan man erkende mørke tegninger i håndsvingfjerene (på den liggende fugl).
Fuglen er i sin anden vinterdragt og har altså fældet sine håndsvingfjer i løbet af sensommeren og efteråret. Der er således ikke tale om rester af mørke tegninger i hånden fra 1. vinterdragt. Derfor synes jeg at det er overordentligt interessant at den i sine nye fjer har mørke tegninger!
Hvidvinget Måge  har i sin anden vinterdragt, hvide håndsvingfjer, med lyse yderfaner. Se f.eks. denne fra Upernavik ultimo september:

Det samme viste undersøgelsen som Peter H. Kristensen, Henrik Knudsen og u.t. foretog i Zoologisk Museums skindsamling og som vi præsenterede i denne artikel, hvor vi i samme forbindelse fik forelagt mange fotos af bl.a. 2. vinter hvidvingede måger fra Grønland, taget af Lars Witting. Ud fra dette materiale, skal 2. vinter hvidvinget måge ikke fremvise mørkt i yderfanerne på håndsvingfjerene, hvorfor de mørke tegninger tyder på at der er tale om en baffinmåge.
Se billeder herunder af den aktuelle fugl i Hanstholm:

Er den sortstrubede drossel i Vejlerne en adult han?

Lige siden den sortstrubede drossel blev opdaget kort før nytår, har den "forstyrret" mig en del. Det skyldes at den gængse opfattelse har været at fuglen var en ung han, altså en 2K nu. Imidlertid har jeg siden de første billeder dukkede op bemærket at de store dækfjer ikke viser fældningsgrænse. Idag opsøgte jeg fuglen igen, i håbet om at det kunne lade sig gøre at få gode billeder som måske kunne afgøre alderen.

Omstændighederne var gode idet den fremviste sig virkelig fint og med tålmodighed sås, og fotograferedes, den under tæt på optimale forhold.
På de følgende fire billeder bør der bemærkes:
1. Ensartede store dækfjer uden fældningsgrænse.
2. Ingen af de store dækfjer fremviser hvide pletter i spidsen, hvilket ellers er tegn på juvenile fjer.
3. Rundede og kantede, ikke spidse, halefjer.

Jeg har især sammenlignet denne fugl med fugle i dette galleri hvor flere af fuglene er aldersbestemt. Bemærk især store dækfjer og halefjerenes form på nogle af ungfuglene i galleriet.
Men, frem for alt, tag ud og oplev droslen. Den er fed!

Sortstrubet Drossel

Hans Henrik Larsen fra Hjørring var i forgårs så venlig at finde Vejlernes første sortstrubede drossel på Lund Fjord Vej. Fuglen har de seneste tre dage været et tilløbsstykke og med tålmodighed er der gode chancer for at se fuglen rigtig godt.
Den sortstrubede drossel lukker et meget fint år, raritetsmæssigt, i Vejlerne. Det er således blevet til gode fugle som jagtfalk, amerikansk krikand, rødhalset gås, 3 grønlandske blisgæs, sandterne, hvidskægget terne, lundsanger, 2 nathejrer, sibirisk hjejle udover den sortstrubede drossel i løbet af året.

Vejler nedfrysning

Holmtange lagunen.

 



 

Holmtangelagunen.

 

Vejlerne er nedfrosset. Kun Limfjorden holder pæne partier åbne, ligesom Lønnerup Fjord, der holdes "i live" af lune kildevæld. Det er også de eneste steder man kan gå efter for at finde lidt vandfugle, men der er ikke synderligt mange af dem.
Det er lidt mere spændede at opsøge kanaler og kildevæld. Her er der cahance for at se vandrikser, rørdrum og bjergpibere og på nogle af strandengsarealerne kan man også være heldig at se bjerglærker.
Til gengæld kan man som fotograf glæde sig over det smukke lys der er visse dage samt nyde de mange småfugle på foderbrættet.

Bjergpiber.

Vandrikse.

Bjerglærke.

Bygholm Vejle.

Amtoft Vig, med Livø og Fur i baggrunden.

Rådyr.

Silkehale (og sjagger).

Silkehaler.






 



Mulig amerikansk sølvmåge eller blot argenteus?

Jeg var idag i Hanstholm (bl.a.) hvor mange måger var i havn, sandsynligvis på grund af det ret heftige snevejr.
Ved cafeteriabassinet faldt jeg over denne fugl:

Det hele handler om tredie fugl fra venstre. Bemærk stor størrelse, kraftigt markeret hoved og hals, lysere grå overside og små hvide pletter i håndsvingfjerene.



Egentlig opdagede jeg den i forbindelse med at noget is blev hældt i bassinet af en truck og straks studsede jeg over graden af markeringer i hovedet, og da den lettede, hvor sort den virkede i hånden. Den stillede sig på et tag, hvor jeg noterede mig, hvad der svarer til billedteksten ovenfor. Min mistanke om en mulig adult amerikansk sølvmåge var vakt og foreløbig levede den op til hvad jeg mente at kunne huske.

 

 

Bemærk graden af - og hvor grove markeringer den har i hovedet, nakken og på halssiderne.

 

Jeg holdt mig klar til at dokumentere vingespidsen ved en eventuel opflyvning, da jeg, som sagt, allerede havde studset over dens udseende. Desværre lettede den ret umotiveret, men det lykkedes mig at få en række flugtskud, hvor man kan se håndens tegninger. Jeg vidste at amerikansk sølvmåge  skal fremvise et sort bånd i P5, hvilket argentatus normalt ikke viser, og min mistanke blev yderligere styrket da jeg kunne konstatere at den havde bånd i P5. Hvad der var yderligere interessant var at den kun viste en lille hvid plet i P10, hvilket er afvigende i forhold til argentatus sølvmåge. Jeg kunne på stående fod ikke nøjagtig huske, hvordan amerikansk sølvmåges tegninger i de yderste håndsvingfjer, men ved bogstudier ved hjemkomst, så det ud til at passe godt, især på fugle fra den vestlige del af udbredelsen.

 

  



 

Bemærk mørkt bånd på P5 samt isoleret hvid plet i P10.

 

Jeg må indrømme at jeg troede at jeg havde den rigtige kombination af karakterer til endelig at kunne godtgøre en sikker amerikansk sølvmåge.

Jeg kontaktede flere nordjyske ornitologer samt Kent Olsen og Peter Adriaens som var hurtige til at svare.

Både Kent og Peter Adriaens syntes afgjort at den så spændende ud, men især Adriaens gjorde opmærksom på at fugle i den alder, på denne side af Atlanten skal fremvise en lys kile i inderfanen på P10 på undersiden af hånden. Altså en karakter der er svær at dokumentere og som der bør arbejdes på, hvis fuglen genfindes.

Kent var så venlig at henvise til dette link: http://www.cvlbirding.co.uk/kev/ahg.html hvor en fugl fra Irland bliver diskuteret, men som heller ikke har en inderfane på undersiden af P10 som er lige i øjet (iflg. Adriaens). Tjek dette link og læs kommentarerne, det er interessant.

Jeg har tilsyneladende dokumenteret på billedet herunder at der ikke er en lys kile på inderfanen af P10s underside, men det vil være ønskværdigt med bedre fotos.

Karakteren virker til at variere i udbredelsen  fra øst til vest, hvor de vestlige tilsyneladende har de korteste kiler og det er i den forbindelse interessant at vingetegningen i øvrigt passer bedst på en vestlig amerikansk sølvmåge.

 

 

Der er tilsyneladende ikke en lys kile i inderfanen på P10.

 

 

Muligheden for en argenteus, som netop har en lysere overside end argentatus og kan have en lignende vingetegning, er naturligvis til stede, men fuglens størrelse og generelle jizz virker ikke helt rigtigt til en typisk argenteus, som er beskrevet som mindre og mere rundhovedede end argentatus. Imidlertid er jeg, torsdag morgen, blevet gjort opmærksom på at fuglen som bliver linket til i dette indlæg,  blev bestemt til amerikansk sølvmåge i felten, men DNA-analyser af en smidt fjer fra fuglen viste sig at minde mest om argenteus! Det ændrer mit syn meget på mågen, hvor jeg igår aftes forbeholdte mig retten til at være forbeholden overfor hvor udbredt den lyse kile i undersiden af P10 er på nordvestlige - og vestlige fugle til at acceptere karakteren fuldt ud som et minimumskrav på adulte fugle på denne side af Atlanten. Derfor har jeg ændret på overskriften af dette indlæg fra igår til idag.

Jeg kan alligevel kun opfordre folk til at opsøge havnen og prøve denne spændende fugl af og få bedre dokumentation.